
Fjerritslev: Dialogmøde om unge og bosætning
Lokale virksomheder, foreninger og interessenter i Fjerritslev og omegn inviteres til fælles dialogmøde på Fjerritslev Gymnasium.

Invitation til dialogmøde om unge og bosætning
Fjerritslev Gymnasium råder over 40 boliger på Fjerritslev College, som giver unge mulighed for at tage en gymnasial uddannelse og samtidig blive en aktiv del af byens fællesskab. College er ikke kun for gymnasieelever men også andre unge under uddannelse, f.eks. lærlinge, erhvervsuddannelseselever og studerende på andre ungdomsuddannelser.
Fjerritslev Gymnasium inviterer nu til fælles dialogmøde omkring tiltrækning og fastholdelse af unge i lokalområdet - i fællesskab med erhvervsliv og foreningsliv.
Dialogmøde
Fjerritslev Gymnasium, Skovbrynet 9, 9690 Fjerritslev
Tirsdag den 18. august 2026 kl. 17
På mødet vil det i fællesskab bl.a. blive drøftet:
- Hvad gør en by attraktiv for unge, der skal vælge gymnasium og bolig?
- Hvordan kan lokale virksomheder, foreninger og gymnasium spille sammen?
- Hvilke konkrete initiativer kan styrke Fjerritslev som studieby for unge?
Målet med mødet er at samle idéer, perspektiver og mulige samarbejder – til gavn for både gymnasieelever, lærlinge og andre unge under uddannelse samt for byen og lokalområdet.
I løbet af mødet vil der være snacks og drikkevarer.
Tilmelding
Send din/jeres tilmelding med antal personer og navne til lm@fjerritslev-gym.dk