Nybyggeri, ombygning og tilbygning

Langt de fleste sommerhuse i Jammerbugt Kommune ligger i sommerhusområder.

Et sommerhusområde er en zonebetegnelse ligesom landzone og byzone. Enkelte sommerhuse kan dog godt være beliggende indenfor landzone. Hvis det er tilfældet for dit sommerhus, kræver ændringer i mange tilfælde landzonetilladelse. Læs mere om landzoner.

Lokalplaner

I sommerhusområderne er der også ofte en lokalplan, der giver nogle retningslinier for hvordan der må bygges indenfor dit sommerhusområde. Denne lokalplan kan derfor have stor betydning for dit byggeri. Læs mere om lokalplaner.

Servitutter

På dit sommerhus kan der også være tinglyst nogle servitutter. De kan f.eks. have betydning for din adgangsvej. Du kan henvende dig til Teknik- og Miljøforvaltningen for at få svar på, om der er tinglyst servitutter på din ejendom.

Byplanvedtægter

Er dit sommerhus ikke omfattet af en lokalplan eller er der ikke tinglyst servitutter på den, så kan den være omfattet af en byplanvedtægt. Læs om byplanvedtægter.

Kontakt

Vækst- og Udviklingsforvaltningen
Team Byg
Lundbakvej 5
9490 Pandrup
Tlf.: 72 57 77 77