Hent sundhedskortet som app
Sundhedskort-appen er et frivilligt digitalt supplement til dit fysiske sundhedskort. Med appen på din mobil, har du altid dit sundhedskort lige ved hånden.
I Sundhedskort-appen kan du automatisk se dine børns sundhedskort frem til de fylder 15 år.
Du kan hente appen i Appstore eller Google Play.
Du kan takke nej til et sundhedskort af plastik
Nu kan du sige nej tak til at få tilsendt et nyt sundhedskort af plastik, når du fx skifter læge eller adresse.
Du kan tage stilling til, om du vil modtage plastikkort i sundhedskort-appen eller på borger.dk.
Hvis du kan klare dig med sundhedskort-appen, vil dit nuværende sundhedskort af plastik stadig virke, men du får ikke længere tilsendt et nyt plastikkort, når du fx flytter eller skifter læge. Valget er frit, og du kan altid fortryde.
Hvis du alligevel får brug for et plastikkort, kan du altid bestille et nyt på borger.dk, som du får tilsendt med posten.
Du bestiller sundhedskort digitalt
Sundhedskortet sikrer din ret til sundhedsydelser i Danmark. Har du mistet sundhedskortet, eller er det gået i stykker, kan du bestille et nyt via selvbetjeningsløsningen.
Har du ikke mulighed for at ansøge digitalt, kan du få hjælp i Borgerservice. Bestil tid her
Når du er 15 år, kan du selv bestille et sundhedskort. Som forældre kan du bestille til hjemmeboende børn, indtil de bliver 18 år.
Du kan få flere oplysninger om sundhedskort på
Borger.dkDet særlige sundhedskort
Hvis du ikke er registeret med bopæl i Danmark, giver det særlige sundhedskort dig ret til at bruge det danske sundhedsvæsen på samme måde som borgere, der bor i Danmark. Det er Udbetaling Danmark, der udsteder det særlige sundhedskort.
Det særlige sundhedskort er gyldig i højst 2 år. Du får et brev ca. 1 måned før det særlige sundhedskort udløber.
Du kan ansøge om det særlige sundhedskort på borger.dk eller på lifeindenmark.dk (English) og på lifeindenmark.dk (Deutsch)
Du kan få flere oplysninger om Det særlige sundhedskort på borger.dk eller på lifeindenmark.dk.
Kontakt Den Digitale Hotline
Åbningstider telefon: | |
Mandag-torsdag | 8-20 |
Fredag | 8-16 |
Lørdag og helligdage | LUKKET |
Søndag | 16-20 |