You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Værdijob Erhvervsnetværk

Socialt ansvar – det er noget, vi tager sammen! Værdijob Erhvervsnetværk samler socialt ansvarlige virksomheder i Jammerbugt Kommune i en fælles indsats for at få udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet.

I et tæt samarbejde med Jobcentret i Jammerbugt Kommune mødes de lokale virksomheder, der ønsker at tage et ekstra socialt ansvar, og hjælper hinanden med at skaffe relevant beskæftigelse til en gruppe borgere, der ellers vil have svært ved at finde sig til rette på arbejdsmarkedet.

Hvordan foregår det?

Gennem sparring med virksomhederne sikrer Jobcentret, at virksomhederne er klædt på til at yde den bedste støtte til den enkelte medarbejder, der typisk starter i praktik i virksomheden. Målet er altid at arbejde hen mod, at medarbejderen får løntimer i den tid, der arbejdes effektivt.

Ud over støtte fra virksomheden vil nogle medarbejdere have brug for ekstern mentorstøtte. Det foregår i tæt samarbejde med virksomheden.

Hvad sker der i netværket?

Værdijob Erhvervsnetværk er der, hvor de socialt ansvarlige virksomheder mødes på tværs af brancher, størrelse osv. for at erfaringsudveksle, netværke og møde nye virksomheder, der kan hjælpe en medarbejder videre på vej mod et lønnet arbejdet. I netværket, som Jobcentret faciliterer, vil der være temamøder og arrangementer, der er relevant for medlemsvirksomhederne, så alle bliver klædt bedst muligt på til opgaven.

For mere viden om netværket eller Værdijob kontakt:

Socialøkonomisk konsulent
Peter Mortensen
Tlf: 4191 1484
pmn@jammerbugt.dk