start på hovedindhold

Trekroner - oplevelser til lands og vands

Mellem det smukke Vesterhav og den blide Limfjord i Jammerbugt Kommune finder du Trekroner. Et Trekroner, hvor det både er godt at være barn og blive ældre.

Det er godt at være barn i Trekroner.

Her bor du midt i den dejlige natur tæt på den blide Limfjord og det meget smukke Vesterhav.

Her har landsbyerne et stærkt fællesskab, et rigt foreningsliv og en rummelig skole.

Der er en stærk sammenhængskraft.
Alt er samlet.

Det sætter vi pris på, og det er trygt – for børnenes skyld.

Et børne- og skoleliv i og med den natur, der omgiver os med høj faglighed og et sundt læringsmiljø, der udvikler selvværdet.

Vi har mange traditioner, som fylder os med glæde på tværs af generationer og samtidig er vi modige og nytænkende, der både skaber udvikling og forandring.

Vi hjælper og tager os af hinanden.

Vi skaber nærvær og tryghed for alle.

Her er småt godt.

Det er for børnenes skyld.

Vi holder alle af Trekroner.

Det er mit Trekroner.

Og det lærer vi børnene.

Her bliver du den bedste version af dig selv!

Læs mere på Mittrekroner.dk

Fordele ved Trekroner

Trekroner skole - på mange måder og steder

Det er ret typisk for skolen i Trekroner, når man sender eleverne på gå-ben gennem byen for at synge morgensang i den lokale kirke. Fællesskab, nærvær og skæve ideer er nemlig helt almindelig hverdag.

Der er stadig søvn i øjnene på nogle af de 140 elever fra Trekronerskole, når de en gang om måneden vandrer i samlet flok mod byens kirke. Men der er også smil, fjollerier og fællesskab på tværs af årgangene.

Den månedlige tur i kirke er alt andet end kedelig. Eleverne bevæger sig som et optog af livsglæde gennem byen. I kirken får ungernes stemmer en højtidelig men afslappet klang.

“Vi gør plads til, at børn kan lære på mange måder - og på mange steder.” Sådan lyder det fra skoleledelsen på Trekronerskolen. Netop derfor inddrager man både kirke, lokale virksomheder og naturen omkring skolen.

Trekroner

Lokal udvikling