You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Har du mistet dit kørekort?

Du skal møde personligt op i Borgerservice, hvis du har mistet dit kørekort. Du kan frit vælge kommune.

Sidens indhold

Hvis du har mistet dit kørekort eller det er slidt, knækket eller ødelagt, skal du møde personligt op i Borgerservice for at ansøge om at få udstedt et duplikatkørekort, som er en kopi af det kørekort, du har mistet. Du kan frit vælge kommune. 

Hvad skal du vide, hvis du har mistet dit kørekort?

Du kan få udstedt et duplikatkørekort, hvis:

  • dit kørekort er væk 
  • dit kørekort er meget slidt, knækket eller ødelagt  
  • du skifter navn
  • du ønsker et kørekort af kreditkorttypen
  • du har sædvanlig bopæl i Danmark, og dit kørekort som er udstedt i et af de andre EU- eller EØS-lande er væk

Du får udstedt et midlertidigt kørekort, som gælder, indtil du modtager det nye kørekort. 

Hvis du skal til udlandet, inden du modtager det nye kørekort, kan du søge om at få udstedt et midlertidigt erstatningskørekort hvis:  

  • dit nye kørekort ikke kan nå at blive udstedt, inden du skal bruge det
  • du skal køre bil i udlandet – bortset fra Norge, Sverige, Finland og Island

Du må forvente en ekspeditionstid på omkring 14 dage.

HUSK foto, som kan medbringes eller tages i Borgerservice Aabybro og Fjerritslev. Du kan se priser her. 

Du kan få flere oplysninger om kørekort på

borger.dk

Bestil tid i Borgerservice

Du skal bestille tid inden du møder op i Borgerservice Aabybro og Fjerritslev. Du kan få lavet pas og foto begge steder, og alle pas skal afhentes personligt i Aabybro.
Bestil tid

Kontakt Den Digitale Hotline

Den Digitale Hotline kan hjælpe dig med at bestille tid i Borgerservice og vejlede dig i de digitale selvbetjeningsløsninger. Medarbejderne i Den Digitale Hotline kan også besvare generelle spørgsmål om f.eks. pas, kørekort og digital post. Her kan du også få hjælp uden for den normale åbningstid. 

70 20 00 00
Kun telefonisk henvendelse

Åbningstider telefon:

Mandag-torsdag 

8-20

Fredag

8-16

Lørdag og helligdage

LUKKET

Søndag

16-20