You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Nyhed fra 02.06.2023

Nyt Skolecenter Jetsmark nomineret til kåringen som Årets Skolebyggeri 2023

Det nye Skolecenter Jetsmark i Jammerbugt Kommune er blandt fem skolebyggerier, der er blevet nomineret af en fagjury til kåringen som Årets Skolebyggeri 2023.

"Fem projekter, med hvert deres udtryk, har gjort kæmpe indtryk på fagjuryen og er helt fortjent nomineret til prisen. Dansk skolebyggeri inspirerer ud over landets grænser, og de nominerede projekter viser hvorfor. I år med tydelig streg under fremtidens skole som forum for fællesskab," lyder det i en pressemeddelelse fra Nohrcon, som står bag kåringen.

Byggeriet af Skolecenter Jetsmark stod færdigt i maj 2023, og om begrundelsen for nomineringen lyder det desuden: "Komplet byggeri. Der er tænkt over både miljø, undervisningsmiljø, lokalsamfund, materialer m.m."

Vinderen findes via en offentlig afstemning, som løber frem til 26. juni (På siden bliver du præsenteret for de fem nominerede skolebyggerier én efter én, hvorefter du til sidst kan vælge, hvilken du vil stemme på og evt. skrive en begrundelse).

Vinderen afsløres 14. august.