You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Om Værdijob

Alle mennesker har værdi - derfor kalder vi det 'Værdijob'. Formålet er at hjælpe udsatte borgere på vej til et lønnet arbejde.

Selv i perioder med næsten fuld beskæftigelse er der altid en gruppe af borgere, der ikke har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet.

Disse mennesker har en række udfordringer ud over dét, at de er ledige. De har typisk været ledige i længere tid, og nogle har måske aldrig haft et job. De kan have forskellige personlige og sociale udfordringer, der betyder, at de umiddelbart ikke kan varetage et normalt job fra 8-16.

I Jobcenter Jammerbugt har vi erkendt, at hvis vi skal løse udfordringen med at hjælpe disse borgere ind på arbejdsmarkedet, skal det løses i tæt samarbejde med kommunens virksomheder.

Mange virksomheder i kommunen har i en årrække påtaget sig et socialt ansvar og haft borgere i praktik, i forskellige typer afklaringsforløb eller ansat på særlige vilkår.

I sommeren 2019 besluttede Jammerbugt Kommune at formalisere samarbejdet yderligere, ikke mindst for at kunne servicere virksomhederne med målrettet opkvalificering til medarbejdere og ledere, der fungerer som mentorer samt via spændende fyraftens- og temamøder med relevante emner.

Arbejdet er blevet udmøntet i Værdijob Erhvervsnetværk, der havde officielt kick-off på et møde 26. november 2019, og siden har vi arbejdet på at skaffe flere virksomhedsmedlemmer.

Målet med Værdijob er, kort fortalt at hjælpe udsatte borgere på vej til et lønnet arbejde, og her spiller Værdijob Erhvervsnetværk en central rolle via erfaringsudveksling og networking.

For mere viden om netværket eller Værdijob kontakt: 

Socialøkonomisk konsulent
Peter Mortensen
Tlf.: 4191 1484
pmn@jammerbugt.dk

Eller 

Virksomhedskonsulent 
Mads Lundorf Rasmussen
Tlf.: 4191 1340
mrx@jammerbugt.dk