Den 10 km lange Slette Å snor sig gennem landskabet og løber gennem Hjortdal by. Men området er mere end storslået natur og badehoteller. I vores intime bycentrum finder du vores købmand, der forhandler lækre råvarer fra lokale avlere. Det blomstrende foreningsliv og byens ildsjæle holder desuden gang i byens hjul – f.eks. ved at støtte Hjortdals Købmand, men også ved at planlægge sjove aktiviteter og festlige begivenheder. Her er alle velkomne – også dig.
Hjortdal-Slettestrand - blandt hjertevarme og natur
Hjortdal-området ligger i smørhullet mellem fantastiske naturoplevelser – med både Svinkløv Plantage og Vesterhavet som nærmeste naboer.




