20% af alle indskolingsbørn lider af inkontinens. Det vil sige, at de ufrivilligt tisser eller har afføring i bukserne.
Nu har Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital i samarbejde med Jammerbugt og Aalborg Kommuner lanceret en ny hjemmeside med gode råd til forældre, der har børn, som lider af inkontinens.
Hjemmesiden er delt ind i fire forskellige aldersgrupper, så forældre nemt kan navigere rundt alt efter, hvor gamle deres børn er.
Hjemmesiden er udarbejdet med input fra en gruppe på 20 forældre samt sundhedsplejersker, praktiserende læger, pædagoger og lærere fra hele Nordjylland.
For forældre bliver det en fordel at have al information samlet ét sted, fremhæver Sundhedsplejen.
"Det kan være svært for forældre at huske al den information, vi giver dem, når vi sidder ansigt til ansigt. Det kan være de bliver fortvivlede eller lige skal lande i meldingen, så det er godt, at forældrene altid kan finde informationen frem på hjemmesiden og læne sig op ad den", siger Helga Bohm, faglig konsulent i Sundhedsplejen i Aalborg Kommune.
Find hjemmesiden på: