WEBINAR: Klar, parat, start - Jeg vil være iværksætter
Overvejer du at blive selvstændig? Så deltag på webinaret Klar, parat, start – Jeg vil være iværksætter og få styr på de vigtigste ting, inden du starter.

På dette webinar får du konkrete værktøjer og en tjekliste, der hjælper dig fra de første overvejelser til en plan for dine næste skridt.
Forløbet faciliteres af Jannie Ilum Gade, indehaver af Kundetyper.dk, som har mere end 26 års praktisk erfaring med salg, markedsføring og forretningsudvikling og har selv erfaring med iværksætteri gennem opstart af fire virksomheder.
Målet er ikke, at du efter tre timer skal have svar på alt. Målet er, at du får et langt bedre grundlag for at vurdere, om din idé er værd at gå videre med – og hvad du skal gøre som det næste skridt.
Du kan tilmelde dig webinaret her
Bag arrangementet står de nordjyske erhvervskontorer
og Erhvervshus Nordjylland.
På webinaret bliver du klogere på
Din idé og dit marked: Er der plads til din idé i markedet, og er der tilstrækkelig efterspørgsel, købevillighed og købeevne?
Din målgruppe: Hvem er din målgruppe, hvilke behov har kunderne, og hvad hjælper du dem med?
Konkurrenter og positionering: Hvilke alternativer har kunderne allerede, og hvad skal få dem til at vælge netop dig?
Dine første kunder: Hvordan går du fra idé og målgruppe til de første kunder, og hvilke salgs- og markedsføringskanaler giver mening for din virksomhed?
Pris og indtjening: Hvad skal dit produkt eller din ydelse koste, og hvor meget skal du sælge for, før forretningen hænger sammen?
Den praktiske opstart: Hvad skal du vide om CVR, moms, skat, virksomhedsform, forsikringer, jura og finansiering?
Din plan for opstart: Hvad er dine næste skridt, og hvad skal du have afklaret, inden du starter?
Deltagelse i webinaret er gratis. Men tilmelding nødvendig
☎ Spørgsmål til arrangementet kan rettes til erhvervskonsulent Lars Kronborg på mail lkb@jammerbugt.dk eller telefon 4191 3982.

Bag dette arrangement står Vækst Jammerbugt sammen med de nordjyske erhvervskontorer og Erhvervshus Nordjylland.