You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Skovbyggelinjen

En byggelinje på 300 meter omkring offentlige skove og om private skove på samlet over 20 ha

Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer (§§ 16-19) er udtryk for en generel beskyttelse af en række markante landskabselementer. Bestemmelserne om bygge- og beskyttelseslinjer skal sikre søer og åer, skove, fortidsminder og kirker som værdifulde landskabselementer og for sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Fortidsmindelinjen skal samtidig sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne.

Læs mere om bygge- og beskyttelseslinjer hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Skovbyggelinje

Skovbyggelinjen beskytter skovenes omgivelser mod byggeri i en afstand på 300 meter fra skovbrynet. Linjen gælder for alle offentlige skove og for private skove over 20 ha, dog ikke plantager med juletræer og pyntegrønt. Der må ikke bygges eller placeres master, vindmøller, campingvogne o.lign. inden for skovbyggelinjen.

Jammerbugt Kommune kan jf. Naturbeskyttelsesloven § 65 dispensere fra skovbyggelinjen. Læs mere her

Spørgsmål/bemærkninger til skovbyggelinjen kan sendes til plan@jammerbugt.dk