You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Tvivl om skellets placering?

Hvis du er i tvivl om, hvor skellet for din ejendom ligger, skal du kontakte en landinspektør. Landinspektøren kan afsætte skellet i forhold til oplysningerne fra matrikelregistret.

Hvis landinspektøren konstaterer, at der er uoverensstemmelse mellem ejendommens grænser i marken og oplysningerne fra matrikelregistret, skal landinspektøren foretage en nærmere undersøgelse.

Jammerbugt Kommune ved ikke hvor ejendommens skel er, og vi har ikke mulighed for at finde det.

Det digitale matrikelkort

Det digitale matrikelkort kan tilgås via Matriklen.dk

Det bemærkes, at matrikelkortet er et vejledende oversigtskort, der viser jordstykkernes beliggenhed i forhold til hinanden, men ikke nødvendigvis deres nøjagtige geografiske placering. Det betyder, at matrikelkortets skel ikke altid falder sammen med de synlige grænser i landskabet. Læs mere på Geodatastyrelsens hjemmeside. 

Geodatastyrelsen, der er matrikelmyndighed, kan kontaktes på gst@gst.dk eller på tlf. 7254 5000.