
Kultur-, Fritids- og Landdistriktsmidlerne
Har din forening eller dit lokalsamfund en idé, der kan styrke kultur-, fritids- eller landdistriktsudviklingen i Jammerbugt Kommune? Søg støtte til jeres projekt her.
Sådan gør du
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Tjek om du kan søge
Som udgangspunkt støttes foreninger, netværk og grupper hjemhørende i Jammerbugt Kommune. Ansøgere ikke hjemmehørende i Jammerbugt Kommune kan som udgangspunkt ikke komme i betragtning til støtte - medmindre projektet vurderes at have en særlig interesse for Jammerbugt Kommune.
For at kommunen kan støtte en ansøger eller et projekt skal der være hjemmel til det. Det betyder, at det f.eks. ikke er muligt at støtte privatpersoner og erhvervsprojekter.
Hvilke projekter støttes?
Som udgangspunkt vil projekter, som er i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes kultur-, fritids- og landdistriktspolitik og/eller den Lokale Udviklingsplan (LUP) i dit lokalsamfund.Hvis projektet ansøgningen vedrører ikke er medtaget i pågældende lokalsamfunds LUP, kan ansøgningen som udgangspunkt ikke komme i betragtning. I særlige tilfælde støttes projekter som ikke fremgår af en LUP, med et mindre beløb på op til 25.000 kr.
Det er muligt både at søge om et tilskud eller en underskudsgaranti.
Som udgangspunkt anbefales det, at arrangementer med forventet indtægt søger om underskudsgaranti. Alternativt kan der søges om et tilskud, som helt eller delvist bortfalder afhængigt af, om arrangementet ender med underskud eller overskud. På den måde sikres det, at midlerne anvendes der, hvor behovet er størst.Projekter bliver som udgangspunkt ikke støttet 100%.
Frivilligt arbejde
Udover kontant medfinansiering er det positivt, hvis der indgår frivilligt arbejde i realiseringen af et projekt. Frivilligt arbejde kan ikke værdiansættes og indgå som finansiering af projektet.Hvad støttes ikke?
- Projekter som ikke er i overensstemmelse med Kultur- Fritids- & Landdistriktspolitikken eller projekter som ikke er prioriteret i lokalsamfundets LUP.
- Projekter som har fået støtte af en anden kommunal pulje.
- Projekter som er igangsat og hvor støtte derfor ikke har betydning for realiseringen af projektet.
- Studierejser, rejseaktiviteter generelt.
- Udgivelser og indspilninger af bøger, film og lignende.
- Projekter, som hovedsageligt kommer én forening til gode, medmindre der er tale om nye aktiviteter endvidere er det en betingelse at der søge om andet end til rekvisitter.
- Projekter, som normalt støttes eller finansieres af anden forvaltning og som hører under et andet budgetområde.
- Erhvervsaktiviteter og private aktiviteter (da disse er i modstrid med kommunalfuldmagten).
- Egen løn/honorar.
- Kontorhold, mødeudgifter og forplejning generelt.
- Projekter som ikke er i overensstemmelse med Kultur- Fritids- & Landdistriktspolitikken eller projekter som ikke er prioriteret i lokalsamfundets LUP.
- 2.
Forbered ansøgningen
Alle ansøgninger skal sendes via et onlineskema for at komme i betragtning.
Sådan gør du:
- Download ansøgningsskemaet via linket nedenfor.
- Gem skemaet på din computer, inden du begynder at udfylde det.
- Udfyld skemaet med oplysninger om jeres aktivitet eller projekt.
- Upload det udfyldte skema via kommunens ansøgningsportal.
Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af den udfyldte ansøgning til eget brug.
Inden du sender ansøgningen via kommunens ansøgningsportal anbefaler vi at du har fundet følgende oplysninger/dokumenter, da formularen ikke kan gemmes:
- Foreningens CVR nr. (dette kan du finde på CVR - Det centrale virksomhedsregister)
- Ansøgningsskema
- Foreningens vedtægter
- Foreningens seneste årsregnskab
- Ved anlægsprojekter skal placeringen indtegnes på et oversigtskort
Find ansøgningsskemaet her: [Link til ansøgningsskema]
- 3.
Ansøgningsfrist
Der er tre årlige ansøgningsrunder til de kommunale kultur-, Fritids- og landdistriktsmidler:
15. januar
1. maj
1. septemberInformationsmøde
Der afholdes online informationsmøde om puljen et par uger før hver frist.Dato for informationsmøderne offentliggøres på Facebooksiden Jammerbugt - Ildsjæle gør forskellen
Upload din ansøgning her
- 4.
Efter ansøgningen
Når du har sendt din ansøgning, modtager du en kvittering. Efter ansøgningsfristen går sagsbehandlingen i gang. Hvis der er spørgsmål til din ansøgning, bliver du kontaktet i forbindelse med sagsbehandlingen.
Inden ansøgningen bliver behandlet af Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget, kommer ansøgningen i høring hos Kulturelt Samvirke, Folkeoplysningsudvalget og Landdistriktsrådet.
Du kan normalt forvente at modtage svar på din ansøgning inden for to måneder efter ansøgningsfristen. Du vil få besked via mail, hvor du også bliver indkaldt til et bevillingsmøde. På bevillingsmødet vil betingelserne for bevillingen blive gennemgået, ligesom du har mulighed for at stille spørgsmål til bevillingen.
Bevillinger gælder som udgangspunkt et år. Er projektet ikke realiseret inden bevillingens udløb, kan der søges om forlængelse ved at kontakte forvaltningen (se kontaktoplysninger på siden).
Bevillingen udbetales som udgangspunkt, når projektet er gennemført og der foreligger dokumentation for de afholdte udgifter.
Udbetaling af bevilling
For at få udbetalt jeres bevilling, skal du anvende vores online udbetalingsformular.
Vær opmærksom på at du inde i formularen skal downloade dokumentet *udbetalingsanmodning* hvor i du skal udfylde projektets regnskab, som du efterfølgende skal gemme på din computer og uploade igen.
Udbetaling af bevilling
For at få udbetalt jeres bevilling, skal du anvende vores online udbetalingsformular.
Vær opmærksom på at du inde i formularen skal downloade dokumentet *udbetalingsanmodning* hvor i du skal udfylde projektets regnskab, som du efterfølgende skal gemme på din computer og uploade igen.







