Biler og kørekort

Alle personbiler, motorcykler og andre motorkøretøjer skal som udgangspunkt registreres i Motorregistret. Der skal i de fleste tilfælde betales en afgift inden registreringen kan gennemføres - kort og godt kaldet registreringsafgift.

Desuden skal der løbende betales enten vægtafgift, grøn ejerafgift eller CO2-ejerafgift.

• vægtafgift betales for personbiler, der er indregistreret før 1. juli 1997
• den grønne ejerafgift betales for personbiler, der er indregistreret 1. juli 1997 eller senere, og for varebiler, registreret den 18. marts 2009 eller derefter
• CO2-ejerafgift betales for person- og varebiler, der er indregistreret første gang den 1. juli 2021 eller senere.

Registreringsafgift betales i forbindelse med:

• første registrering
• overgang fra afgiftsfri til afgiftspligtig brug (fx fra diplomatkøretøj)
• ombygning og reparation, hvor den sker ID-tab (fx hvis du sætter en større motor i).

Læs mere på Motorstyrelsens hjemmeside:

Hvis du køber et brugt køretøj med nummerplader (hvor registreringsafgiften er betalt), skal køretøjet omregistreres til dig. Du kan som (ny) ejer selv foretage omregistreringen/ ejerskiftet i Motorregisteret.

Du kan også omregistrere i appen Ejerskifte, hvis du omregistrerer i forbindelse med købet. Både køber og sælger skal nemlig logge ind i appen.

Det er kun den person, der fremover skal stå som køretøjets primære ejer, der kan omregistrere i Motorregistret.

Det koster 340 kr., hvis du selv omregistrerer i Motorregistret, 340 kr. i appen Ejerskifte og 380 kr. hos en nummerpladeoperatør eller i en af Motorstyrelsens ekspeditioner + betaling for personlig betjening. Hos Motorstyrelsen koster personlig betjening 100 kr., hvis du skal have omregistreret et køretøj, og hos nummerpladeoperatørerne kan prisen variere.

Fuldmagt

Hvis du kommer på vegne af en anden, skal du også have en fuldmagt med.

Visse typer af køretøjer er fritaget for afgift på særlige betingelser, fx busser til bestemte formål, lastbiler på over fire tons m.m.

Vægtafgift opkræves for personbiler, der er registreret første gang før 1. juli 1997, og for varebiler, der er registreret før 18. marts 2009. For person- og varebiler registreret 30 juni 2021 eller tidligere opkræver Motorstyrelsen enten vægtafgift eller grøn ejerafgift. For person- og varebiler indregistreret første gang den 1. juli 2021 eller senere opkræves CO2-ejerafgift.

For biler, der kører på diesel eller gas, er den periodiske afgift ca. 50 procent højere. Det er den såkaldte udligningsafgift, der lægges oveni enten vægtafgiften, den grønne ejerafgift eller CO2-ejerafgiften.

Du skal som ejer af en personbil på diesel eller en ny dieselvarebil uden partikelfilter betale partikeludledningsafgift på 1.000 kr. årligt (2023 og 2024). Du kan blive fri for at betale afgiften, hvis du får eftermonteret et partikelfilter. Når partikelfilteret er monteret, skal bilen synes, før afgiften frafalder. Filteret skal leve op til de gældende regler.

Du finder oplysning om satserne for registreringsafgift og vægtafgift på Skatteministeriets hjemmeside.

På borger.dk

Biler, motorcykler og knallerter, der kører på offentlig vej, skal være ansvarsforsikrede. Forsikringen dækker, hvis du som ejer eller bruger af et køretøj forvolder skade på andre. Passagerer vil ofte kunne få erstatning fra køretøjets ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen dækker dog ikke for skader på forsikringstagerens eller -brugerens ejendele, ligesom skade på bilens fører heller ikke bliver erstattet.

Kaskoforsikring

Det er frivilligt, om du foruden ansvarsforsikringen vil kaskoforsikre din bil. Har du lånt penge til bilen eller købt den på afbetaling, vil det dog normalt være et krav fra forsikringsselskabet, at bilen er kaskoforsikret. I princippet dækker en kaskoforsikring enhver skade, der sker på køretøjet samt tyveri. Skader af mekanisk art eller skader, der skyldes manglende vedligeholdelse som fx rustskader, dækker kaskoforsikringen ikke. Læs mere om, hvad en kaskoforsikring dækker på Forsikringsoplysningens hjemmeside.

Anhængertræk

Får du monteret anhængertræk på dit køretøj, skal køretøjets ansvarsforsikring udvides og evt. synes igen. Udvidelsen skal dække de skader, anhængeren kan forvolde.

Bilforsikringspræmier

Prisen for en motorkøretøjsforsikring (ansvars- eller kaskoforsikring) er bestemt af bl.a. køretøjets art, vægt og pris. Det har også betydning, hvor længe du har kørt i egen bil, og om du har kørt skadefrit. I nogle forsikringsselskaber kan alder og køn også have en betydning for præmiens størrelse. Ligesom din adresse eller medlemskab i en bestemt faggruppe kan være af betydning for prisen på forsikringen. Det er også afgørende, om du vil have en selvrisiko i tilfælde af skade og forskellige tillægsdækninger, og hvor stor den/de skal være. Det er altid en god ide at henvende sig til flere forsikringsselskaber for at høre om præmie- og bonussystemer, inden du tegner forsikringen.

Hvis forsikringen ikke bliver betalt

Hvis du ikke betaler den lovpligtige ansvarsforsikring, kan politiet inddrage nummerpladen. Desuden skal du selv betale, hvis du laver en skade.

På borger.dk

Andre sider

Færdselsstyrelsen sender dig en indkaldelse til periodisk syn otte uger inden synsfristen. Første gang din bil bliver indkaldt til syn er fire år efter, at bilen første gang er indregistreret. Derefter er det hvert andet år, når der er tale om en almindelig person- eller varebil.

Du kan læse mere om, hvornår din bil skal til syn på fstyr.dk

Færdselsstyrelsen sender indkaldelsen til det periodiske syn digitalt. Du kan læse Digital Post fra det offentlige på borger.dk, Digital Post-appen, e-Boks og mit.dk.

Når du har modtaget en indkaldelse til bilsyn, skal du selv kontakte en synsvirksomhed, som kan foretaget synet.

På din synsindkaldelse kan du se, hvilke synsvirksomheder og omsynsvirksomheder, der ligger i nærheden af, hvor du bor.

På Færdselsstyrelsens hjemmeside finder du et kort over alle godkendte synsvirksomheder.

De to overordnede formål med bilsyn er at sikre:

• forhold der vedrører færdselssikkerhed, som fx kontrol af styretøj, dæk, lygter, blinklys, reflekser og bærende dele som blandt andet hjulophæng og støddæmpere
• de miljømæssige forhold, som fx kontrol af røg, kulilte og støj.

Synet har ikke til formål at vurdere bilens almindelige stand eller at fastsætte dens økonomiske værdi. Du kan læse mere om, hvad der tjekkes ved et syn på fstyr.dk

Hvis du ikke får din bil synet og godkendt inden for synsfristen, vil du få en bødeforlæg på 2.000 kr. (2024) for manglende syn og godkendelse.

Får du stadig ikke din bil synet, godkendt eller afmeldt, vil du modtage endnu et bødeforlæg på 2.000 kr. (2024) for manglende afmeldelse.

Bødeforlæg, der ikke betales rettidigt, bliver sendt videre til politiet.

Hvis du køber en brugt person- eller varebil som er afmeldt i Motorregisteret, skal den til registreringssyn - med mindre den er blevet synet inden for det sidste år, før den kan få nummerplader.

Når du køber en brugt bil, er det vigtigt, at du registrerer ejerskiftet i Motorregistret.

Er en bil indkaldt til periodisk syn ved ejerskifte, vil den seneste frist for syn fremgå af ejerskiftekvitteringen fra Motorregistret. Fristen for syn forlænges ikke ved ejerskifte. Du kan ikke ejerskifte en bil, hvis synsfristen er overskredet.

Du kan altid tjekke din bils historik i Motorregistret.

Ud over det periodiske syn skal biler også synes, hvis der er foretaget væsentlige ændringer, fx at der er sat en større motor i bilen.

Til et registreringssyn kan du blive bedt om at fremvise registreringsattesten og andre supplerende attester.

Brugte importerede biler

Brugte biler, der er importeret til Danmark, skal synes, inden de kan blive registreret og få nummerplader.

På borger.dk

Andre sider

Hvis du kører for hurtigt, risikerer du en bøde, hvor beløbet bl.a. afhænger af, hvor mange procent du har kørt over den tilladte fart. Fartbøderne begynder ved 1.000 kr. (2024) Dertil kommer stramme regler for, hvornår du mister dit kørekort.

Du kan se de mest almindeligt anvendte bødetakster for motorkøretøjer, dvs. personbil, varebil, motorcykel m.m. hos Rådet for Sikker Trafik:

Du kan også beregne din fartbøde hos Rådet for Sikker Trafik:

Siden 2001 har politiet benyttet Automatisk Trafikkontrol (ATK) – de såkaldte fotovogne – som en del af politiets hastighedskontrol.

Når hastigheden er overskredet med højst 30 %

Hvis din bil er fotograferet ved Automatisk Trafikkontrol og er målt til at køre højst 30 % for stærkt, vil du som ejer eller registreret bruger af bilen modtage en fartbøde fra politiet, fordi du som udgangspunkt er ansvarlig for overskridelsen af farten. (Betinget objektivt ejeransvar, der følger nummerpladen).

Med mindre du kan udpege en anden fører på gerningstidspunktet, som inden for 30 dage erkender at have ført køretøjet, eller en anden var uberettiget i besiddelse af køretøjet på gerningstidspunktet, er det dig som ejer eller registreret bruger af køretøjet, der skal betale bøden.

Når hastigheden er overskredet med over 30 %

Hvis din bil er fotograferet ved ATK og målt til at køre mere end 30 % for stærkt, sender politiet et brev til dig som den registrerede ejer/bruger af køretøjet, vedlagt fotografiet af hastighedsforseelsen.

Hovedreglen er, at du som ejer/bruger, under bødeansvar, har pligt til at oplyse, hvem der var fører af køretøjet på det pågældende tidspunkt, hastighedsoverskridelsen blev målt. Når føreren er identificeret og har erkendt, sender politiet en fartbøde (evt. med tilkendegivelse om klip i kørekortet, betinget frakendelse eller kørselsforbud) til vedkommende.

Du kan få frakendt dit kørekort, hvis du inden for tre år begår tre grove trafikforseelser. Har du fået kørekort inden for de seneste tre år, kan du miste det efter to forseelser.

En grov forseelse kan fx være at køre over for rødt, ikke at overholde vigepligt, at holde for kort afstand til en forankørende eller bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Hvis du kører ulovligt på knallert, koster det bøder, og evt. ulovlige dele - eller hele knallerten - kan blive konfiskeret. Straffen kan stige til fængsel, bl.a. hvis du kører spirituskørsel flere gange.

På borger.dk

Alle motorkøretøjer (biler og motorcykler) skal som udgangspunkt være registreret og have danske nummerplader på. Det gælder også visse knallerter og mange traktorer.

Biler skal have to nummerplader – en foran og en bagpå. Motorcykler og påhængskøretøjer skal kun have nummerplade bagpå, og indregistrerede traktorer skal kun have nummerplade foran. Nummerpladerne følger bilen, så længe den er registreret. Der skal altså ikke skiftes nummerplader, selv om du sælger bilen.

Det er normalt forhandleren, der får nummerplader til fabriksnye biler.

Du kan købe nummerplader til brugte køretøjer hos en nummerpladeoperatør eller i en af Motorstyrelsens ekspeditioner.

Som udgangspunkt koster en enkelt nummerplade 590 kr., mens et sæt koster 1.180 kr. (2023 og 2024)

Hos Motorstyrelsen koster det 200 kr. (2023 og 2024) for personlig betjening, hvis du skal have registreret et køretøj, mens prisen for registrering af køretøjer hos nummerpladeoperatører varierer.

Fra den 15. november 2015 skal begge nummerplader på din person- eller varebil være fæstnet med mindst to skruer eller bolte. Begge skruer eller bolte skal være dækket af en hætte, der har samme farve som det sted på nummerpladen, de sidder fast. Hætten skal sidde så godt fast, at den kun kan fjernes med værktøj. Skruer, bolte og de fastsiddende hætter skal sidde, så alle tal og bogstaver kan læses på nummerpladen.

De nye krav skal forebygge nummerpladetyverier.

Alternative fæstningsmuligheder

Motorstyrelsen kan dog tillade alternative måder at sætte nummerpladen fast med og på efter aftale med Rigspolitiet.

Nummerplader før 1976 eller historiske nummerplader

Hvis nummerpladerne er fra før 1. april 1976 eller er historiske nummerplader, er disse fritaget for at opfylde kravene. De skal fastgøres på en måde, der passer til køretøjet.

Hvis en nummerplade bliver væk, eller den bliver så beskadiget, at den er ulæselig, skal du bestille en ny i Motorregistret.

Der er forskel på, hvad du skal gøre, hvis du mister den ene eller begge nummerplader. Har du fx mistet begge plader til et køretøj, skal du melde nummerpladerne stjålne hos politiet og melde dem mistede til Motorregistret. Herefter skal du købe et nyt sæt nummerplader hos en pladeoperatør eller hos en af Motorstyrelsens ekspeditioner.

På borger.dk

Hvis en parkering er til fare for andre eller forhindrer andre trafikanters færdsel, kan politiet give en egentlig parkeringsbøde i stedet for en parkeringsafgift.

Hvis du vil klage over en parkeringsbøde, skal det ske til Politiets Administrative Center. Får du ikke medhold i klagen, kan sagen afgøres i fogedretten.

Hvis du ønsker en aftale om nedsættelse, udsættelse eller afdrag af din bøde, skal du ligeledes kontakte Politiets Administrative Center.

Personer med handicap kan få et parkeringskort ved at søge om det hos Danske Handicaporganisationer.

Du kan læse mere om reglerne, hvad det koster, og hvordan du får et parkeringskort i artiklen Transport for personer med handicap.

På borger.dk

Andre sider

Alle køretøjer skal som udgangspunkt registreres, men hvis du ikke bruger køretøjet på offentlig vej, kan du søge hos Motorstyrelsen om at blive fritaget for registrering.

Hvis du køber et brugt køretøj, der har været afmeldt, skal det registreres igen. Du skal som ny ejer omregistrere indenfor 4 hverdage fra købet.

Hvis du sælger brugte køretøjer, skal du være opmærksom på, at den nye ejer har pligt til at omregistrere køretøjet indenfor 4 hverdage fra købet. Sker det ikke, kan du bede Motorstyrelsen om at afmelde det.

Du kan selv omregistrere de fleste køretøjer via Motorstyrelsens app Ejerskifte eller på nettet ved at logge på Motorregistret.

I appen skal du bruge MitID og dit betalingskort.
I Motorregistret skal du bruge MitID, køretøjets registreringsattest og dit betalingskort.

• det koster 340 kr. (2023 og 2024), når du selv omregistrerer via appen eller på nettet.
• det koster 380 kr. (2023 og 2024) plus 100 kr. (2023 og 2024) for personligt fremmøde, hvis du henvender dig på en af Motorstyrelsens ekspeditioner i Aalborg, Aarhus, Odense og Høje Taastrup.
• hvis du får en nummerpladeoperatør til at omregistrere for dig, kan der være forskellige priser.

Hvis du vælger at lade Motorstyrelsen eller nummerpladeoperatøren omregistrere dit køretøj, skal du have følgende med:

• registreringsattest
• oplysning om et forsikringsselskab, der er online eller et forsikringsbevis
• billedlegitimation.

Hvis du omregistrerer bilen på vegne af en anden, skal du kunne fremvise en fuldmagt på, at du har lov til at omregistrere køretøjet. Har du den originale registreringsattest, svarer det til en fuldmagt fra ejeren af køretøjet.

Hvis en registreringsattest bliver væk eller bliver ulæselig ved beskadigelse, kan du - hvis du er registreret som primær ejer af køretøjet – bestille en ny i Motorregistret.

Alternativt skal du henvende dig til Motorstyrelsen.

Du afmelder dit køretøj ved at aflevere nummerpladerne hos en nummerpladeoperatør eller til en af Motorstyrelsens ekspeditioner, som giver dig en kvittering for, at nummerpladerne er afmeldt.

Hvis du mangler alle nummerplader til køretøjet eller den ene fra et sæt, kan du kun afmelde dit køretøj hos Motorstyrelsen.

Det koster 60 kr. (2023 og 2024) at afmelde et køretøj hos Motorstyrelsen, mens nummerpladeoperatørerne selv fastsætter prisen.

Politiet kan inddrage nummerplader hvis:

• vægtafgiften ikke er betalt rettidigt
• forsikringen ophører
• køretøjet ikke bliver godkendt ved et syn.

Hvis du flytter til udlandet

Hvis du rejser ud af landet og afmelder dig hos Folkeregistret, skal du også afmelde dit køretøj. Det gælder dog ikke nødvendigvis, hvis opholdet er midlertidigt, dvs. under 5 måneder.

Hvis du udfører og afmelder dit køretøj fra registrering, kan du søge om at få tilbagebetalt registreringsafgiften. Det gør du ved at anmelde køretøjet til eksport.

Hvis du køber et brugt køretøj, der har nummerplader, skal du indenfor 4 hverdage fra købet meddele Motorstyrelsen, at det nu er dig, der ejer bilen. Du kan gøre det online i Motorregistret.

På borger.dk

En airbag er en stor luftpude, der bliver aktiveret ved sammenstød. Airbaggen er et supplement til, men ikke en erstatning for, sikkerhedsselen.

Airbag kan være farlige for mindre børn

Der er følgende retningslinjer for brug af airbag, når der er børn i bilen:

• Børn under 140 cm bør være på bagsædet i hhv. vugge/babylift, babystol, barnestol eller selepude.
• Børn over 140 cm kan sidde på forsædet, hvis barnet kan anvende bilens almindelige sele uden ekstraudstyr og nå gulvet i bilen med fødderne. Træk sædet helt tilbage, så afstanden til airbaggen er så stor som mulig.

Hvis man kører meget alene med sit barn og gerne vil have barnet siddende på forsædet, kan man overveje at få airbaggen koblet fra på et autoriseret værksted.

Sikkerhedsudstyr til børn må kun sælges, hvis det er godkendt fra officiel side.

E-godkendelsen er en fælleseuropæisk godkendelse. Autostole skal være godkendt efter betegnelserne ECE (R)-44-03 eller 44-04. Det betyder, at der skal være et E-mærke på autostolen, og at talrækken under eller efter E-mærket starter med enten 03 eller 04.

Er autostolen fastmonteret, hedder godkendelsen ECE (R) 44-05, og i dette tilfælde skal E-mærket efterfølges af 05. Er din autostol ikke mærket med et E-mærke, er den ulovlig.

0-4 måneder: vugge/babylift/boxette

En babylift, boxette eller barnevognsindsats sikret med liftnet skal du placere, så barnets hoved vender ind mod midten af bilen. Den skal stå på forsædet eller bagsædet vinkelret på kørselsretningen. Disse typer skåner babyens ryg mere end en babystol.

0-9 måneder: babystol

Alle babystole er bagudvendte. De kan placeres lovligt på forsæder uden airbag eller på bagsædet vha. den almindelige sikkerhedssele. Hvis barnets hoved stikker mere end et par centimeter op over autostolens ryg, er stolen for lille.

9 måneder-4 år (vægt 9-18 kg): barnestol/autostol

Du kan bruge både en bagudvendt og en fremadvendt autostol. Der er stor forskel på børns størrelse i samme alder, og det er vigtigt, at udstyret passer. Man skal derfor købe sikkerhedsudstyr efter barnets vægt og størrelse og ikke efter alder. Hvis barnets hoved stikker mere end et par centimeter op over stoleryggen, er stolen for lille. Mange barnestole kan vende begge veje, så man kan bruge stolen bagudvendt, indtil barnet bliver for stort til at sidde bagudvendt.

Over 4 år (vægt ca. 15-25 kg): selepude

Selepuden løfter barnet op, så det kan bruge bilens almindelige sikkerhedssele. Selens skrå rem skal løbe hen over barnets skulder og bryst. Hvis selen går hen over halsen, er barnet for lille til at bruge selepude uden ryglæn. Man kan også købe selepuder med ryglæn, der hjælper med at holde selen væk fra halsen. Ryglænet beskytter også hovedet som en nakkestøtte og holder barnets hoved, hvis det falder i søvn.

Over 140 cm

Når barnet er omkring 140 cm højt, kan barnet bruge bilens almindelige sikkerhedssele uden ekstraudstyr.

Andre sider