You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Folkeuniversitet Jammerbugt

Komiteen drives i et fællesskab mellem frivillige ildsjæle, Jammerbugt Bibliotekerne og Jammerbugt Kommune. De enkelte foredrag og arrangementer afvikles i samarbejde med lokale kulturforeninger og finder sted over hele Jammerbugt Kommune.

Den falske landsby og Flugplatz Aalborg West

Den falske landsby og det enorme lufthavnsbyggeri, som ammunitionsdepotet var en del af. Historien centrerer sig også om de dramatiske begivenheder, som den tyske tilstedeværelse 1940-45 medførte, herunder luftslag, flystyrt og modstandskamp.
29. januar 2026 kl. 19.00 – 21.00: Lokalhistorisk Forening for Aaby Sogn, Kælderen under DGI Huset, Jens Møllersvej 3, 9440 Aabybro

I seng med fjenden

Mange danske kvinder forelskede sig i de herværende tyske soldater. I det sidste krigsår blev modstanden mod alt tysk samkvem kraftigt kommenteret i de illegale blade, og ved befrielsen blev et meget udsat mål for spot og spe.
5. februar 2026 kl. 19.00 – 21.00: Egnssamlingen i Saltum, Faarupvej 3, 9493 Saltum

For børn -Drager og dinoer. Myter, magi og monstre

Pludselig hører du et kæmpe brøl! Træerne ryster, jorden buldrer –og i horisonten ser du en kæmpe skikkelse med vinger, skæl og ild i munden. Er det en drage? Eller er det en dinosaur, der er vendt tilbage? Børn fra 7 år og opefter og i følge med voksne.
Lørdag 21. februar 2026 kl. 13.00 – 15.00: Aabybro Bibliotek, Kattedamsvej 32 B, 9440 Aabybro

Naturen i fokus - Byd naturen ind i hverdagslivet

Hvor tager danskerne ud i naturen, og hvad foretager de sig når de er ude? Hvilke oplevelsesværdier giver naturen, og hvor tager danskerne hen for at opleve vild natur? Vi ser også specifikt på Nordjylland og de friluftsmuligheder, der er i lokalt her.
Onsdag 25. februar 2026 kl. 19.00 – 21.00: Fjerritslev Bibliotek, Danmarksgade 1, 9690 Fjerritslev

For børn - Vikingernes Runer

I dette foredrag dykker vi ned i vikingernes skriftsprog: runerne! Vi skal også høre to rigtige historier fra vikingernes verden. De står skrevet på runesten i Jetsmark. For børn fra 7 år.
Mandag 30. marts 2026 kl. 10.00 – 12.00: Jetsmark Kirke, Kvorupvej 94 9490 Pandrup

Han Herred malerne

Der kom mange kunstmalere til Han Herred i begyndelsen af 1900-tallet. Især blev det populært at slå sig ned på Slettestrand og ved Grønnestrand i lange sommerperioder for at forevige naturen, havet og de karakteristiske mennesker.
Torsdag 9. april 2026, kl. 19.00 – 21.00: KulturStationen i Bonderup, Bonderup Vestergade 29, 9690 Fjerritslev.

Naturen i fokus - Giv naturen plads

Naturen har brug for mere plads, hvis vi skal styrke biodiversiteten – både i den fysiske og i den mentale verden. I det åbne land, hvor der dyrkes fødevarer og foder, er der bud efter arealerne til mange andre formål.
Torsdag 23. april 2026 kl. 19.00 – 21.00: Gjøl Natur- og Kulturcafe, Havnen 2, 9440 Aabybro

Naturen i fokus - Slip vildskaben løs

Biodiversiteten trængt. Naturen mangler plads, vand og frie dynamiske processer. Martin vil fortælle om hans tilgang til naturgenopretning og -forvaltning, med udgangspunkt i Kragelund Mose og den forvandling der er sket her over de seneste 10 år.
Tirsdag 12. maj 2026 kl. 19.00 – 21.00: Tranum Strandgård, Strandvejen 143, 9460 Brovst

Mosens Store Eventyr

Store Vildmose var engang omgærdet af mystik. Der var lygtemænd, mosekone og andre overnaturlige væsner. Men i nyere tid har vi kultiveret mosen med tørvegravning, kvægtuberkulose, og kartoffeldyrkning.
Tirsdag 19. maj 2026 kl. 19.00 – 21.00: Vildmoseporten, Biersted Mosevej 277, 9440 Aabybro

Aktuelle arrangementer

Find billetter til alle aktuelle arrangementer i Folkeuniversitet Jammerbugt.
Billetter til aktuelle arrangementer

Lokalkomiteens medlemmer:

Else Marie Michelsen, Øland

Inge Pedersen, Nørhalne

Lisbet Emmery, Gjøl

Susanne Hjorth Hansen, Brovst

Loke Daugbjerg Andersen, Jammerbugt Bibliotekerne

Aske Kristoffersen, Jammerbugt Kommune

Lars Haagensen, Jammerbugt Kommune

Ulla Tjell, Jammerbugt Kommune

Folkeuniversitet Jammerbugt - Videnskab – Værtskab – Fællesskab

Vores lokale komite blev stiftet i foråret 2022.

Formålet med Folkeuniversitetet er gennem folkeoplysende undervisningsvirksomhed at udbrede kendskabet til den nyeste viden via forskningens metoder og resultater samt fremme demokratiforståelsen og aktivt medborgerskab. Folkeuniversitet Jammerbugt er tilknyttet Folkeuniversitetet i Aalborg og vi tilslutter os Aalborgs motto om ”Forskning i øjenhøjde”. I Folkeuniversitet Jammerbugt har vi desuden koblet ”Videnskab – Værtskab – Fællesskab” på og vi afholder vores arrangementer i samarbejde med lokale kulturaktører, så vi på denne måde kommer rundt i hele Jammerbugt Kommune. Det er væsentligt for os med lokal forankring og komiteen vælger foredrag, der passer til de enkelte kulturaktørers publikum og interessefelt. Viden og læring er helt centralt for Folkeuniversitet Jammerbugt, men det er værtskab og fællesskab også. Derfor planlægges vores arrangementer i hyggelige omgivelser, med mulighed for en pausesnak og en servering. Det skal være rart at deltage i Folkeuniversitet Jammerbugts arrangementer.

Kontakt os gerne med ideer til foredrag samt hvis du vil vide mere om komiteen og arbejdet med Folkeuniversitetet.

Kontaktoplysninger

Kulturkonsulent
Ulla Tjell
41 91 29 36