Hvad kan tage din opmærksomhed, når du kører bil?

Sidder du og roder med papirer, kaffe, mobil eller GPS under kørslen, øger du risikoen for at køre galt.

Du ved godt, det er farligt. Og alligevel kan du måske ikke helt sige dig fri for at have gjort nogle af tingene. Måske prøver du at kompensere ved at sætte farten ned imens, men det er ikke altid nok til at forhindre risikoen for ulykker. Risikoen for ulykker øges markant, fordi man reagerer for sent og for langsomt på uventede situationer. Og har du ikke øjnene med dig, når du måske slet ikke at reagere!

Uopmærksomhed spiller ind i hver tredje trafikulykke – det sætter Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension fokus på i den landsdækkende kampagne ”Kør bil, når du kører bil”.

Jammerbugt Kommune bakker op om kampagnen ved at gøre borgerne opmærksomme på kampagnen. Det sker i form opslag på Facebook og hjemmesiden Jammerbugt.dk. På landsdækkende TV er der også ”reklamer” for kampagnen, så følg med i trafikken og være opmærksom på, at du ikke ender med at køre ind i nogen derude i trafikken.

God tur og pas på hinanden i trafikken!