Ledige tilladelser til taxikørsel

I Jammerbugt Kommune er et antal taxi-tilladelser ledige. Tilladelserne kan søges af både vognmænd og chauffører.

Ansøgning skal ske på et særligt ansøgningsskema, som findes nederst på denne side.

Ansøgningen skal vedlægges følgende bilag: 

  • Sundhedskort eller anden dokumentation for personnummer.
  • Dokumentation for kontante midler, andre værdier eller sikkerhedsstillelse på mindst 50.000 kr.  Ved ansøgning om yderligere tilladelser forhøjes beløbet med 25.000 kr. for hver tilladelse.

Hvis du ikke har taxi-tilladelse i forvejen skal du også vedlægge:

  • Dokumentation for tidligere beskæftigelse inden for erhvervsmæssigt personbefordring i form af erklæringer fra SKAT eller lønoplysningssedler for beskæftigelse som chauffør.
  • Kopi af kursusbevis fra et af Trafik- og Byggestyrelsen godkendt kursus. Er kurset ikke gennemført, skal det gennemføres senest 8 mdr. efter tilladelsen er udstedt.

Ved tildeling af taxi-tilladelse vil der bl.a. blive lagt vægt på

  • Den erfaring ansøgerne har inden for taxierhvervet eller som vognmand/chauffør inden for anden erhvervsmæssig personbefordring.
  • Ansøgerens økonomiske forhold.

Der vil ikke blive givet tilladelse til ansøgere, der har en forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 50.000 kr.

Tildeling af tilladelse er betinget af, at modtageren af tilladelse inden for 3 måneder fra tilladelsens udstedelse foreviser registreringsattest for det køretøj, tilladelsen skal omfatte.

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med ansøgning kan rettes til Tove T. Olsen på tlf. 7257 7385.

Ansøgningsfristen er 1. juni 2016.

Ansøgningsskema kan hentes her.