You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Nyhed fra 03.09.2025

Gratis vacciner til alle medarbejdere

For at forebygge sygdom og sikre en stabil drift i vintermånederne tilbyder Jammerbugt Kommune igen i år alle medarbejdere gratis influenzavaccination, inden sæsonen går i gang.

Gratis vaccine til alle medarbejdere har været et tilbud i kommunen de seneste par år, og erfaringen er, at det er med til at reducere sygefraværet i de mørke og kolde måneder, hvor hele afdelinger ellers kan blive ramt, når smitten florerer.

Borgmester Morgens Christen Gade understreger, at ordningen er en vigtig prioritering:

”Når vi tilbyder vaccination til vores medarbejdere, er det ikke kun til gavn for den enkelte. Det er også med til at beskytte de borgere, vi er i kontakt med hver dag, og samtidig mindske risikoen for sygefravær. Det er en investering i både vores fælles sundhed og kommunens økonomi”.

Vaccinationerne tilbydes i løbet af efteråret, og medarbejderne får nærmere information via interne kanaler.