Om Aabybro
Aabybro er den største by i Jammerbugt Kommune med godt 6.100 indbyggere. Byen er populær blandt tilflyttere, og har gennem de seneste år oplevet et støt stigende indbyggertal. Børnefamilierne er især glade for Aabybro, som foruden et stort udvalg af daginstitutioner tilmed har fået bygget en helt ny skole til den yngste generation.
I Aabybro er der et livligt handelsliv med stort udvalg af både specialbutikker og dagligvareforretninger, ligesom man også finder hyggelige cafeer, bager, blomsterbutikker med mere i byen. Det er også i Aabybro, at Jammerbugt Kommunes store Kultur- og Erhvervscenter ligger. Her er der flere gange om året koncerter med nogle af Danmarks populære kunstnere.
I Aabybro er der masser af plads, frisk luft og højt til himlen. Alligevel er du aldrig langt fra resten af verden. På blot et kvarter kan du nå lufthavnen og komme til både København og udlandet på kort tid. Og ellers har du mulighed for at tage en af de talrige busser, der fører dig ind til storbyen Aalborg.
Vores Vision
Det nedenstående er vigtigt for vores by/lokalområde, og vi vil som borgere, lokalområde og by arbejde for at beholde, forbedre og udvikle disse ting:
Vores lokalsamfund, Aabybro og omegn, vil først og fremmest arbejde for at:
Aabybro skal være et godt sted at leve, vokse op og virke i.
Vi vil styrke fællesskabet i byen gennem flere grønne arealer med plads til at mødes på tværs af generationer og ikke mindst gennem en stærkt opbakning af arrangementer i byen.
Vi vil fremme det gode fritidsliv for alle aldre gennem et rigt kulturmiljø, gode rekreative forhold, gennem plads til sunde fællesskaber m.m.
Vi vil styrke infrastrukturen med gode og sikre forhold for gående og cyklister.
Sikre et godt børne- og ungdomsliv i byen, så man også har lyst til at bosætte sig her som voksen.
Vi vil forblive en attraktiv tilflytter-by for børnefamilier gennem gode daginstitutioner og skoler.
Vi vil styrke kulturlivet i byen, til glæde for alle generationer.
Vores organisering
Kaj Haugaard er byens landdistriktsrådsrepræsentant.
Aabybro har mange aktive foreninger, som til sammen arbejder for at gøre byen til et godt sted at leve, vokse op og virke i. Især kan byens Borgerforening og Handelsstandsforening nævnes som værende aktive for varetage hele byens interesser.
Vores handlinger
Ud fra vores fælles definerede vision vil vi som borgere, lokalområde og by arbejde med følgende konkrete handlinger for at nå vores vision:
Grøn by og mere Natur
- Udvikling af projektet "Ud i Naturen"
- Bevare og udvikle grønne områder i Aabybro
- Udvikling af området ved Søparken + skoven
- Udvikle det grønne areal ved Skipper Clement Vej (Trekanten)
- Mere biodiversitet i og omkring byen
- Vandre-/naturstier (Mejeri til jernbanebro, omkring åen, Ryå-området)
- Shelterplads og bålplads i Aabyskoven
- Bedre stiforbindelser – grønne stier og gåruter
- Outdoor-fitness, fitnessruter
- Aktive/interaktive oplevelser på stier
- Leg på banestien for mindre børn
- Borde-/bænkesæt rundt i byen/naturen
Fritid og fællesskab
- Fritidscenter for alle aldre – musik, værksteder, teater
- Udbygning af DGI-huset
- Et område for unge (ungdomshus/ungdomsborg)
- Padelhal (indendørs)
- Outdoor aktiviteter – bordtennis, stangtennis, legepladser
- Postvænget-parken – bålplads, legeplads og fitness
- Flere mindre legepladser
- Skaterbane og mere ungemiljø
- Unge panel
Kultur og historie
- Udvikling og formidling af lokalhistorie
- Kulturhus med bibliotek
- Sammentænkning af kulturhus, DGI-hus og ungdomsklub
- Musikarrangementer og kulturaktiviteter
- Kulturmiljø ved Ryå og det gamle renseanlæg
Foreningsliv og fælles aktiviteter
- Foreningsdrevet multihus/forsamlingshus
- Bedre samarbejde og koordinering mellem foreningerne – fælles platform
- Bringe foreninger sammen om aktiviteter
- Fælles foreningsdag i Aabybro
Infrastruktur og mobilitet
- Cykelservicestation (el og alm.)
- Stier: Knøsgårdsvej (Torngårdsvej til Ny Aabyvej)
- P-plads ved DGI-huset
Vores lokale kontaktperson
Har du yderligere spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte "én indgang til Jammerbugt Kommune":
Lars Haagensen 41 91 24 54 eller lah@jammerbugt.dk
Andrea Kuzevski 41 91 28 97 eller akv@jammerbugt.dk