You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Grøn Trepart

Den grønne trepart er en aftale mellem regeringen, interesseorganisationerne Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.

Med den grønne trepartsaftale vil der komme markant mere skov – hele 250.000 hektar, svarende til størrelsen af Lolland, Falster og Bornholm tilsammen.

Derudover skal dræningen af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde (inkl. randarealer) stoppes. Der skal også udtages landbrugsjord, der kan bidrage til at mindske kvælstofudledningen til fjorde, åer og søer. Når du rejser igennem landet, er det en forskel, der vil være til at se og mærke.

Med aftalen vil der fortsat være en stærk fødevareproduktion i Danmark, men en del af det areal, der i dag bruges til landbrugsproduktion, skal i fremtiden bruges til noget andet. Det gælder bl.a. heder, enge, ådale og moser.

Ud over arealomlægningen bidrager aftalen til at forbedre vandmiljøet i landets fjorde og kystvande, ligesom aftalen sænker klimabelastningen og styrker biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse.

Hvorfor "udtagning" og "vådlægning"?

Med ”udtagning" og "vådlægning” menes, at landbrugsarealer tages ud af drift og derefter gøres våde ved at genskabe naturlige vandstandsforhold. Det reducerer tilførslen af ilt til jorden, og uden ilt fra luften sker nedbrydningen af jordens kulstofindhold langsommere eller ophører helt. På den måde udledes der færre drivhusgasser

Hvad er kulstofrige lavbundsarealer?

Kulstofrige lavbundsjorder er oprindeligt dannet i vådområder som moser og våde enge og har et højt indhold af kulstof fra gamle planterester. Når lavbundsjorder udtørres og iltes ved dræning og pløjning, vil kulstoffet rådne og gasse af, primært som CO2

Kontakt

Vækst- og Udviklingsforvaltningen

Lundbakvej 5
9490 Pandrup
Telefon: 72 57 77 77
Mail: vu@jammerbugt.dk

Team Plan

Arendse Dahlstrøm-Kronborg
Telefon: 41 91 26 68
Mail: ada@jammerbugt.dk

Team Landbrug

Bettina Brøndum Andersen
Telefon: 41 91 23 56
Mail: bba@jammerbugt.dk