Hjerneskade
Nogen rammes i så let grad, at de næsten kan leve som før. Andre må leve med varige følger efter skaden og har behov for rehabilitering.
Følgerne efter en hjerneskade er afhængig af skadens placering i hjernen samt omfang.
Ofte er det de følger, man ikke så let bemærker, der giver de største vanskeligheder og som først opdages, når man igen skal løse opgaver i hverdagen og deltage i sociale sammenhænge.
Herunder kan du se Jammerbugt Kommunes tilbud på hjerneskadeområdet.
Tilbud
Hjernesagen i Jammerbugt Kommune tilbyder et café- og samværstilbud for borgere med følger efter erhvervet hjerneskade samt deres pårørende. Pårørende kan også være din nabo eller din gode ven.
Mødetidspunkt den anden onsdag i måneden klokken 14 til 16 i Frivillighuset, Stationsvej 2, 9460 Brovst.
Har du spørgsmål kan du kontakte næstformand i Hjernesagen Birgit Pedersen, telefon: 21 65 51 44 eller Hjerneskadekoordinator Dorte Søgård Henriksen, telefon: 41 91 15 18.
Der er ingen tilmelding - du møder blot op!
Hjerneskadeforeningen Aalborg/Vendsyssel har også et cafétilbud i Aabybro.
Kursus for børn af forældre med erhvervet hjerneskade
Børne-kursus
Målgruppe
7-18-årige børn af:
- Forældre med erhvervet hjerneskade (fx blodprop, hjerneblødning, iltmangel eller traume)
- Forældre med hjernerystelser
Indhold
Kurset tager udgangspunkt i at give børn af forældre med erhvervet hjerneskade øget viden om hjerneskader og følger derefter. Der vil der være mulighed for at møde andre børn i samme situation og blive skabt et rum for, at børnene sammen kan bearbejde de følelsesmæssige reaktioner og de problemstillinger, de møder i deres dagligdag med den ramte forælder.
Formålet er at styrke børnenes handlemuligheder og generelle trivsel i den nye situation med henblik på at fremme en positiv udvikling af barnets identitet. Endvidere lægges op til, at kursusforløbet kan danne baggrund for etablering af netværk.
Ved hver kursusgang vil der være et tema, som introduceres og uddybes. Emnerne er tilpasset børnenes alderstrin og kan f.eks. være:
- Hjernens opbygning og erhvervede hjerneskaders betydning for udvikling og adfærd
- Reaktioner i familien når en forælder får et handicap – herunder sorg og krise
- Familien som system - herunder rolleændring
- Forståelse fra omgivelserne – at leve med en forælder, der har et ”usynligt handicap”
- Indsigt og accept – personlighedsændring hos den ramte og hvordan man kan takle det
- Selvværd og selvtillid – fokus på egne ressourcer og kompetencer
- Fremtiden – håb drømme og ønsker
Der vil ved hver kursusdag være forfriskninger.
Praktisk
Max deltagerantal: 8.
Underviser: Psykolog Galina Thøgersen.
Tidspunkt: Klokken 16 til 17. Kurset starter op, når der er nok børn tilmeldt til at danne et hold, og der vil her komme yderligere information ud.
Sted: Solgårdsvej 12, Hundborg, 7700 Thisted.
Transport: Man skal selv køre børnene til kurset.
Startdato: Forud for endelig optagelse vil deltagerne og deres forældre blive inviteret til en forsamtale med psykologen.
Nærmere oplysninger og tilmelding børn i Jammerbugt Kommune: Dorte, telefon: 41 91 15 18, mail: doh@jammerbugt.dk
Arrangører: Hjerneskadeforeningen i Thisted og Morsø Kommune.
Læs mere om tilbuddet i pjecen Kursus for børn af forældre med erhvervede hjerneskader
Skydeidræt for personer med erhvervet hjerneskade
Målgruppe
Skydeidræt henvender sig til voksne, der har været udsat for en skade i hjernen, f.eks. på grund af blodprop, hjerneblødning, trafikulykke, epilepsi eller operation.
Skydeidræt er for alle, også selvom du har kognitive vanskeligheder, f.eks. i form af talevanskeligheder, besvær med koncentration, hukommelse eller let bliver udmattet og udtrættes hurtigt.
For at kunne deltage i skydeidræt i en af skytteforeningerne, skal du være selvhjulpen ift. toiletbesøg og transport til/fra skytteforeningen.
Skydeidræt bidrager til bl.a. øget koncentration og opmærksomhed samt mindsker kropslig uro.
Skydningen er struktureret, rammefast og foregår i et roligt tempo, så alle kan deltage.
I Jammerbugt Kommune kan du gå til skydning i Pandrup Skytteforening og Vester Han Herreds Skytteforening.
Her vil der vil være en velkomstvært til at tage godt imod dig og introducere dig til skydning med riffel eller pistol.
Riffel eller pistol låner du i skytteforeningen. Træningen foregår stående, siddende eller liggende på maven. Der er holdere til riffel og pistol.
Pandrup Skytteforening
Træningsaften tirsdag og torsdag kl. 18 til ca. 21.
I sommerhalvåret (april-september) foregår det på Pilevej 19 i Moseby.
I vinterhalvåret (oktober-marts) foregår det i kælderen i Jetsmark Hallen.
Egnet for kørestolsbrugere. Der er løbende optag.
Gratis prøveskydning 1-3 gange.
Kontingent: 600 kr. pr. år for voksne + forbrug.
Velkomstvært: Johnny Skou, telefon: 30 54 06 44, mail: jrskou@gmail.com
Yderligere oplysninger: Pandrup Skytteforening
Vester Han Herreds Skytteforening
Træningsaften hver mandag kl. 18.30, både med riffel og pistol.
I sommerhalvåret (april-september) foregår det på Udklitvej 114 (Fjerritslev).
I vinterhalvåret (oktober-marts) foregår det i Idrætscenter Jammerbugt (Fjerritslev) hver mandag kl. 18.30 med riffel og kl. 20.00 med pistol.
Gratis prøveskydning 1-3 gange.
Egnet for kørestolsbrugere. Der er løbende optag.
OBS - Idrætscenter Jammerbugt er ikke egnet til kørestolsbrugere.
Kontingent: 600 kr. pr. år for voksne + forbrug
Velkomstvært: Jesper Chr. Hansen, telefon: 25 26 63 19, mail: jha@techcollege.dk
For yderligere oplysninger: Vester Han Herreds Skytteforening
Viden om hjernerystelse
En hjernerystelse er en påvirkning af hjernen, der kan komme efter, at man har fået et slag mod hovedet eller en voldsom rystelse af hovedet, nakken eller kroppen.
De fleste kommer sig inden for 2-3 uger, men nogle oplever, at symptomerne varer længere. En hjernerystelse diagnosticeres af en læge.
Symptomerne på en hjernerystelse forsvinder typisk igen, men det kan godt tage lidt tid for din hjerne at komme sig helt. Nogle få har symptomer længe efter hovedskaden, symptomer som i sjældne tilfælde kan blive permanente.
Hvis dine symptomer ikke er gået væk efter 4 uger, kaldes det længerevarende symptomer efter hjernerystelse.
Hvis du oplever længerevarende symptomer og gener efter en hjernerystelse, kan du kontakte kommunen for råd og vejledning.
Hjernerystelse
Eventuelle tilbud
Hvis vi vurderer at du er i målgruppen, har kommunen en række tilbud du eventuelt kan henvises til.
Kommunen vurderer hvilket tilbud er relevant for dig.
Kontakt kommunen for råd og vejledning.
Der er fri henvendelsesret til Institut for Syn og Hørelse, der kan hjælpe med syns- og hørevanskeligheder. Synsproblemer efter en hjernerystelse
Yderligere oplysninger

Kontakt Sundhed og Bevægelse
Telefon: 72 57 77 77
Leder
Inger Poulstrup
Telefon: 41 91 21 61
Koordinator
Helle Ulrick Poulsen
Telefon: 41 91 15 64
Koordinator
Tue Dyrvig Petersen
Telefon: 72 57 78 54
Kontakt Sundhed og Bevægelse med sikker post





