Jammerbugt-team forebygger skolefravær
Helle og Anne Grethe kommer ind i billedet, når mavepine bliver en del af skoledagen. Målet er at hjælpe, så mistrivsel ikke sætter sig til fravær. Ofte er justering af skærmbrugen en del af kuren.
”Tilbage i Trivsel” (TIT) er ikke bare en titel. Det lykkes faktisk rigtig tit for teamet bag titlen at give elever lysten til skolen tilbage.
TIT har eksisteret siden 2023 og er en særlig forebyggende indsats i Jammerbugt Kommune. Tanken er, at en tidlig, tværfaglig indsats kan virke forebyggende i forhold til skolefravær. Teamet, der består af Helle Møller, der er uddannet lærer og Anne Grethe Thomsen, der er uddannet socialrådgiver, oplever da også netop, at en tidlig indsats kan meget. I løbet af de seneste fire år har de haft 185 forløb – heraf flest på mellemtrinnet.
”Vi kommer ind i billedet, når barnet viser tidlige tegn på, at noget ikke er helt godt. Det kan være ondt i maven og manglende lyst til at komme afsted om morgenen. Afleveringssituationen bliver måske svær. Men hvis vi får opmærksomhed på barnet, inden mistrivsel sætter sig til langvarigt fravær, ja så er der gode chancer for at få løst problemerne,” fortæller Helle.
Politisk fokus på forebyggelse
Også politisk er der stor opbakning til indsatsen i TIT.
"I Børne- og Familieudvalget har vi gennem flere år arbejdet med at styrke den tidlige og forebyggende indsats, der giver børn og unge mulighed for at være en del af de nære fællesskaber. Erfaringerne fra indsatser som Tilbage i Trivsel viser, at det gør en forskel, når vi handler tidligt og tværfagligt. Det giver samtidig Jammerbugt Kommune et stærkt afsæt for arbejdet med den nationale aftale om skolefravær, hvor netop tidlig opsporing, forebyggelse og stærke fællesskaber står centralt,” siger Ulla Flintholm, formand for Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune.
Skole og hjem er lige vigtige
TIT står til rådighed for alle 12 folkeskoler i Jammerbugt Kommune og kommer, når en skole kalder. Forløbet varer i tre måneder, og som noget særligt sker det med involvering af både forældre, skole og barn.
”Andre instanser og tilbud i kommunalt regi har et klart fokus – enten på barnet i skolen eller barnet i hjemmet. Vi deler opmærksomheden ligeligt. Når det gælder de tidlige tegn på mistrivsel, findes løsningen nemlig som regel i justeringer begge steder,” fortæller Anne Grethe.
I skole væk fra skærmen
I disse år er skærmen en stor synder. Helle og Anne Grethe tog i sommer en uddannelse som vejledere i digital sundhed, og den er der brug for.
”Skærmafhængighed er et mere udbredt problem, end man skulle tro. Det gælder særligt børn i folkeskolen i dag, som er blevet tidligt eksponeret, og som har brugt megen tid foran skærmen,” fortæller Anne Grethe.
Mange har udviklet en form for skærmafhængighed uden at vide det.
”Skærmene vænner os til en jævn strøm af dopamin, som man ikke får i en almindelig skoledag. Derfor oplever børnene, at skolen er kedelig, og vil hellere være hjemme ved skærmen,” uddyber Anne Grethe.
At leve med færre dopaminkick
For de ældre elever kan skærmafhængighed opstå, hvis der spilles meget, eller hvis de sociale medier afløser fysisk socialt samvær. Jo stærkere afhængigheden er, jo større kan problemerne væk fra skærmen blive, fortæller Helle:
”Afvænning fra skærmen medfører, at de løbende dopaminkick udebliver. Det er, som med alle andre afhængigheder, vanskeligt og kræver hjælp. Børn og unge skal lære at forholde sig til en virkelighed, der nogle gange kan være sårende og trist. Hvis de lærer, at det er ok at blive bange eller ked af det, ja, så kan de i de fleste tilfælde godt klare det. En større robusthed er opnået”.
Morten Klessen, næstformand for Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune, understreger betydningen af at sætte ind over for børn og unges negative skærmvaner:
"Vi har politisk en særlig opmærksomhed på børn, unge og deres brug af skærme. Udvalget er bredt set enige om, at vi kan gøre endnu mere for at styrke børn og unges karakterdannelse og deres evne til at stå imod, når livet bliver svært. Derfor er det vigtigt, at vi både understøtter sunde digitale vaner og hjælper børn og unge med at udvikle robusthed. De skal have mulighed for at deltage i fællesskaber og opbygge tro på egne evner."
Der skal ikke så meget til
Ofte skal der ikke meget til, før det bliver lettere at tackle en hverdag med skole.
Når Helle og Anne Grethe, sammen med barnet, forældre og skole, holder den afsluttende samtale efter tre måneder, hører de som oftest om børn, der har taget skridt i den rigtige retning. De går måske selv i skole, og er begyndt i SFO igen, har mindre skærmtid eller er begyndt til en fritidsaktivitet. Modet på hverdagen i kommet tilbage.
”Vi oplever lærere, som har øje for den enkelte – også selvom de har en hel klasse at forholde sig til, og vi oplever åbne og samarbejdende forældre, som kun vil det bedste for deres børn. Som oftest kommer vi ind i billedet på et tidspunkt, hvor problemerne ikke har vokset sig alt for store. Derfor kan de løses med små justeringer. Børn er fleksible og lærenemme, og ingen har lyst til at havne i skolefravær,” fortæller Anne Grethe.





