Borgere fra et EU-/EØS-land

Der findes ca. 100 lovregulerede erhverv i Danmark – som fx læge, folkeskolelærer, advokat og brandmand. Hvis du ønsker at søge job inden for et af de lovregulerede erhverv, er det nødvendigt at få dit udenlandske eksamensbevis godkendt, da du skal kunne opfylde en række specifikke krav.

For EU- og EØS-statsborgere er der lavet særlige regler, der gør godkendelsen lettere.

Læs mere om erhvervene og reglerne på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside:

Du kan ikke klage over de vurderinger, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen foretager. Men styrelsen skal tage stilling til alle henvendelser, den modtager, og kan vælge at foretage en ny vurdering, hvis du fx har nye oplysninger om din udenlandske uddannelse.

Hvis du ønsker at klage over et afslag om optagelse på en uddannelse, skal du henvende dig til uddannelsesstedet. Hvis du er uenig i en afgørelse om merit for din udenlandske uddannelse, kan du klage til Kvalifikationsnævnet.

Du bør spørge en vejleder på uddannelsesstedet, om du opfylder de specifikke adgangskrav, eller om du skal tage supplerende uddannelse. Det er også uddannelsesstedet, der afgør, om du kan få merit i forbindelse med uddannelsen.

Har du taget en uddannelse i udlandet og ønsker at bruge den i Danmark, kan du få den vurderet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Styrelsen er en del af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Vurderingen kan bl.a. bruges til at forklare dine kvalifikationer for en arbejdsgiver, eller hvis du søger om optagelse på en dansk uddannelse.

Du kan ikke klage over den vurderinger, som du får fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Styrelsen skal dog tage stilling til alle henvendelser, den modtager, og kan vælge at foretage en ny vurdering, hvis du for eksempel indsender nye oplysninger, der kan styrke din sag.

Hvis du vil klage over et afslag om optagelse på en uddannelse, skal du henvende dig til uddannelsesstedet.

Vil du klage over en afgørelse om merit ved en dansk uddannelse, skal du klage til Kvalifikationsnævnet, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Klagen skal gå igennem uddannelsesinstitutionen.

Nordiske statsborgere kan frit rejse ind og opholde sig i Danmark, mens de studerer. Der skal altså ikke søges om opholdstilladelse for at læse her i landet. Nordiske statsborgere må også tage arbejde i Danmark, mens de studerer.

Som uddannelsessøgende fra et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz har du adgang til at søge ind på videregående uddannelser i Danmark på lige vilkår med danske ansøgere.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan vurdere niveauet af den uddannelse, du har taget i dit hjemland. Det er dog den enkelte uddannelsesinstitution, der afgør, om du er kvalificeret til at blive optaget på en bestemt uddannelse, og om du eventuelt kan få merit (godskrivning af tidligere studier).

Du kan i Eksamenshåndbogen slå op på det enkelte land og se, om din udenlandske eksamen er generelt adgangsgivende til videregående uddannelse på samme måde som danske gymnasiale uddannelser.

Hvis du har gjort en uddannelse færdig i udlandet og ønsker at søge arbejde i Danmark på baggrund af uddannelsen, kan du få den vurderet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Styrelsen hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Vurderingen kan bruges til at dokumentere dine kvalifikationer over for en arbejdsgiver.

Hvis du bor eller arbejder i Danmark, har du pligt til at betale skat efter danske regler. For at kunne betale skat, skal du have et cpr-nummer og et skattekort.

Flytter du til Danmark fra et EU-land eller et EØS-land, skal du anmelde flytningen til den kommune, du flytter til. Du har ret til at blive tilmeldt folkeregisteret, hvis du skal være mere end tre måneder i Danmark. Du har pligt til at tilmelde dig folkeregisteret, hvis dit ophold varer mere end seks måneder.

Ophold ud over tre eller seks måneder

Er du ikke-nordisk EU-borger og vil opholde dig i Danmark i mere end tre måneder (eller seks måneder som jobsøgende), skal du have et registreringsbevis. Det søger du om hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Du skal oplyse om dit sygesikringsland, hvis du er over 18 år og flyttet til Danmark, og du:

• er statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz
• har boet i et EU/EØS-land eller Schweiz, lige før du kom til Danmark

Du skal oplyse om dit sygesikringsland, selvom du er dansk statsborger, hvis du er flyttet til Danmark fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz.

Du skal give oplysningerne, for at Udbetaling Danmark kan afklare, hvilket land der skal betale, når du bruger det danske sundhedsvæsen. EU-regler betyder, at det i nogle tilfælde er et andet europæisk land end Danmark, der skal betale. Det land kaldes dit sygesikringsland.

Du skal oplyse om dit sygesikringsland, selvom du mangler oplysninger eller dokumentation. Du kan eftersende dokumentationen til Udbetaling Danmark, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød.

Hvis du arbejder i Danmark, men bor i et andet EU/EØS-land (dvs. medlemslandene i EU samt Island, Norge og Liechtenstein) eller Schweiz, kan du være berettiget til et særligt sundhedskort. Kortet giver dig mulighed for behandling i Danmark på lige vilkår med alle andre.

Det særlige sundhedskort udstedes for op til to år ad gangen og er som udgangspunkt gratis.

Hvis du mister eller ødelægger sundhedskortet, koster det 210 kr. (2021) at få et nyt.

Du kan også have ret til det blå EU-sygesikringskort.

Hvordan får jeg det særlige sundhedskort?

Hvis du arbejder i Danmark, men bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, kan du søge Udbetaling Danmark om at få det særlige sundhedskort.

Du kan læse om det særlige sundhedskort og søge om kortet her på borger.dk.

Hvis du opholder dig i Danmark og bliver syg, vil regionen opkræve betaling for både akut og fortsat sygehusbehandling.

Der kan dog være undtagelser til, at du skal betale for behandlingen, fx hvis:

• Du er omfattet af reglerne i EU-forordningen og EU-retten generelt eller Danmarks internationale eller bilaterale aftaler
• Du har bopæl i et af de nordiske lande (Sverige, Norge, Finland eller Island)
• Du har bopæl på Færøerne eller Grønland, (der kan dog opkræves betaling for fortsat sygehusbehandling)
• Du kan dokumentere, at du er under 18 år på behandlingstidspunktet

Er du i tvivl, om du skal betale for en behandling, kan du få rådgivning og vejledning om dine rettigheder og muligheder ved en af regionernes patientvejledere. Du kan finde en samlet oversigt over patientvejlederne her: