Dagsorden

Jammerbugt Kommune meddeler i en række tilfælde garanti for forsyningsvirksomheders låntagning, og i den forbindelse opkræves der garantiprovision.

Der skal tage stilling til, om der fremover skal anvendes en ekstern aktør til udarbejdelse af risikovurdering og fastsættelse af garantiprovisionens størrelse.

Kommunen er på baggrund af Europa-Kommissionens Meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier forpligtiget til at opkræve garantiprovision på markedsmæssige vilkår, når der meddeles garanti for forsyningsvirksomhedes låntagning. Begrebet markedsmæssige vilkår er dog ikke nærmere defineret. Det er efter daværende Økonomi- og Indenrigsministeries opfattelse afgørende, at kommunen udfolder rimelige og sædvanlige bestræbelser på at konstatere, hvad et vederlag på markedsmæssige vilkår indebærer

Kommunalbestyrelsen godkendte 12. december 2018 en model for hvordan der ved kommunal garantistillelse for forsyningsvirksomheder skal opkræves garantiprovision. Modellen bygger på en risikovurdering med udgangspunkt i forsyningsvirksomhedens gæld pr. forbruger. Nøgletallet omsættes herefter til en procentsats ud fra en trappemodel (0,40%/0,55%/0,80%/2,00%). Beregningen af den opkrævede garantiprovision sker på baggrund af lånets restgæld ultimo året forinden.

Revisionsfirmaet BDO har ved afgivelse af erklæring på kommunens indberetninger for 2021 til Forsyningssekretariatet taget følgende forbehold:

Kommunen har fastsat en garantiprovisionssats på 0,40% overfor Jammerbugt Forsyning A/S. Vi har ikke fået forelagt dokumentation for at denne sats er markedsmæssig.Vi tager derfor forbehold for den mulige indvirkning af de nævnte forhold.

Revisionsfirmaet har ikke taget forbehold på tidligere års indberetninger, men domme/afgørelser og ændring i praksis har skærpet opmærksomheden på en markedsmæssig fastsættelse af garantiprovisionen.

Blandt ændringerne i praksis kan nævnes, at garantiprovisionens størrelse ikke længere fastsættes ud fra vejledende satser, men i stedet ud fra EU-kommissionens meddelelse om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 om statsstøtte i form af garantier. Den indeholder følgende rangering af forsyningsselskabernes betalingsevne:

• 0,4% - meget stærk betalingsevne
• 0,55% - stærk betalingsevne
• 0,8% - tilfredsstillende betalingsevne
• 2,0% - betalingsevne er sårbar overfor negative forhold

Foranlediget af forbeholdet fra BDO har administrationen været i dialog med Kommunernes Landsforening og andre kommuner om en markedsmæssig fastsættelse af garantiprovisionens størrelse.

Sammenfattende viser dialogen:

• Kommunernes Landsforening anbefaler anvendelse af ekstern aktør på området, da en markedsmæssig fastsættelse af garantiprovisionens størrelse indeholder en række beregningsparametre, der kræver helt særlig ekspertise og specialviden på området, som normalt ikke findes i den kommunale forvaltning.
• Flere og flere kommuner går derfor over til at anvende ekstern aktør for at overholde lovgrundlaget, imødegå kritik og sikre en høj og ensartet kvalitet i opgaveløsningen.
• Det er også tendensen, at honoraret for den eksterne risikovurdering opkræves ved forsyningsvirksomheden og niveauet vil være ca. 25.000 kr. for mindre og mellemstore forsyningsvirksomheder.

En ekstern aktørs risikovurdering viser et risikobillede af forsyningsvirksomhedens aktuelle økonomiske forhold på ansøgningstidspunktet, og på grundlag af denne fastsættes garantiprovisionens størrelse for det ansøgte lån. I risikovurderingen indgår således også tidligere låntagning, hvor kommunen har meddelt garanti, og hvor der opkræves garantiprovision efter hidtil gældende procentsatser.

Da kommunen har samme sikkerhed/risiko for såvel tidligere lånegarantier som for ansøgt lånegaranti, justeres procentsatsen for den tidligere fastsatte garantiprovision, så der fremadrettet opkræves en ensartet garantiprovision for alle lånegarantier til det konkrete forsyningsselskab.

I det omfang at indstillingen godkendes, udsendes der uddybende information om den ændrede praksis til alle forsyningsselskaber i kommunen som kommunen har stillet garanti for.

Vandsektorloven
Kommunalfuldmagtsreglerne
EF-traktatens artikel 87 og 88
Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelser på området

I budget 2023 indgår garantiprovision med en indtægt på 1,0 mio. kr. De budgetmæssige konsekvenser af den ændrede praksis indarbejdes ved økonomiopfølgningerne i 2023 og budgetlægningen for 2024 og frem.

Oxfarm IBIS har rettet henvendelse til Jammerbugt Kommune med opfordring til, at kommunen tilslutter sig Oxfam IBIS Charter for skattelyfri kommune.

Charter for skattelyfri kommune har følgende vision:

Vores vision er en samfundsøkonomi med fair konkurrence mellem virksomheder, der betaler skat, dér hvor deres værdier skabes så de også gennem deres skatteudbetalinger bidrager positivt til vækst, udvikling og velfærd. Hvor skattehuller lukkes og vi sikrer større offentlig gennemsigtighed i de selskaber vi handler med. Og hvor omgåelse af lovgivningen ikke finder sted.

Formålet med chartret er at forpligte kommunerne til at arbejde for, at der ikke handles med virksomheder som gennem aggressiv skatteplanlægning aktivt underminerer fællesskabet og kunstigt reducerer deres skattebetaling.

Ved at tilslutte sig chartret forpligter kommunen sig til indenfor rammerne af lovgivningen gennem sin Indkøbspolitik og Finansielle strategi, at tilstræbe at tilvælge virksomheder, der udviser en ansvarlig skatteadfærd.

Staben vurderer at det på nuværende tidspunkt vil være vanskeligt at leve op til intentionerner bag cartret i praksis. En tilslutning til chartret kan dog være en politisk markering og tilkendgivelse om at kommunen ønsker at modarbejde skattely.

Der er vedhæftet et notat, hvor staben beskriver praktiske forhold omkring chartret. Der er desuden vedhæftet slides fra Oxfam Ibis oplæg for Økonomiudvalget den 9. november 2022 vedrørende Charter for skattelyfri kommune samt selve dokumentet 'Charter for skattelyfri' som ville skulle underskives i forbindelse med en tilslutning hertil.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. februar 2022 et skema A på 14 almene familieboliger på Kirkegade i Brovst og 6 almene familieboliger på Blomstermarken i Halvrimmen med Boligselskabet Nordjylland, som bygherre. Projektet blev oprindeligt godkendt i 2020 med de 14 boliger i Brovst. I februar 2022 blev projektet i Kirkegade udvidet med de 6 boliger i Halvrimmen.

Projektet med de i alt 20 boliger blev skema A godkendt med en samlet anskaffelsessum på 34.680.000 kr. og et grundkapitaltilskudslån på 2.774.000 kr.

Kuben Management A/S har på vegne af Boligselskabet Nordjylland fremsendt skema B på projektet med de 20 boliger efter endt licitation.

Alle boliger opføres som trerums boliger på 83,55 m². Til hver bolig opføres terrasse, carport og redskabsskur i tæt forbindelse med den enkelte bolig.

De 14 boliger i Kirkegade, Brovst opføres på et areal på 6.000 m². Arealet købes af Brovst Tæpper og Gardiner ApS, Projektgruppen A/S og BMT Holding Brovst. Boligerne opføres i tæt tråd med de omkringliggende boliger, som præges af traditionelle villaer med egen have og parkering.

De seks boliger på Blomstermarken i Halvrimmen opføres på et areal på ca. 3.400 m². Arealet udstykkes af en større ejendom, som købes af Bodil Nielsen, der bliver nabo til de nye boliger.

Den gennemførte licitation har på entrepriseudgifterne betydet, at Boligselskabet har set sig nødsaget til forøge den samlede anskaffelsessum til 35.861.000 kr., hvilket dog fortsat er under det maksimale rammebeløb. En godkendelse af skema B i den fremlagte form betyder en yderligere kommunal udgift til grundkapitallån på 95.000 kr.

Den totale udgift for projektet er iflg. skema B (tallene fra skema A er anført i parentes)

Den beregnede husleje er opgjort til 1.002 kr./m²/årligt ekskl. forbrugsafgifter i gennemsnit. Afledt af at grundudgifter er større i Brovst end i Halvrimmen er der dog udarbejdet differencerede huslejer for de to steder. Det betyder, at huslejen på Kirkegade er beregnet til 1.005 kr./m²/årligt ekskl. forbrugsafgifter og 998 kr./m²/årligt ekskl. forbrugsafgifter på Blomstermarken. Den månedlige husleje i Brovst bliver således ca. 7.000 kr. og ca. 6.950 kr. i Halvrimmen. Ved skema A godkendelsen var huslejerne beregnet til 994 kr./m²/årligt i Brovst og 946 kr./m²/årligt i Halvrimmen.

Byggeriet forventes at blive igangsat umiddelbart efter en godkendelse af skema B og forventes afsluttet i første kvartal af 2024.

Lov om almene boliger

I forbindelse med godkendelsen af skema A bevilgede Kommunalbestyrelsen 2.774.000 kr. til det kommunale grundkapitaltilskudslån. Udgiften til grundkapital blive ved godkendelse af skema B i nuværende form 95.000 kr. større.

Udover betaling af den kommunale grundkapital skal Jammerbugt Kommune stille regaranti for staten for den del af lånet, der på tidspunktet for realkreditlånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60% af ejendomsværdien. Denne beregning sker først efter byggeriet er færdig.

Lokalplanområdet ligger 700 meter øst for Hune på det nordvestlige hjørne i rundkørslen ved Vesterhavsvej, Faarupvej og Kvorupvej.

Lokalplanområdet er på ca. 9,8 ha. Området ligger i landzone. Lokalplanområdet består af matr.nr. 15u, 16a, 16c og 16d Hune By, Hune beliggende Vesterhavsvej 105-115.

Der blev i 2021 givet midlertidig landzonetilladelse til etablering af fodboldgolf, en mindre sø, minigolf m.m. i lokalplanområdet. Den midlertidige landzonetilladelse blev givet med den forventning, at yderligere aktiviteter skulle muliggøres gennem en lokalplan for området.

Lokalplanen giver mulighed for, at området kan anvendes til ferie- og fritidsanlæg samt aktivitetspark og aktivitetshal. Anlægget bygges op omkring det eksisterende fodboldgolfanlæg. Der gives mulighed for aktiviteter samt opførelse af yderligere bygninger med fokus på aktive og familieorienterede aktiviteter såsom fodboldgolf, padel, udsigtstårn, trætopbane, legeland, værksted og udstilling af kunsthåndværk samt salg af egne produkter, cykeludlejning, shelters, hotel, café/restaurant og en mindre kiosk.

Der gives mulighed for ca. 9.000 m² bebyggelse indenfor lokalplanområdet. Hovedparten af aktiviteterne samt det nye byggeri skal indpasses i den sydlige halvdel af lokalplanområdet. Den nordlige halvdel af området, hvor der i dag er en skov, kan anvendes til shelters, trætopbane, udsigtstårn og lignende.

Lokalplanområdet ligger forholdsvis tæt på Hune, men dog ikke i direkte tilknytning til byen, hvorfor området forbliver i landzone. Lokalplanområdet vil være noget af det første turister mv. møder, når de besøger Hune / Blokhus området.

Der stilles krav om en beplantning til afskærmning af parkeringsplads, fodboldgolfbaner mv. mod det åbne land. Bygningerne bliver dog ikke afskærmet. Afskærmning af bygningerne vil kræve en meget høj beplantning og et betydeligt areal. Der stilles i stedet krav til farvevalg samt om variation i bygningsfacader. Da der er tale om et anlæg i det åbne land, gives der også kun i mindre omfang mulighed for skilte synligt fra det åbne land.

Kommuneplantillæg

Lokalplanen ligger udenfor kommuneplanens rammeområder. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen.

Miljøvurdering

Vækst- og Udviklingsforvaltningen har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 3. Forvaltningen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 8, stk. 2 og § 10.

Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på, at

• Planerne påvirker ikke et internationalt naturbeskyttelsesområde.
• Anlæg, byggeri mv. placeres primært i den sydlige halvdel på hidtil opdyrket areal.
• Planerne påvirker ikke væsentlige landskabsområder.
• Eksisterende veje vurderes at kunne optage den øgede belastning.

Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljørapport vil blive offentliggjort samtidig med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet.

Forventet tidsplan for lokalplan 19-024 og kommuneplantillæg nr. 5

Forslag:

TMU 09.01.2023

ØKU 17.01.2023

KMB 01.02.2023

Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg udsendes umiddelbart herefter i 8 ugers høring.

Endelig vedtagelse:

TMU 08.05.2023

ØKU 17.05.2023

KMB 01.06.2023

Planlovens § 24.

Miljøvurderingslovens § 10.

Ikke relevant.

Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg sendes i offentlig høring i 8 uger.

Nørhalne vækster i disse år, og denne lokalplan er udarbejdet for at sikre et fortsat attraktivt udbud af boliger i Nørhalne.

Med lokalplanområdet sikres en helhedsorienteret planlægning og en samlet visionsplan for området - jf. bilag 3 i lokalplanforslaget, som er udviklet ud fra et koncept om at skabe et boligområde med en grøn karakter, der bindes naturligt sammen med resten af Nørhalne.

Lokalplanområdet omfatter et areal på cirka 6,46 hektar. Størstedelen af området anvendes i dag til landbrugsjord. Der er landbrugspligt på arealet - matrikel 4q, Nørhalne By, Biersted. Det lille areal er tæt beplantet og anvendes rekreativt i dag. Herudover anvendes den sydlige del af lokalplanområdet til sti, som en del af byens stiforløb.

Terrænet inden for lokalplanområdet er relativt fladt og skråner generelt mod syd-sydøst. Højdeforskellen fra det nordvestlige til det sydøstlige hjørne er ca. 1,5 m med den laveste terrænkote på godt +8,5 m. Lokalplanområdet afgrænses af omgivende veje - Sulstedvej og Vadumvej. Mod nord grænser området op mod eksisterende boligområde ved Nicolajs Have.

Hele lokalplanområdet er i dag omfattet af kommuneplanramme 29.B3, som er udlagt til boligområde. Med lokalplanen overføres hele arealet til byzone.

Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til boligformål i form af åben-lav boligbebyggelse. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Sulstedvej og udlæg af nye veje og overkørsler fremgår af Bilag 3 i lokalplanen.

Grøn kile

Området adskiller sig fra andre områder i nærheden ved at indarbejde en markant grøn karakter i boligområdet sammen med skæve lukket vejforløb og hertil hørende bebyggelsesstruktur.

Den grønne karakter omfatter en grøn kile, som forløber midt gennem lokalplanområdet og forbinder eksisterende grønne områder mod øst og vest til området. De grønne arealer bindes sammen og skaber tværgående rekreative muligheder med f.eks. stier samtidig med at håndtere vand på overfladen via regnvandsbassiner.

Alt beplantning inden for lokalplanområdet skal fremstå som vildtvoksende natur.

Herudover er den eksisterende stiforbindelse, som er placeret langs lokalplanafgræsningen mod syd bevaret.

Bebyggelsens udseende

Generelt set er der et bredt ønske ved nybyggeri om at kunne opføre ens bolig med en individuel karakter, som også ses i de nærliggende nye boligområder i Nørhalne.

Derfor er der inden for lokalplanområdet også givet brede arkitektoniske rammer for at opføre bebyggelse med stor variation i både materialer og stilarter med henblik på at kunne skabe både et traditionelt, men også et mere særpræget udtryk.

Området udstykkes som vist på princippet på Bilag 3 i lokalplanen. Det enkelte grundareal skal være mindst 1000m2 og efter planen giver det mulighed for omkring 39 nye byggegrunde.

For området gælder, at bebyggelsesprocenten fastsættes til 30, og bebyggelse må højest opføres i 1,5 etage med en maksimal højde på 8,5 meter målt fra et niveauplan fastsat i henhold til bygningsreglementet.

Håndtering af vand

Der er lavet undersøgelser af jordbunds- og grundvandsforholdene inden for lokalplanområdet. Disse undersøgelser viser, at nedsivningspotentialet er begrænset, primært som følge af terrænnært grundvand.

Strømningsvejene i området viser mod sydøst ud i et privat vandløb.

Udover de foretagne undersøgelser er det nødvendigt at udarbejde en robusthedsanalyse af det private vandløb, der ønskes at udlede til mod øst i forbindelse med byggemodningen. Det er i forhold til at bestemme kapaciteten i det private vandløb samt fastlægge hvilken mængde regn- og overfladevandet fra det nye boligområde skal forsinkes. Hertil kræver udledning til det private vandløb ligeledes skriftlig accept fra berørte bredejere.

Området bliver derfor seperatkloakeret og regnvandet skal forsinkes i bassin inden afledning til recipient. Lokalplanområdet ligger inden for sikkerhedszone B for Aalborg lufthavn og Flyvestation Aalborg. Regnvandsbassinet forventes at blive tørlagt og dimensioneret i henhold til sikkerhedszonen for Aalborg Lufthavn og Flyvestation Aalborg ift. etablering, retablering eller oprensning af anlæg, der kan tiltrække fugle.

Areal til udvidelse af grunde

Mod Nicolajs Have er der udlagt et areal på tværs af hele lokalplanafgræsningen i en bredde af 10 meter. Dette areal er tiltænkt som en udvidelse til grundene på Nicolajs Have nr. 1-23 (udenfor lokalplanområdet) eller til de nye nordlige grunde inden for lokalplanområdet.

Arealet er udlagt på baggrund af et ønske fra lodsejerne, som grænser ned mod lokalplanområdet fra Nicolajs Have. De ønsker at købe et mindre areal til hver af deres grunde for at få mere plads og til dels også afstand til det nye lokalplanområde. Hvis ikke de enkelte lodsejere ønsker at tilkøbe, bliver arealet lagt til grundene i den nye udstykning. Arealet forventes at blive afklaret og fremlagt i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Forventet tidsplan for Lokalplan 27-009

Forslag:

Teknik- og Miljøudvalget 5. september 2022

Økonomiudvalget 14. september 2022

Kommunalbestyrelsen 22. september 2022

Forslag til lokalplan udsendes umiddelbart herefter i otte ugers høring.

Endelig vedtagelse:

Teknik- og Miljøudvalget 28. november 2022

Økonomiudvalget 7. december 2022

Kommunalbestyrelsen 15. december 2022

Den endelige vedtagelse af lokalplanen offentliggøres umiddelbart herefter.

Planloven - LBK nr 1157 af 01/07/2020 (Bekendtgørelse af lov om planlægning).

Miljøvurderingsloven - LBK nr 1976 af 27/10/2021 (Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)).

Lodsejerne, som grænser ned mod lokalplanområdet fra Nicolajs Have, ønsker at købe et mindre areal til hver af deres grunde for at få mere plads og til dels også afstand til det nye lokalplanområde. Hvis arealet tilgår de enkelte grunde på Nicolajs Have bliver arealet omfattet af samme bestemmelser, som er gældende for området (Lokalplan 29-003). Hvis ikke de enkelte lodsejere ønsker at tilkøbe, bliver arealet lagt til grundene i den nye udstykning. Arealet forventes at blive afklaret og fremlagt i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Overtagelse ved overførsel til byzone eller sommerhusområde

Ejeren af en fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, kan, hvis ejendommen helt eller delvist overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde, inden 4 år efter overførslen, under visse omstændigheder, forlange ejendommen (henholdsvis den overførte del af ejendommen) overtaget af kommunen for et beløb, der fastsættes af taksationsmyndighederne.

Forslag til Lokalplan skal sendes i offentlig høring i otte uger.

Screeningsafgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport iht. miljøvurderingsloven, kan der inden fire uger fra offentliggørelsen påklages til Planklagenævnet.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. april 2022, at der i forbindelse med godkendelsen af budget 2023 skulle frigives 4 mio. kr. til renovering af Fristrup Bro i 2023. Beslutningen er vedhæftet i bilag.

Der er i Budget 2023 afsat 4 mio. kr. til renoveringen, men de er imidlertid ikke blevet frigivet i forbindelse med godkendelsen af Budget 2023.

De 4 mio. kr. ønskes frigivet til renoveringen af Fristrup Bro.

Jammerbugt Kommune har gennem de seneste år modtaget en del borgerhenvendelser vedr. parkerede lastbiler og campingvogne. Borgerne oplever de parkerede køretøjer som generende, da der bl.a. holder lastbiler med køleanhængere i tomgang, tæt ved beboelse, og larmer om natten og tidligt om morgenen. Parkerede campingvogne skaber farlige situationer og tager oversigt når de parkeres langs veje. Færdselslovens generelle regler mht. standsning og parkering giver ikke mulighed for at afhjælpe problemerne. Færdselsloven giver dog mulighed for at indføre lokale parkeringsforbud på enkelte vejstrækninger eller lave parkeringsfrie zoner i byerne.

Jammerbugt Kommune har tidligere haft en parkeringsbekendtgørelse, der bl.a. regulerede mulighed for parkering med køretøjer med en totalvægt over 3500 kg (lastbiler, busser og lign.), påhængs- og sættevogne med en totalvægt over 750 kg samt parkering med campingvogne og trailere. Ved indførelse af ny vejlov i 2015 blev alle lokale parkeringsbekendtgørelser i hele landet ophævet med henblik på en ensretning af parkeringsreglerne. Nye generelle parkeringsbestemmelser blev derfor indført i færdselsloven ved samme lejlighed, men der er ikke indført bestemmelser, der særskilt regulerer parkering med køretøjer over 3500 kg eller campingvogne.

Med indførelse af en ny parkeringsbekendtgørelse gældende for Jammerbugt Kommune får kommunen et værktøj til at håndtere problemstillinger med parkering af tunge køretøjer og campingvogne, som kommunen modtager klager over. Parkeringsbekendtgørelsen er vedlagt som bilag. Overtrædelser af parkeringsbekendtgørelsen håndhæves af politiet i lighed med færdselslovens øvrige parkeringsbestemmelser.

Indførelsen af parkeringsbekendtgørelsen kræver, ud over Kommunalbestyrelsens godkendelse, også politiets samtykke og efterfølgende offentliggørelse på kommunens hjemmeside.

Til orientering kan det oplyses, at der er indført lignende parkeringsbekendtgørelser i de øvrige nordjyske kommuner.

LBKG 2021-08-13 nr 1710 Færdselsloven

§ 92 stk. 1:

Vejmyndigheden for en offentlig vej kan med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Kommunalbestyrelsen kan som vejmyndighed for en privat fællesvej omfattet af §§ 25-86 i lov om private fællesveje, jf. lovens § 3, med samtykke fra politiet træffe tilsvarende bestemmelser, jf. dog stk. 4. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om

• 1) Parkering og standsning,
• 2) Etablering af fodgængerfelter og
• 3) Forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader.

§ 92c stk. 4, 2. pkt.:

Foranstaltninger efter § 92, stk. 1, nr. 1, som ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, og som regulerer parkering og standsning med påhængskøretøjer, køretøjer med tilladt totalvægt over 3.500 kg eller særligt indrettede køretøjer, eller som alene udvider det område, hvor der lovligt kan parkeres eller standses, kan i stedet offentliggøres i en lokal bekendtgørelse.

Det Kommunale Tilsyn ved Ankestyrelsen (herefter Tilsynet) anmodede i november 2018 om en udtalelse fra kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune om kommunens fastsættelse af sagsbehandlingsfrister inden for servicelovens område og offentliggørelse af disse sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemmeside. Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 28. februar 2019 (pkt. 29) en udtalelse til Tilsynet.

På baggrund af en anmodning til Tilsynet om en forhåndsudtalelse fra Høje-Taastrup Kommune om, hvorvidt kravet om fastsættelse af sagsbehandlingsfrister i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 også gælder på beskæftigelsesområdet, har Tilsynet i marts 2020 svaret, at det er Tilsynets opfattelse, at kravet om fastsættelse og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister også gælder for beskæftigelsesområdet.

Jammerbugt Kommune har den 9. december 2022 modtaget en henvendelse fra Tilsynet vedrørende en supplerende udtalelse fra kommunalbestyrelsen, hvor der redegøres for kommunens offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister, jf. retssikkerhedsloven på det sociale område § 3, stk. 2, herunder på beskæftigelsesområdet. Der er tale om en generel henvendelse, som også er sendt til en række andre kommuner.

Tilsynet skriver således:

Vi beder kommunalbestyrelsen om at redegøre for, hvordan kommunalbestyrelsen sikrer, at der er fastsat og offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante ansøgningsparagraffer i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, herunder offentliggørelse af frister på beskæftigelsesområdet.

I henhold til §§ 3 og 3a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Sagsbehandlingsfristerne skal offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside.

Offentliggørelse på hjemmesiden

I Jammerbugt Kommune er der fastsat sagsbehandlingsfrister på hele det sociale område, herunder også på beskæftigelsesområdet.

Sagsbehandlingsfristerne fremgår på forskellig vis af kommunens hjemmeside for de to forvaltninger, dog med en tydelig angivelse af, hvor sagsbehandlingsfristerne kan findes.

På det sociale børneområde (Børne- og Familieudvalgets område) fremgår sagsbehandlingsfristerne af kommunens hjemmeside under "sagsbehandlings- og klagefrister" og under "kvalitetsstandard og sagsbehandlingstider".

På det sociale voksenområde (Social- og Sundhedsudvalgets område) fremgår sagsbehandlingsfristerne af kommunens kvalitetsstandarder, som offentliggøres på hjemmesiden. Det fremgår af hjemmesiden under Sagsbehandlingsfrister for hhv. Sundhed og Handicap og Sund og Senior, at sagsbehandlingsfristerne fremgår af kvalitetsstandarderne.

Kommunen har også fastsat sagsbehandlingsfrister på beskæftigelsesområdet (beskæftigelsesudvalgets område). I forbindelse med overgangen til den nye hjemmeside i efteråret 2021 er sagsbehandlingsfristerne på beskæftigelsesområdet dog ikke kommer med over på den nye hjemmeside. Forvaltningen har fulgt op på dette, og disse fremgår nu ligeledes af kommunens hjemmeside under "Sagsbehandlingsfrister: Sundhed og Arbejdsmarked".

Fastsættelse af sagsbehandlingsfrister

Sagsbehandlingsfristerne fastsættes løbende. På de områder, hvor der er kvalitetsstandarder, besluttes sagsbehandlingsfristerne sammen med kvalitetsstandarderne.

På de sagsområder, hvor der ikke er kvalitetsstandarder, er der løbende fokus på sagsbehandlingsfristerne ift. ledelsestilsyn. Når der er anledning til det fremlægges sagsbehandlingsfristerne til behandling i kommunalbestyrelsen eller de stående udvalg.

Forvaltningen er opmærksomme på, at der ikke offentliggjort frister for afgørelser efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) og enkelte frister efter serviceloven på Børne- og Familieudvalgets område.

Der arbejdes i forvaltningen på nuværende med at udarbejde interne retningslinjer, der løbende skal sikre, at de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister afspejler den faktiske sagsbehandlingstid.

Forvaltningen er ligeledes opmærksom på, at der er enkelte nye lovområder på Beskæftigelsesudvalgets område, hvor der ikke er fastsat en sagsbehandlingsfrist, fx ift. Arne-pensionen. Forvaltningen arbejder på nuværende på en revidering af sagsbehandlingsfristerne på beskæftigelsesområdet, som forventes fremlagt til politisk behandling marts/maj 2023.

Forvaltningen har på baggrund af henvendelsen fra Tilsynet udarbejde vedlagte redegørelse i overensstemmelse med ovenstående.

Lov om retssikkerhed og administration på det social område §§ 3 og 3a og lov om kommunernes styrelse kapitel 6.

Ikke relevant

Ikke relevant

Nordjysk Socialaftale er en politisk aftale, der indgås af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Formålet er at sikre udvikling, koordinering og styring af det specialiserede social og specialundervisningsområde i Nordjylland.

Nordjysk Socialaftale udspringer af lov om Social Service og Bekendtgørelserne om rammeaftaler på det sociale område, samt for lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Den eksisterende socialaftale er gældende for 2021-2022 og skal således fornys. Nordjysk Socialaftale er udarbejdet med DAS som styregruppe i samspil med politikere, fagfolk og embedsmænd.

KKR Nordjylland har drøftet udkast til Nordjysk Socialaftale 2023-24 og tilkendegivet, at aftalen anbefales godkendt i de nordjyske kommuner. Det blev af KKR Nordjylland bemærket, at det er vigtigt, at kommunerne samarbejder i henhold til aftalen og ikke laver konkurrerende tilbud.

Vision for det Specialiserede Socialområde

Nordjyske Socialaftale 2023-2024 har særlig fokus på borgernes mulighed for egenmestring og deltagelse i meningsfulde fællesskaber, som visionen for det specialiserede socialområde i Nordjylland. Egenmestring og meningsfulde fællesskaber kan hver især og i kombination bidrage til at borgerne kan leve det liv de ønsker og dermed højne livskvaliteten for den enkelte.

Valget af egenmestring og meningsfulde fællesskaber, som vision for den nye socialaftale bakkede de nordjyske socialudvalgsmedlemmer tydeligt op om på Socialpolitisk Dialogforum den 10. juni 2022. Her blev der også peget på vigtigheden af samarbejde og vidensdeling på tværs af kommuner og sektorer, og at gensidig forventningsafstemning imellem borgere/pårørende og de fagprofessionelle aktører får stor betydning på det specialiserede socialområde. Ligeledes pegede udvalgsmedlemmerne på kommunernes omsorgsforpligtigelse, sat overfor borgernes selv- og medbestemmelse, som et centralt tema i den kommende aftaleperiode.

Fokusområder

For at udmønte visionen om øget egenmestring og meningsfulde fællesskaber, er der udvalgt tre fokusområder:

Fokusområde 1: Sammen om en stærk Socialpsykiatri

Dette fokusområde omhandler stigningen i borgere med psykiske vanskeligheder, som modtager ydelser fra det specialiserede socialområde, og sætter fokus på kompetencer og indsatser indenfor området.

Fokusområde 2: Den gode alderdom

Dette fokusområde omhandler borgere med udviklingshæmning som får demens og sætter fokus på, hvordan der kan sikres fælles kompetencer, tværfaglighed og skabe de bedst mulige løsninger for borgerne.

Fokusområde 3: Effektive og videns baserede løsninger

Dette fokusområde har fokus på, hvordan de rette incitamenter kan skabe indsatser, hvor der i endnu højere grad er fokus på både borgerens behov og progression. Fokusområdet sætter fokus på, hvordan der kan samarbejdes om udvikling og vidensdeling af effektive indsatser, arbejdsgange og samarbejder.

Der er tale om fokusområder, som også var en del af Nordjysk Socialaftale for 2021-2022, men de fortsætter ind i den nye socialaftale, da de fortsat har relevans for det specialiserede socialområde, ligesom flere af initiativerne under fokusområderne ikke har været udmøntet grundet Covid-19 pandemien.

Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel

Kommunerne og regionen har løbende fokus på, om der er det rigtige udbud af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet er at sikre, at der til stadighed er de nødvendige tilbud til såvel brede målgrupper, som små målgrupper med komplekse problemstillinger.

De nordjyske kommuner og Region Nordjylland har i 2022 foretaget en afdækning af det specialiserede socialområde i Nordjylland og vurderer, at der overordnet set er god sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Dog peger kommunerne og regionen på to målgrupper, hvortil det skal undersøges nærmere, hvilke muligheder der er for at styrke indsatsen. De to målgrupper er:

• Børn og unge med Autismespektrumforstyrrelser
• Udviklingshæmmede med dom

Den nærmere kvalificering af kommunernes behov, udfordringer og mulige løsninger i forhold til disse målgrupper vil ske i den nye aftaleperiode.

Tidsplan

SSU 10.01.22 (anbefaler)

BEU 11.01.22 (anbefaler)

KMB 01.02.22 (godkender)

Lov om Social Service og Bekendtgørelserne om rammeaftaler på det sociale område, samt for lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud

Ikke relevant.

Orientering til Handicaprådet og Seniorrådet.