You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Kirkebyggelinje

En byggelinje på 300 meter om kirker, bortset fra kirker, der er omgivet af bebyggelse i hele beskyttelseszonen

Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer (§§ 16-19) er udtryk for en generel beskyttelse af en række markante landskabselementer. Bestemmelserne om bygge- og beskyttelseslinjer skal sikre søer og åer, skove, fortidsminder og kirker som værdifulde landskabselementer og for sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Fortidsmindelinjen skal samtidig sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne.

Læs mere om bygge- og beskyttelseslinjer hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Kirkebyggelinje

Kirkebyggelinjen er en 300 meter byggelinje om kirker, bortset fra kirker, der er omgivet af bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Der må ikke placeres bebyggelse med en højde over 8,5 meter inden for linjen.

Jammerbugt Kommune kan jf. Naturbeskyttelsesloven § 65 dispensere fra kirkebyggelinjen. Læs mere her

Spørgsmål/bemærkninger om kirkebyggelinje kan sendes til plan@jammerbugt.dk