Dagsordener og referater udvalg samt råd, nævn og samråd

Her kan du finde alle dagsordener og referater fra de forskellige udvalg, råd, nævn og samråd.

 

 

Udvalg: Kommunalbestyrelsen

Mødedato: 20-06-2019 18:00:00

Hent PDF-version

  • 114

    Budgetopfølgning 1 pr. 30. april 2019

    • Beslutningstema

      Drøftelse af budgetopfølgning 1- 2019 pr. 30. april samt stillingtagen til konsekvenserne heraf.

    • Sagsfremstilling

      Administrationen har gennemført budgetopfølgning 1 pr. 30. april 2019.

      Budgetopfølgningen har til formål at gennemgå budgetforudsætningerne i indeværende år.

      Budgetopfølgningen er foretaget med udgangspunkt i erfaringerne fra de fire første måneder og er gennemført på alle driftsbudgettets aktivitetsområder, ligesom budgetforudsætningerne er gennemgået vedrørende indtægter og anlæg.

      I denne budgetopfølgning er overførslerne fra 2018 på både drift og anlæg placeret på politikområde 16 mhp. senere frigivelse. Overførslerne indgår derfor ikke i det korrigerede budget under fagområderne.

      Som det fremgår af kommunens økonomistyringsprincipper, har det enkelte udvalg i forlængelse af budgetopfølgningen til opgave at beslutte kompenserende besparelser inden for det enkelte politikområde, såfremt budgetopfølgningen viser merudgifter.

      Såfremt dette ikke er muligt, skal det enkelte fagudvalg drøfte muligheden for at finansiere en eventuel afvigelse inden for udvalgets samlede områder. En sådan løsning kræver efterfølgende behandling i Økonomiudvalget samt i Kommunalbestyrelsen. Såfremt udvalget ikke kan finde de nødvendige kompenserende tiltag inden for eget udvalgsområde, har Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til opgave at anvise tiltag hertil.

      Såfremt øvrige finansieringsmuligheder er udtømte, kan udvalget indstille tillægsbevillinger til Kommunalbestyrelsen.

      Budgetopfølgningen pr. 30. april

      Det forventede regnskab

      Det forventede regnskab afspejler forbruget pr. 30. april samt forvaltningernes forventningerne til resten af året.

      Den ordinære drift viser et forventet overskud på 40,5 mio. kr.

      Anlægsforbruget på det skattefinansierede område (netto) er vurderet til 77,8 mio. kr. Det forventede forbrug på anlæg afspejler, at Kommunalbestyrelsens på deres møde den 23. maj godkendte et revideret bruttoanlægsbudget for 2019.

      Dette giver et samlet forventet underskud på det skattefinansierede område på 37,3 mio. kr.

      På affaldsområdet forventes der samlet et forbrug på 19,4 mio. kr., dette består udelukkende af et forbrug på anlæg.

      Det samlede forventede resultat inkl. det brugerfinansierede område bliver herefter et underskud på 56,7 mio. kr.

      Efter nettolånoptagelse og finansforskydninger bliver det samlede forventede resultat et forbrug af likvide aktiver på 85,4 mio. kr.

       

      Det forventede regnskab i forhold til korrigeret budget

      På indtægtssiden forventes en merindtægt på 7,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

      På driften forventes der et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget inkl. overførsler på 10,4 mio. kr. Det korrigerede budget indeholder imidlertid 42,5 mio. kr. i overførte midler. Hvis der ses bort fra denne overførsel, forventes der et merforbug på drift på ca. 32 mio. kr.

      Forventningerne til anlægsområdet er, at der vil være et forbrug på 77,8 mio. kr. inkl. jordforsyning. Det forventede forbrug afspejler den ændrede prioritering af anlægsmidlerne i indeværende år, som blev vedtaget af kommunalbestyrelsen 23. maj 2019.

      Resultatet af det skattefinansierede område forventes at afvige fra det korrigerrede budget med 91,6 mio. kr. I det korrigerede budget er der dog indeholdt store beløb på både drift og anlæg som forventes - eller allerede er besluttet - overført til 2020.

      Under finansieringsposterne forventes der merindtægter på 0,5 mio. kr. netto (indefrysning af grundskyld, større låneoptagelse, indskud i landsbyggefonden mv.) således, at den samlede ændring i likvide aktiver forventes at blive 90,6 mio. kr. bedre end korrigerede budget pr. 30. april.

      Nedenfor er resultatopgørelsen vist.

      Bemærk : Positive tal angiver udgift/ merforbrug. Negative tal (-) angiver indtægt/mindreudgift

       

      Budgetopfølgningen er vedhæftet som bilag.

       

      Budgetopfølgningen behandles i Kommunalbestyrelsen 20. juni 2019.

       

       

    • Lovgrundlag

      Principper for økonomistyring i Jammerbugt kommune

    • Økonomi

      Der søges med budgetopfølningen om en række omplaceringer mellem politikområder, som samlet er udgiftsneutrale.

       

      Servicerammen er med det godkendte budget vedtaget til 1.709,9 mio. kr. Hvis forudsætningerne i det forventede regnskab for 2019 holder, vil overskridelsen af servicerammen være ca. 30 mio. kr.

       

      Økonomi- og Indenrigsministeriets udmelder i forbindelse med økonomiaftalen en samlet anlægsramme for kommunerne under et. Anlægsrammen opgøres i denne sammenhæng brutto (dvs. ekskl. anlægsindtægter) og gælder alene for det skattefinansierede område. Den samlede anlægsramme i 2019 udgør 17,8 mia. kr. Jammerbugt Kommune har i forbindelse med den faseopdelte budgetlægning indmeldt et forventet forbrug på det skattefinansierede bruttoanlæg i 2019 på 80,9 mio. kr. Beløbet indgår som en del af den samlede ramme som kommunerne skal holde sig inden for. Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. maj et korrigeret bruttoanlægsbudget på 88,1 mio. kr.

       

    • Indstilling

      Direktionen, den 28. maj 2019

      Budgetopfølgningen viser, at der skal arbejdes konkret og målrettet med at styre driftsbudgettet, så kommunen kan holde sig inden for servicerammen i 2019. Der bør være budgetoverholdelse på samtlige udvalgsområder og arbejdet med at sikre dette sættes i gang nu. Direktørerne udarbejder forslag til, hvordan dette sikres inden for eget område. Forslagene præsenteres på møder i fagudvalgene primo juni.

       

       

      Fagudvalgenes indstillinger:  

       

      Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalget,

      at budgetopfølgningen drøftes på udvalgets områder
      at udvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at de i bilaget nævnte budgetomplaceringer godkendes.

      Børne- og Familieudvalget, den 3. juni 2019

      Børne- og Familieudvalget drøftede budgetopfølgningen og indstillede til Kommunalbestyrelsen, at de i bilaget nævnte budgetomplaceringer godkendes.

       

       

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller,

      at

      Teknik- og Miljøudvalget drøfter budgetopfølgningen på udvalgets områder.

      Teknik og Miljøudvalget, den 3. juni 2019

      Orienteringen taget til efterretning.

       

       

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller;

      • at Social- og Sundhedsudvalget drøfter budgetopfølgningen på udvalgets områder.
      • at Social- og Sundhedsudvalget godkender følgende forslag til kompenserende besparelser med henblik på at reducere det estimerede merforbrug fra 15 mio. kr. til 7 mio. kr.
      • at Social- og Sundhedsudvalget afventer budgetopfølgning 2 vedr. anmodning om tillægsbevilling på 7,5 mio. kr.
      • at Social- og Sundhedsudvalget godkender, at kr. -1.000.000 fra konsolideringspuljen overføres til driften på pol. 17 i 2019.
      • at Social- og Sundhedsudvalget godkender, at der gennemføres en 1% takstnedsættelse for 2019 svarende til kr. 700.000
      • at Social- og Sundhedsudvalget, godkender akut- og afklaringstilbuddet lukker og afvikles når nuværende bruger stopper i tilbuddet pr. 4. juni 2019.
      • at Social- og Sundhedsudvalget tager til efterretning, at der straks iværksættes revisitation af § 85, 95 og 96.
      • at Social- og Sundhedsudvalget tager tilpasning af ledelsesstrukturen på Sundhed- og Handicapområdet til efterretning  
      • at Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
      • at der anmodes om omplacering af 6 mio. kr. fra pol. 6 til pol. 7 jfr. budgetaftale 2019 og beslutning i Økonomiudvalget den 10. april 2019, hvor det anføres at beløbet omplaceres ved første budgetopfølgning i 2019. Beløbet tilføres politikområde 7 i budget 2020 og overslagsårene 2021 – 2013.

      Social- og Sundhedsudvalget, den 4. juni 2019

      Indstillingen godkendt.

       

       

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller;

      • at Beskæftigelsesudvalget drøfter budgetopfølgningen på udvalgets områder 
      • at Beskæftigelsesudvalget tager økonomiudvalgets beslutning om at indregne de 7,5 mio. kr. overført fra regnskab 2018 til efterretning.
      • at Beskæftigelsesudvalget anmoder om samlet omplacering af -7,124 mio. kr.
         

      Den samlede omplacering fordeler sig således:

      • Der anmodes om omplacering på -6,0 mio. kr. på Forsikrede Ledige, Politikområde 6. Omplaceringen overføres til Politikområde 7, jf. budgetaftalen for 2019.
      • Der anmodes om omplacering på -0,9 mio. kr. på Arbejdsmarkedsområdet, Politikområde 5. Omplaceringen overføres til Politikområde 13 til finansiering af virksomhedskonsulenter. Behovet er opstået som følge af, at omkonteringen ifm. budget 2018 ikke har fået effekt i overslagsårene. Omplaceringen er gældende for budget 2019 + overslagsår.
      • Der anmodes om omplacering på -0,096 mio. kr. på Arbejdsmarkedsområdet, Politikområde 5. Beløbet skal dække en fordeling af en rammebesparelse på Indkøb, jf. Direktionens beslutning af 23. april 2019.

      Der anmodes om omplacering på -0,128 mio. kr. på Arbejdsmarkedsområdet, Politikområde 5. Omplaceringen overføres til Politikområde 13 til finansiering af det nye FASIT. Omplaceringen er kun gældende for budget 2019.

      Beskæftigelsesudvalget, den 6. juni 2019

      Indstillingen anbefales godkendt. Omstillingsforslagene i budget 2020 kataloget påbegyndes, på de områder hvor det er muligt, med henblik på at skabe budgetbalance for 2019.

       

       

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller,

      atKultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget drøfter budgetopfølgningen på udvalgets område.

      Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 6. juni 2019

      Budgetopfølgningen blev taget til efterretning.

       

      Winnie Aakjær deltog ikke i dette punkt.

       

       

      Økonomiudvalget, den 12. juni 2019

       

      Stabschefen indstiller

      atbudgetopfølgning 1 godkendes
      at de budgetneutrale omplaceringer mellem politikområder godkendes herunder at de anlægsbeløb, der omplaceres samtidig frigives.
      atdirektionens beslutning fra 28. maj 2019 om sikring af budgetoverholdelse tages til efterretning

       

      Økonomiudvalget, den 12. juni 2019, pkt. 115:

      Fagudvalgenes indstillinger anbefales godkendt. Økonomiudvalget anbefaler direktionens tillægsforslag til budgetoverholdelse af servicerammen for 2019 godkendt. Direktionen arbejder videre med oplæg til at sikre overholdelse af servicerammen. Oplægget fremlægges i august 2019 i forbindelse med budgetopfølgning 2.

      Tillægsforslagene sendes i høring hos de høringsberettigede parter og Fagudvalgene bemyndiges til træffe beslutning vedr. udmøntning af tillægsforslagene efter endt høring.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

       

       

    • Beslutning

      Indstillingen fra Økonomiudvalget godkendt. Dog udgår omplaceringen på 6 mio. kr. fra politikområde 6 (arbejdsmarked) til politikområde 7 (sundhed og senior).

      Finansieringen af de 6 mio. kr. søges fundet inden for den samlede serviceramme for Social- og sundhedsudvalget (politikområde 7, 8, og 17) eller serviceudgifterne på politikområde 5 (arbejdsmarkedsområdet).

      Fagudvalgene bemyndiges til primo august  – efter endt høring – at træffe beslutning om udmøntning af tillægsforslag fra økonomiudvalget d. 12. juni 2019 (jf. bilag med tillægsforslag fra direktionen) og de nye tillægsforslag fra kommunalbestyrelsemødet d. 20. juni 2019 inden for social- og sundhedsområdet

      Arbejdet med at udmønte besparelsen på 8,2 mio. kr. på det administrative område under Økonomiudvalget går i gang snarest muligt, så den kan få fuld effekt i 2020.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

    • Bilag

      Bilag Tillægsforslag fra direktionen.pdf: Tillægsforslag fra direktionen.pdf

      Bilag Samlet til Direktion - budgetopfølgning 1 2019 - 3. juni: Samlet til Direktion - budgetopfølgning 1 2019 - 3. juni

      Bilag ØKU 300419 pr. 3. juni: ØKU 300419 pr. 3. juni

      Bilag Budgetopfølgning 1-2019 pr. 30. april BFU: Budgetopfølgning 1-2019 pr. 30. april BFU

      Bilag TMU 300419 - Redigeret 27.05.2019: TMU 300419 - Redigeret 27.05.2019

      Bilag KFL 300419 - Redigeret 27.05.2019: KFL 300419 - Redigeret 27.05.2019

      Bilag SSU 300419 - Samlet skabelonen til CØK 24.05: SSU 300419 - Samlet skabelonen til CØK 24.05

      Bilag BESK 300419: BESK 300419

    • Luk
  • 115

    Kommunegaranti Aabybro Vand - Skovrejsningsprojekt

    • Beslutningstema

      Behandling af ansøgning fra Aabybro Vand A.m.b.a. om indledende kommunegaranti på 12 mio. kr. til etablering af ny grundvandbeskyttende fredskov ved Aabybro og Biersted. Garantien nedskrives med 1,2 mio. kr. hvert år, når Aabybro Vand foretager en kontant indbetaling til Naturstyrelsen

       

    • Sagsfremstilling

      Kommunalbestyrelsen godkendte den 20. september 2018 miljømål for Aabybro Vand A.m.b.a. Miljømålet om beskyttelse af drikkevandsressourcerne ved Kærvejværket og Vildmoseværket er søgt opnået gennem etablering af skov omkring Aabybro Vands boringer.

       

      På den baggrund, godkendte Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2019, at der indgås samarbejdsaftale mellem Aabybro Vand A.m.b.a., Jammerbugt Kommune og Naturstyrelsen, om etablering af ny grundvandsbeskyttende fredskov mellem Aabybro og Biersted.

       

      Aabybro Vands andel af udgiften til etablering af fredskoven udgør 15,0 mio. kr. Aabybro Vand A.m.b.a. finansierer dette via en kontantindbetaling på 3,0 mio. kr. til Naturskolen ved samarbejdsaftalens indgåelse, mens de resterende 12 mio. kr. afdrages til Naturstyrelsen over 10 år (1,2 mio. kr., som Aabybro Vand indbetaler kontant til Naturstyrelsen hvert år).

       

      De årlige kontante indbetalinger fra Aabybro Vand til Naturstyrelsen på 1,2 mio. kr. vil blive finansieres ved opkrævning af et årligt ”skovrejsningsbidrag” stort kr. 338,00 hos hver forbruger over de næste 10 år med start fra 2020.

       

      For at Aabybro Vand kan vælge denne afdragsordning med Naturstyrelsen, fremgår det af samarbejdsaftalens § 6, at der ”..kræves dog en bankgaranti eller anden form for sikkerhed for det beløb, Naturstyrelsen har til gode..”.

       

      Aabybro Vands ansøgning til Jammerbugt Kommune er således denne sikkerhedsstillelse overfor Naturstyrelsen, indtil det fulde beløb på de 15 mio. kr. er afdraget.

       

      Garantistillelsen vil således opsummerende lyde således:

       

      2019             kr.                 12.000.000,00

      2020             kr.                 10.800.000,00

      2021             kr.                   9.600.000,00

      2022             kr.                   8.400.000,00

      2023             kr.                   7.200.000,00

      2024             kr.                   6.000.000,00

      2025             kr.                   4.800.000,00

      2026             kr.                   3.600.000,00

      2027             kr.                   2.400.000,00

      2028             kr.                   1.200.000,00

      2029             kr.                                        0

       

      Der er indsendt det dokumentationsmateriale, der kræves jf. de principper Økonomiudvalget i januar 2015 godkendte som grundlag for behandling af garantiansøgninger. Det drejer sig om følgende:

       

      • Samarbejdsaftalen mellem Jammerbugt Kommune, Naturstyrelsen og Aabybro Vand A.m.b.a.
      • Forhåndsgodkendelse af projektet fra Forsyningssekretariatet
      • Finansieringsplan
      • Beslutningsprotokol fra bestyrelsesmøde 10. april 2019
      • Seneste 3 års regnskaber
      • Aktuelt budget for 2020.
      • Vedtægter

       

      Materialet er gennemgået og i den forbindelse skal det nævnes, at der i regnskabet for 2018 var et overskud på 94.470 kr. Egenkapitalen er på 67.261.639 kr.

       

      Aabybro vand A.m.b.a. er et andelsselskab mellem vandforsyningerne Kærvejværket A.m.b.a. og Vildmoseværket Vand A.m.b.a. Selskabet har driften af det etablerede forsyningsanlæg. De to vandforsyninger har den direkte forsyning af drikkevand til de 3.340 tilknyttede forbrugere.

       

      Der er i selskabet vedtægter ingen bestemmelser om udtrædelsesgodtgørelse eller nogen bestemmelse om, at vedtægtsændringer ved eventuelle kommunegarantier kun kan ske efter forudgående godkendelse af Jammerbugt Kommune.

    • Lovgrundlag

      Kommunalfuldmagtsreglerne samt lånebekendtgørelsen.

    • Økonomi

      Aabybro Vand har søgt om kommunegaranti på 12,0 mio. kr. til etablering af ny grundvandbeskyttende fredskov ved Aabybro og Biersted. Kommunegarantien stilles til sikkerhed overfor Naturstyrelsen, indtil det fulde beløb på de 15 mio. kr. er afdraget.  

       

      Det vurderes, at der er en begrænset risiko forbundet med at stille garantien, idet økonomien i selskabet er solid med en egenkapital på 67,2 mio. kr. Der er dog ingen bestemmelser i vedtægten om opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse.

       

      Da er stillet garanti for Aabybro Vand på et lån optaget i 2013 med en restgæld ultimo 2018 på 0,6 mio. kr. vil der med den nye kommunegaranti dermed være en garantiforpligtelse på 12,6 mio. kr. svarende til 3.775 kr. pr. forbruger.

       

      Den nye garanti vil medføre en indtægt til Jammerbugt Kommune på 60.000 kr. i garantiprovision i 2019.

       

      Garantien vil ikke påvirke kommunens låneramme, idet der jf. § 2, stk. 1, nr. 3 i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. er automatisk låneadgang hertil.

    • Indstilling

      Stabschefen indstiller,

      at Kommunalbestyrelsen meddeler forhåndsgodkendelse af garanti til Vandforsyningen for Aabybro Vand A.m.b.a. på 12,0 mio. kr.

      at endelig godkendelse af garanti meddeles under forudsætning af at vedtægterne tilpasses så det fremgår, at vedtægtsændringer skal godkendes af Kommunalbestyrelsen, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld og at udtræden kan kun ske ved indfrielse af medlemmets forholdsmæssige andel af den langfristede gæld. Andelen er defineret som 1/X-del af den resterende gæld, hvor X er det på det aktuelle tidspunkt antal medlemmer.

       

       



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 141:

      Indstillingen anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft

      Jens Christian Golding

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

    • Luk
  • 116

    Forenkling af låneportefølje 2019

    • Beslutningstema

      Økonomiudvalget blev på mødet den 13. februar orienteret om sammensætningen af Jammerbugt Kommunes låneportefølje. Som opfølgning på denne orientering er der udarbejdet et oplæg til en mulig forenkling af porteføljen for derigennem at skabe en mere overskuelig og gennemsigtig låneportefølje.

       

      Ved en konvertering skal der træffes beslutning om hvorvidt, de nye lån skal optages som fastforrentede eller variabelt forrentede lån.

    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har i samarbejde med KommuneKredit udarbejdet forslag til omlægning af låneporteføljen med fokus på gennemsigtighed og simplificering.

       

      Jammerbugt Kommune har på nuværende tidspunkt en samlet gæld på ca. 571 mio. kr. ekskl. lån til ældreboliger, heraf udgør de ca. 34 pct. lån med fast rente, og andelen er faldende. Nedenstående figur viser den forventede afdragsprofil med den nuværende restgældsfordeling.

       

      Gælden er sammensat af 32 lån, hvoraf 10 er lån med fast rente, og 22 er lån med variabel rente. For at reducere antallet af lån med variabel rente har Staben udarbejdet et oplæg til en konvertering som reducerer de 22 variabelt forrentede lån til 4 nye lån. De fire nye lån er sammensat med fokus på sammenhæng i formål og løbetid. Konverteringstidspunktet er tilrettelagt således, at der ved konverteringen skal betales mindst mulig rentekompensation. Staben anbefaler, at der vælges kvartårlige ydelsesterminer, da det vil øge smidigheden i forhold til eventuelle fremtidige omlægninger.

       

      Konverteringen tilrettelægges således, at der i 2019 ikke skal betales afdrag på de fire nye lån, der optages i forbindelse med konverteringen. Dette betyder, at der i 2019 forventes en besparelse på afdrag på ca. 7 mio. kr. Den endelige budgetmæssige konsekvens af konverteringen vil blive endelig opgjort ved budgetopfølgningen pr. 30. september.

      De fire lån vil se sådan ud:

      Lån

      1

      2

      3

      4

      Formål

      Lav likviditet

      Øvrig låneramme

      (kort restløbetid)

      Forsyning

      Øvrig låneramme

      (lang restløbetid)

      Restgæld på konverteringstidspunkt

      77,3 mio. kr.

      114,0 mio. kr.

      38,9 mio. kr.

      148,2 mio. kr.

      Start

      11. september 2019

      8. juli 2019

      8. juli 2019

      9. september 2019

      Slut

      17. april 2026

      29. november 2034

      20. juni 2040

      1. oktober 2041

      Restløbetid

      Ca. 6,6 år

      Ca. 15,4 år

      Ca. 21 år

      Ca. 22,1 år

      Renteterminer

      Kvartårligt

      Kvartårligt

      Kvartårligt

      Kvartårligt

      Indikation variabel rente*

       -0,38 %

      -0,31%

       -0,27%

       -0,27%

      Indikation fast rente*

      -0,02 % 

      0,58%

      0,83% 

      0,88% 

      * renteindikationer pr. 1. maj 2019

      Lån 1: Likviditetslån - sammensættes af 6 likviditetslån. Likviditetslån er optaget som 10-årige lån, hvorfor de afvikles hurtigere end den resterende låneportefølje.

      Lån 2: Øvrig låneramme (kort restløbetid) - sammensættes af den andel af den resterende variabelt forrentede låneportefølje, som har en restløbetid på under 20 år. Den gennemsnitlige løbetid bliver ca. 15 år og den nye hovedstol bliver på 114,0 mio. kr. ved konverteringen.

      Lån 3: Forsyningslån - sammensættes af andele af 4 lån, hvori der indgår låneoptag vedrørende forsyningsområdet. Det nye lån får en restløbetid på ca. 21 år.

       

      Lån 4: Øvrig låneramme (lang restløbetid) - består af de resterende variabelt forrentede lån, som har restløbetid over 20 år. Her vil den nye hovedstol blive på 148,2 mio. kr. og den nye løbetid ca. 22,1 år.

       

      Samlet vil en omlægning til fire enten fast- eller variabelt forrentede nye lån betyde følgende i forhold til den budgetterede renteudgift for de eksisterende lån, som indgår i konverteringen. I budget 2019 er der indregnet en forudsætning på 0,3 % i variabel rente.

       

       

      En alternativ model til omlægning til alene variabelt eller fast forrentede lån kunne være, at vælge fast forrentning på de lån, der har længst løbetid - det vil sige lån 3 og 4. Dermed sikres en fast lav rente i hele lånets løbetid og renterisikoen fjernes. I tabellen nedenfor er renteeffekten ved en sådan model vist.

       

      Renteudgifter hvis lån 1+2 bliver variabelt forrentede og lån 3+4 bliver fast forrentede.

       

       

      Det skal bemærkes, at beregningerne er udarbejdet i samarbejde med KommuneKredit i maj 2019, hvorfor den endelige rente kan have ændret sig på konverteringstidspunktet.

       

    • Lovgrundlag

      Lånebekendtgørelsen og Jammerbugt Kommunes finansieringspolitik

    • Økonomi

      Betydning for 2019

       

      Som nævnt ovenfor vil konverteringen blive tilrettelagt således, at der i 2019 ikke skal betales afdrag på de fire nye lån, der optages i forbindelse med konverteringen. Dette betyder, at der i 2019 forventes en besparelse på afdrag på ca. 7 mio. kr. En del af denne besparelse vil blive anvendt til at betale en evt. rentekompensation ved konverteringen. Den budgetmæssige konsekvens af konverteringen vil blive opgjort ved budgetopfølgningen pr. 30. september.

       

      Betydning for 2020-2023

       

      Besluttes det at gennemføre konverteringen med omlægning af gæld indeholdt i lån 1 og 2 til nye variabelt forrentede lån samt omlægning af gæld i lån 3 og 4 til nye fast forrentede lån, vil der på baggrund af de aktuelle renteindikationer i årene 2020-2023 være en mindreudgift til renter på mellem 0,3 - 0,5 mio. kr. i hvert af årene i forhold til forudsætningerne i budget 2019, hvori der er indregnet en variabel rente på 0,3 %.

       

       

      Betydning for den fremtidige afdragsprofil

       

      Ved slankningen af låneporteføljen ændres der i afdragsprofilen for de relevante lån fordi løbetiden ændres. Den samlede gæld, som skal tilbagebetales ændres ikke. Frem til 2023 reduceres afdragene i forhold til den nuværende afdragsprofil, hvilke vises i nedenstående figur. Det skal dog bemærkes, at der i en årrække efter 2023 vil være øgede udgifter til afdrag i forhold til den nuværende portefølje.

       

       

       

        

       

    • Indstilling

      Stabschefen indstiller,

      at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om hvorvidt de 22 variabelt forrentede lån omlægges til 4 nye lån
      at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om lånetype ved konvertering af de fire lån (fast eller variabelt forrentet) 



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 117:

      Økonomiudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at de 22 variabelt forrentede lån omlægges til 4 nye lån, og at der vælges variabel forrentede lån.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

    • Beslutning

      Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

       

    • Luk
  • 117

    Revisionsopgaven fra 2020

    • Beslutningstema

      Jammerbugt Kommunes revisionsaftale med BDO udløber med udgangen af 2019. Der skal derfor indgås aftale om løsning af revisionsopgaven i 2020 og fremover.

    • Sagsfremstilling

      Kommunalbestyrelsen besluttede i september 2016 at indgå en 3-årig revisionskontrakt med BDO for perioden 2017-2019. Kontrakten indeholder ikke mulighed for forlængelse, og det betyder, at der fra 1. januar 2020 skal indgås en ny kontrakt om revisionsopgaven. Den nuværende aftale blev indgået ved indhentning af ét tilbud fra BDO.

      Den revisionsopgave kommunen som minimum skal have løst, er den lovpligtige revision, hvilket blandt andet omfatter finansiel revision og en "lille" forvaltningsrevision. Dette er dækket af den nuværende revisionskontrakt, og samtidig dækker den også tilkøb af ekstraydelser i form af løbende rådgivning, revision af projektregnskaber mv.

      Ud over dette er der til den nuværende kontrakt tilknyttet 2 optioner, der giver mulighed for tilkøb af revisionsydelser på områderne for udvidet forvaltningsrevision og speciel økonomisk rådgivning. Udnyttelsen af optionerne er bestillingsopgaver og faktureres særskilt.

      Rammerne for køb af revisionsydelsen

      Kommunens køb af revisionsydelsen skal ske efter reglerne i udbudsloven. Loven blev vedtaget i december 2015, og indeholder blandt andet den ændring, at annonceringspligten ved køb over 500.000 kr. er bortfaldet. Indgåelse af revisionskontrakt vurderes ikke at have grænseoverskridende interesse, og hvis der indgås en aftale, hvor den samlede kontraktsum ikke overstiger tærskelværdien på 1,6 mio. kr., kan kommunen efter den nye udbudslov indgå kontrakt uden at gennemføre et udbud. Til denne mulighed er dog knyttet den betingelse, at kommunen skal sikre sig, at indkøbet foregår på markedsmæssige vilkår.

      Kommunen kan vælge at gennemføre et EU-udbud, selv om den forventede kontraktsum ikke overstiger tærskelværdien. Et andet alternativ er at benytte SKI’s aftale på revisionsydelser.

      Generelt er det administrativt ressourcekrævende at gennemføre et EU- eller et miniudbud. Derfor foreslås det, at der indgås en revisionskontrakt på en 4-årig periode med en forventet samlet kontraktsum under 1,6 mio. kr., og at revisionsydelsen ikke sendes i udbud.

      Med erfaringerne fra nuværende og tidligere revisionskontrakters pris, vurderes det sandsynligt, at ønsker kommunen en revisionsydelse på niveau med den nuværende, vil en kontrakt med en løbetid på op til 4 år kunne indgås under tærskelværdien. Samtidig foreslås det, at kommunens nuværende revisionsaftale med BDO mht. omfang af ydelsen, betingelser etc. er udgangspunktet for kravsspecifikationen til den kommende revisionsaftale.

      Kontraktindgåelse uden udbud

      Kontraktindgåelse uden udbud kan foretages på flere måder. Herunder er nævnt to, idet en tredje mulighed nemlig en direkte tildeling via SKI-rammen er fravalgt. Fravalget er sket fordi beløbsgrænsen under denne mulighed er på 0,5 mio. kr. over hele kontraktperioden, hvilket vil give en meget kort kontraktperiode.

      Der er derfor følgende muligheder for kontraktindgåelse uden udbud:

      • Kommunen gennemfører en markedsafdækning og indhenter tilbud hos ét revisionsfirma, som kommunen selv vælger. Markedsafdækningen kan ske ved sammenligning af tilbuddets prisniveau med prisniveauet på tilsvarende revisionsydelse i andre kommuner, eller kan sammenlignes med prisniveauet på SKI-aftalen.
      • Kommunen kan indhente 2 eller 3 tilbud. Igen vælger kommunen selv, hvilke leverandører der inviteres til at afgive tilbud.

      Direktionens indstilling om valg af proces fremsendes hermed til behandling i Økonomiudvalget således, at udvalgets synspunkter kan indarbejdes, inden den egentlige proces igangsættes.

      Det er Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, der træffer endelig afgørelse om valg af kommende revision. Der vil senere blive udarbejdet sagsfremstilling herom.

    • Lovgrundlag

      Styrelsesloven §42

      Udbudsloven §193

    • Indstilling

      Direktionen indstiller:

      at der indhentes tilbud fra én leverandør (BDO) idet opgaven kan holdes under tærskelværdien.
      atder sigtes mod en 4-årig kontraktperiode
      atniveauet og mulighederne i den nuværende revisionskontrakt skal danne grundlag for den kommende kontrakt



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 118:

      Økonomiudvalget anbefaler indstillingen godkendt.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

    • Luk
  • 118

    Anmodning om fravigelser og tilføjelser til almindelige betingelser ved udbud af almene bolig

    • Beslutningstema

      Kuben Management anmoder på vegne af Nørresundby Boligselskab om godkendelse af fravigelser og tilføjelser til "Almindelig betingelser for totalentrepriser i bygge- og anlægsvirksomheder (ABT18)" i forbindelse med almene boligprojekter i Aabybrocentret.

    • Sagsfremstilling

      Kommunalbestyrelsen godkendte i maj 2019 skema A på et projekt med 24 ældreboliger uden anvisningsret). Når almene boligorganisationer opfører nybyggeri, er hovedreglen i følge støttereglerne, at boligorganisationen som bygherre skal udbyde arbejderne i henhold til de gældende regler. Når et projekt skal udbydes i totalentreprise, er det "Almindelig betingelser for totalentreprise i bygge- og anlægsvirksomhed (ABT 18)".

       

      Der er imidlertid mulighed for, at kommunen efter modtaget begrundelse i særlige tilfælde kan godkende fravigelser i de almindelige betingelser. Det er på denne baggrund, at Kuben Management på vegne af Nørresundby Boligselskab anmoder om godkendelse af nogle ændringer i ABT 18.

       

      Normalt vil en sådan anmodning fremkomme ved skema A godkendelsen, men anmodningen kunne ikke nå at komme med i skema A godkendelsen i maj 2019. En kommunal godkendelse skal dog opnås inden byggearbejderne sendes i udbud.

       

      Kuben Management oplyser, at de ønskede ændringer ikke forrykker væsentligt på risikoforholdet mellem entreprenør og bygherrre, ligesom de fleste ændringer er begrundet i, at der er tale om henholdsvis alment og udbudspligtigt byggeri. De resterne ændringer kan betragtes som præciseringer. Kuben Management beskriver endvidere at deres ændringer af ABT 18 er godkendt i del andre kommuner, hvor Kuben har projekter for boligselskaber. Det anføres, at deres udgave af ABT 18 er kommenteret og tilrettet i samarbejde med flere af de store entreprenører i Nordjylland.

       

      Nogle af de væsentlige ændringer er:

      • Vedståelsesfristen fastsættes til 60 dage i stedet for 40 dage. Ændringen begrundes med at mødestruktur i det offentlig system og Landsbyggefondens sagsbehandlingstid typisk medføre, at fristen på 40 dage ikke kan overholdes af bygherre.
      • Underentreprenører, der udfører væsentlige dele af arbejdet, kan ikke udskiftes uden bygherres skriftlige samtykke. Skal sikre at bygherre indsigt i hvilke aktører, der er involveret i byggeriet, blandet andet af hensyn til at kunne kontrollere at arbejdsklausuler m.m. overholdes.
      • Entreprenørens sikkerhedsstillelse skal stilles inkl. moms, idet boligorganisationer ikke er momsregistrerede.
      • Entreprenøren har ret til betaling en gang hver måned i stedet for 2 gange. Indført for at minimere administrationen. Kan muligvis bevirke en kapitalisering af entreprenøren.
      • At kommunens godkendelse af skema B for gennemførelse af projektet ikke foreligger senest 6 uger efter indsendelse af fyldestgørende materiale hertil, har bygherre ret til at parallelforskydning af den aftale hovedtidsplan. Er indføjet da bygherre ikke har indflydelse på myndighedsbehandlingen udover rettidig indsendelse af skema B.

       

      I vedhæftet bilag er samtlige fravigelser og tilføjelser fra Kuben Management angivet i felter med grå baggrund og begrundelse for ændringerne er angivet i felter med sort ramme.

    • Lovgrundlag

      Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. § 30 stk. 2

    • Indstilling

      Sekretariatet indstiller at Kommunalbestyrelsen godkender de ønskede ændringer fra Kuben Management til ABT 18 i forbindelse med Nørresundby Boligselskabs udbud af 24 almene ældreboliger i Aabybrocentret.



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 119:

      Økonomiudvalget anbefaler indstillingen godkendt.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

    • Bilag

      Bilag ABT 18 med fravigelser og tilføjelser fra Kuben Management: ABT 18 med fravigelser og tilføjelser fra Kuben Management

    • Luk
  • 119

    Godkendelse af skema B - 40 almene ungdomsboliger - Fjerritslev Kollegie, Skovbrynet, Fjerritslev

    • Beslutningstema

      Godkendelse af anskaffelsessum efter licitation på 40 almene ungdomsboliger på Skovbrynet, Fjerritslev (kollegie Fjerritslev gymnasium)

    • Sagsfremstilling

      Domea Byg fremsender på vegne af Domea Aabybro skema B til godkendelse af 40 almene ungdomsboliger som et kollegie ved Fjerritslev gymnasium

       

      Projektet blev ved skema A godkendt i Kommunalbestyrelsen i januar 2019. Projektet omfatter 40 almene ungdomsboliger på i alt 1.400 m². Hver af de 40 ungdomsbolig er 25 m² og der opføres et fælleshus på 400 m². Boligerne opføres som 1-rums boliger med bad/toilet og mindre køkken. Fælleshuset er tænkt som et centralt samlingssted for boliger, og med boligstørrelse på 25 m², vil fællesarealet formentlig få en rolle som en form for fælles stue.

      Der er fortsat nogle planmæssige udfordringer, der skal løses i forbindelse med projektgennemførslen.

       

      Projektet opføres på et kommunalt ejet areal på ca. 4.900 m² på Skovbrynet, øst for Fjerritslev gymnasium. I forbindelse med behandlingen af skema A besluttede Kommunalbestyrelsen at sælge arealet til Domea til projektet.

       

      Forudsætningen ved skema A godkendelse var at projektet skulle opdeles således at 24 boliger og fælleshuset vil stå klar ved skolestart 2020 og de 16 sidste boliger opføres efterfølgende. Det har dog vist sig, at der allerede ved skolestart 2019 vil være behov for et antal boliger. Derfor ændres projektet, således der nu opføres 16 boliger med forventet indflytning i november/december 2019. Herefter opføres fælleshuset, hvorefter de sidste 24 boliger forventes opført.

       

      Den totale udgift for projektet er iflg. skema B (tallene fra skema A er angivet i parentes)

       

      Grundudgifter

      5.301.000 kr.

      (6.370.000 kr.)

      Entrepriseudgifter

      23.319.000 kr.

      (20.821.000 kr.)

      Omkostninger

      4.396.000 kr.

      (5.825.000 kr.)

      Gebyr m.v.

      542.000 kr.

      (542.000 kr.)

      I alt

      33.558.000 kr.

      (33.558.000 kr.)

       

      Der er anvendt maksimumsbeløb for 2019 på kr. 23.970 kr./m² inkl. energitillæg.

        

      Den beregnede husleje er opgjort til 1.024 kr./m²/ årligt ekskl. forbrugsafgifter. Beboerne på kollegiet antages at være studerende og opfylde betingelserne for at modtage ungdomsboligbidrag. Netto huslejen vil således være 899 kr./m²/årligt, svarende til en nettohusleje på ca. 2.625 kr. pr. måned. Det kan bemærkes at Jammerbugt Kommune skal refundere staten 20% af udbetalte ungdomsbidrag, der i 2019 udgør 185 kr./m².

    • Lovgrundlag

      Lov om almene boliger.

    • Økonomi

      I forbindelse med skema A bevilgede Kommunalbestyrelsen 3.356.000 kr. til den kommunale grundkapital. Indtægten fra salg af arealet er også budgetteret.

       

      Udover betaling af den kommunal grundkapital stillede Kommunalbestyrelsen ved godkendelse af skema A (jf. §127 i Lov om almene boliger) regaranti for staten for den del af lånet, der på tidspunktet for realkreditlånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60% af ejendomsværdien

    • Indstilling

      Sekretariatet indstiller at Kommunalbestyrelsen

      at der godkendes en endelig anskaffelsessum på 33.558.000 kr.
      at godkendelsen gives på følgende vilkår:
      at de i lov om almene boliger med tilhørende bekendtgørelser anførte regler overholdes
      at der opnås de nødvendige myndighedsgodkendelser
      at byggeregnskab indleveres indenfor de i reglerne foreskrevne frister.

       

      Endvidere indstilles, at der godkendes en husleje på 1.024 kr./m² ekskl. forbrugsafgifter og evt. ungdomsboligbidrag



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 120:

      Økonomiudvalget anbefaler indstillingen godkendt.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

    • Bilag

      Bilag Skitser fra Domea - 40 almene ungdomsboliger, Skovbrynet, Fjerritslev: Skitser fra Domea - 40 almene ungdomsboliger, Skovbrynet, Fjerritslev

    • Luk
  • 120

    Byggemodning af parcelhusgrunde - Haldagervej, Biersted

    • Beslutningstema

      Stillingtagen til byggemodningsprojekt - Haldagervej, Biersted

    • Sagsfremstilling

      For at sikre byggemodningen af et antal parcelgrund i Biersted vedtog Kommunalbestyrelsen i efteråret 2017 lokalplan 28-005, Boligområde, Haldagervej, Biersted. Der har ikke været udbudt større byggemodningsprojekter i Biersted siden 2010, hvor Jammerbugt Kommune udbød 6 grunde på Sundbyvej/Højbakkevej.

       

      Forudsætningen ved fremlæggelse af lokalplansforslaget var, at der kunne gennemføres et privat byggemodningsprojekt. Det viste sig dog ikke muligt. Afledt af dette besluttede Kommunalbestyrelsen i april 2019, at erhverve et areal i lokalplansområdet på ca. 1,6 ha. Der er endvidere optaget forhandling med en anden lodsejer indenfor lokalplansområdet om erhvervelse af yderligere ca. 0,35 ha. I den forbindelse besluttede Kommunalbestyrelsen i maj 2019 en ekspropriationshensigt, såfremt arealet ikke kan erhverves af anden vej. Det forudsættes derfor, at arealet bliver erhvervet.

      Den sidste del af lokalplansområdet på ca. 0,9 ha. er ejet af en privat lodsejer, som købte det af Jammerbugt Kommune i forlængelse af vedtagelsen af lokalplanen. I forbindelse med købet forpligtede køberen sig til at udstykke 2-6 parcelhusgrunde på det areal, som han købte. Det areal er beliggende i det nordvestlige hjørne af lokalplansområdet, og adgangsvejen til et kommende boligområde, skal ske via den vej.

       

      Det har været afholdt møde med den private lodsejer, og der er enighed om at projektere et fælles byggemodningsprojekt, hvor omkostninger til projektering og stamvej fordeles mellem partnerne i forhold til den ejerandel, som hver part har. Den private lodsejer har i den forbindelse tilkendegivet, at han i forlængelse af den fælles projektering vil iværksætte hans andel af byggemodningen med det samme. Den private lodsejer er ikke omfattet at samme udbudsregler som Jammerbugt Kommune er, og kan derfor påbegynde en byggemodning i umiddelbart forlængelse af, at der er vedtaget et beslutningsgrundlag og igangsat en projektering. Den private lodsejer har oplyst, at der i den forbindelse allerede er taget kontakt til en ejendomsmægler med henblik på at udbyde de private grunde, så snart det er muligt.

       

      Der er lavet en samlet udstykningsplan, der muliggøre 18-19 parcelhusgrunde samt område til tæt/lav byggeri. Jammerbugt Kommunes andel svarer til ca. 10-12 parcelhusgrunde og området til tæt/lav. Parcelhusgrundene forventes at blive mellem ca. 900 m² og ca. 1.300 m².

       

      I forlængelse af et fælles projekteringsforløb, har Jammerbugt Kommune 2 muligheder. Begge muligheder vil betyde, at der vil blive udbudt parcelhusgrunde i Biersted indenfor relativ kort tid. Der kan her og nu foretages en byggemodning af de ca. 10 parcelhusgrunde, som Jammerbugt Kommune vil stå som ejer af. Alternativt kan man i første omgang vælge udelukkende at dække omkostningerne til projekteringen og stamvejen. Det vil her og hu betyder en mindre investering og vil betyde, at det i første omgang kun vil være den private lodsejer, der byggemodner og udbyder parcelhusgrunde.

       

      Gennemføres det totale byggemodningsprojekt er det beregnet, at Jammerbugt Kommunes udgift til fællesudgifter og byggemodning af de 10 parcelhusgrunde vil udgøre 4.450.000 kr. Der er indregnet forventet køb af det sidste areal i lokalplansområdet, stam- og stikveje, tilslutningsbidrag til kloak, el, vand og fjernvarme. Der er ikke pt. mulighed for fjernvarme i Biersted, men Aabybro Fjernvarme har vist interesse for at etablere en satelitstation ifm. en kommende byggemodning. Der er indregnet gadelys og fortov i den ene side af vejen samt et beløb til forventet historiske forundersøgelser. Jordbundsforholdene kendes ikke på de arealer, som skal være kommunale. Derfor er der indregnet et mindre beløb til evt. afdækning af det forhold. Samlet set forventes byggemodningsomkostningerne pr. salgbart m² på ca. 275 kr. ekskl. moms. Det kan bemærkes, at ved denne løsning vil der umiddelbart være adgang til området til tæt/lav bebyggelse.

       

      Vælges modellen, hvor Jammerbugt Kommune i første omgang bidrager med kommunens andel af projektering og stamvej, er de kommunale omkostningerne beregnet til 950.000 kr. Det inkluderer forventet køb af det sidste areal i lokalplansområdet og kommunens udgifter til projektering og stamvej inkl. fortov og gadelys.

       

      Med hensyn til salgspriserne skal kommunale udbudte grunde i følge lovgivningen udbydes/fastsættes til markedsprisen. Det kan være vanskeligt at fastsætte markedsprisen, da der har været et beskeden antal handler af parcelhusgrunde i Biersted gennem de sidste år. Der har til gengæld været solgt en del grunde i nabobyerne Aabybro og Nørhalne. Prisniveauet i Aabybro afviger en del, men Jammerbugt Kommune udbyder selv grunde i Horsbækken til 600 kr./m² inkl. moms. I Nørhalne har grundene i en privat udstykning været udbudt til ca. 550 kr./m² inkl. moms.

       

      Uagtet om der vælges den ene eller den anden model, vil den private lodsejer igangsætte sit byggemodningsprojekt lige så snart at de fælles grundlag og den fælles stamvej er etableret. Det antages at de kan være klar til overtagelse hen på efteråret 2019, såfremt en entreprenør kan gå i gang umiddelbart. En kommunal udstykning forventes at kunne være klar til overtagelse lige omkring årsskiftet, dog afhængig af vejrlig.

    • Økonomi

      Der er ikke i budget 2019 afsat bevilling til det omtalte projekt. Der vil således skulle gives en tillægsbevilling til den modul, der vælges.

    • Indstilling

      Sekretariatet indstiller til Økonomiudvalget

      at Økonomiudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen om der skal gennemføres en fuld kommunale byggemodning med 10 parcelhusgrunde eller om Jammerbugt Kommune i første omgang udelukkende skal iværksættes projektering og stamvej på nuværende tidspunkt.
      at Økonomiudvalget indstiller de bevillingsmæssige konsekvenser til Kommunalbestyrelsen.



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 121:

      Økonomiudvalget indstiller at der gennemføres en fuld kommunal byggemodning med 10 parcelhusgrunde og at der frigives 4.450 mio. kr. til projektet.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

    • Beslutning

      Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

    • Bilag

      Bilag Skitseforslag - byggemodning Haldagervej, Biersted: Skitseforslag - byggemodning Haldagervej, Biersted

    • Luk
  • 121

    Køb og renovering af Vester Thorup Højskole - ansøgning maj 2019

    • Beslutningstema

      Vester Thorup Højskole søger om 650.000 kr. til projektet ”køb og renovering”, hvilket svarer til 20,5 % af de samlede projektudgifter.

    • Sagsfremstilling

      NY HØJSKOLE MED FOKUS PÅ KLIMA, KREATIVITET OG KYSTFISKERI - hvor ansøger oplyser,

       

      "at undervisningen er båret af nysgerrighed, åbenhed og en tæt relation til naturen. I en digital verden, som også er en del af højskolens, ser vi det som en vigtig opgave at give eleverne en bevidsthed om naturen som basis for liv. Højskolen ligger i et naturskønt område tæt på Vesterhavet, og for hele fagtilbuddet gælder det, at vi vil lade os inspirere af naturen, bruge den, møde den, forholde os til den og tage ansvar for den. Vi ønsker at skabe og understøtte et trygt rummeligt fællesskab, hvor vi tager ansvar for vores nære relationer, vores samfund og for vores miljø og klima. Undervisning: Dansk, musik og billedkunst - meget bredt - med en teoretisk, en produktiv og en performance del. Desuden udbyder vi en linje, hvor hav og fiskeri er i fokus. Vores undervisningstilbud bærer præg af de udfordringer, vi står over for i dag, hvor den helt store udfordring er klimaet".

      Højskolen er godkendt af Kulturministeriet, og der er opnået en kaution på 2,6 mio. kr. som finansiering af driften, idet statstilskuddet udbetales bagud. Forventningen er, at der vil ansættes lærerkræfter svarende til 8 årsværk.

       

      Højskolen er etableret som en selvejende institution, der er indgået en aftale med ejeren om bygningen om, at den selvejende institution overtager bygningen, når højskolen går i drift, der er aftalt en pris på 2,3 mio. kr., som ejeren lader stå i pantebreve. Der er indgået en 20 årig aftale om indfrielse heraf med en maks. rente på 3,5 %.

       

      Den nedlagte efterskole trænger til mindre forbedringer for at kunne fungere optimalt som højskole. Derfor søges med denne ansøgning til støtte til total renovering af 4 badeværelser. Badeværelserne er i dag indrettet som fællesbad, med projektet bliver de opdelt og indrettet således, at der efter renoveringen er 8 toiletter og 16 brusekabiner. Øvrige forbedringer foretages i høj grad af frivillige, bl.a. fra lokalsamfundet.

    • Lovgrundlag

      Jfr. Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler § 31. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, kan yde tilskud til anlægsudgifter og lignende investeringsudgifter ved skolens etablering og senere udbygning.

    • Økonomi

      Budget

       

      Udgifter

      Indtægter

      Køb af Vester Thorup Efterskole

         2.300.000

       

      Renovering af velfærdsfaciliteter

            872.455

       

      Søgt Jammerbugt Kommune

       

            650.000

      Bevilget LAG

       

            375.000

      SE Energi

       

              50.000

      Egenfinansiering/Pantebreve

       

         2.097.455

       

         3.172.455

         3.172.455

      Difference

                      -0

       

      Støtte pct.

      20,5

      %

       

    • Kommunikation

      Landdistriktsrådet anbefaler, at projektet støttes i det projektet vil skabe liv og arbejdspladser i lokalområdet.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget drøfter, hvorvidt projektet skal anbefales godkendt af Kommunalbestyrelsen, og i givet fald med hvilket beløb projektet bør støttes.


      Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, 6. juni 2019, pkt. 102:

      Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at ansøgningen imødekommes med 218.000 kr. svarende til 25% af udgifterne til renovering af velfærdsfaciliteter. Støtten gives under forudsætning af, at højskolen startes op.

       

      Winnie Aakjær deltog ikke i dette punkt.



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 124:

      Økonomiudvalget anbefaler KFL-udvalgets indstilling godkendt.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

    • Bilag

      Bilag 10017landistrikt.docx: 10017landistrikt.docx

    • Luk
  • 122

    Renovering af Bryggergården - ansøgning maj 2019

    • Beslutningstema

      Brygger P. Kjeldgaard Familiefond søger om 750.000 kr. til projektet ”Restaurering og udvikling af bryggerimuseum”, hvilket svarer til 16 % af de samlede projektudgifter.

    • Sagsfremstilling

      Bestyrelsen i brygger P. Kjeldgaards familiefond har besluttet at iværksætte og gennemføre et projekt for udvikling af bryggerimuseet i Fjerritslev Bryggergårds historiske bygninger, således at det oprindelige bryggeri fysisk genskabes i sin helhed både bygningsmæssigt og med den store bryggerisamling på omkring 1300 registrerede genstande. Samtidig skal bryggerimuseet gøres mere levende – bl.a. ved at skabe nye muligheder for aktiviteter og bedre vilkår for de mange frivillige, som er involveret i driften af museet (organiseret i form af en museumsforening).

       

      I den forbindelse er det nødvendigt at foretage en restaurering og en genopretning af bryggergårdens forhus, der i hovedtræk vil bestå af:

      - ny tagbeklædning af naturskifer,

      - 2 nye originale skorstenspiber,

      - etablering af original trappe og facade mod Østergade,

      - nedtagning af trappe og tilmuring af dør i østgavlen,

      - nye originale døre og vinduer, 

      - restaurering og reparation i øvrigt

      Der er allerede udarbejdet projektforslag herfor i 2017, hvortil Kultur,- Fritids- og Landdistriktsudvalget og Jutlander Bank ydede tilskud. Projektforslaget er vedhæftet ansøgningen.

      Efter restaureringen er det tanken at søge bryggergården fredet.

      Museet samarbejder med Nordjyllands Historiske Museum og konsulent Steen Poulsen Jammerbugt kommune.

       

      Vækst og Udviklings kommentarer

      • Ansøgningen henvises til Anlægspuljen for landdistriktsprojekter.
      • Der er ikke opnået støtte fra andre puljer.
      • Projektet fremgår ikke af den lokale LUP for Fjerritslev.

       

    • Lovgrundlag

      Kommunalfuldmagten.

    • Økonomi

      Budget

       

      Udgifter

      Indtægter

      Restaurering af forhus, trappe og have

         4.350.000

       

      Etablering og indretning af Bryggerimuseet

            500.000

       

      Søgt Jammerbugt Kommune

       

            750.000

      Fondsmidler

       

         3.600.000

      Egen finansiering

       

            500.000

       

         4.850.000

         4.850.000

      Difference

                      -  

       

      Støtte pct.

      16

      %

       

    • Kommunikation

      Landdistriktsrådet anbefaler, at projektet støttes med følgende kommentarer:

      Fint projekt, som rådet er positivt stemt overfor.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget drøfter, hvorvidt projektet skal anbefales godkendt af Kommunalbestyrelsen, og i givet fald med hvilket beløb projektet bør støttes.


      Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, 6. juni 2019, pkt. 103:

      Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at ansøgningen imødekommes med 500.000 kr.

       

      Winnie Aakjær deltog ikke i dette punkt.



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 125:

      Økonomiudvalget anbefaler KFL-udvalgets indstilling godkendt.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

    • Bilag

      Bilag Ansoegningsskema - KFL 2019.docx: Ansoegningsskema - KFL 2019.docx

    • Luk
  • 123

    Etablering af fælles destinationsselskab

    • Beslutningstema

      GENBEHANDLING

       Etablering af fælles destinationsselskab.

    • Sagsfremstilling

      Hjørring, Jammerbugt og Thisted Kommuner drøfter muligheden for at danne et fælles destinationsselskab der har ansvar for destinationsudvikling i området og kan varetage den lokale turismefremmeindsats i de nævnte kommuner.

      For nuværende er Morsø og andre kommuner i gang med at afklare deres position i forhold til den fremtidige destinationsstruktur. Såfremt Morsø og andre kommuner politisk beslutter, at de ønsker at samarbejde med Hjørring, Jammerbugt og Thisted, bliver de inviteret med i drøftelserne.  

      Selskabets fremmeste opgave bliver at sikre, at der blive etableret en stærk og markant Vestkystdestination der kan klare sig i den internationale konkurrence om turisterne og at turismen fortsat kan bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser.

      Under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse etableres en destinationsudviklingspulje på 40 mio.kr. årligt, der er øremærket til lokale og tværgående turismeprojekter. Puljen kan kun søges af kommuner, der har indgået en hensigtserklæring om dannelse af et tværkommunalt destinationsselskab. Erhvervsstyrelsen har stillet i udsigt, at destinationsudviklingspuljen kan søges allerede fra sommeren 2019.

      Baggrund

      Ny lov om erhvervsfremme blev vedtaget den 12. december 2018. Vedtagelsen betyder bl.a., at turismeindsatsen fremover skal samles i 15-25 destinationsselskaber på landsplan, hvor der i dag er omkring 80 selskaber.

      Med afsæt i forhandlingerne med Erhvervsministeriet, er rammerne for konsolideringen aftalt og KL har udarbejdet fem hensyn, som de kommende destinationsselskaber forventes at leve op til:

      1. Sammenhængende geografi: Et destinationsselskab skal dække et afgrænset og sammenhængende geografisk område, der består af mere end én kommune

      2. Kritisk masse af turister: Et destinationsselskab skal have et vist minimumsniveau af kommercielle overnatninger og/eller samlet turismeomsætning.

      3. Kommunal basisfinansiering: Et destinationsselskab skal have et vist minimumsniveau af kommunal basisfinansiering årligt (eksklusiv projektmidler).

      4. Ansvar for den lokale turismefremmeindsats: Et destinationsselskab skal have det overordnede ansvar for destinationsudvikling i området og være den operatør, der varetager den lokale turismefremmeindsats i de deltagende kommuner.

      5. Specialiserede kompetencer: Et destinationsselskab skal have specialiserede kompetencer indenfor bl.a. strategisk destinationsudvikling, produkt- og forretningsudvikling samt markedsføring og gæsteservice.

      Arbejdet med Udviklingsplanen for Vestkysten de seneste 2 år har vist, at området på tværs af kommunerne har fælles træk i forhold til udviklingsmuligheder, stedbundne kvaliteter, marked- og målgrupper og oplevelsesprofiler.

      Arbejdet med at etablere et nyt fælles destinationsselskab vil basere sig på og forfølge den etablerede strategi, der er fastlagt om at være: En stærk vestkystdestination. En fælles retning for Nordjysk turisme og fælles samarbejde med VisitNordjylland.

      Efter indgåelsen af hensigtserklæringen nedsættes en forberedelsesgruppe som fastsætter rammer og indhold for det fælles tværkommunale destinationsselskab. Udformningen af den endelige aftale om et fælles destinationsselskab forventes indgået senest i juni 2019.

      Anden halvdel af 2019 bruges på udarbejdelse af fælles retning, principper og strategi og fra januar 2020 forventes det nye destinationsselskab at være i drift.

    • Lovgrundlag

      Ny Lov om Erhvervsfremme, vedtaget den 12. december 2018.

    • Økonomi

      Det forventes, at størstedelen af de midler som i dag anvendes til turismefremme fremadrettet vil være kommunernes basisbidrag til destinationsselskabet.

      Det forventes, at de samarbejdende kommuners bidrag baseres på en beregning baseret på indbyggertal, turismeovernatninger og turismeomsætning. Størrelsen på den kommunale basisfinansiering til destinationsselskabet fastlægges i forberedelsesfasen på vej til det nye selskab.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller, at kommunalbestyrelsen godkender hensigtserklæringen, og at der arbejdes videre med etableringen af et fælles tværkommunalt destinationsselskab mellem Hjørring, Jammerbugt, og Thisted Kommuner, med mulighed for inddragelse af øvrige kommuner.


      Økonomiudvalget, 13. februar 2019, pkt. 27:

      Indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Malou Skeel

      Christian Hem

       

      Bøje Holmsgaard Lundtoft deltog ikke i behandling af punktet.


      Kommunalbestyrelsen, 28. februar 2019, pkt. 30:

      Godkendt.

       

      Fraværende:

      Diane Aarestrup

      Lisbeth Emmery. For Lisbeth Emmery deltog Fillip B. Christensen

       

      ________________________________________________________________

       

      Beslutningstema

       

      Etablering af fælles destinationsselskab.

      Sagsbeskrivelse

      Hjørring, Jammerbugt og Thisted kommuner har i foråret været i dialog med Holstebro og Lemvig kommuner, der begge ønsker at indgå i en vestkystdestination sammen med Hjørring, Jammerbugt og Thisted kommuner. Politiske har de to kommuner på samme vis som Hjørring, Jammerbugt og Thisted godkendt en interessetilkendegivelse, der tilkendegiver en opbakning til at skabe en destination, der tager sit udgangspunkt i Vestkystturismen, herunder særligt Udviklingsplan for Vestkysten.

       

      De 5 kommuner har på administrativt niveau indledt arbejdet med at afklare grundlaget for en fremtidig Vestkystdestination, og i bestræbelser på at sikre et godt grundlag herfor, er der udarbejdet et kommissorium for dette arbejde, som sendes til politiske godkendelse i samtlige kommuner.

       

      Destinationen vil dække Verstkyststrækningen fra Thorsminde i syd til Tversted i nord og havde i 2018 ca. 5,5 mio. kommercielle  overnatninger.  

       

      Kommissoriet tager sit afsæt i den nationale aftale omkring konsolidering af turismen, jf. ovenstående, og baserer sig strategisk på den nationale strategi for dansk turisme og på Udviklingsplan for Vestkysten.

       

      Kommissoriet konkretiserer hvilke forhold forarbejdet vedr. destinationsdannelsen skal belyse i forhold til destinationsselskabets:

       

      • Målsætninger
      • Opgaver
      • Organisering
      • Økonomi

       

      Tidsplanen for det videre arbejde er videre beskrevet i kommissoriet, hvor det fremgår:

       

      Maj 2019: Udarbejdelse af statistisk overblik over turismen, kortlægning af kommunernes nuværende turismeindsats samt udkast til kommissorium

      Juni 2019: Politisk behandling i de fem kommuner

      Aug. 2019: Dialogmøder med turismevirksomheder om den nye destination

      Sept. 2019: Udarbejdelse af forslag til det juridiske, økonomiske og operationelle grundlag for destinationsselskabet

      Okt. 2019: Politisk behandling af grundlaget for etablering af Destinationsselskabet for den nordjyske Vestkyst

      Nov. 2019: Nedsættelse af bestyrelse

      Januar 2020: Destinationsselskabet den nordjyske Vestkyst går i drift. Udarbejdelse af ny turismestrategi for det nye destinationsselskab igangsættes.  

      Retsgrundlag

      Ny Lov om Erhvervsfremme, vedtaget den 12. december 2018.

      Økonomi og finansiering

      Det forventes, at størstedelen af de midler som i dag anvendes til turismefremme fremadrettet vil være kommunernes basisbidrag til destinationsselskabet.

      Det forventes, at de samarbejdende kommuners bidrag baseres på en beregning baseret på indbyggertal, turismeovernatninger og turismeomsætning. Størrelsen på den kommunale basisfinansiering til destinationsselskabet fastlægges i forberedelsesfasen på vej til det nye selskab.

      Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at kommunalbestyrelsen godkender kommissoriet for etableringen af et turismedestinationsselskab bestående af Holstebro, Hjørring, Jammerbugt, Lemvig og Thisted Kommuner. 

       

       

       

       

       



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 127:

      Økonomiudvalget anbefaler indstillingen godkendt.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

       

    • Bilag

      Bilag Forslag_hensigtserklæring etablering af destinationsselskab_rev_050219: Forslag_hensigtserklæring etablering af destinationsselskab_rev_050219

      Bilag Kommissorium for Destinationsselskabet for den nordjyske Vestkyst_240520.: Kommissorium for Destinationsselskabet for den nordjyske Vestkyst_240520.

    • Luk
  • 124

    Endelig vedtagelse af Lokalplan 24-007, boligområde, Vestergaardsvej, Saltum samt Forslag til Kommuneplantillæg 10 og nyt vejnavn (2. forelæggelse)

    • Beslutningstema

      GENBEHANDLING

       

      Forslag til Lokalplan 24-007 er udarbejdet for at sikre nye grunde til boligbebyggelse i Saltum område. Jammerbugt Kommune har købt jord i den vestlige udkant af Saltum by, på en del af matr. nr. 12a Nr. Saltum By, Saltum, som er beliggende i landzone. Boligområdet skal være åben-lav boligbebyggelse i form af parcelhuse beliggende i byzone.

       

    • Sagsfremstilling

      Lokalplanen giver mulighed for, at der kan bygges femten boligbebyggelser af typen åben-lav (parcelhuse), samt et fælles areal.

       

      Området anvendes i dag til jordbrug. Der er terrænfald mod den vestlige og nordlige del af lokalplanområdet.

       

      Lokalplanområdet grænser op til boliggrunde til øst og syd, samt åben mark mod vest og naturområde mod nord. Der bliver adgang til Nols Sø naturområde via en sti udenfor lokalplanområdet, som fører fra fællesarealet indenfor lokalplanområdet.

       

      Lokalplanområdet har et areal på ca. 3 ha, og bliver vejbetjent fra Vestergaardsvej og Faarupvej.

       

      Lokalplanområdet deles op i to delområder. I Delområde I kan der opføres boliger i af typen åben-lav (parcelhuse). Parcelhusgrundene får en størrelse på mellem 1100 m2 - 2200 m2. Delområde II udlægges til rekreative formål i form af fælles friareal.

       

      Bebyggelsesprocenten fastsættes til 30 for den enkelte ejendom inden for lokalplanområdet. Ud over tekniske anlæg, må der ikke bebygges på fællesarealet (Delområde II). Der må ikke udstykkes på Delområde II.

       

      Der kan indenfor lokalplanområdets Delområde I bygges i to etager med en højde på maksimalt 8,5 meter samt en facadehøjde på maksimalt 6,5 meter.

       

       

      Miljøvurdering

      Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget med tilhørende dokumentationsmateriale, og har på baggrund heraf vurderet, at der ikke er væsentlige miljømæssige konsekvenser som følge af den fremlagte lokalplans bestemmelser. Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet.

       

      Kommuneplantillæg

      For at sikre den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen, er der udarbejdet et kommuneplantillæg.

      Forslag til Kommuneplantillæg 10 forøger max antal etager til 2.

       

      Nyt vejnavn

      Den nye vej, der udlægges i lokalplanen, skal have et nyt vejnavn. Plan- og Miljøafdelingen foreslår følgende vejnavne:

      • Vestergaardsvænget
      • Vestervænget
      • Nols Sø Bjerge
      • Højbogårdsvej - inspireret af gården på nabogrunden.
      • Bakkehusvej - inspireret af områdets terræn.

       

       

    • Lovgrundlag

      Planloven

      Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

    • Økonomi

      Ikke relevant

    • Kommunikation

      Planforslagene skal udsendes i høring i 8 uger.

       

      Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Planklagenævnet.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende,

      at Forslag til Lokalplan 24-007 og Forslag til Kommuneplantillæg 10 fremlægges offentligt i 8 uger, og
      at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og udvælger et vejnavn.



      Teknik og Miljøudvalget, 4. februar 2019, pkt. 13:

      Indstillingen anbefales godkendt.

      Teknik- og Miljøudvalget ønsker at vente med at navngive vejen til der har været afholdt offentlig høring.

      ______________________________________________________

      Teknik- og Miljøudvalget, den 3. juni 2019

      Beslutningstema

      Endelig vedtagelse af Lokalplan 24-007, Forslag til Kommuneplantillæg 10, samt nyt vejnavn for et nyt boligområde ved Vestergaardsvej i Saltum.

      Sagsfremstilling

      Lokalplanforslaget har været udsendt i offentlig høring i 8 uger. Der er indkommet tre høringssvar (se bilag -"Skema med bemærkninger og kommentar"). Høringssvar omhandler følgende:

      • Arkæologiske interesser i området. Nordjyllands Historiske Museum har ved forundersøgelse afdækket et område med bebyggelse, der formodes at kunne dateres til sen vikingetid/tidlig middelalder. (se bilag udgravningsrapport fra 22. maj 2019)
      • Bemærkninger om at planens konsekvens for bilag IV-arter skal indgå i kommuneplantillæg.

      De indkomne høringssvar har ikke medført ændringsforslag af den endelige lokalplans afgrænsning. Ved forudsætning af, at de fundne bebyggelser fra vikingetiden bliver udgravet, vil der heller ikke være nogle ændringer i udstykningsplanen og dens indhold i lokalplanområdet. I tilfælde af at bebyggelserne fra vikingetiden ikke bliver gravet ud, så vil det påvirke planlægningen af 4 parcelhusgrunde. Det drejer sig om parcelhusgrunde nr. 4, 6, 8 og 10. I dette tilfælde vil man være nødt til at lade disse 4 parcelhusgrunde stå ubebygget, evt. som grønne friarealer.

      Nyt vejnavn

      Den nye vej, der udlægges i lokalplanen, skal have et nyt vejnavn. Vækst og Udvikling foreslår følgende vejnavne:

       

      • Vestergaardsvænget
      • Vestervænget
      • Nols Sø Bjerge
      • Højbogårdsvej - inspireret af gården på nabogrunden.
      • Bakkehusvej - inspireret af områdets terræn.

       

      Lovgrundlag

       

      Planloven

      Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

       

      Økonomi

       

      Nordjyllands Historiske Museum har foretaget en forundersøgelse af lokalplanområdet. Denne forundersøgelse har kostet 86.421,23 kr. (se bilag udgravningsrapport fra 22. maj 2019). Omkostning for yderligere udgravning af de arkæologiske fund vides ikke endnu (d. 23.05.2019) (se bilag "spørgsmål/svar vedr. omkostning til udgravning).

       

      Kommunikation

       

      Lokalplanforslaget har været udsendt i høring fra den 5. marts 2019 til den 30. april 2019. Der er i den offentlige høring indkommet tre høringssvar.

       

      Indstilling

       

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget vælger et nyt vejnavn og anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Lokalplan 24-007 vedtages endeligt.



      Teknik og Miljøudvalget, 3. juni 2019, pkt. 61:

      Indstillingen anbefales godkendt.

      Udvalget angiver vejnavnet til “Højbogaardsvej”.



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 128:

      Økonomiudvalget anbefaler Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

       

    • Bilag

      Bilag Kommuneplantillæg nr. 10: Kommuneplantillæg nr. 10

      Bilag Forslag til Lokalplan 24-007, boligområde, Vestergaardsvej 12, Saltum: Forslag til Lokalplan 24-007, boligområde, Vestergaardsvej 12, Saltum

      Bilag Dagsordenskort lp. 24-007: Dagsordenskort lp. 24-007

      Bilag Bemærkninger Samlet: Bemærkninger Samlet

      Bilag Udgravningsrapport Vestergaardsvej i Saltum.: Udgravningsrapport Vestergaardsvej i Saltum.

      Bilag Spørgsmål vedr. omkostning til udgravning: Spørgsmål vedr. omkostning til udgravning

      Bilag Svar vedr. omkostning til udgravning: Svar vedr. omkostning til udgravning

    • Luk
  • 125

    Vedtagelse af Forslag til Tillæg til Lokalplan 4.08 for Erhvervsområde - Gjøl, samt Forslag til Tillæg nr. 20 til Helhedsplan17 (Første forelæggelse)

    • Beslutningstema

      Vedtagelse af Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 4.08 for Erhvervsområde ved Drøvten, Gjøl, samt forslag til Tillæg nr. 20 til Helhedsplan17 - vedr. etablering af mobilantennemast.

    • Sagsfremstilling

      Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 4.08 er udarbejdet med det formål at justere anvendelses- og bebyggelsesregulerende bestemmelser i Lokalplanen 4.08. Justeringen vedrører Delområde 1b, der ligger i byzone og er fastlagt til erhvervsområde.

       

      Der udlægges et areal på ca. 175 m² indenfor matrikel nr. 1iz Gjøl By, Gjøl. Dette areal fastsættes til anvendelse som teknisk anlæg, hvor der tillades etablering af 48 m høj antennemast.

       

      Formålet med den oprindelige Lokalplan 4.08 var, at tilvejebringe yderligere rummelighed for erhvervsudbygningen i lokalsamfundet og dermed fastholde og styrke Gjøl by som lokalcenter. Det var formålet i Lokalplan 4.08 at fastlægge områdets fremtidige anvendelse til erhvervsformål, for lettere differentierede erhvervstyper.  Lokalplanens Delområde 1b er udlagt til lettere industri-, håndværks- og lager-/transportvirksomheder.

       

      Tillæg 1 er udformet som et tillæg til Lokalplan 4.08, der er gældende  for erhvervsområdet ved Drøvten i den nordlige del af Gjøl by. Området kan ses nedenfor. Tillæg 1 til Lokalplan 4.08 omfatter del af matr.nr. 1iz Gjøl By, Gjøl indenfor Lokalplan 4.08s område. Det er beliggende på det vest-nordlige hjørne af grunden, hvor vejen Drøvten og lokalplanens vej A-B mødes.

       

      Tillæg 1 har til formål at skabe det planlægningsmæssige grundlag for, at der indenfor lokalplanområdet kan etableres en antennemast med tilhørende teknikskab.

       

       

      Opstilling af en antennemast på ejendommen er begrundet med udvikling og stigende anvendelse af tjenester indenfor mobiltelefoni. Mastens højde er nødvendig for at opnå tilstrækkelige sende-/modtageforhold i området. Ejendommen ligger i et område, hvor dækningen i dag ikke er tilfredsstillende. Placeringen er således funktionelt begrundet i, at det ikke vil være muligt at opnå den ønskede dækning i området med en anden placering af masten. I den forbindelse er der foretaget analyser for dækning fra alternative placeringsmuligheder.

       

      I henhold til Bekendtgørelse af lov om etablering og udnyttelse af master til radiokommunikationsform m.v. skal antennemasten kunne anvendes af de til enhver tid værende netværksoperatører i Danmark. Dette medfører behov for, at der i tilknytning til masten kan opføres et teknikskab.

       

      Kommuneplantillægget er en konsekvens af, at der skal udarbejdes ny tillæg til lokalplan. Ved endelig vedtagelse af kommunetillægget vil der udlægges nyt rammeområde 20.T3, der omfatter arealet på 175 m². I det nye rammeområde ændres anvendelsen til teknisk anlæg og højdegrænsen øges til 48 m.

       

      Miljøvurdering

      Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget med tilhørende dokumentationsmateriale, og har på baggrund heraf vurderet, at der ikke er væsentlige miljømæssige konsekvenser som følge af den fremlagte lokalplans bestemmelser. Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet.

       

      Forventet tidsplan for Tillæg 1 til Lokalplan 4.08 og Kommuneplantillæg nr. 20

      Forslag:

      TMU - 3. juni 2019

      ØKU - 12. juni 2019

      KMB - 20 juni 2019

      Herefter 4 ugers offentlig høring.

       

      Endelig vedtagelse:

      TMU - 2. september 2019

      ØKU - 3. september 2019

      KMB - 19. september

      Offentliggørelse umiddelbart herefter.

       

    • Lovgrundlag

      Planloven

      Bekendtgørelse af lov om etablering og udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.

      Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

      (VVM)

    • Økonomi

      Ikke relevant.

    • Kommunikation

      Planforslaget skal udsendes i høring i 4 uger.

       

      Ifølge Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 32, stk. 1 nr. 1. skal kommunen høre de myndigheder, hvis områder berøres af planerne. Da lokalplanområdet ligger indenfor indsigtskilde til Gjøl Kirke, skal Aalborg Stift høres.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 4.08 og Forslag til Tillæg nr. 20 til Helhedsplan17 fremlægges offentligt i 4 uger.



      Teknik og Miljøudvalget, 3. juni 2019, pkt. 62:

      Indstillingen anbefales godkendt. Forslaget forventes forelagt til 2. behandling i august.



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 129:

      Økonomiudvalget anbefaler Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

       

    • Bilag

      Bilag Dagsordenskort - Mobilantennemast, Drøvten, Gjøl: Dagsordenskort - Mobilantennemast, Drøvten, Gjøl

      Bilag Lokalplan 4.08: Lokalplan 4.08

      Bilag Forslag til Tillæg 1 til LP 4.08 Erhvervsområde ved Drøvten, Gjøl: Forslag til Tillæg 1 til LP 4.08 Erhvervsområde ved Drøvten, Gjøl

      Bilag Kommuneplantillæg nr. 20 - sendeanlaeg_til_mobiltelefoni: Kommuneplantillæg nr. 20 - sendeanlaeg_til_mobiltelefoni

    • Luk
  • 126

    Vedtagelse af Forslag til Tillæg nr. 18 til Helhedsplan17 (Første forlæggelse)

    • Beslutningstema

      Vedtagelse af Forslag til Tillæg nr. 18 til Helhedsplan17 - vedr. grundvandssikrende skovrejsning ved Biersted.

    • Sagsfremstilling

      Forslag til Tillæg nr. 18 til Helhedsplan17 er en konsekvens af samarbejdsaftale mellem Naturstyrelsen, Jammerbugt Kommune og Aabybro Vand, med det formål at justere retningslinje 6.19 i Helhedsplanen17 sådan, at udpegningen af områder indenfor projektområdet hvor skovrejsning er uønsket ændres til skovrejsning ønsket, og dermed at skabe et arealmæssigt sammenhængende skovområde.

      Projektområdet strækker sig fra Aabybros nordøstlige bygrænse i vest til Biersted Kirke i øst og omfatter arealer i indvindingsoplandet til Aabybro Vands kildepladser nord for Biersted og nordøst for Aabybro.

      Et overordnet formål med projektet er at øge grundvandsbeskyttelsen i indsatsområdet ved at etablere fredskov. Desuden er formålet med skovrejsning at skabe, bevare og øge skovens biologiske mangfoldighed og sikre, at hensyn til landskab, natur, kulturmiljø, miljøbeskyttelse og friluftsliv tilgodeses – såvel eksisterende værdier, som potentialer.

      Projektområdet er samarbejdspartnernes hensigtserklæring for skovrejsningsprojektets mulige udstrækning og afgrænsning. Der er ikke lavet en detaljeret planlægning for indretning af projektområdet og det ønskede skovrejsningsområde.

      Hele projektområdet er omfattet af beskyttelseszone omkring kirker (Helhedsplan17, retningslinje 7.8), hvor hensynet til kirkens betydning som monument i landskabet og lands-, bymiljøet ikke må tilsidesættes. Etablering af skov vil fremadrettet sløre kirkens synlighed i landskabet, men kirker vil stadig opfattes som centrale og prægende bygningselement i forhold til anden bebyggelse i landskabet. Indsigt til og udsigt fra kirken skal inddrages i planlægningen.

      Miljøvurdering

      Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af Forslaget til Tillæg nr. 18 med tilhørende dokumentationsmateriale, og har på baggrund heraf vurderet, at der ikke er væsentlige miljømæssige konsekvenser som følge af det fremlagte tillægs bestemmelser. Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet.

       

      Forventet tidsplan for Kommuneplantillæg nr. 18

      Forslag:

      TMU - 3. juni 2019

      ØKU - 12. juni 2019

      KMB - 20 juni 2019

      Herefter 4 ugers offentlig høring.

       

      Endelig vedtagelse:

      TMU 1 2. august 2019

      Offentliggørelse umiddelbart herefter.

       

    • Lovgrundlag

      Planloven

      Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

      (VVM)

    • Økonomi

      Ikke relevant.

       

    • Kommunikation

      Før der træffes afgørelse i sagen, skal kommunen høre de myndigheder, hvis områder berøres af planerne, jf. lovens § 32, stk. 1 nr. 1. Aalborg Stift, som den berørte myndighed, er blevet hørt i forbindelse med sagen.

       

      Aalborg Stift er positivt indstillet og vil indgå i dialog med Jammerbugt Kommune, om hvorledes det planlagte projekt kan gennemføres, således at der tages størst muligt hensyn til de kirker, der er beliggende i området. Det understreges, at det er vanskeligt umiddelbart at se, hvorledes kirkerne bliver påvirket af den påtænkte skovrejsning, herunder hvilken visuel betydning det vil få for kirkerne, at der er områder inden for projektområdet, hvor skovrejsningen på nuværende tidspunkt er uønsket, der tænkes ophævet.

       

      Henvendelsen om udarbejdelse af beplantningsplan eller visualiseringer der belyser, hvorledes kirkerne vil blive påvirke af den påtænkte skovrejsning er sendt til Naturstyrelsen.

       

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Forslag til Tillæg nr. 18 til Helhedsplan17 fremlægges offentligt i 4 uger.

       

      Teknik og Miljøudvalget, 3. juni 2019, pkt. 63:

      Indstillingen anbefales godkendt.



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 130:

      Økonomiudvalget anbefaler Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

       

    • Bilag

      Bilag Dagsordenskort - Skovrejsningsområde: Dagsordenskort - Skovrejsningsområde

      Bilag Skovrejsningsprojekt_luftfoto: Skovrejsningsprojekt_luftfoto

      Bilag grundvandssikrende_skovrejsning_ved_biersted: grundvandssikrende_skovrejsning_ved_biersted

    • Luk
  • 127

    Tillæg til Spildevandsplan 2015-20 - Halvrimmen

    • Beslutningstema

      Godkendelse af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2015-2020. Efter godkendelse sendes planen i 8 ugers offentlig høring.

    • Sagsfremstilling

      I Spildevandsplan 2015-2020 er de fælleskloakerede områder i Halvrimmen udlagt til planlagt separat kloak. Jammerbugt Forsyning A/S planlægger at separat kloakere Halvrimmen i perioden 2019-2022.

       

      Forslag til tillæg til Spildevandsplanen omhandler etablering af regnvandsbassin i Halvrimmen og spildevandspumpestation. Regnvandsbassinet og spildevandspumpestation ønskes anlagt ved Sdr. Øksevej. Regnvandsbassinet får udløb til Grønnegrøften.

       

      Regnvandsbassin og pumpestation ønskes etableret på privat areal og Jammerbugt Forsyning A/S er i dialog med grundejer. Rettighederne over privat ejendom søges sikret ved frivillig aftale. Såfremt en aftale ikke kan opnås, kan

      Kommunalbestyrelsen erhverve retten til anlæggets etablering ved ekspropriation. Overtagelse af arealet vil ske ved ekspropriation.

       

      Tillægget til spildevandsplanen er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Planens indvirkning på miljøet er screenet, og på baggrund af screeningen vurderes planen ikke at have væsentlige negative miljømæssige virkninger og er derfor ikke omfattet af krav om miljøvurdering af planen.

       

      Forslag til tillæg til Spildevandsplan 2015-2020 skal i offentlig høring i 8 uger, inden den kan vedtages endeligt. Den endelige vedtagelse af tillægget kan ikke påklages.

    • Lovgrundlag

      Forslag til tillæg til Spildevandsplan 2015-2020 er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelsesloven kap. 3 og 4 og Lov om miljøvurdering af planer og programmer

    • Økonomi

      Etablering af kloakanlæg er brugerfinansieret og afholdes af Jammerbugt Forsyning A/S

    • Kommunikation

      Forslag til tillæg til Spildevandsplan 2015-2020 vil efter godkendelse i Kommunalbestyrelsen være offentlig fremlagt i mindst 8 uger. Inden offentlighedsfasens udløb er der adgang til at komme med indsigelser og kommentarer til forslaget over for Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vedtager på baggrund af de indkomne kommentarer det endelig tillæg til spildevandsplanen

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at forslag til tillæg til Spildevandsplan 2015-2020 godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring



      Teknik og Miljøudvalget, 3. juni 2019, pkt. 70:

      Indstillingen anbefales godkendt.



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 131:

      Økonomiudvalget anbefaler Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

       

    • Bilag

      Bilag Tillæg til Spildevandsplan 2015-2020 - bassin Halvrimmen: Tillæg til Spildevandsplan 2015-2020 - bassin Halvrimmen

      Bilag Bilag 2 Miljøscreening: Bilag 2 Miljøscreening

      Bilag Areal for regnvandsbassin og hovedpumpestation i Halvrimmen: Areal for regnvandsbassin og hovedpumpestation i Halvrimmen

    • Luk
  • 128

    Ny fælles forældrebestyrelse og økonomi i Område Aaby Øst

    • Beslutningstema

      Orientering om, at forældrebestyrelserne i daginstitutionerne i Område Aaby Øst (Børnehuset Biersted og Aabyhaven Vuggestue og Børnehave) ved fælles enighed har besluttet, at området fremover har en fælles forældrebestyrelse. Samtidigt indstiller forældrebestyrelsen til Børne- og Familieudvalget, at der etableres fælles økonomi for området.

    • Sagsfremstilling

      De nuværende forældrebestyrelser ønsker at blive til en fælles bestyrelse med fælles økonomi for område Aaby Øst pr. 1. juli 2019. Dette sker i henhold til Børne- og Familieudvalgets beslutning til dagsordenspunkt nr. 83 den 27.oktober 2014, hvoraf det fremgår:

       

      "Børnehaver i samme dagtilbudsdistrikt og derved med fælles ledelse opfordres til at samarbejde omkring økonomisk fleksibilitet og evt. fælles forældrebestyrelse".

       

      Forældrebestyrelserne har drøftet perspektiverne i en fælles bestyrelse i område Aaby Øst og er enige om, at der er mange fordele ved en fælles bestyrelse og økonomi. Baggrunden for ønsket om at etablere en fælles forældrebestyrelse og fælles økonomi er at kunne kvalificere forældreperspektivet og mangfoldigheden i drøftelser i forældrebestyrelsen, samt sikre samme høje kvalitet i områdets institutioner, hvilket understøtter lige muligheder for alle børn.

      En fælles bestyrelse vil også åbne området op på forældreniveau og i lokalsamfundene, og være en styrke for fællesskabet og sikre sammenhængskraft. Forældrebestyrelserne ønsker også at understøtte personalets arbejde med fælles faglig udvikling i området med en fælles bestyrelse, og derigennem arbejde for personalets trivsel og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere. Hvis ønsket om fælles økonomi imødekommes, er det vigtigt for bestyrelserne, at der i den forbindelse ikke reduceres i ressourcemodellerne, men at det bliver en fusionering af de nuværende budgetter.

      Personalet har i forvejen et velfungerende samarbejde på tværs af området, som kvalificerer den fælles kerneopgave, herunder en fælles udarbejdet vision for Aaby Øst. Personalet i Aaby Øst støtter op om forældrebestyrelsens beslutning om at etablere en fælles bestyrelse.  

       

      Den samlede skrivelse fra den nyetablerede forældrebestyrelse fremgår af bilag.

    • Lovgrundlag

      Dagtilbudsloven § 14 stk. 3:

      "Forældrebestyrelser kan etableres på tværs af kommunale dagtilbud, hvis de enkelte bestyrelser beslutter det".

       

      Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Jammerbugt Kommune (godkendt i KMB d. 23. maj 2019.)

    • Kommunikation

      jfr. styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Jammerbugt Kommune skal den nye forældrebestyrelse sammensættes i henhold til § 1, stk. 2-3:

       

      stk. 2. Antallet af forældrerepræsentanter i forældrebestyrelsen afhænger af institutionens størrelse.

      og

      Stk. 3 I dagtilbud bestående af flere enheder, skal forælder fra hver enkelt enhed være repræsenteret i

      forældrebestyrelsen.

       

      Frem til bestyrelsesvalg i marts 2020 vil den fælles forældrebestyrelse arbejde med udarbejdelse af en forretningsorden.

    • Indstilling

      Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen

      at tage orienteringen om etablering af en fælles bestyrelse for Område Aaby Øst til efterretning.
      at godkende indstillingen fra bestyrelsen om etablering af fælles økonomi.



      Børne- og Familieudvalget, 3. juni 2019, pkt. 64:

      Børne- og Familieudvalget anbefalede Kommunalbestyrelsen at tage orienteringen om etablering af en fælles bestyrelse for Område Aaby Øst til efterretning samt godkende indstillingen fra bestyrelsen om etablering af fælles økonomi.



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 132:

      Økonomiudvalget anbefaler Børne- og Familieudvalgets indstilling godkendt.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

       

    • Bilag

      Bilag Baggrund for fælles bestyrelse og økonomi i Område Aaby Øst: Baggrund for fælles bestyrelse og økonomi i Område Aaby Øst

    • Luk
  • 129

    Taleinstitut og hjerneskadecenter

    • Beslutningstema

      Indgåelse af finansieringsaftale med Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland.

    • Sagsfremstilling

      På møde den 8. februar 2019 besluttede et flertal i KKR, at der ikke skulle indgås en ny finansieringsaftale ved den nuværende aftales udløb.

       

      Børne- og familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget i Jammerbugt Kommune besluttede på møde henholdsvis den 1. april, 2. april og 3. april, at der skal arbejdes videre med tilkøb af ydelser fra Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland, og at der skal arbejdes videre på det økonomiske overblik og vurdering af faglige konsekvenser.

       

      Udvalgene besluttede ligeledes, at der skulle indledes dialog med Aalborg Kommune vedrørende køb af ydelser. Jammerbugt Kommune har sideløbende med den politiske behandling modtaget brev fra Aalborg Kommune, hvori der gives udtryk for, at der ikke vil være tale om forhandling på ydelserne, men derimod tale om klart udstukne rammer, herunder 5 ydelsespakkekategorier med fastlagte takster/priser, afhængigt af hvilken at de tre nedenstående aftaler der indgås:

       

      Ydelsespakkekategorier:

       

       

      Aftalebetingelser:

       

      Aftalebetingelser ved 4-årig aftale

      • Timetakst: 998 kr. (2018-niveau).
      • Det er inden for ydelsespakkekategorien muligt at overføre timer (plus/minus) mellem årene.
      • Der forekommer ikke betydelig venteliste inden for de valgte ydelsespakkekategorier.
      • Ved timeforbrug, der ved aftalens udløb ligger ud over det aftalte inden for den enkelte ydelsespakkekategori, afregnes efter VISO-taksten (1.196 kr.).

       

      Aftalebetingelser ved 2-årig aftale

      • Timetakst: 998 kr. (2018-niveau).
      • Det er inden for ydelsespakkekategorien ikke muligt at overføre timer mellem årene.
      • Der kan forekomme venteliste inden for de valgte ydelseskategorier.
      • Ved timeforbrug ud over det aftalte inden for ydelsespakkekategorien afregnes efter VISO-taksten.

       

      Ingen aftale

      • Timetakst: 1196 kr. (2018 niveau).
      • Der kan købes ydelser inden for alle ydelsespakkekategorier, men der kan dog forekomme manglende forsyning og/eller venteliste.

       

      Der var deadline for indmelding på forventet antal timer pr. ydelseskategori ultimo april, såfremt kommunerne ønskede en aftale og dermed reduceret timepris. Jammerbugt Kommune tilkendegav qua beslutningerne i fagudvalgene primo april, at man ønskede en aftale. Der skal således nu tages stilling til, om Jammerbugt Kommune vælger den 2-årige aftale eller den 4-årige aftale.

       

      • Den 4-årige aftale sikrer, at der ikke er betydelig venteliste, hvilket har stor betydning for eksempelvis borgere med erhvervet hjerneskade. Dette stemmer overens med de nationale anbefalinger, som foreskriver, at borgernes forløb skal være sammenhængende og uden unødig ventetid på indsatser.
      • Idet forbruget er svingende fra år til år, kan det være hensigtsmæssigt at indgå en aftale med mulighed for at overføre timer (+/-) fra år til år mellem ydelseskategorierne. Dette giver den 4-årige aftale mulighed for.
      • Der skal være opmærksomhed på, at overførslerne ved den 4-årige aftale kun kan ske inden for ydelseskategorierne (hjerneskade, tale etc.). Da aldersgrupperne (børn og voksne) er beskrevet i hver deres ydelseskategori, må det tolkes som, at det ikke er muligt at ”veksle” mellem disse kategorier indbyrdes.
      • Ved den 4-årige aftale afregnes evt. merforbrug på de enkelte kategorier først ved aftalens udløb, hvilket vil sige efter de 4 år. Dette sker efter VISO-takst
      • Ved den 2-årige aftale afregnes der på de enkelte kategorier ved hvert års udløb, da der ikke kan overføres timer mellem årene. Dette sker ligeledes efter VISO-takst.
      • Den 2-årige aftale giver mulighed for, at kommunen kan komme forholdsvis hurtigt ud af aftalen, hvis der viser sig en alternativ udbyder.

       

       

    • Kommunikation

      Direktionen i Jammerbugt Kommune anbefaler en 2 årig aftale

       

    • Indstilling

      Direktionen indstiller til Børne- og Familieudvalget

      at udvalget anbefaler en 2-årig aftale godkendt

       

      Børne- og Familieudvalget, 3. juni 2019, pkt. 67:

      Børne- og Familieudvalget anbefalede en 2-årig aftale godkendt.

       

      Direktionen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler en 2-årig aftale godkendt. 

       

      Social- og Sundhedsudvalget, 4. juni 2019, pkt. 69:

      Indstillingen godkendt. Frank Østergaard ønsker at JK indgår en 4-årig aftale med taleinstituttet.

        

      Direktionen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget anbefaler en 2-årig aftale godkendt. 

       
      Beskæftigelsesudvalget, 6. juni 2019, pkt. 49:

      Direktionens indstilling anbefales godkendt



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 135:

      Økonomiudvalget anbefaler en 2-årig aftale godkendt.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

    • Beslutning

      Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

       

      Frank Østergaard ønsker en 4-årig aftale.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

       

       

    • Luk
  • 130

    Sundhedspolitik for Jammerbugt Kommune. Høringsgrundlag

    • Beslutningstema

      Ny sundhedspolitik. Høringsversion

    • Sagsfremstilling

      Den Sundhedsstrategiske Tænketank har efter Folkesundhedsmødet med udgangspunkt i debatoplægget udarbejdet udkast til en egentlig ny Sundhedspolitik. Input fra de politiske udvalg, §17.stk 4 Sundhed på Tværs udvalget og fra Folkesundhedsmødet er indarbejdet i udkast til Sundhedspolitik for Jammerbugt Kommune, som nu fremstår som et særskilt dokument, der skal suppleres af et selvstændigt handlekatalog. Dette handlekatalog er under endelig udarbejdelse efter høring i §17, stk. 4 udvalget Sundhed på Tværs.

       

      Alle politiske udvalg arbejder systematisk med sundhedsfremme og forebyggelse på baggrund af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. En gennemgang af forebyggelsespakkerne viser, at Jammerbugt Kommune med få undtagelser helt eller delvist har implementeret forebyggelsespakker i den daglige opgaveløsning. I forvaltningen vil der på baggrund af denne gennemgang blive foretaget mindre justeringer i forbindelse med implementering af den reviderede Sundhedspolitik, som en naturlig del af den daglige opgaveløsning.

       

      Forvaltningen har endvidere sammenholdt indkomne forslag fra Folkesundhedsmødet og mål for sundhedspolitikken med anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og på baggrund heraf vurderet, hvilke indsatser der med fordel kan prioriteres. Disse forslag vil blive behandlet politisk sammen med den endelige godkendelse af Jammerbugt kommunes ny Sundhedspolitik, og såvel justeringer og forslag vil indgå i det endelige handlekatalog, der godkendes sammen med sundhedspolitikken.

       

      Implementering af indsatser i forbindelse med Jammerbugt Kommunes Sundhedspolitik

       

      Ovennævnte justeringer og andre tværgående implementeringsopgaver koordineres af en arbejdsgruppe under Sundhedsstrategisk Tænketank for at sikre det tværgående perspektiv og skabe overblik over sundhedstiltag i kommunen. Arbejdsgruppen referer til Sundhedsstrategisk Tænketank, der rådfører sig med §17. stk. 4 udvalget Sundhed på Tværs.

       

      Parallelt med, at arbejdsgruppen færdiggør udkast til handlekatalog, foreslås det, at arbejdsgruppen arbejder på følgende to projekter:

       

      Oversigt over sundhedstilbud og tidlig opsporing af KRAMS-problematikker

       

      Som nævnt i Sundhedspolitikken er det en forudsætning for at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse at kende såvel kommunale som frivillige sundhedstilbud. Formålet med dette indledende projekt er at skabe det nødvendige overblik i samskabelse med foreninger og frivilligt socialt arbejde.

       

      Projektet kan med fordel kombineres med en involvering af afdelinger, der arbejder eller gerne vil arbejde med tidlig opsporing af KRAMS-problematikker for at sikre, at så mange som muligt får en indsats så tidligt som muligt.

       

      Tidlig opsporing af KRAMS-problematikker anbefales i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker foretaget af sundhedsplejersker, SSP, skoler, sundhedsprofessionelle, tandplejere, udvalgte frontmedarbejdere såsom jobcentre, forebyggende hjemmebesøg, hjemmepleje og hjemmesygepleje samt ansatte på bo- og væresteder. Projektet kan sikre disse medarbejdere det fornødne overblik over handlemuligheder og mulighed for at erfaringsudveksle metoder, der giver mening lokalt.

       

      Sammen om sundhed – det skal være simpelt og lokalt

       

      Som det fremgår af sundhedscirklen på forsiden af Sundhedspolitikken, skal det være simpelt at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i Jammerbugt Kommune. Derfor foreslås Én indgang til Sundhed og Fritid lokalt i regi af arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen kortlægger de medarbejdere, der har særligt kendskab til landdistriktsudvikling, forenings- og sundhedstiltag, og der udvikles en simpel model for at give sparring på opstart af nye sundheds- og/eller foreningstilbud.  

       

      Formålet er at få igangsat en ”bottom up” proces, hvor kommunen kan rådgive hurtigt og effektivt i forhold til de idéer, som opstår lokalt hos foreninger, frivillige eller i lokalsamfundene.

       

      På baggrund af forslag fremkommet på Folkesundhedsmøde kunne man vælge et samskabelsesprojekt ud fra de indkomne forslag fra Folkesundhedsmødet og dermed kickstarte Sundhed og Fritid lokalt, for eksempel:

      • Med udgangspunkt i landdistriktsudvikling, herunder Projekt Liv i By og Skole, udarbejdes et projekt, der sætter fokus på sundhed og fritid lokalt. Arbejdet med Boblberg, ABC sundhedsambassadører og forebyggelse af ensomhed skal have særlig opmærksomhed, men i øvrigt udspringe af det lokale engagement og motivation.
      • Med udgangspunkt i Ønskeland, fokus på det gode måltid og at være fysisk aktiv for sårbare familier.
      • Udvikle foreningstilbud for udsatte, for eksempel E-sport
      • Sundhed på tværs af aldre, samskabelse mellem dagtilbud og plejecentre.

       

      Det er vigtigt at få drøftet, hvilken rolle kommunen spiller i forbindelse med Én indgang – Sundhed og Fritid lokalt, herunder hvor meget tid der kan investeres af de involverede fagfolk. 

       

      Protokollering §17,4 Tværgående Sundhed, den 30. april 2019

      • Social- Sundhed og Beskæftigelse forvaltningen har en hjemmeside, hvor de fleste af kommunens tilbud allerede findes. Siden udbygges løbende, og eksempelvis skal madordninger i skoler og dagtilbud tilføjes.

       

      • Bottom Up tankegangen. Initiativerne skal leve ude i lokalsamfundene, herunder via gode initiativer i Liv og By, skoler mv.

       

      • Der skal tænkes ressourcer. Det er ikke muligt at sætte alle initiativer i gang på samme tid, og det skal overvejes, hvordan de ressourcer, som allerede findes i lokalsamfundene, kan komme i spil

       

      • Hvis det viser sig, at der er for mange initiativer, skal der prioriteres, så det er muligt at følge ordentligt op på de igangsatte.

       

      • Den mentale landsby – ABC for mental sundhed implementeres i en landsby. Vækst og Udviklingsforvaltningen er i gang med at udarbejde et oplæg hertil.

       

      • Der ses mod andre kommuner i forhold til fokus i handleplanen. Et eksempel kunne være samarbejde med Vanebryderne.

       

      • Særligt fokus kunne være på udvalgte grupper af borgere, eksempelvis unge mænd uden uddannelse.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik-og Miljøudvalget

      • drøfter og indstiller til Kommunalbestyrelsens beslutning, at det indledende arbejde med de to beskrevne tiltag påbegyndes af arbejdsgruppe i regi af Sundhedsstrategisk Tænketank
      • drøfter og indstiller til Kommunalbestyrelsens beslutning, at Ny Sundhedspolitik sendes i offentlig høring i perioden fra den 21. juni til den 6. september 2019.

       

      Teknik- og Miljøudvalget, 3. juni 2019, pkt. 71:

      Indstillingen anbefales godkendt.

       

      Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalget

      at udvalget drøfter og indstiller til Kommunalbestyrelsens beslutning, at det indledende arbejde med de to beskrevne tiltag påbegyndes af arbejdsgruppe i regi af Sundhedsstrategisk Tænketank
      at udvalget drøfter og indstiller til Kommunalbestyrelsens beslutning, at Ny Sundhedspolitik sendes i offentlig høring i perioden fra den 21. juni til den 6. september 2019

       

      Børne- og Familieudvalget, 3. juni 2019, pkt. 66:

      Børne- og Familieudvalget drøftede og indstillede følgende til Kommunalbestyrelsen:

      • at det indledende arbejde med de to beskrevne tiltag påbegyndes af arbejdsgruppe i regi af Sundhedsstrategisk Tænketank
      • at Ny Sundhedspolitik sendes i offentlig høring i perioden fra den 21. juni til den 6. september 2019

        

      Social-, Sundheds og Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Social- og sundhedsudvalgeet;

      • drøfter og indstiller til Kommunalbestyrelsens beslutning, at det indledende arbejde med de to beskrevne tiltag påbegyndes af arbejdsgruppe i regi af Sundhedsstrategisk Tænketank
      • drøfter og indstiller til Kommunalbestyrelsens beslutning, at Ny Sundhedspolitik sendes i offentlig høring i perioden fra den 21. juni til den 6. september 2019

       

      Social- og sundhedsudvalget, 4. juni 2019, pkt. 70:

      Indstillingen godkendt

       

      Social-, Sundheds og Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget:;

      • drøfter og indstiller til Kommunalbestyrelsens beslutning, at det indledende arbejde med de to beskrevne tiltag påbegyndes af arbejdsgruppe i regi af Sundhedsstrategisk Tænketank
      • drøfter og indstiller til Kommunalbestyrelsens beslutning, at Ny Sundhedspolitik sendes i offentlig høring i perioden fra den 21. juni til den 6. september 2019

       

      Beskæftigelsesudvalget, 6. juni 2019, pkt. 50:

      Indstillingen godkendt

        

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Kultur,- Fritids- og Landdistriktsudvalget

      • drøfter og indstiller til Kommunalbestyrelsens beslutning, at det indledende arbejde med de to beskrevne tiltag påbegyndes af arbejdsgruppe i regi af Sundhedsstrategisk Tænketank
      • drøfter og indstiller til Kommunalbestyrelsens beslutning, at Ny Sundhedspolitik sendes i offentlig høring i perioden fra den 21. juni til den 6. september 2019.

       

      Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, 6. juni 2019, pkt. 106:

      Indstillingen godkendt.

       

      Winnie Aakjær deltog ikke i dette punkt.



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 136:

      Økonomiudvalget anbefaler, fagudvalgenes indstilling om at godkende høringsgrundlaget samt godkende iværksættelse af de 2 nævnte tiltag godkendt.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

    • Beslutning

      Økonomiudvalgets indstlling godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

    • Bilag

      Bilag Sundhedspolitik A5: Sundhedspolitik A5

    • Luk
  • 131

    Årsberetning for Handicaprådet 2018

    • Beslutningstema

      Handicaprådets årsberetning for 2018 fremsendes til orientering.

    • Sagsfremstilling

      Handicaprådet har fremsendt vedhæftede årsberetning for rådets virke i 2018, udarbejdet på baggrund af afholdte møder og andre aktiviteter i 2018.

       

      Rådet har eksempelvis modtaget høringsmateriale vedrørende følgende emner i 2018:

       

      • Ny organisering og visitationspraksis på det specialpædagogiske område.
      • Jammerbugt kommunes kvalitetsstandarder 2018.
      • Forslag til ny digitaliseringsstrategi for skole- og dagtilbudsområdet i Jammerbugt Kommune.
      • Jammerbugt Kommunes budget for 2019.
      • Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - §95.
      • Tillæg til kvalitetsstandard vedrørende §100 (merudgifter). Præcisering af serviceniveauet for hyppigst forekommende udgifter.
      • NT's køreplaner.
      • Revidering af ”Værdighedspolitikken”.
      • Sundhedsaftalen 2019 i Nordjylland.
      • Nordjysk Socialaftale.
      • Endvidere har Socialministeriets Danmarkskort over omgørelsesprocenten i klagesager på det sociale område været sendt til kommentering i Handicaprådet.

    • Indstilling

      Børne- og Familiedirektøren indstiller,

      at Børne- & Familieudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at tage Handicaprådets årsberetning til efterretning.

       

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller,

      at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at tage Handicaprådets årsberetning til efterretning.



      Børne- og Familieudvalget, 3. juni 2019, pkt. 69:

      Børne- og Familieudvalget besluttede at anbefale Kommunalbestyrelsen at tage Handicaprådets årsberetning til efterretning.



      Social- og Sundhedsudvalget, 4. juni 2019, pkt. 78:

      Indstillingen godkendt

    • Beslutning

      Indstilling fra Børne- og Familieudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

    • Bilag

      Bilag Handicaprådets årsberetning for 2018: Handicaprådets årsberetning for 2018

    • Luk
  • 132

    Fritvalgsordning fra 1. august 2019

    • Beslutningstema

      Godkendelse af ny fritvalgsordning, samt fastsættelse af pris og kvalitetskrav for fritvalgsbeviset.

    • Sagsfremstilling

      Det blev den 2. maj 2019 ved formandsbeslutning, jf. lov om kommunernes styrelse § 31, truffet beslutning om at annullere udbud af frit valg af leverandør for borgere i eget hjem, som er visiteret til personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83.

       

      Beslutningen medfører, at det ikke er muligt at tilvejebringe en fritvalgsordning med en eller flere fritvalgsleverandører efter udbud, som der indtil nu har været praksis for i Jammerbugt Kommune.

       

      Kommunalbestyrelsen skal efter reglerne i servicelovens § 91 tilvejebringe grundlaget for et frit valg af leverandør for de borgere, der er visiteret til praktisk og personlig hjælp og pleje i eget hjem. Det frie valg kan efter lovgivningen tilvejebringes ved indgåelse af kontrakt med en eller flere fritvalgsleverandører efter et udbud, og/ eller ved udstedelse af fritvalgsbeviser til borgerne.

       

      Kommunalbestyrelsen kan til 1. august 2019 ikke tilvejebringe et frit valg gennem fritvalgsleverandører efter et udbud, og derfor kan Kommunalbestyrelsen alene tilvejebringe et frit valg gennem indførelse af fritvalgsbeviser.

       

      Fritvalgsbeviser

      Fritvalgsbeviset har karakter af en købsret til den hjælp, som der er truffet afgørelse om efter servicelovens § 83. Borgerne, der tilbydes fritvalgsbeviset, får ret til selv at udvælge og antage en cvr-registreret virksomhed til at udføre den visiterede hjælp, der er truffet afgørelse om efter servicelovens § 83. Kommunalbestyrelsen afregner med den leverandør, som borgeren har valgt, og til den pris der svarer til fritvalgsbevisets værdi. Fritvalgsbeviset beskriver ydelsen, bevisets værdi, samt de af Kommunalbestyrelsen stillede kvalitetskrav til opgavens udførelse.

       

      Fritvalgsbevisets værdi skal fastsættes på en måde, hvor den cvr-registrerede virksomhed, som borgeren vælger, kan udføre den visiterede hjælp med samme kvalitet, som hvis det var den kommunale leverandør, der udførte hjælpen. Fritvalgsbevisets værdi skal som hovedregel svare til kommunens omkostninger ved produktion og levering af tilsvarende ydelser. Beregningen af fritvalgsbevisets værdi skal dermed ske ud fra en kalkulation af den kommunale leverandørs eller den private leverandørs gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved produktion og levering af tilsvarende ydelser.

       

      Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage hjælpen efter servicelovens § 83 via fritvalgsbeviset, hvis det vurderes, at den pågældende ikke vil være i stand til at håndtere fritvalgsbeviset. Det kan eksempelvis være tilfældet i forhold til borgere med demens, udtalt svækkelse o.a. I sådanne tilfælde modtager borgeren en skriftlig begrundet afgørelse herom.

       

      Tilsyn og opfølgning

      Det følger af den kommunale styrelseslov, at det grundlæggende ansvar for varetagelse af de kommunale opgaver påhviler den valgte kommunalbestyrelse.

       

      I lov om retssikkerhed og administration af det sociale område (retssikkerhedsloven) § 15 fastslås, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, hvordan kommunen planlægger og udfører sin virksomhed på det sociale område.

       

      Efter retssikkerhedslovens § 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på.

       

      Pligten til at føre tilsyn gælder også for hjælp, som udføres af andre end ansatte i kommunen, herunder private leverandører mv. Kommunalbestyrelsen har altid ansvaret for, hvordan opgaverne løses uanset hvem, der konkret udfører opgaven.

       

      Kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om i forhold til den enkelte person i henhold til servicelovens § 83 samt kommunalbestyrelsens pligt til løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål, er reguleret i servicelovens § 148.

       

      Kommunalbestyrelsen skal således fortsat opfylde forpligtelserne i servicelovens §§ 148 og 151 og retssikkerhedslovens §§ 15 og 16 om at føre tilsyn med hjælpens udførelse, og følge op på, om borgerne får den hjælp, der er truffet afgørelse om efter servicelovens § 83, og om hjælpen opfylder borgernes aktuelle behov, uanset om det er den kommunale leverandør, der udfører hjælpen eller om kommunalbestyrelsen har overladt opgaven til en privat leverandør, eller om borgerne får hjælpen udført via fritvalgsbeviset.

       

      Om vejledning af borgerne

      kommunalbestyrelsen skal informere borgerne, når muligheden for at anmode om et fritvalgsbevis er til stede, dvs. når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at tilbyde fritvalgsbevis efter § 91, stk. 2, nr. 2. Det kan eksempelvis ske på kommunens hjemmeside.

       

      Kommunalbestyrelsen skal imidlertid sikre, at informationen tilpasses den enkelte borgers forudsætninger. Det kan derfor være nødvendigt at anvende forskellige oplysningsmedier f.eks. oplysning både via hjemmeside, mundtligt og ved udlevering af en folder.

       

      Kommunalbestyrelsen er desuden forpligtiget til at vejlede de borgere, der modtager et fritvalgsbevis om, at de skal sørge for, at aftalegrundlaget med den leverandør, som borgerne måtte vælge at antage, afspejler den afgørelse, som kommunalbestyrelsen har truffet om hjælpen, og den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi. Formålet er, at den kontraktlige aftale med leverandøren er tilstrækkelig til at sikre, at den hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, kan opfyldes inden for det aftalte.

       

      Kvalitetskravene til opgavens udførelse fastsættes af Kommunalbestyrelsen og indgår som en del af fritvalgsbeviset og udgør derved en del af den kontraktlige aftale mellem borgerne og de valgte leverandører efter fritvalgsbevisordningen.

       

      Kvalitetskravene er beskrevet nedenfor.

       

      Fritvalgsbevisets værdi

      Det er kommunalbestyrelsen, som fastsætter fritvalgsbevisets værdi. I det der fra 1. august 2019 ikke er private leverandører i Jammerbugt Kommune, da fastsættes fritvalgsbeviset ud fra en kalkulation af den kommunale leverandørs gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved produktion og levering af tilsvarende ydelser.

       

      Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelsen af fritvalgsbevisets værdi tage højde for de udgifter, der følger med administrationen. Udgifter til skat, lovpligtige forsikringer, feriepenge, ATP, ferie med videre, som kommunen har ansvaret for at betale, vil indgå i fritvalgsbevisets værdi

       

      Fritvalgsbevisets værdi er beregnet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 344 af 26. marts 2013 om frit valg af leverandør og fritvalgsbevis efter serovcelovens § 91 mv.

       

      Kvalitetskrav

      Kommunalbestyrelsen har pligt til at stille kvalitetskrav til den leverandør, som borgerne måtte vælge via fritvalgsbeviset.

       

      Kommunalbestyrelsen kan ved hjælp af kvalitetskravene blandt andet skabe sikkerhed for, at alle leverandører af hjælp efter servicelovens § 83 lever op til de målsætninger, som kommunalbestyrelsen har sat for eksempelvis arbejdsmiljø, uddannelse, personalepolitik mv. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse stille krav om, at leverandørerne kan dokumentere, at modtagerne har fået den hjælp, der er truffet afgørelse om, og at de aftaler, der er indgået med modtagerne om udmøntning af afgørelsen om den visiterede hjælp efter servicelovens § 83, overholdes.

       

      Kvalitetskravene skal endvidere medvirke til at skabe gennemsigtighed om kommunalbestyrelsens prioriteringer, og dermed medvirke til at give hjemmehjælpsmodtagere og andre borgere et klart billede af, hvad de kan forvente af den personlige og praktiske hjælp i kommunen, uanset hvilken leverandør modtageren vælger.

       

      Kvalitetskravene skal have fokus på, at formålet med kvalitetskravene er at sikre en professionel, kvalificeret og værdig behandling af hjemmehjælpsmodtagerne.

       

      Kvalitetskravene skal afspejle det serviceniveau og de målsætninger for indhold, kvalitet, værdigrundlag m.v. samt øvrige retningslinjer for, hvordan hjælpen skal udføres, som kommunalbestyrelsen har besluttet, og som fremgår af den enkelte kommunes kvalitetsstandard.

       

      Kvalitetskrav ved brug af fritvalgsbeviset

      Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at stille kvalitetskrav til de leverandører, som borgerne måtte vælge via fritvalgsbeviset.

       

      Kvalitetskravene skal afspejle kommunens kvalitetsstandarder for indholdet og levering af hjælpen. Kommunalbestyrelsen skal stille de samme kvalitetskrav til alle leverandørerne, herunder også den kommunale leverandør, Det skal sikre ensartede kvalitetskrav i forhold til udførelsen af hjælpen til borgerne, og at der ikke sker forskelsbehandling af leverandørerne. Kvalitetskravene skal være saglige og konkrete og må ikke være konkurrenceforvridende.

       

      Kvalitetskravene skal udgøre en del af den kontraktlige aftale mellem borgerne og de valgte leverandører efter fritvalgsbevisordningen. Det skal medvirke til, at den kontraktlige aftale med leverandøren er tilstrækkelig til at sikre, at den hjælp som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, kan opfyldes inden for det aftalte.

       

      Kvalitetskrav for personlig og praktisk hjælp

      Kommunalbestyrelsen kan ved hjælp af kvalitetskravene blandt andet skabe sikkerhed for, at alle leverandører af personlig og praktisk hjælp lever op til de målsætninger, kommunalbestyrelsen

      har sat for forhold som arbejdsmiljø, personalepolitik, uddannelse mv.

       

      Personalets arbejdsmiljø kan give behov for særlige arbejdsredskaber. Sikring af arbejdsmiljøet er et ansvar, som den enkelte arbejdsgiver har i forhold til sit personale.

       

      Kommunalbestyrelsen kan stille som krav til en leverandør, at leverandøren lever op til de lovgivningsmæssigt fastsatte arbejdsmiljøkrav mv. Dette indebærer blandt andet, at kommunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte leverandør skal tilvejebringe de arbejdsredskaber (eksempelvis plejesenge, lifte og lignende), der er nødvendige for at sikre arbejdsmiljøet i modtagerens hjem.

       

      Ved udarbejdelsen af kvalitetskravene bør kommunalbestyrelsen endvidere sikre, at leverandørerne gøres bekendt med de særlige forvaltningsretlige hensyn, der skal tages i forbindelse med levering af sociale ydelser som personlig og praktisk hjælp.

       

      Kommunalbestyrelsen skal stille krav til leverandørerne om overholdelse af reglerne om bl.a. tavshedspligt jf. retssikkerhedslovens § 43, stk. 1 og 2.

       

      Kommunalbestyrelsen kan stille kvalitetskrav, der fremmer formålet i lov om aktiv social politik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om at bevare og udbygge arbejdspladsens rummelighed - initiativer, der medvirker til forebyggelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

       

      Ophør af fritvalgsbevisordningen

      Borgere, der har et fritvalgsbevis, varsles tre måneder forud for ordningens ophør, medmindre kommunalbestyrelsen vurderer, at ordningen ikke håndteres forsvarligt , jf. bekendtgørelse om fritvalg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbeviser mv. § 7.

       

      Fritvalgsbevis i Jammerbugt Kommune

      Forvaltningen har med udgangspunkt i lovgivningen og de i Jammerbugt Kommune vedtagne politikker, herunder kvalitetsstandarder udarbejdet vedhæftede forslag til udformningen af fritvalgsbevis i Jammerbugt Kommune. 

       

    • Lovgrundlag

      Lov om social service § 91

      Bekendtgørelse om frit valg

    • Økonomi

      Økonomien vedr. levering af ydelser i fritvalgsbevisordningen afspejler den kommunale udgift til løsning af lignende opgaver.

       

      Udbredelsen og anvendelsen af fritvalgsbeviset vil få betydning for de administrative omkostninger i forvaltningen til kontrol, administration, tilsyn, opfølgning og vejledning, som følger med anvendelsen af fritvalgsbeviset.

    • Indstilling

      Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesdirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Kommunalbestyrelsen at godkende:

      • at der indføres fritvalgsbeviser pr. 1. august 2018
      • at pris og kvalitetskrav for fritvalgsbeviset fastsættes som foreslået



      Social- og Sundhedsudvalget, 4. juni 2019, pkt. 72:

      Indstillingen anbefales godkendt



      Økonomiudvalget, 12. juni 2019, pkt. 134:

      Økonomiudvalget anbefaler Social- og Sundhedsudvalgets indstilling godkendt.

       

      Afbud:

      Bøje Holmsgaard Lundtoft  

      Jens Christian Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

    • Bilag

      Bilag Fritvalgsbevis (udkast): Fritvalgsbevis (udkast)

    • Luk
  • 133

    Tilsynsrapporter for plejecentre og hjemmepleje 2018

    • Beslutningstema

      Rapportering vedrørende lovpligtige uanmeldte tilsyn hos plejecentre og leverandører af hjemmepleje i Jammerbugt Kommune.

    • Sagsfremstilling

      I henhold til Servicelovens § 151 har Kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen for tilbud efter § 83 og § 83a.

       

      Der skal jf. tilsynspolitikken på fritvalgsområdet aflægges ét årligt uanmeldt tilsynsbesøg hos fritvalgsleverandørerne. Jammerbugt Kommune har 6 kommunale hjemmeplejegrupper, 3 kommunale plejecentre, 4 privat ejede plejecentre, 1 friplejehjem samt den private hjemmeplejeleverandør ServiceNord, der udfører opgaver indenfor bl.a. servicelovens § 83.

       

      Formålet med tilsynene er at sikre, at alle leverandører (kommunale som private) leverer hjælp i overensstemmelse med de ydelser, som borgeren er visiteret til og dermed har krav på, samt at den leverede hjælp er jf. kvalitetsstandarderne for Jammerbugt Kommune.

       

      Formålet med tilsyn er endvidere at følge op på, hvordan den enkelte leverandør efterlever leverandørkravene, og hvorledes samspillet er mellem leverandørerne og myndighed.

       

      Tilsynene blev i 2018 udført af ekstern konsulent Aase Møller, som har afholdt 21 samtaler i hjemmeplejen og 50 samtaler på plejecentrene.

       

      Hovedkonklusioner og tværgående resultater efter de gennemførte tilsynsbesøg er følgende:

       

      Plejecentre

      Overordnet set får beboerne opfyldt deres behov i alle aspekter, herunder de der knytter sig til pleje og omsorg, måltidet, og til indretningen af deres hjem. Det samme kan siges om deres behov for såvel individuelle som generelle aktiviteter. Der er en nærværende kontakt fra medarbejderne til beboerne og deres pårørende. Beboerne oplever at blive behandlet med respekt, og de pårørende har indtryk af, at beboerne er trygge og trives på plejecentrene.

       

      Der udføres generelt ledelse på professionel vis og med afsæt i overordnede og beskrevne værdier.

       

      Tilsynet fandt følgende punkter, som plejecentrene med fordel kan arbejde videre med:

      • Valg af metoder og implementering af de valgte metoder i daglig praksis. Mere specifikt at vælge en bestemt metodisk referenceramme i samspillet med beboerne.
      • At der foreligger tilstrækkelig kvalificeret dokumentation
      • Udarbejdelse af ledelsesstrategier og uddannelsesstrategier
      • Procesplaner for at gøre retning, indhold og tidsperspektiv tydelige for alle involverede parter

       

      Hjemmepleje

      Samlet set modtager borgerne den hjælp, som de er stillet i udsigt af leverandøren, og som også svarer til den hjælp, de mener at have behov for. Borgerne er generelt tilfredse med den hjælp, de får, og de oplever at blive behandlet med respekt.

       

      Tilsynet fandt, at kommunen med fordel kan forbedre kommunikationen med borgerne. Det drejer sig særligt om afgørelsesbrevene, som ingen af borgerne kan referere til, kvalitetsstandarderne, som de generelt ikke har hørt om og muligheden for fleksibel hjemmehjælp, som de ikke kender til.

       

      Overordnet set er der overensstemmelse mellem de visiterede ydelser, kørelisterne og den praksis, som leverandøren har beskrevet i døgnrytmeplanerne.

      Leverandørerne er drevet af faglighed og af ledere, der går foran samt medarbejdere, der arbejder ansvarsbevidst.

       

      På det strategiske niveau kan der arbejdes med fokus på det aktiverende, ledelsesudvikling og kompetenceudvikling i bred forstand også set i relation til udviklingen i borgerbehovene. Derudover kan man overveje en strategi for implementering af kvalitetsstandarden og den borgerrettede information om ydelser og serviceniveau.

       

      Ledelsen i Sundhed & Senior har fået overdraget fundene fra tilsynsrapporterne, og der arbejdes med at implementere forbedringer på opmærksomhedspunkterne.  

    • Lovgrundlag

      Jævnfør Servicelovens § 151 har kommunen pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 83, 83a og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 139.

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Social og Sundhedsudvalget tager orientering om tilsyn på plejecentre og i hjemmeplejen 2018 til efterretning

       



      Social- og Sundhedsudvalget, 4. juni 2019, pkt. 74:

      Indstillingen godkendt

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

    • Bilag

      Bilag Tilsynsrapporter plejecentre og hjemmepleje 2018: Tilsynsrapporter plejecentre og hjemmepleje 2018

      Bilag Tværgående rapportering plejecentre 2018: Tværgående rapportering plejecentre 2018

      Bilag Tværgående rapportering hjemmepleje 2018: Tværgående rapportering hjemmepleje 2018

    • Luk
  • 134

    Stop af egenbetaling på kommunale akutpladser

    • Beslutningstema

      Godkendelse af, at der foretages en individuel vurdering af tilbagebetaling af opkrævet egenbetaling på akutpladser, da regeringen og Dansk Folkeparti med aftalen om finansloven for 2019 er enige om, at borgere ikke kan opkræves egenbetaling for kost, linned tøjvask o. lign. ved ophold på en kommunal akutplads.

    • Sagsfremstilling

      Begrebet ”Akutfunktion” inden for hjemmesygeplejen har eksisteret i mere end 15 år.

       

      For at ensrette kommunernes akutfunktioner/pladser udgav Sundhedsstyrelsen i 2014 anbefalinger til, hvilke opgaver en akutfunktion skulle kunne varetage. I 2017 præciserede Sundhedsstyrelsen yderligere akutfunktionen gennem Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen med ikrafttrædelse 1. januar 2018. Det blev tydeliggjort, at akutfunktionen skal varetage indsatser over for borgere, der ikke har behov for en sygehusindlæggelse, men som har særlige observations-, pleje- eller behandlingsbehov, som ikke kan varetages af den øvrige kommunale hjemmesygepleje.

       

      Det er jf. kvalitetsstandarderne fortsat op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan kommunen vil organisere akutfunktionen. Der foreligger således intet krav om, at kommunen stiller akutpladser til rådighed.

       

      For hovedparten af kommunerne gælder det, at betegnelsen ”Akutplads” ikke lever op til kriterierne for en sådan ifølge Kvalitetsstandarderne. For at kunne anvende betegnelsen ”Akutplads” jf. kvalitetsstanderne, skal personalet være i besiddelse af særlige kompetencer inden for den akutte sygepleje, og borgeren skal have behov for særlige sygeplejefaglige indsatser og tættere overvågning, end det er muligt at yde i eget hjem eller på en midlertidig plads. Kommunernes akutpladser fungerer således i dag ofte som en midlertidig plads eller en ”Straks-plads”, som borgeren kan visiteres til, hvis der af forskellige årsager opstår en uventet tilspidset situation i hjemmet.

       

      Hos en borger, der visiteres til en akutplads, er lovgrundlaget for henvisningen sundhedslovens § 138. Det betyder, at det er et behov for særlig observation, pleje og behandling, som ikke kan varetages i eget hjem, der danner baggrund for henvisningen. Når borgeren visiteres på denne baggrund, kan der ikke opkræves egenbetaling for kost, linned tøjvask o. lign.

       

      Hos en borger, der visiteres til en midlertidig plads, er lovgrundlaget for henvisningen servicelovens § 84, og der kan opkræves egenbetaling. Dette gør sig også gældende, selv om borgeren modtager indsatser fra den udekørende akutfunktion, da det svarer til, at denne sygepleje kunne ydes i eget hjem.

       

      En kommunal akutplads efter sundhedslovens § 138 må derfor ikke forveksles med en midlertidig plads efter servicelovens § 84. Det er til enhver tid borgerens aktuelle behov for hjælp, der afgør, hvilket ophold borgeren skal tilbydes. Borgeren kan derfor opleve, at en plads skifter karakter fra akutplads til midlertidig plads undervejs i forløbet.

       

      Sundheds- og Ældreministeriet anbefaler, at kommunerne vurderer, om man i konkrete tilfælde har henvist borgere til kommunale akutpladser og i den forbindelse har opkrævet egenbetaling efter reglerne i serviceloven til trods for, at årsagen til opholdet var borgerens behov for særlige sygeplejefaglige indsatser jf. sundhedslovens § 138.

       

      I Jammerbugt Kommune består akutfunktionen af en udekørende funktion, hvor sygeplejersker med akutuddannelsen varetager særlige sygeplejefaglige indsatser hos borgeren i eget hjem eller på en midlertidig plads. Akutfunktionen i hjemmesygeplejen har fungeret siden 2014. Der blev dengang oprettet to pladser på Pandrup Plejecenter, som benævnes ”Akutpladser”. Akutpladserne i Jammerbugt Kommune er dynamiske i den forstand, at de periodevis har været anvendt som midlertidige pladser, hvor lovgrundlaget for visiteringen har været serviceloven. Akutpladserne har også været anvendt til akut opståede psyko-sociale tilstande fx demente borgere, hvor situationen er tilspidset. Det betyder, at pladserne ofte har været anvendt som ”Straks-pladser” fremfor ”Akutpladser”.

       

      Jammerbugt Kommune blev allerede i foråret 2018 opmærksom på, at kommunens akutpladser måske ikke levede op til Kvalitetsstandarderne, og der blev afsendt en forespørgsel til Sundhedsstyrelsen, om de pladser, der i Jammerbugt Kommune benævnes ”Akutpladser”, lever op til kriterierne. Dette blev aldrig afklaret.

       

      Med den nye bekendtgørelse og vejledning er det klart, at ”Akutpladserne” i Jammerbugt Kommune i deres nuværende form, ikke lever op til kriterierne i Kvalitetstandarderne, som trådte i kraft pr. 1. januar 2018. Det betyder, at der, på anbefaling af Sundheds- og Ældreministeriet, er behov for at lave en konkret vurdering af hvert enkelt ophold på akutpladserne fra 1. januar 2018 og frem til at bekendtgørelsen trådte i kraft den 28. februar 2019. Det skal afgøres på hvilket lovgrundlag, borgerne har været visiteret til opholdet med henblik på at afklare, om der har været hjemmel til at opkræve egenbetaling. Det vurderes, at der vil være tale om få borgere, der har været på et akutophold jf. kriterierne i kvalitetsstandarderne.

       

      I Jammerbugt Kommune er borgere, der har haft ophold på de pladser, der benævnes ”Akutpladser”, blevet opkrævet en egenbetaling på knap kr. 130/døgn til og med udgangen af oktober 2018, hvor det blev besluttet at stoppe for egenbetalingen indtil, omstændighederne omkring opholdene på akutpladserne var afklaret.

       

      Vurdering af det fremadrettede behov for akutpladser, der lever op til kvalitetsstandarderne på området, bør indgå i den kommende plejeboligplan. 

       

    • Lovgrundlag

      1. Bekendtgørelse om hjemmesygepleje. BEK nr. 1601 af 21. december 2007:
      https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=114395

      Resumé:
      Kommunerne skal yde vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer, som opholder sig i kommunen. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan man vil organisere tilbuddet til de borgere, der har behov for sygeplejefaglige indsatser.

       

      2. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen – krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser:
      https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/~/media/F69BEB14789842818FA1096DE20C19D9.ashx

      Resumé:
      Siden 2014 har Sundhedsstyrelsen udarbejdet anbefalinger til kommunale akutfunktioner. Disse anbefalinger er fra Sundhedsstyrelsens side suppleret med Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i 2017, hvor krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser i hjemmesygeplejen er nærmere beskrevet.

       

      3. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om hjemmesygepleje. BEK nr. 165 af 26. februar 2019:
      https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=207450

      Resumé:
      Heri præciseres, at når en borger tilbydes et ophold ved en kommunal akutfunktion, der er organiseret som en kommunal akutplads, indgår kost, linned, tøjvask o. lign. i det vederlagsfrie tilbud om hjemmesygepleje.

       

      4. Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner (herunder ved kommunale akutpladser). VEJ nr. 9235 af 21. marts 2019:
      https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208308

      Resumé:
      Det præciseres, at akutpladser anvendes til borgere, der visiteres efter sundhedslovens § 138. Da det til enhver tid er borgerens aktuelle behov for hjælp, der afgør, hvilket ophold borgeren skal tilbydes, kan den enkelte borger opleve, at akutpladsen skifter karakter undervejs i forløbet, fordi borgeren går fra primært at have behov for særlige sygeplejefaglige indsatser til primært at have behov for hjælp efter serviceloven § 84, som svarer til et ophold på en midlertidig plads.

       

    • Økonomi

      Omfanget af tilbagebetaling af opkrævet egenbetaling for ophold på akutpladser i Jammerbugt Kommune:

      I perioden 1. januar 2018 til 28. februar 2019, har der i alt været belægning på akutpladserne i 335 døgn. Den hidtidige praksis for opkrævning blev indstillet pr. 31. oktober 2018, hvorfor det udelukkende er ophold fra den 1. januar til og med den 31. oktober 2018 - det vil sige 213 døgn fordelt på 46 borgere -, hvor der kan blive tale om tilbagebetaling. Den egenbetaling, der fejlagtigt kan være opkrævet udgør ca. kr. 130 pr. døgn. Tilbagebetalingen vil derfor totalset maximalt kunne beløbe sig til kr. 27.690 (Kr. 130 x 213 døgn). Jf. kvalitetsstandarderne vurderes det, at kun et mindre antal af disse ophold har ligget inden for kriterierne for et ophold på en akutplads, hvor der ikke er egenbetaling.

       

    • Indstilling

      Social-, Sundheds- & Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget:

      • godkender at der foretages en individuel vurdering af opkrævet egenbetaling for ophold ved kommunens akutpladser for perioden 1. januar 2018 til 31. oktober 2018. Borgere, der har opholdt sig på en akutplads, hvor lovgrundlaget for visiteringen har været sundhedslovens § 138, skal modtage tilbagebetaling af eventuel opkrævet egenbetaling
      • godkender at vurdering af behovet for akutpladser bliver en del af den kommende plejeboligplan
      • godkender at akutpladserne fungerer som ”straks-pladser” (efter servicelovens § 84), indtil den kommende plejeboligplan er vedtaget



      Social- og Sundhedsudvalget, 7. maj 2019, pkt. 56:

      Indstillingen godkendt

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

    • Luk
  • 135

    Redegørelse over magtanvendelser i 2018.

    • Beslutningstema

      Godkendelse af redegørelsen over magtanvendelser i 2018

    • Sagsfremstilling

      I henhold til Serviceloven skal der årligt udarbejdes en samlet redegørelse over de magtanvendelser, der er foretaget.

       

      Redegørelsen skal forelægges Social- og Sundhedsudvalget samt Kommunalbestyrelsen.

       

      Jammerbugt Kommune skal behandle alle indberetninger og ansøgninger, der er omfattet af Servicelovens §§124-129, som omhandler egne borgere som enten har ophold i Jammerbugt Kommune, eller er visiteret til et tilbud i en anden kommune.

       

      For borgere fra andre kommuner, som har ophold i et tilbud beliggende i Jammerbugt Kommune, gælder det at det er borgers handlekommune, der skal behandle indberetninger og ansøgninger. Der skal sendes en kopi af disse til Jammerbugt Kommune, som skal registrere dem, således de kan indgå i den samlede redegørelse.

       

      For de tilbud der er underlagt tilsyn af Socialtilsyn Nord gælder det desuden, at der skal indsendes en kopi af indberetninger og ansøgninger til Socialtilsyn Nord.

       

      Jammerbugt Kommune har pligt til at påse, at foranstaltningerne ikke udstrækkes længere end påkrævet, og at der anvendes mindst indgribende foranstaltning.

       

      Jammerbugt Kommune er i en løbende dialog med tilbuddene og giver undervisning i lovgivningen om magtanvendelses til de kommunale tilbud, for at sikre, at de er bekendt med gældende lovgivning på området.

       

      Magtanvendelser i 2018

      I 2018 var der 84 ansøgninger/indberetninger. Hvilket er er et fald på én indberetning i forhold til 2017.

       

      Ansøgninger om tilladelse til anvendelse af magt:

      Der er givet 2 tilladelser til at anvende alarmsystem efter §125, stk.2. De er givet fordi det blev vurderet, at der var risiko for at borgerne forlod deres bolig og udsatte sig selv for væsentlig personskade.

       

      • Der er givet 29 tilladelser til at anvendelse af særlige døråbnere på de skærmede afsnit på plejecentrene jf. SEL §125, stk.3. Heraf er de 17 forlængelse af tidligere tilladelser, dette skyldes at alle tilladelser løbende skal revurderes og fornys hver 8. måned, for at sikre at betingelserne for foranstaltningen forsat er til stede. De særlige døråbnere som anvendes, er godkendt af Jammerbugt Kommune, som egnede til formålet. 

       

      • Der er givet 16 tilladelser til at anvende magt i form af fastholdelse i hygiejnesituationer jf. SEL §126a. Heraf er de otte forlængelser, idet det er muligt at ansøge om en forlængelse med yderligere tre måneder for at finde løsningerne, der ikke kræver magtanvendelse. Der skal findes en løsning inden udløb af perioden, og der kan ikke ske en yderligere forlængelse, medmindre der er sket en forværring af borgers helbredstilstand. Tilladelser bliver givet for at sikre, at omsorgspligten efter §83 er opfyldt. Tilbuddene skal løbende indsende en oversigt på hvornår tilladelserne bliver anvendt og tilsynsførende vurderer om de er tilladte og ligger inden for de betingelser, der er angivet i den enkelte tilladelse.

       

      • Der er givet fire tilladelser til anvendelse af beskyttelsesmidler Jf. §128. I form af bløde stofseler i kørestol for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at borger udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade. Tilladelsen er tidsbegrænset til 18 måneder.

       

      Vurdering af magtindberetninger i 2018:

      Der var i 2018 33 magtindberetninger efter §126, hvor af de 20 blev behandlet af Jammerbugt Kommune, 15 kom fra egne tilbud, de øvrige fem kom fra andre tilbud. 

       

      Ud af de 33 indberetninger om magtanvendelse efter §126, blev fire af dem vurderet som ikke-tilladte magtanvendelser - to af dem grundet at personalet anvendte magt i form af fastholdelse i en hygiejnesituation uden tilladelse. Der blev efterfølgende givet tilladelser til fastholdelse i hygiejne situationer for de pågældende borgere, idet det blev vurderet, at der i en periode var behov for en tilladelse til fastholdelse i hygiejnesituationer, for at opfylde omsorgspligten over for de pågældende borgere.

       

      De to andre magtindberetninger omhandler en borger, hvor personalet efter Jammerbugt Kommunes vurdering anvendte ulovlig fiksering af borgeren, og personalet skulle have tilkaldt vagtlæge for at sikre borgeren. Der var tydelig sammenhæng mellem de to episoder. Leder af tilbuddet indskærpede efterfølgende over for personalet, at lovgivning og regler skal overholdes så der fremadrettet ikke vil ske lignede episoder. Denne forklaring godtages af tilsynet. 

       

      Den resterende del på 13 magtindberetninger blev behandlet af borgers handlekommune.

       

      Tilladelserne/vurderingerne sendes til borger, eventuel værge, tilbuddet samt borgers sagsbehandler, som har ansvaret for at borgers handleplan efter SEL § 141 tilpasses de aktuelle forhold. I de tilfælde, hvor det er tilladt, inddrages de nærmeste pårørende i afgørelserne/tilladelserne for at sikre et godt samarbejde imellem Jammerbugt Kommune, tilbuddet og de pårørende. 

       

      Der gives altid en klagevejledning til afgørelserne.

       

      Der er i 2018 ikke modtaget klager over afgørelserne. 

    • Lovgrundlag

      Lov om Social Service §§124-128.

       

      Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper, bekendtgørelse nr. 1231 af 13/11/2017.

    • Økonomi

      Opgaven løses indenfor de nuværende fastsatte rammer og tildelte ressourcer.

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler redegørelsen godkendt i Kommunalbestyrelsen



      Social- og Sundhedsudvalget, 4. juni 2019, pkt. 75:

      Indstillingen godkendt

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

    • Luk
  • 136

    Køb af faldefærdigt hus til nedrivning

    • Beslutning

      Kommunalbestyrelsen godkendte

      at overtage ejendommen til snarest mulig screening og nedrivning, hvorefter ejendommen udbydes til salg.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

    • Luk
  • 137

    Udbud: Madservice til visiterede borgere i eget hjem

    • Beslutning

      Godkendelse af udbudsmateriale til genudbud af madservice til visiterede borgere i eget hjem.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

    • Luk
  • 138

    Udbud: Fritvalg af personlig pleje og praktisk hjælp

    • Beslutning

      Godkendelse af model for etablering af frit valg.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

    • Luk
  • 139

    Udbud: Godkendelse af leverandør - Døgnkost til plejecentrene

    • Beslutning

      Godkendelse af leverandør af døgnkost til kommunes plejecentre.

       

      Afbud:

      Susanne Møller Jensen

       

    • Luk

Abonnement

Modtag en mail hver gang, der er ny dagsorden/referat fra kommunens udvalg.

Opret et abonnement HER