You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Faste hegn, jordvolde og andre afskærmninger

Faste hegn, jordvolde mv. er ikke ønskeligt i sommerhusområderne

For at sikre at sommerhusområdernes landskab og natur bevarer sine karakteristiske træk, og for at man ikke påvirker omgivelserne negativt, er jordvolde ikke ønskeligt i sommerhusområderne.

Indbliksgener eller overskudsjord giver ikke anledning til, at man kan tillade jordvolde.

Nye lokalplaner tillader som udgangspunkt ikke opførelse af jordvolde og faste hegn i skel. Der kan som hovedregel opføres faste hegn som afskærmning omkring terrasser og andet opholdsareal.

Bestemmelser om jordvold og hegn i lokalplan?

Lokalplaner, byplanvedtægter og deklarationer kan indeholde bestemmelser, der forhindrer opførelse af jordvolde og faste hegn, og indeholde bestemmelser om bestemte farver i de tilfælde, hvor hegn er tilladt.  

En jordvold anses som et hegn, hvis det indebærer et af følgende formål: Markering af ejendomsskel, en vis grad af beskyttelse mod uønsket færdsel af mennesker og dyr, lævirkning for tilstødende arealer samt sikring af et vist privatliv ved boligbebyggelse. 

 

Gældende byplanvedtægter og lokalplaner kan ses på Jammerbugt Kommunes Lokalplanportal.

Tinglyste servitutter/deklarationer fremgår af tingbogen på tinglysning.dk.

Spørgsmål/bemærkninger vedr. hegn, jordvolde mv. i sommerhusområdet kan sendes til plan@jammerbugt.dk