Der er gennemført naturgenopretningsprojekter i Store Vildmose (LIFE-Højmose i Danmark), Svenstrup Kær (LIFE-RigKilde) og på Grønnestrand. Flere andre projekter er påbegyndt eller realiseret, ligesom en række forundersøgelser er gennemført.
Følgende projekter er gennemført eller i gang:
Holmsø Hede
Holmsø Hede ligger i den sydlige del af Tingskoven, og er en rest af den store indlandshede, som engang dækkede hele egnen. Her er jorden sandet og gruset, og terrænet har store niveauforskelle. Heden er botanisk fredet, fordi den rummer en af Danmarks mest sjældne planter: vårkobjælden (Pulsatilla vernalis).
Naturforvaltning på Holmsø Hede
Jammerbugt Kommune forvalter Holmsø Hede for at bevare den sjældne vårkobjælde og et rigt dyre- og planteliv. Et vigtigt element i naturforvaltningen er græsning med kvæg. Landbrugsstyrelsen har i 2025 givet tilsagn om tilskud til opsætning af hegn under projektet ”Holmsø Hede”. Projektet muliggør græsning, som fremmer den lysåbne natur til gavn for biodiversiteten.
Offentligheden har adgang til gravhøjen på Holmsø Hede via en sti over heden. Nærmere anvisning findes på skilte på stedet.
Projektet modtager tilskud fra EU
Vårkobjælde
Vårkobjælde er en lille, smuk plante, som blomstrer allerede i april og maj. Dens store, iøjnefaldende blomster er hvide på indersiden og rødlige eller violette på ydersiden. Den bliver kun 5-15 cm høj. Når den ikke er i blomst, er den svær at få øje på mellem de andre hedeplanter.
Vårkobjælde blev første gang opdaget i den danske natur i 1867 og vokser kun på særlige steder – på mager, gruset bund, ofte på sydvendte skråninger, hvor lyngen står spredt og rensdyrlav dækker jorden. Den er opført som ansvarsart for Danmark på den danske Gulliste 1997. Vårkobjælde er udpeget som ansvarsart for Jammerbugt Kommune.
Tidligere forvaltningsindsatser for Vårkobjælde
Jammerbugt gennemførte i 2012 en pletvis afbrænding samt lynghøst på Holmsø Hede for at understøtte artens forekomst på heden.
Plejeindsatsen med kontrolleret afbrænding blev foretaget ved medvindsbrand på små felter med gasbrænder.
Der blev brændt tæt indtil lokaliteterne med vårkobjælde (<10 cm fra planterne) uden at der blev observeret skader på vårkobjælderne, som blev beskyttet med branddaskere.
Der blev etableret 4 mindre afbrændingsfelter på sydvestvendte skråninger med henblik på at begunstige spiring af vårkobjælde.
Plejen blev fulgt op med maskinel høstning af lyng for at eksponere jorden ift. frøspiring.
Antallet af vårkobjælder på Holmsø Hede var i 2014 under 10 eksemplarer. Se nærmere i artikel fra Nordjyske Fri, 25.04.2014
Anlægsarbejde i Aaby Mose
Se video om anlægsarbejdet fra november 2018
Et af Nordjyllands vigtigste naturområder
Store Vildmose betragtes som et af Nordjyllands vigtigste naturområder med naturværdier af national og international betydning.
Højmose er en ganske særlig naturtype som er blevet meget sjælden. Til højmosen er knyttet nogle ganske særlige plante- og insektarter som f.eks. multebær, rosmarinlyng, klokkelyng, sphagnum-mosser og flere arter af de kødædende planter soldug.
Genopretning af naturlig hydrologi og overvågning af udviklingen
Store Vildmose-projektets formål er at sikre og forbedre eksisterende natur, skabe muligheder for genskabelse af højmose og øge værdien af naturområdet for borgere og turister. Naturgenopretningen omfatter rydning af træopvækst og lukning af dræn og grøfter, som leder vandet ud af mosen. I projektperioden er udviklingen i mosen blevet overvåget ved vegetationsanalyser og vandstandsmålinger. Tørvemosernes udbredelse og artssammensætning er fulgt sammen med effekten på trægenvæksten.
Projektområdet består af de tilbageværende højmoseområder i Jammerbugt Kommune og svarer med sine 488 ha til næsten hele den del af Natura 2000-området, som ligger i Jammerbugt Kommune. Naturgenopretningen er udført på 268 ha i Aaby Mose, som er ejet af Aage V. Jensen Naturfond.
Danmarks Naturfredningsforening bidrager til at holde højmosen lysåben ved årligt at holde naturplejedag.
Læs mere om Store Vildmose her
Projektet er støttet af EU
Der er flest strandtudser nu langs den jyske vestkyst og omkring Limfjordens strandenge. I Jammerbugt Kommune er der spredte forekomster af strandtudser langs vestkysten mellem Bulbjerg og Blokhus og omkring Limfjordsstrandengene ved Gjøl, Ulvedybet, det østlige af Vejlerne og formentlig ved Attrup.
Strandtudsen har historisk været tæt knyttet til kystområder med udpræget naturlig dynamik og forstyrrelser. Den er afhængig af arealer med lavt, gennemtrængeligt plantedække som fourageringsområde og lavvande, varme, temporære vandsamlinger som yngleområder. I takt med en tiltagende begrænsning, ved etablering af diger og sandflugtsbekæmpelse, af de naturlige dynamiske processer langs vores kyster er disse lokaliteter blevet stadig færre. Dette gør sig også gældende i Jammerbugt Kommune. Derfor har Jammerbugt Kommune særligt fokus på strandtudse ved forvaltning af klit og strandengsarealer.
Biodiversitetsprojekt for strandtudse i Jammerbugt Kommune
Uden en aktiv indsats for at forbedre levesteder og særligt yngleforhold for strandtudsen, er det forventeligt, at den samlede bestand fremadrettet vil falde yderligere.
For at vende denne udvikling har Jammerbugt Kommune i 2014 indgået i et demonstrationsprojekt med Naturstyrelsens afdeling for biodiversitet og arter. Formålet har været at forbedre de konkrete yngleforhold for strandtudse i de to vigtige delområder for strandtudse i Jammerbugt Kommune – Kollerup Strand og Grønnestrand samt strandengene ved Attrup. Her er der i efteråret 2014 etableret forbedrede yngleforhold for strandtudse ved rydning og etablering af ekstensiv afgræsning af tilgroede klitlavninger med temporære vandsamlinger, der har stort potentiale som nye yngleområder. Yderligere er der anlagt paddeskrab, på strategisk vigtige lokaliteter, for at stabilisere lokale yngle-populationer og skabe spredningsmuligheder for disse populationer.
Erfaringer fra projektet og generelle forhold relateret til biologi og forvaltning af strandtudse er samlet i en publikation målrettet særligt natur- og arealforvaltere, men også lodsejere og dyreholdere der har interesse for forvaltning af lokale strandtudsepopulationer. Populationen indeholder beskrivelser og anbefalinger i forhold til en række konkrete forvaltningstiltag for strandtudse, og kan ses som et supplement til den nært forestående nationale handlingsplan for strandtudse.
Se publikation: Strandtudse – biologi og forvaltning
