Fastholdelse og forebyggelse

Fastholdelse og forebyggelse henvender sig både til medarbejdere bosiddende i Jammerbugt kommune og til deres arbejdsgivere. Er du eller har du en medarbejder, bosiddende i Jammerbugt kommune, der er ramt af sygdom eller som på grund af helbredsmæssige problemer har svært ved at klare jobbet, har du mulighed for at anmode om en hurtig indsats fra Jobcenter Jammerbugts Fastholdelses- og forebyggelsesteam. Vi har erfaret, at en hurtig indsats betyder, at medarbejderen enten helt undgår en sygemelding eller hurtigere genoptager sit job helt eller delvist efter en sygemelding.

Rundbordssamtale

En rundbordssamtale er til medarbejderen, som er i fare for at sygemelde sig, eller allerede har sygemeldt sig, og ikke har en klar plan for den fremtidige situation på arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet i øvrigt.  En rundbordssamtale er et møde mellem de forskellige parter i en sygefraværssag, hvor fastholdelseskonsulent, tillidsmand, arbejdsgiver og medarbejderen kan være aktuelle deltagere. Rundbordssamtalen har til hensigt at skabe klarhed over situationen, finde løsninger og lægge en plan for tilbagevenden.

Til gavn for både din virksomhed og dine medarbejdere, findes der en række støtteordninger, som kan benyttes i forbindelse med dine medarbejderes sygdomsperioder.  Nogle af ordningerne er midlertidige, hvor formålet er at hjælpe i en overgangsperiode, mens andre ordninger er mere omfattende og permanente. Fastholdelse sker gerne i rammen af ovenstående rundbordssamtale, og kan bestå af:

 

Eksempel
Dorte er ansat i en tekstilvirksomhed og får skulderproblemer, som hun går sygemeldt med i halvanden måned. Virksomheden inviterer hende til en rundbordssamtale. Sammen med Dortes tillidsrepræsentant, den faglige konsulent og en konsulent fra Jobcentret udarbejdes en handlingsplan med det formål gradvist at lade Dorte genoptage sit arbejde uden skulderbelastende funktioner, ligesom der bevilliges hjælpemidler der aflaster.

Fastholdelse af medarbejder

Kontakt Fastholdelsesteamet

Virksomhedskonsulent 

Tove Thorsen

Tlf.: 41 91 27 68

Mail: toh@jammerbugt.dk

 

Virksomhedskonsulent

Palle Balzer

Tlf.: 41 91 13 27

Mail: pbz@jammerbugt.dk