Skoleleder til Saltum Skole (159948)
Jammerbugt Kommune
”Fra klapvogn til scooter”, siger de selv.
Saltum Skole har både børnehus med vuggestue, børnehave og en skoledel med SFO og klasser fra 0. til 9. Og de søger ny leder for hele organisationen. Det er en bred og spændende ledelses- og udviklingsopgave.
Saltum Skole ligger midt i Jammerbugtens naturskønne landskab med strand, klitter og skov tæt på. Området er kendt for sit stærke lokalsamfund, sit rolige tempo og den høje livskvalitet. Det er en velfungerende skole i vækst. Det er et sted hvor nærværet, fællesskabet og professionalismen går hånd i hånd.
Skolen har cirka 180 elever. Vuggestuen har 16 børn og børnehaven har 30. Der er i alt 30 medarbejdere og en afdelingsleder, der har det daglige ansvar for dagtilbud, SFO og indskoling. Skolen har en størrelse, der både giver solide faglige ressourcer til udvikling og gør det muligt for lederen at være tæt på både drift og udvikling.
Du skal tage ledelsesansvar for den fortsatte positive udvikling. En udvikling, der skal understøttes gennem god og solid ledelse med et stærkt fokus på netop fællesskaber. Fællesskaber mellem skolens afdelinger, fællesskaber mellem børn og voksne, mellem børn og unge og mellem skolen og det omkringliggende samfund. Samarbejdet er afgørende og i høj en del af kulturen i det barske og smukke Nordvestjylland hvor man smøger ærmerne op og hjælper hinanden. Du skal have øje for de gode pædagogiske og fagligt funderede løsninger, have respekt for det eksisterende og sammen med omgivelserne være med til at skabe en udvikling til gavn for børnene og de unge. Det er dem det hele drejer sig om.
Du skal være en samlende og nærværende leder, der har blik for både individet og fællesskabet. Du skal have interesse for alle dele af organisationen. Du skal insistere på inddragelsen, men også turde træffe beslutninger og sætte tydelig retning.
Du bliver en del af et fælles kommunalt ledernetværk, hvor både skoleledere og overordnede dagtilbudsledere arbejder tæt sammen og sikrer en sammenhængene indsats i hele Jammerbugt Kommune. I dette samarbejde forventes du at løfte blikket fra egen virkelighed og tage fælles ansvar for alle kommunens børn og unge.
Så alt i alt en stilling hvor du kommer til at arbejde både på de store linjer, de større strategiske indsatser og hvor du samtidig kommer helt tæt på dagligdagen og dermed tæt på både børn, elever, medarbejdere, forældre og lokalsamfund.
Du kommer med relevant ledelseserfaring, erfaring fra skoleverdenen, indsigt i dagtilbudsområdet og evnerne til både at drifte en spændende organisation at skabe relevant udvikling. Du står solidt i støvlerne, kan være i roen og evner at tilpasse din adfærd, så den matcher opgaven.
Vil du vide mere
kan du læse meget mere i job- og personprofilen.
Har du derudover spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte skole- og dagtilbudschef Helle Nørgaard Pedersen på telefon 41 91 24 21 eller partner i Genitor Jesper Lund Madsen på telefon 22 89 85 25 eller mail jlm@genitor.dk.
Hvis du ønsker en fortrolig drøftelse af dine muligheder i jobbet, er du også meget velkommen til at kontakte Jesper Lund Madsen. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ansøgningsfrist
12. august 2026.
Stillingen søges via dette link.
Vi glæder os til at høre fra dig.