Syv byggegrunde solgt efter budrunde



Den 14. maj kl. 10 udrandt fristen for at give bud på de nye kommunale parcelhusgrunde i Fjerritslev, Pandrup og Aabybro. 

Ved fristens udløb var der kommet syv bud: Fire bud på grunde i 2. etape af Horsbækken i Aabybro og tre bud på grunde på Klostermarken i Pandrup. 

Alle bud levede op til de formelle krav, og dermed blev syv familier hver en byggegrund rigere.

Kommunalbestyrelsen har fastsat en mindstepris pr. m2 på grundene. Mindsteprisen er sat til 400 kr. på Klosterlunden og Rugmarken (Fjerritslev) og 600 kr. pr. m2 på Horsbækken. 

De resterende grunde vil blive solgt med en fast kvadratmeterpris, som fastsættes af Jammerbugt Kommunes Kommunalbestyrelse den 31. maj 2018. 

Fakta:

  • I alt var der udbudt 52 parcelhusgrunde til salg: 10 på Rugmarken i Fjerritslev, 22 på Klosterlunden i Pandrup og 20 på Horsbækken i Aabybro (2. etape).
  • Jammerbugt Kommune har desuden parcelhusgrunde til salg i 11 andre byer i kommunen: Arentsminde, Biersted, Birkelse, Brovst, Gjøl, Halvrimmen, Ingstrup, Kås, Moseby, Skovsgård og Vester Hjermitslev. Her kan du læse mere parcelhusgrundene til salg.