Generelt

Er du blevet ledig, og ikke forsikret mod ledighed i en a-kasse, kan du søge om at få uddannelseshjælp i Ungeenheden

Du kan også søge om hjælp til særlige udgifter. Det hedder enkeltydelser, der skal du kontakte ydelsen på Brovst Rådhus.

 

Sådan skal du gøre, hvis du er blevet ledig og ønsker at søge om uddannelseshjælp:

• Henvend dig personligt i Ungeenheden, Teknologiparken 1, 9440 Aabybro i åbningstiden.


• Det er vigtigt, at du senest henvender dig den første dag, du bliver ledig. Hvis du er berettiget til uddannelseshjælp, bliver det beregnet fra den dag, du har henvendt dig til Ungeenheden.

 

Ved første henvendelse vil du få udleveret materiale om alternative muligheder i stedet for uddannelseshjælp.

Hvis ikke det lykkes dig, at finde anden forsørgelse, bedes du møde den efterfølgende tirsdag kl. 10.00 til informationsmøde, i Ungeenheden, Teknologiparken 1, 9440 Aabybro.

De efterfølgende dage bedes du møde kl. 8.30 til 11.30 for, at få informationer om, hvilke krav der er til dig, som modtager af uddannelseshjælp.

Hvis du fortsat ønsker, at søge om uddannelseshjælp, vil du, om fredagen efter informationsmødet få udleveret dit ansøgningsskema. Dog kun, hvis du er mødt hver dag og til tiden. Samme dag, bedes du underskrive aftalen om, hvilken aktivering du skal møde i for fortsat, at få din uddannelseshjælp.

 

• Tilmeld dig som ledig på jobnet.dk og opret dit CV. Husk at aktivere dit CV!

Hvilken ydelse du eventuelt kan få, afhænger af om du har en formue og om du er samlevende - bor sammen med din kæreste.

Uddannelsehjælpen er for alle unge under 30 år, der ikke har en uddannelse. Den svarer til SU.

Hvis du er under 30 år og har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, tager kommunen udgangspunkt i, om du kan gå i gang med en uddannelse, eller om du har brug for en særlig indsats, inden du begynder på den.

Betingelserne for at få uddannelseshjælp er:

  • at du er under 30 år
  • at du ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse
  • at du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør
  • at den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv og din familie, og at du ikke forsørges af andre
  • at behovet for forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, opsparing, pension mv.

Læs mere på borger.dk.

Ungeenheden

Åbningstider i Ungeenheden:
Man-Ons 10.00-14.00
Tors 10.00-17.00
Fre 10.00-12.00

Telefontider i Ungeenheden:
Man-Ons 08.00-15.30
Tors 08.00-17.00
Fre 08.00-13.00

Kontakt:
Mail: Ungeenheden@jammerbugt.dk
Tlf.: 7257 8790
Forløbet tlf.: 4191 1880

Adresse:
Teknologiparken 1
9440 Aabybro