Dagsordener og referater udvalg samt råd, nævn og samråd

Her kan du finde alle dagsordener og referater

 

 

Udvalg: Kommunalbestyrelsen

Mødedato: 20-12-2018 15:00:00

Hent PDF-version

  • 167

    Budgetopfølgning 2 pr. 31. oktober

    • Beslutningstema

      Drøftelse af budgetopfølgning 2- 2018 pr. 31. oktober samt stillingtagen til konsekvenserne heraf - herunder stillingtagen til tillægsbevillinger for at skabe overensstemmelse mellem budgettet og det forventede regnskab.

    • Sagsfremstilling

      Administrationen her gennemført budgetopfølgning 2. pr. 31. oktober 2018.

       

      Budgetopfølgningen har til formål at gennemgå budgetforudsætningerne i indeværende år.

      Budgetopfølgningen er foretaget med udgangspunkt i perioden frem til 31. oktober samt et estimat for den resterende del af året, og er gennemført på alle driftsbudgettets aktivitetsområder, ligesom budgetforudsætningerne er gennemgået vedrørende indtægter og anlæg.

      I denne budgetopfølgning er overførslerne fra 2017 indeholdt i det korrigerede budget for 2018.

      Som det fremgår af kommunens økonomistyringsprincipper, har det enkelte udvalg i forlængelse af budgetopfølgningen til opgave at beslutte kompenserende besparelser inden for det enkelte politikområde, såfremt budgetopfølgningen viser merudgifter.

      Såfremt dette ikke er muligt, skal det enkelte fagudvalg drøfte muligheden for at finansiere en eventuel afvigelse inden for udvalgets samlede områder. En sådan løsning kræver efterfølgende behandling i Økonomiudvalget samt i Kommunalbestyrelsen. Såfremt udvalget ikke kan finde de nødvendige kompenserende tiltag inden for eget udvalgsområde, har Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til opgave at anvise tiltag hertil.

      Såfremt øvrige finansieringsmuligheder er udtømte, kan udvalget indstille tillægsbevillinger til Kommunalbestyrelsen.

       

      Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2018

      Budgetopfølgningen pr. 31. oktober viser et forventet overskud på den skattefinansieret drift på 39,7 mio. kr. Hvis der ses bort fra den ekstraordinære store midtvejsregulering af de budgetgaranterede områder mv. ville overskuddet være på 64,1 mio. kr.

      Forbruget på skattefinansieret anlæg forventes at blive 74,2 mio. kr. Dette skyldes, at der er overført investeringer fra 2017 i form af ikke-afsluttede projekter.  
      På brugerfinansieret anlæg forventes et forbrug på 18,0 mio. kr. (lånefinansieret) således, at det samlede anlægsforbrug forventes at blive 92,2 mio. kr.

      Inklusive lånoptag og finansforskydninger forventes et forbrug af likvide aktiver på 59,6 mio. kr.   

      Dette skal ses i sammenhæng med, at der foretages store investeringer i år og at mange af disse investeringer er ikke-afsluttede projekter fra 2017, hvor der blev lagt 49 mio. kr. i kassen. Der er således tale om forskydninger i investeringerne mellem disse to år.

      I forhold til den første budgetopfølgning er der tale om en væsentlig forbedring, idet driftsresultatet er øget og anlægsforbruget er reduceret. Den samlede ændring i de likvide aktiver er dermed ca. 57,8 mio. kr. mindre end forventet ved første budgetopfølgning.

       

      Oprindeligt budget og korrigeret budget

      Siden vedtagelsen af det oprindelige budget for 2018 er der givet tillægsbevillinger og genbevillinger på både indtægter, drift, anlæg og finansiering. Forskellen mellem oprindeligt og korrigeret budget er forklaret herunder og skyldes bl.a. overførsler mellem årene (genbevillinger).

      indtægtssiden (skatter og tilskud) er det korrigerede budget ændret med 24,4 mio. kr. (mindreindtægt) som følge af midtvejsreguleringen af de budgetgarantede områder mv. samt ændret skøn for pris- og lønudvikling.

      Det korrigerede driftsbudget er 69,3 mio. kr. højere end det oprindelige budget. De væsentligste årsager hertil er:

      • at der i det oprindelige budget var indarbejdet en finansiering på 17,4 mio. kr. i form af budgetpuljen fra 2016. (besluttet december 2017)
      • overførsel af budgetpulje på 20,7 mio. kr. som følge af mindreforbrug i 2017. (besluttet december 2017)
      • overførsel beskæftigelsesområdet jf. beslutningen i forbindelse med budget 2018. Beløbet er engangsbesparelser fra 2017, som indgik som en teknisk korrektion i budget 2018, hvilket forudsatte, at engangsbesparelsen blev overført fra 2017 til 2018 (11,0 mio. kr., besluttet december 2017)
      • overførsler fra 2017 jf. økonomistyringsprincipperne (20,9 mio. kr., besluttet april 2018)

      Det korrigerede budget på skattefinansieret anlæg er 50,1 mio. kr. højere end det oprindelige budget. Årsagerne hertil er:

      • Overførsel af uforbrugte midler fra 2017 (41,6 mio. kr., besluttet december 2017 og april 2018)
      • Tillægsbevilling til investeringer på IT-området (8,5 mio. kr., besluttet oktober 2018)

      Det korrigerede budget på brugerfinansieret anlæg er 22,6 mio. kr. højere end det oprindelige budget. Dette skyldes overførsel af uforbrugte beløb til genbrugspladser. Til disse investeringer er der fuld låneadgang.

      Under finansieringsposter er der merindtægter for netto 17,8 mio. kr. hvilket især skyldes øget lånoptagelse til genbrugspladser.

      Ændringerne betyder, at det budgetterede træk på de likvide aktiver er er 148,6 mio. kr. større i det korrigerede budget end i det oprindelige budget.

       

      Det forventede regnskab

      Det forventede regnskab afspejler forbruget ved udgangen af oktober samt forventningerne til resten af året.

      Den ordinære drift viser et overskud på 39,7 mio. kr.

      Anlægsforbruget på det skattefinansierede område er vurderet til 74,2 mio. kr. Det forventede forbrug på anlæg afspejler, at der er overført midler fra 2017 i form af ikke-afsluttede projekter.

      Dette giver et samlet underskud på det skattefinansierede område på 34,5 mio. kr.

      På affaldsområdet forventes der samlet et forbrug på 13,8 mio. kr., dette består af et mindreforbrug på driften på 4,2 mio.kr. og et forbrug på anlæg på 18,0 mio. kr.

      Det samlede resultat inkl. det brugerfinansierede område bliver herefter et underskud på 48,3 mio. kr.

      Efter nettolånoptagelse og finansforskydninger bliver det samlede resultat et forbrug af likvide aktiver på 59,6 mio. kr.

       

      Det forventede regnskab i forhold til korrigeret budget

      På indtægtssiden er der en tæt sammenhæng mellem korrigeret budget og forventet regnskab, idet der forventes en mindreindtægt på 0,7 mio. kr.

      På driften forventes der mindreudgifter 54,9 mio. kr. inklusiv uforbrugt budgetpulje fra 2017.

      Renter mv. giver en mindreudgift på 12,0 mio. kr., primært pga. udlodning fra HMN Naturgas.

      Forventningerne til anlægsområdet er, at der vil være uforbrugte midler på 39,6 mio. kr.

      Resultatet af det skaffefinansierede område er derfor 105,8 mio. kr. bedre end korrigeret budget. Inklusiv affaldsområdet er forskellen på 114,6 mio. kr.

      Under finansieringsposterne forventes der mindreindtægter på 11,0 mio. kr.(deponering vedrørende HMN Naturgas, mindre låneoptagelse, tilbagebetalt indskud fra landsbyggefonden mv.) således, at den samlede ændring i likvide aktiver er 103,6 mio. kr. bedre end korrigeret budget.

       

      Nedenfor er resultatopgørelsen vist.

       

       Bemærk : Positive tal angiver udgift/ merforbrug. Negative tal (-) angiver indtægt/mindreudgift

    • Lovgrundlag

      'Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune'

    • Økonomi

      Se sagsbeskrivelsen og de tilknyttede bilag.

       

      Samlet set er der følgende ansøgninger om tillægsbevillinger og omplaceringer i udvalgenes og fagudvalgenes instillinger:

       

       

    • Kommunikation

      Budgetopfølgningen er behandlet i direktionen den 27. november.

       

      Budgetopfølgningen har været behandlet i fagudvalgene primo december. Protokollat fra fagudvalgene er tilknyttet som indstillinger til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

    • Indstilling

      Direktionen den 4. december 2018

      Direktionen har igangsat en gennemgang af det administrative område med henblik på at beskrive udviklingen på konto 6 fra 2014 til 2018, i forhold til antal ansatte medarbejdere, antal ansatte projektmedarbejdere og antal ansatte i forhold til investeringscases.

      Analysen vil blive efterfulgt af en benchmark analyse på det administrative område, som vil indgå som en del af den ønskede benchmark analyse på relevante kommunale udgiftsområder, jf. beslutning i budgetaftalen for 2019.

      Direktionen indstiller, at alle overførsler mellem årene besluttes i forbindelse med den samlede overførselssag i april 2019, dvs. i forbindelse med regnskabsafslutningen.

       

      Indstillinger fra fagudvalgene:

      Teknik og Miljøudvalget, den 3. december 2018

      Udvalget drøftede og godkendte budgetopfølgningen.

      Børne- og Familieudvalget, den 3. december 2018

      Børne- og Familieudvalget drøftede budgetopfølgningen på udvalgets områder og indstillede til Kommunalbestyrelsen, at der gives tillægsbevillinger herunder budgetomplaceringer vedrørende 2018 jævnfør oversigterne i sagsfremstillingen.

      Herudover indstillede Børne- og Familieudvalget til Kommunalbestyrelsen, at der under politikområde 1 frigives 170.000 kr. fra dagtilbudsrammen (anlæg) vedrørende 2018 til vuggestueprojektet, og at der under politikområde 2 frigives 85.000 kr. fra rammen til øvrige skoleanlæg mv. (anlæg) vedrørende 2018 til arbejdsmiljøprojekt på Aabybro Skole.

      Social- og Sundhedsudvalget, den 4. december 2018

      Indstillingen godkendt.

      Beskæftigelsesudvalget, den 5. december 2018

      Indstillingen godkendt, med den tilføjelse, at overførslen på 7,5 mio. kr. vedr. den tekniske korrektion i budget 2019, sker i forbindelse med regnskabsafslutningen i april 2019

      Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 6. december 2018

      Budgetopfølgningen blev taget til efterretning. 

       

      ------------------

      Økonomiudvalget

      Kommunaldirektøren indstiller på baggrund af den vedhæftede budgetopfølgning på Økonomiudvalgets egne driftsområder samt anlægsområder,

       at Økonomiudvalget drøfter budgetopfølgningen og indstiller følgende tillægsbevillinger til Kommunalbestyrelsen

       

       

       

      Kommunaldirektøren indstiller på baggrund af den vedhæftede budgetopfølgning på de finansielle poster,

      at Økonomiudvalget indstiller følgende tillægsbevillinger til Kommunalbestyrelsen

       

       

      Opsummering af indstillingerne:

       

      Det indstilles samlet,

      at indstillingerne om tillægsbevillinger på -17,3 mio. kr. i alt for 2018 på fagudvalgenes driftsområder godkendes
      at indstillingerne om tillægsbevillinger på -4,4 mio. kr. i alt for 2018 på fagudvalgenes anlægsområder godkendes
      at forvaltningens indstilling om tillægsbevillinger på -14,1 mio. kr. på Økonomiudvalgets driftsområder godkendes
      atforvaltningens indstilling om tillægsbevillinger på 2,7 mio. kr. på Økonomiudvalgets anlægsområder godkendes
      at forvaltningens indstilling om tillægsbevillinger på -11,3 mio. kr. i 2018 på skatter, tilskud og renter godkendes.
      at forvaltningens indstilling om tillægsbevillinger på 13,1 mio. kr. i 2018 til langfristet gæld, låneoptag og finansforskydninger godkendes
      attillægsbevillingen på Beskæftigelsesudvalgets område reduceres med 7,5 mio. kr., som reserveres til senere overførsel til Beskæftigelsesudvalgets område, jf. budgetbeslutning 11. oktober 2018
      atder i forbindelse med regnskabsafslutningen i april 2019, tages stilling til en evt. budgetpulje til brug for budgetlægningen for 2020, jf. § 3 stk. 5 i bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabssystem, revision mv.



      Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 180:

      Indstilling anbefales godkendt, idet der tages stilling til overførsler og eventuelle tillægsbevillinger til 2019 i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2018. Desuden anbefales anmodning om frigivelse af anlægsbeløb på Børne- og Familieudvalgets område godkendt.

       

      Afbud:

      Per Halsboe-Larsen

       

    • Beslutning

      Godkendt.

    • Bilag

      Bilag Budgetopfølgning 2 TMU: Budgetopfølgning 2 TMU

      Bilag KFL 311018: KFL 311018

      Bilag Budgetopfølgning 2-2018 BFU: Budgetopfølgning 2-2018 BFU

      Bilag Samlet BEU til CØK - FINAL: Samlet BEU til CØK - FINAL

      Bilag ØKU 311018 30.11.2018: ØKU 311018 30.11.2018

      Bilag Budgetopfølgning til SSU - final: Budgetopfølgning til SSU - final

      Bilag Samlet overblik - 041218: Samlet overblik - 041218

      Bilag Notat til BEU om budgetniveau 2019 gældende: Notat til BEU om budgetniveau 2019 gældende

    • Luk
  • 168

    Låneoptagelse 2018

    • Beslutningstema

      Stillingtagen til optagelse af lån på baggrund af foreløbig opgørelse af lånerammen for 2018.

    • Sagsfremstilling

      I det oprindelige budget for 2018 blev der budgetteret med et låneoptag på 31,0 mio. kr. Det budgetterede låneoptag blev på Kommunalbestyrelsens møde i december 2017 øget ved en tillægsbevilling på 19,8 mio. kr. til finansiering af anlægsprojektet vedrørende modernisering af Brovst genbrugsplads. Dermed er det korrigerede budget på 50,8 mio. kr.

       

      En foreløbig opgørelse af lånerammen for 2018 i forbindelse med budgetopfølgning 2 - 2018 viser, at der på baggrund af de afholdte anlægsudgifter og kommunens låneadgange i 2018 kan optages lån for 47,2 mio. kr.

       

      Låneoptaget og den foreløbige låneramme for 2018 kan opgøres således:

       

       

      Der vil i budgetopfølgning 2 blive søgt tillægsbevilling, således at det korrigerede budget stemmer med det forventede låneoptag i forhold til den foreløbige lånerammeopgørelse for 2018.

       

      I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2018 vil låneramme 2018 blive endelig opgjort på baggrund af anlægsudgifterne på de låneberettigede projekter. Såfremt den endelige låneramme afviger væsentligt fra den foreløbige opgørelse vist ovenfor, vil denne blive fremsendt til fornyet politisk behandling i 2019.

    • Lovgrundlag

      Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. nr. 1580 af 17/12/2013

    • Økonomi

      I tabellen ovenfor er vist det foreløbige mulige låneoptag for 2018 på 47,2 mio. kr.

       

      • Låneoptag til styrkelse af likviditeten optages med max løbetid på 10 år, og låneadgangen skal udnyttes senest 31. december 2018.
      • De resterende lån vedrørende låneramme 2018 optages med en løbetid på 25 år, og beslutningen om låneoptaget skal være truffet på Kommunalbestyrelsens møde senest den 31. marts 2019, mens lånet skal være hjemtaget senest 30. april 2019. Det skal dog bemærkes, at såfremt låneoptaget først gennemføres efter årsskiftet, vil det ikke kunne indtægtsføres i regnskab 2018.

       

      Iflg. renteindikation fra KommuneKredit pr. 21. november vil en rast rente på et 10 årigt lån være 0,67%, mens en fast rente på et lån med en løbetid på 25 år vil være 1,44 %. Den variable rente vil pr. 5 . december 2018 på begge låntyper være -0,24 %.

        

      Jf. opgørelse i statusrapporten er den aktuelle fordeling i Jammerbugt Kommune:

       

       

      Aktuel andel af langfristet gæld

      Fast rente

      37 pct.

      Variabel rente

      63 pct.

       

      I den samlede budgetopfølgning 2 - 2018 er der indarbejdet et låneoptag svarende til 47,2 mio. kr.

       

      I budgettet for 2019 er der budgetteret med rente og afdrag af et låneoptag i 2018 på 31,0 mio. kr. - heraf er likviditetslånet (11,0 mio. kr.) indregnet med en 10-årig afdragsprofil. Et øget låneoptag i forhold til de 31,0 mio. kr. vil naturligvis påvirke renter og afdrag i 2019 og overslagsårene, og der vil blive fulgt op herpå i budgetopfølgningerne i 2019.

       

    • Indstilling

      Stabschefen indstiller:

      at Kommunalbestyrelsen godkender den foreløbige opgørelse af lånerammen for 2018, som beskrevet i sagsfremstillingen
      at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om eventuel optagelse af lån til styrkelse af likviditeten (11,0 mio. kr.)
      at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om eventuel optagelse af lån til finansiering af anlægsprojekter vedrørende forsyningen på (15,6 mio. kr.)
      at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om eventuel optagelse af øvrige lån til finansiering af anlægsaktiver (20,6 mio. kr.)
      at Kommunalbestyrelsen drøfter og træffer beslutning om lånetype på låneoptag (fast eller variabelt forrentet)



      Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 181:

      Det anbefales godkendt at

      • den foreløbige låneramme er som beskrevet i sagsfremstillingen
      • der optages lån til styrkelse af likviditeten på 11 mio. kr.
      • der optages lån til finansiering af anlægsprojekter vedrørende forsyningen på 15,6 mio. kr. og øvrige lån til finansiering af anlægsprojekter på 20,6 mio. kr.
      • Lånene optages i 2018 med variabel rente

       

      Afbud:

      Per Halsboe-Larsen

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

    • Luk
  • 169

    Kommunegaranti Vandforsyningen Brovst & Omegn - Skovrejsningsprojekt

    • Beslutningstema

      Behandling af ansøgning fra Vandforsyningen for Brovst & omegn A.m.b.a. om kommunegaranti på 4,4 mio. kr. til etablering af ny grundvandbeskyttende fredskov ved Brovst.

    • Sagsfremstilling

      Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. januar 2018 miljømål for Vandforsyningen for Brovst & omegn. Miljømålet om beskyttelse af drikkevandsressourcerne på Brovst Bakkeø er søgt opnået gennem etablering af skov omkring Vandforsyningen for Brovst & omegns boringer.

       

      På den baggrund, er der lavet en samarbejdsaftale mellem Vandforsyningen for Brovst & omegn A.m.b.a., Jammerbugt Kommune og Naturstyrelsen, om at gennemføre et skovrejsningsprojekt omkring kildepladsen. Vandforsyningen Brovst & omegns andel af udgiften til etablering af fredskoven udgør 4,4 mio. kr. og der søges om kommunegaranti for denne udgift.

       

      Der er indsendt det dokumentationsmateriale, der kræves jf. de principper Økonomiudvalget i januar 2015 godkendte som grundlag for behandling af garantiansøgninger. Det drejer sig om følgende:

       

      • Samarbejdsaftalen mellem Jammerbugt Kommune, Naturstyrelsen og Vandforsyningen for Brovst & omegn.
      • Forhåndsgodkendelse af projektet fra Forsyningssekretariatet
      • Lånetilbud fra KommuneKredit
      • Beslutningsprotokol fra bestyrelsesmøde
      • Seneste 3 års regnskaber
      • Aktuelt budget
      • Vedtægter

       

      Materialet er gennemgået og i den forbindelse skal det nævnes, at der i regnskabet for 2017 var et overskud på 108.028 kr. Egenkapitalen er på 13.808.506 kr.

       

      Vandforsyningen for Brovst & omegn A.m.b.a. er et andelsselskab mellem vandforsyningerne Arentsminde Vand A.m.b.a., Brovst Vand A.m.b.a. og Halvrimmen Vand A.m.b.a. Selskabet har driften af det etablerede forsyningsanlæg. De tre vandforsyninger har den direkte forsyning af drikkevand til de 2.358 tilknyttede forbrugere.

       

      Da andelsselskabet ikke har den direkte forsyning af drikkevand til forbrugerne, er der dermed ingen forbrugere tilknyttet selskabet og der er dermed ingen bestemmelser om udtrædelsesgodtgørelse i selskabet vedtægter.

       

      I vedtægtens §3 er der følgende hæftelsesbestemmelse: "Aftagerne (de tre vandforsyningsselskaber) har indskudt lige store parter i forsyningsselskabets formue pr. forbruger, og de hæfter solidarisk og subsidiært i samme forhold."

        

      Der er ingen bestemmelse om, at vedtægtsændringer ved eventuelle kommunegarantier kun kan ske efter forudgående godkendelse af Jammerbugt Kommune.

       

    • Lovgrundlag

      Kommunalfuldmagtsreglerne samt lånebekendtgørelsen.

    • Økonomi

      Vandforsyningen for Brovst & omegn har søgt om kommunegaranti til et 30-årigt fastforrentet lån på 4,4 mio. kr. med en rentesats på 1,53% til etablering af ny grundvandbeskyttende fredskov ved Brovst.

       

      Det vurderes, at der er en begrænset risiko forbundet med at stille garantien, idet økonomien i selskabet er solid med en egenkapital på 13,8 mio. kr. og samtidig hæfter de tre underliggende vandforsyninger solidarisk og subsidiært for selskabets gæld.

       

      Da der ikke er stillet garanti for Vandforsyningen for Brovst & omegn ud over det nye lån, er der dermed en garantiforpligtelse på 4,4 mio. kr. svarende til 1.866 kr. pr. forbruger i de underliggende vandforsyningsselskaber.

       

      Den nye garanti vil medføre en indtægt til Jammerbugt Kommune på 17.600 kr. i garantiprovision i 2019.

       

      Garantien vil ikke påvirke kommunens låneramme, idet der jf. § 2, stk. 1, nr. 3 i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. er automatisk låneadgang hertil.

    • Indstilling

      Stabschefen indstiller,

      at Kommunalbestyrelsen meddeler forhåndsgodkendelse af garanti til Vandforsyningen for Brovst & omegn A.m.b.a. på 4,4 mio. kr.

      at endelig godkendelse af garanti meddeles under forudsætning af at vedtægterne tilpasses så det fremgår, at vedtægtsændringer skal godkendes af Kommunalbestyrelsen, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld.

       

       



      Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 184:

      Indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Per Halsboe-Larsen

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

    • Luk
  • 170

    Ny risikobaseret model for garantiprovision af kommunegaranti til forsyningsvirksomheder

    • Beslutningstema

      Der skal tages beslutning om en ny risikobaseret beregningsmodel for garantiprovision vedrørende kommunal garantistillelse overfor forsyningsvirksomheder.

    • Sagsfremstilling

      Vestre Landsrets dom i Sønderborgsagen fra den 25. januar 2016 betyder, at kommuner, der yder garantier, som udgangspunkt skal opkræve en markedsmæssig garantiprovision. Sker det ikke, udgør den manglende provision ulovlig statsstøtte til forsyningsvirksomheden, modsat vil en opkrævning af en garantiprovision, der ligger over markedsprisen kunne anses for ulovlig udlodning fra forsyningsselskabet. Landsretten begrundede afgørelsen med, at fjernvarmeselskaberne driver virksomhed på et konkurrenceudsat marked, der dermed er omfattet af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde.

      Kommunalbestyrelsen traf den 17. november 2011 beslutning om at opkræve en årlig garantiprovision på 1,25% af restgælden, dog maksimalt 120 kr. årligt pr. forbruger, på de lån kommunen garanterer for ved kommunal garantistillelse. Opkrævning af garantiprovisionen ved garantistillelse gælder både nye og eksisterende garantier.

      Nuværende praksis i kommunerne

      Energi- Forsynings- og Klimaministeriet har i september 2016 udgivet publikationen ”Analyse af kommunal låntagning på forsyningsområdet”, heri redegøres det for, at der er forholdsvis store afvigelser både i metodikken og niveauet for garantiprovision kommunerne imellem. Samtidig fastsætter kommunerne ofte satsen for garantiprovision uafhængig af kreditrisikoen.  

      Energi- Forsynings- og Klimaministeriet konkluderer at: ”Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at der opstilles ensartede principper for fastsættelse af garantiprovisioner indenfor rammerne af Kommissionens meddelelse om garantier.”

      Det forventes, at der udarbejdes en vejledning/metode for beregning af garantiprovision fra Energi, Forsynings- og Klimaministeriet. Tidshorisonten for en sådan er på nuværende tidspunkt ukendt.

      Fremadrettede krav til garantiprovision

      KL har i samarbejde med rådgivningsfirmaet PWC og med baggrund i Europa-Kommissionens ”Meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier” opsat en række forhold som fremadrettet skal være gældende for at kunne udelukke statsstøtte, herunder:

      • Pligt til at opkræve garantiprovision svarende til markedsprisen
      • Markedsprisen vurderes ud fra en konkret og individuel kreditvurdering
      • Der accepteres ikke en fælles ens %-sats og/eller et loft
      • For små og mellemstore virksomheder (SMV) giver Kommissionen mulighed for at anvende en minimumspræmie baseret på en kreditvurdering af låntager (safe-harbor Premium)
      • For lav garantiprovision anses for statsstøtte mens en for høj garantiprovision kan anses som udlodning

      For fortsat fremadrettet, at leve op til kravene for at kunne udelukke statsstøtte, foreslås en ny risikobaseret beregningsmodel for garantiprovision vedrørende kommunal garantistillelse overfor forsyningsvirksomheder.

      Ny model

      Der er arbejdet videre på den model til beregning af garantiprovision der blev fremlagt overfor Økonomiudvalget den 15. juni 2017, og der er nu udarbejdet en ny model, hvor kravet om en individuel kreditvurdering imødekommes.

      Der er taget udgangspunkt i en beregning af et nøgletal "garanteret gæld pr. forbruger", hvor restgælden primo året på de garanterede lån divideres med antal forbrugere i selskabet.

      Der er herefter anvendt en trappemodel for beregning af garantiprovisionen, der tager udgangspunkt i kommissionens minimumsprovisioner i forhold EU traktatens artikel 87 og 88, "Vurdering af individuelle garantier til SMV" (safe-harbor premium)

       

      Forudsætninger i modellen:

       

       

      Det forudsættes dermed at nøgletallet "Restgæld pr. forbruger" kan anvendes som måleenhed og at dette nøgletal kan stå alene i forhold til en "en individuel kreditvurdering" af det enkelte forsyningsselskab.

      I forhold til den nuværende model er der ikke noget loft over garantiprovisionen, enhver garantistillelse vil derfor medføre en yderligere opkrævning af garantiprovision.

      Der foreslås en 3 års indfasning af den nye model ud fra følgende model:

       

      Modellen er fremlagt overfor revisionen, der konkluderer, at dels er loftet i den nuværende model fjernet, og dels er der et element af individuel kreditvurdering i den nye model. Da modellen derudover tager højde for hvad "markedet" vil kræve for en tilsvarende garantiprovision via kommissionens minimumsprovisioner har revisionen ingen bemærkninger hertil.

      Revisionen anbefaler, at Jammerbugt Kommune stiller krav om, at forsyningsselskaberne skal indsende deres reviderede årsregnskaber så længe kommunen stiller kommunegaranti og at disse årsregnskaber gennemgås i forbindelse med den årlige beregning af garantiprovisionen med henblik på at sikre, at der ikke er forhold der påvirker kreditvurderingen af selskabet.

      Når der foreligger en vejledning/metode for beregning af garantiprovision fra Energi, Forsynings- og Klimaministeriet, anbefales det af modellen tages op til revision med henblik på at skabe overensstemmelse mellem vejledningen og den anvendte model i Jammerbugt Kommune.

       

    • Lovgrundlag

      EU Traktatens artikel 87 og 88, Vandsektorlovens § 16 og kommunalfuldmagten

    • Økonomi

      Økonomiske konsekvenser for Jammerbugt Kommune

      I 2018 vil der, med den nuværende model og de på nuværende tidspunkt stillede garantier, blive opkrævet 1.122.000 kr. i garantiprovision. Ved indførelse af den nye model med 3 års indfasning vil der i 2019, ud fra de på nuværende tidspunkt stillede garantier, blive opkrævet 1.099.000 kr. faldende til 1.053.000 i år 3 svarende til en mindreindtægt i år 1 på 23.000 kr. stigende til en mindreindtægt på 70.000 i år 3.

       

       

       

      Økonomiske konsekvenser for forsyningsselskaberne

      I forhold til de enkelte forsyningsselskaber vil der være mindre forskydninger i forhold til den nuværende opkrævede garantiprovision. Der vil dog for enkelte selskaber være en merudgift/mindreudgift i år 1 i størrelsesordenen +/- ca. 35.000 kr. om året. Dette stiger til +/- ca. 100.000 kr. i år 3.

      Dette svarer til en maksimal merudgift i år 1 på ca. 96 kr. pr. forbruger pr. år, stigende til en maksimal merudgift pr. forbruger pr. år i år 3 på ca. 287 kr.

      Der er vedlagt bilag der beskriver ændringen for hvert enkelt forsyningsselskab.

    • Indstilling

      Stabschefen indstiller

      at den i sagsfremstillingen beskrevne risikobaserede beregningsmodel for garantiprovision anvendes fra 2019
      at modellen indfases over 3 år ud fra den i sagsbeskrivelsen beskrevne model
      at der fra 2019 stilles krav om at forsyningsselskaberne indsender revideret årsregnskab så længe der stilles kommunegaranti
      at modellen tages op til revision når der foreligger en vejledning/metode for beregning af garantiprovision fra Energi, Forsynings- og Klimaministeriet.



      Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 185:

      Indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Per Halsboe-Larsen

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

    • Bilag

      Bilag Opkrævning af garantiprovision - ny risikobaseret model fra 2019: Opkrævning af garantiprovision - ny risikobaseret model fra 2019

    • Luk
  • 171

    Godkendelse af regaranti for lån optaget af Nørresundby Boligselskab til opførelse af 26 almene boliger på Grønnegade/Elmevej, Aabybro

    • Beslutningstema

      Realkredit Danmark anmoder om regaranti for realkreditlån i forbindelse med Nørresundby Boligselskab opfører 26 almene familieboliger på Elmevej/Grønnegade i Aabybro.

    • Sagsfremstilling

      Kommunalbestyrelsen godkendte den 16. februar 2017 skema B med en anskaffelsessum på 52.127.000 kr. for 26 almene familieboliger på Elmevej/Grønnegade, Aabybro. Boligerne opføres af Nørresundby Boligselskab.

       

      Realkredit Danmark har nu fremsendt en anmodning om den kommunale regaranti på 45.872.000 kr., svarende til 88% af anskaffelsessummen. Tidligere skulle kommunen stille garanti for de lån, der blev optaget til almene boligprojekter. Lovgivningen om garanti til disse lån er ændret i sommeren 2018, således det er staten, der stiller garanti for de optagne lån. Kommunen er dog forpligtet til at stille en regaranti i forhold til staten.

       

      Det er långiver, der beregner garantisummens størrelse ud fra en vurdering af ejendommens markedsværdi og anslået markedslejeværdi. Långiver har beregnet garantisummen til 55,31 % af den til enhver tid værende restgæld på lånet. Det svarer ved lånets start til en garantisum på 25.372.000 kr. Det er således det beløb, som der skal stilles en regaranti for.

       

    • Lovgrundlag

      Bek. nr. 900 af 27. juni 2018 om statsgaranti, garantiprovision og aflønningsprovision ifm. finansiering af almene boliger.

    • Økonomi

      Garantistillelse påvirker ikke kommunens låneramme.

    • Indstilling

      Sekretariatet indstiller til Kommunalbestyrelsens godkendelse, at der godkendes en kommunal regaranti til staten på 55,31% af den til enhver tid værende restgæld på realkreditlånet på 45.872.000 kr. optaget til 26 almene boliger på Elmevej/Grønnegade i Aabybro.



      Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 186:

      Indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Per Halsboe-Larsen

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

    • Luk
  • 172

    Orientering om styringsdialog med almene boligselskaber

    • Beslutningstema

      Orientering om styringsdialogmøder med de almene boligorganisationer i 2018.

    • Sagsfremstilling

      Der har, i overensstemmelse med aftalen med de almene boligorganisationer om gennemførelse af den styringsprægede dialog efter almenboligloven, været afholdt styringsdialogmøder med boligorganisationerne. Den 14. maj 2018 blev der afholdt fællesmøde med deltagelse fra  boligorganisationerne og repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og administrationen. Endvidere blev der 15. august 2018 holdt et strategiseminar med samme deltagerkreds, hvor emnerne var bosætning og sikring af de "rigtige" boliger på de "rigtige" steder.

      I løbet af efteråret er der gennemført styringsdialogmøder med følgende boligorganisationer:

      Fjerritslev Boligselskab (hjemmehørende i kommunen)

      DOMEA, Aabybro (hjemmehørende i kommunen)

      Nørresundby Boligselskab (hjemmehørende i Aalborg kommune)

      Boligselskabet Nordjylland (hjemmehørende i Hjørring kommune)

      Der har i år ikke været afholdt styringsdialogmøde med Lejerbo (hjemmehørende i Aalborg), da boligorganisationen har omlagt deres regnskabsperiode. Der har derfor ikke været nyt materiale at gennemgå i år.

      Der skal afholdes styringsdialogmøder med de organisationer, der er hjemmehørende i kommunen, mens det kan vælges at afholde tilsvarende møder med de ikke-hjemmehørende organisationer, der har afdelinger i kommunen.  

      Møderne tager udgangspunkt i den indgåede aftale samt i organisationernes regnskaber og styringsrapporter. I forhold til sidste år er der i styringsrapporterne indarbejdet et afsnit om effektivitetsfordeling. Det vedr. forhold om effektivitet ve en række driftskonti, beregnet på baggrund af "bedst praksis". Generelt er boligorganisationerne med afdelinger i Jammerbugt Kommune meget effektive på de målte parameter og er vurderet mere effektive end både lands- og regionsgennemsnittet.

      Der er udarbejdet referat af møderne, og kommunen offentliggør en redegørelse, som indeholder referaterne fra møderne, herunder eventuelle indgåede aftaler. Offentliggørelsen, som er et lovkrav, sker på kommunens hjemmeside.

    • Lovgrundlag

      Almen boliglovgivningen.

    • Indstilling

      Sekretariatet indstiller til Kommunalbestyrelsen at orienteringen tages til efterretning.



      Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 187:

      Indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Per Halsboe-Larsen

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

    • Bilag

      Bilag Referat fra styringsdialogmøde med Fjerritslev Boligforening 15.10.2018: Referat fra styringsdialogmøde med Fjerritslev Boligforening 15.10.2018

      Bilag Referat af styringsdialogmøde med Domea 08.10.2018: Referat af styringsdialogmøde med Domea 08.10.2018

      Bilag Referat fra styringsdialogmøde med Nørresundby Boligselskab 04.10.2018: Referat fra styringsdialogmøde med Nørresundby Boligselskab 04.10.2018

      Bilag Referat af styringsdialogmøde med boligselskabet Nordjylland 02.11.2018: Referat af styringsdialogmøde med boligselskabet Nordjylland 02.11.2018

    • Luk
  • 173

    Retningslinjer for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til kommunalbestyrelsesmedlemmer

    • Beslutningstema

      Der skal fastsættes retningslinjer for beregning af tabt arbejdsfortjeneste til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der i stedet for fast vederlag vælger at modtage dette.

    • Sagsfremstilling

      Udgangspunktet er, at der ydes et fast vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer. Et kommunalbestyrelsesmedlem kan dog vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. I så fald reduceres det faste vederlag (pt. med kr. 21.577 pr. år). Valget foretages forud og med virkning for et regnskabsår ad gangen (dog inden 1. februar for det første år i valgperioden).

       

      Der ydes tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i følgende:

      • a) deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg,
      • b) deltagelser i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelser om særskilt vederlæggelse,
      • c) deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv,
      • d) deltagelse i seminarer besluttet af kommunalbestyrelsen,
      • e) deltagelse i revisionens forelæggelse af beretning.

       

      Herudover kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal ydes tabt arbejdsfortjenseste for varetagelse af andre nærmere angivne hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. Kommunalbestyrelsen kan her træffe beslutning fra gang til gang eller træffe en mere generel beslutning.

       

      Er der tillagt nogen et særligt honorar eller vederlag for varetagelse af et kommunalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - dette gælder dog ikke for f.eks. udvalgsvederlag, men omvendt gælder det for udvalgsformandsvederlag.

       

      Erstatningen pr. dag kan højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som er fastsat for møder af ikke over 4 timers varighed.

       

      Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at der er lidt et tab i forbindelse med mødet. Forberedelsestid i forbindelse med møder m.v. kan ikke indgå i erstatningsberegningen. Da det er de tab, der faktisk lides i forbindelse med deltagelse i møder m.v., der skal erstattes, kan der som udgangspunkt ikke ydes erstatning ud over den tid, der medgår til selve mødet m.v. og til befordring frem og tilbage.

       

      Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om tabet kan anses for dokumenteret.

       

      Jammerbugt Kommunalbestyrelse har ikke tidligere fastsat retningslinjer for beregning af tabt arbejdsfortjeneste

       

    • Lovgrundlag

      Lov om kommunernes styrelse § 16 og vederlagsbekendtgørelsens §§ 2 og 5.

    • Økonomi

      Der forventes ikke at være en økonomisk merudgift forbundet med fastsættelsen af reglerne, idet forskellen i det faste vederlag er fastsat således, at det gennemsnitligt skal dække "det tab", der måtte lides ved fravær fra arbejde.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender forslag til retningslinjer for beregning af tabt arbejdsfortjeneste til kommunalbestyrelsesmedlemmer med de heri anførte forhåndsbeslutninger om Temamøder m.v.



      Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 188:

      Indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Per Halsboe-Larsen

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

    • Bilag

      Bilag Retningslinjer for beregning af tabt arbejdsfortjeneste til kommunalbestyrelsesmedlemmer: Retningslinjer for beregning af tabt arbejdsfortjeneste til kommunalbestyrelsesmedlemmer

    • Luk
  • 174

    Beredskabsplan 2018 - plan for fortsat drift

    • Beslutningstema

      Godkendelse af beredskabsplan 2018 - plan for forsat drift.

    • Sagsfremstilling

      Jammerbugt Kommune har i forbindelse med dannelse af Nordjyllands Beredskab I/S som §60 selskab efter beredskabsloven omorganiseret opgaverne på hele beredskabsområdet. Det betyder, at den beredskabsplan fra 2013, som hidtil har været gældende, skal revideres og vedtages i en ny form.

       

      I forbindelse med dannelse af §60 selskabet er opgaven med beredskabsplanlægning blevet placeret tæt på direktionen, hvor der er arbejdet med at udforme en ny generel beredskabsplan for Jammerbugt Kommune, der med afsæt i decentrale organiseringsform anviser, hvordan Jammerbugt Kommune skal håndtere en given krise for at sikre en forsat sikker drift. Oplæg til Beredskabsplan 2018 bygger på de anbefalinger og erfaringer der er gjort i de andre nordjyske kommuner, hvor sekretariatet gennem i de seneste to år har deltaget i forskellige dialogmøder. Der har desuden været en dialog med personkredsen omkring kommunens sundhedsberedskabsplan fra 2016, det tværkommunale sundhedsnetværk for beredskabsplanlægning samt en møderække med nøglepersoner fra hver forvaltning.

       

      Efter beredskabsloven skal en kommunalbestyrelse vedtage en beredskabsplan i hver valgperiode. Beredskabsstyrelsen har haft den foreliggende plan til udtalelse og forventer nu, at vi vedtager planen inden årets udgang. Der er lagt op til, at beredskabsplanens bilag og instrukser kan revideres af administrationen oftere end hvert 4. år, eksempelvis med opdatering af kontaktlister, instrukser mv. efter øvelser, kriser og anbefalinger fra andre kommuner, Beredskabsstyrelsen, Den lokale beredskabsstab, Nordjyllands Politi og Det Nordjyske Beredskab.

       

      Erfaringer fra den første beredskabsplan fra hhv. 2009 og 2013 viser, at det er vigtigt at en vedtagelse af en beredskabsplan også implementeres i organisationen. Samtidig med at planen sendes til vedtagelse i økonomiudvalg og kommunalbestyrelse foreslåes at udbrede kendskabet til principperne i beredskabsplanen i hele organisationen. Det er en generel beredskabsplan på et overordnet niveau, der dog i givne kriser kan resultere i at ressourcer skal omfordeles med kort varsel mellem forvaltninger. afdeæomger og arbejdspladser. Et vist kendskab til planen særligt i kommunens sekretariat, forvaltningsservice og mest sårbare velfærdsområder vil derfor være ønskeligt.

       

      Der foreslås følgende initiativer efter vedtagelse af beredskabsplanen i kommunalbestyrelsen:

      • Offentliggørelse af beredskabsplanens afsnit 1-4 (s.1-17) på kommunens hjemmeside
      • Information på intranettet (TRYK) om beredskabsplanen, gode eksempler og øvelser
      • Formidling af beredskabsplanens principper i strategisk chefforum
      • Sikkerhedsgodkendelse af mindst to personer fra hver forvaltning / stab og Jammerbugt Forsyning A/S inden udgangen af 2019 

       

      I forhold til sikkerhedsgodkendelse er det vigtigt at dem der bliver udpeget kan repræsentere Jammerbugt Kommune i den regionale beredskabsstab (LBS) på et både strategisk og operationelt niveau. Sekretariatet anbefaler, at udpegningen sker på direktør- og fagchefniveau.

       

      Beredskabsplanlægning i Jammerbugt Kommune er heldigvis ikke et nærværende og aktuelt emne på den almindelige arbejdsplads i Jammerbugt Kommune, og på den baggrund er der i arbejdet med at udarbejde den generelle beredskabsplan for fortsat drift ikke fundet eller omtalt mange situationer eller episoder, der kan betegnes som en "krise". Der er således ikke mange erfaringer i i forhold til at samarbejde under kriser, når der ses bort fra brande og vejrligssituationer som storme og oversvømmelser.

       

      Til sagens behandling i direktionen er vedhæftet oplæg til beredskabsplan. Når beredskabsplanen er godkendt, skal den sendes til Beredskabsstyrelsen og Det Nordjyske Beredskab (§60 selskab).

       

    • Lovgrundlag

      Beredskabslovens §24 og 25.

    • Økonomi

      Under en krise er der særlige bemyndighedelser, der træder i kraft i forhold til at kunne omdisponere midler og ressourcer i forhold til at minimere krisens omfang og eventuelle følgevirkninger, jf. den kommunale styrelseslov §69. Borgmesteren og økonomiduvalget overtager de beføjelser som kommunalbestyrelsen og udvalgende har under en krise. Det kan være nødvendigt at træffe rettidige og omkostningstunge dispositioner for at imødegå eller forebygge truende krisesituationer. Denne type dispositioner kan uden økonomisk loft træffes af kriseledelsen uden foregående accept af kommunalbestyrelsen. Ved førstkommende lejlighed kan kommunalbestyrelsen m.fl. orienteres om de forskellige dispositioner.

    • Kommunikation

      Beredskabsplanen uden bilag kan offentliggøres på kommunens hjemmeside.

    • Indstilling

      Direktionen indstiller til kommunalbestyrelsens vedtagelse at Beredskabsplan 2018 godkendes.



      Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 192:

      Indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Per Halsboe-Larsen

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

    • Bilag

      Bilag JK beredskabsplan_2018_enkel: JK beredskabsplan_2018_enkel

    • Luk
  • 175

    Tilskud til udskiftning af gulv i DGI-Huset, Aabybro

    • Beslutningstema

      Stillingtagen til tilskud på 80.000 kr. til nyt gulv i motionslokale i DGI-Huset, Aabybro.

    • Sagsfremstilling

      I budgettet for 2018 blev der afsat en anlægsramme på 2 mio. kr. til renovering af haller. Tidligere i 2018 er der foretaget delvis udmøntning af rammen.

       

      I det seneste år har der været en dialog med DGI-Huset i Aabybro om gulvet i kælderen ud mod Jens Møllersvej. Dialogen har gået på, hvad man kan gøre med gulvet, som bobler op pga. vand, som trækker op nedefra. Vækst og Udvikling har i den forbindelse også undersøgt, om det er et problem, som skal kunne dækkes af enten entreprenør i forbindelse med ombygning eller af forsikring. Det viser sig, at dette ikke er muligt.

       

      Vækst og Udvikling har efterfølgende undersøgt, hvad man kan gøre ved problemet - bl.a. ved hjælp af Teknologisk Institut. Konklusionen er, at man skal udskifte den nuværende gulvbelægning til en ny diffusionsbar gulvbelægning, som skulle kunne afhjælpe problemet.

       

      Ved branden i DGI-Huset, Aabybro gik en del af gulvet i motionscentret til og skal skiftes. Det vil derfor være en klar økonomisk fordel at skifte hele gulvbelægningen nu, hvor den del af forsikringssummen der vedrører gulvet, vil kunne reducere kommunens omkostninger til udskiftningen af gulvbelægningen. Det drejer sig aktuelt om 47.500 kr. fra forsikringen. Det vil også være en stor fordel at foretage udskiftningen nu, hvor rummet er ryddet og ude af drift.

       

      Økonomien ved udskiftningen ser således ud:

       

      Tilbud på udskiftning af gulvbelægning

       kr.  127.500

      Andel fra forsikring

       kr.    47.500

      Rest, der søges fra hal-puljen

       kr.    80.000

       

    • Lovgrundlag

      Kommunalfuldmagten.

    • Økonomi

      I forbindelse med budget 2018 blev der afsat en anlægsramme på 2 mio. kr. til renovering af haller. Rest på puljen i 2018 er 44.000 kr. Hertil kommer 321.000 kr. der er overført fra tidligere år. I alt der der 365.000 kr., som ikke er disponeret.

    • Indstilling

      Vækst og Udviklingsdirektøren indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at der bevilges og frigives 80.000 kr. til udskiftning af gulvbelægning.


      Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, 6. december 2018, pkt. 151:

      Indstillingen anbefales godkendt.



      Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 193:

      Indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Per Halsboe-Larsen

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

    • Luk
  • 176

    Endelig vedtagelse af Lokalplan 19-016, Sommerhusområde, Kryle Klit, Blokhus (2. forelæggelse)

    • Beslutningstema

      GENBEHANDLING

       

      Vedtagelse af Forslag til Lokalplan 19-016 for et sommerhusområde ved Kryle Klit i Blokhus.

    • Sagsfremstilling

      Forslag til Lokalplan 19-016 er en del af et større projekt med fornyelse af plangrundlaget i sommerhusområdet nord for Blokhus. Lokalplan 19-016 er 4. lokalplan ud af 5 nye lokalplaner, der laves for området nord for Blokhus.

       

      Store dele af sommerhusområdet umiddelbart nord for Blokhus er omfattet af Byplanvedtægt nr. 1. Byplanvedtægten er fra 1953, og planen er forældet i forhold til nybyggeri og i forhold til ønsker om nye muligheder i sommerhusområderne.

       

      Den eksisterende byplanvedtægt er flere steder uklart formuleret, og det betyder, at den ikke kan regulere det nybyggeri, som der ansøges om i dag. Den gamle byplanvedtægt er ligeledes lavet for at omdanne et tomt landskab til sommerhusområde, men i fremtiden er der behov for at planlægningen kan regulere et fuldt udbygget sommerhusområde.

       

      Ud over byplanvedtægten er der i området mange tinglyste deklarationer, som vil forsøges aflyst og erstattet af de nye lokalplaner. Dette vil være med til at lette administration af områderne, og det vil desuden give et mere forenklet plangrundlag, som er let forståeligt for alle borgere.

       

      Lokalplanområdet er beliggende øst for Pirupshvarrevej og nord for Aalborgvej. Området strækker sig fra vejen Himmelstigen i vest til Jægerensvej i øst. Mod nord afgrænses området af Serpentinen og Lærkevej, og mod syd afgrænses området af Frederiksensvej og af Lyngvej.

      Lokalplanområdet har et areal på ca. 37 ha. Hele lokalplanområdet er beliggende i sommerhusområde, og området skal fortsat være beliggende i sommerhusområde.

       

      Udgangspunktet for den nye lokalplan er, at områdets nuværende struktur fastholdes, og at kravet til mindste grundstørrelse fastsættes til 2500 m².

      Bebyggelsesprocenten fastsættes til 15, dog må der kun opføres ét sommerhus pr. ejendom med et samlet boligareal på maksimalt 180 m². Ud over sommerhuset må der opføres garage, carport, udhus o.

      lign på maksimalt 50 m² samlet set. Alternativt kan der maksimalt opføres 230 m² sommerhus (boligareal) uden mulighed for at opføre garage, carport, udhus o. lign.

       

      Bebyggelse i området må højst opføres i én etage, med en maksimal højde på 5 meter målt fra et niveauplan fastsat i henhold til Bygningsreglementet.

      Ejendomme, hvor der i dag er en eksisterende lovlig bebyggelse med en bygningshøjde på mere end 5,0 meter samt et etageantal på mere end én etage, kan fastholde sit oprindelige etageantal og sin oprindelige bygningshøjde. Dette gælder også for nybyggeri på ejendommen.

       

      Miljøvurdering

      Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget med tilhørende dokumentationsmateriale, og har på baggrund heraf vurderet, at der ikke er væsentlige miljømæssige konsekvenser som følge af den fremlagte lokalplans bestemmelser. Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet.

    • Lovgrundlag

      Planloven

      Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

    • Økonomi

      Ikke relevant

    • Kommunikation

      Planforslaget skal udsendes i høring i 8 uger. Den offentlige høring forløber i perioden 4. september til og med den 30. oktober 2018.

       

      Det er planlagt, at der skal afholdes borgermøde for de berørte parter. Borgermødet afholdes den 15. september 2018.

       

      Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Planklagenævnet.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Forslag til Lokalplan 19-016 fremlægges offentligt i 8 uger.


      Teknik og Miljøudvalget, 13. august 2018, pkt. 87:

      Afbud fra Malou Skeel.

       

      Indstillingen anbefales.


      Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 127:

      Vækst- og udviklingsdirektørens indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Lars Holt

       



      Kommunalbestyrelsen, 30. august 2018, pkt. 120:

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Lars Holt. For Lars Holt mødte Jane Koller.

       

      _____________________________________________________

       

      Teknik- og Miljøudvalget, den 3. december 2018

       

      Beslutningstema
      Endelig vedtagelse af Lokalplan 19-016 for et sommerhusområde ved Kryle Klit i Blokhus.

       

      Sagsfremstilling
      Lokalplanforslaget har været udsendt i offentlig høring. Der er indkommet fire høringssvar (se bilag - "Skema med bemærkninger og kommentarer"). De fire høringssvar omhandler følgende:

       

      • Arkæologiske interesser i området.
      • Ønske om at facader kan udføres i materialer med trælignende struktur, fx Hardieplank/ Ivarplank (kompositmaterialer).
      • Ønske om at det er muligt at etablere solpaneler og solvarmefangere på taget, såfremt disse er i diskrete og matte farver.
      • Ønske om at der bliver mulighed for, at der kan opføres anneks.

       

      De indkomne høringssvar har ikke medført ændringsforslag i den endelige lokalplan.

       

      Som oplyst ved vedtagelsen af den første lokalplan - Lokalplan 19-013, har Vækst- og Udvikling desuden selv forslag til enkelte tekniske rettelser i den endelige plan. Flere af Vækst- og Udviklings tekniske og mindre rettelser har været relevante at rette i alle fem lokalplaner for sommerhusområdet. Årsagen hertil er ensartethed i lokalplanernes bestemmelsesdel. 

       

      I vedlagte bilag - "Skema med bemærkninger og kommentarer" er det angivet hvilke rettelser, der foreslås. Opsummeret er følgende forslået rettet i den endelige lokalplan:

       

      • Rettelser til § 5.1 – præcisering af bestemmelser om afstand til skel for udhuse.
      • Rettelser til § 5.4 – præcisering af bestemmelser omkring nærzonen.
      • Rettelser til § 5.5 – tilføjelser omkring bebyggelse af de små grunde.
      • Rettelser til § 7.3 – tilføjelser omkring muligheder for hegn, herunder støttemure i beton.
      • Rettelser til § 7.4 – præcisering af forhold vedr. terrænregulering.

       

      Kommunikation

      Lokalplanforslag har været udsendt i høring fra den 4. september 2018 til den 30. oktober 2018. Der har den 15. september 2018 været afholdt borgermøde/gåtur i området. Der er i den offentlige høring indkommet fire høringssvar.

       

      Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Lokalplan 19-016 vedtages endeligt med ændringer jf. skema. 

      Teknik og Miljøudvalget, 3. december 2018, pkt. 139:

      Indstillingen anbefales godkendt.

       



      Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 195:

      Indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Per Halsboe-Larsen

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

    • Bilag

      Bilag Forslag til Lokalplan 19-016: Forslag til Lokalplan 19-016

      Bilag Bemærkninger samlet: Bemærkninger samlet

      Bilag Skema med bemærkninger og kommentarer: Skema med bemærkninger og kommentarer

      Bilag Dagsordenskort, LP 19-016 og 19-017: Dagsordenskort, LP 19-016 og 19-017

    • Luk
  • 177

    Endelig vedtagelse af Lokalplan 19-017, Sommerhusområde, Tornmark, Blokhus (2. forelæggelse)

    • Beslutningstema

      GENBEHANDLING

       

      Vedtagelse af Forslag til Lokalplan 19-017 for et sommerhusområde ved Tornmark i Blokhus.

    • Sagsfremstilling

      Forslag til Lokalplan 19-017 er en del af et større projekt med fornyelse af plangrundlaget i sommerhusområdet nord for Blokhus. Lokalplan 19-017 er 5. lokalplan ud af 5 nye lokalplaner, der laves for området nord for Blokhus.

       

      Store dele af sommerhusområdet umiddelbart nord for Blokhus er omfattet af Byplanvedtægt nr. 1. Byplanvedtægten er fra 1953, og planen er forældet i forhold til nybyggeri og i forhold til ønsker om nye muligheder i sommerhusområderne.

       

      Den eksisterende byplanvedtægt er flere steder uklar formuleret, og det betyder, at den ikke kan regulere det nybyggeri, som der ansøges om i dag.

       

      Den gamle byplanvedtægt er oprindeligt lavet for at omdanne et tomt landskab til sommerhusområde, men i fremtiden er der behov for at planlægningen kan regulere et fuldt udbygget sommerhusområde.

       

      Ud over byplanvedtægten er der i området mange tinglyste deklarationer, som vil forsøges aflyst og erstattet af de nye lokalplaner. Dette vil være med til at lette administration af områderne, og det vil desuden give et mere forenklet plangrundlag, som er let forståeligt for alle borgere.

      Lokalplanområdet er beliggende nord for Aalborgvej Den vestlige del af lokalplanområdet gennemskæres af Pirupshvarrevej. Mod nord afgrænses området af sommerhusene ved Moreavej og ved Overlien. Mod syd afgrænses området af sommerhusene langs Aalborgvej. Lokalplanområdet har et areal på ca. 85 ha. Hele lokalplanområdet er beliggende i sommerhusområde, og området skal fortsat være beliggende i sommerhusområde.

      Udgangspunktet for den nye lokalplan er, at områdets nuværende struktur fastholdes, og at kravet til mindste grundstørrelse fastsættes til henholdsvis 1250 m² og 2500 m².

       

      Bebyggelsesprocenten fastsættes til 15, dog må der kun opføres ét sommerhus pr. ejendom med et samlet boligareal på maksimalt 180 m². Ud over sommerhuset må der opføres garage, carport, udhus o.

      lign på maksimalt 50 m² samlet set. Alternativt kan der maksimalt opføres 230 m² sommerhus (boligareal) uden mulighed for at opføre garage, carport, udhus o. lign.

       

      Bebyggelse i området må højst opføres i én etage, med en maksimal højde på 5 meter målt fra et niveauplan fastsat i henhold til Bygningsreglementet.

      Ejendomme, hvor der i dag er en eksisterende lovlig bebyggelse med en bygningshøjde på mere end 5,0 meter samt et etageantal på mere end én etage, kan fastholde sit oprindelige etageantal og sin oprindelige bygningshøjde. Dette gælder også for nybyggeri på ejendommen.

       

      Nye bebyggelser i området skal opføres i træ. Der er ingen bestemmelser om facadefarve, men en bestemmelse om, at anneks og småbygninger som
      garager, carporte, skure og lignende skal fremstå i sort eller i samme farve som hovedhuset.

       

      Der gives i dette lokalplanområde mulighed for sommerhuse med ensidig taghældning samt sommerhuse med fladt tag.

       

      Miljøvurdering

      Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget med tilhørende dokumentationsmateriale, og har på baggrund heraf vurderet, at der ikke er væsentlige miljømæssige konsekvenser som følge af den fremlagte lokalplans bestemmelser. Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet.

    • Lovgrundlag

      Planloven

      Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

    • Økonomi

      Ikke relevant

    • Kommunikation

      Planforslaget skal udsendes i høring i 8 uger. Den offentlige høring forløber i perioden 4. september til og med den 30. oktober 2018.

       

      Det er planlagt, at der skal afholdes borgermøde for de berørte parter. Borgermødet afholdes den 15. september 2018.

       

      Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Planklagenævnet.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at Forslag til Lokalplan 19-017 fremlægges offentligt i 8 uger.


      Teknik og Miljøudvalget, 13. august 2018, pkt. 88:

      Afbud fra Malou Skeel.

       

      Indstillingen anbefales.


      Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 128:

      Vækst- og udviklingsdirektørens indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Lars Holt

       
      Kommunalbestyrelsen, 30. august 2018, pkt. 121:

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Lars Holt. For Lars Holt mødte Jane Koller.

       

      ______________________________________________________________

       

      Teknik- og Miljøudvalget, den 3. december 2018

       

      Beslutningstema

      Endelig vedtagelse af Lokalplan 19-017 for et sommerhusområde ved Tornmark i Blokhus.

       

      Sagsfremstilling

      Lokalplanforslaget har været udsendt i offentlig høring. Der er indkommet to høringssvar (se bilag - "Skema med bemærkninger og kommentarer"). De to høringssvar omhandler følgende:

       

      • Arkæologiske interesser i området.
      • Ønske om udstykning med mindre grundstørrelse end angivet i Lokalplan 19-017 og i tidligere Byplanvedtægt nr. 1.

       

      De indkomne høringssvar har ikke medført ændringsforslag i den endelige lokalplan.

      Som oplyst ved vedtagelsen af den første lokalplan - Lokalplan 19-013, har Vækst- og Udvikling desuden selv forslag til enkelte tekniske rettelser i den endelige plan. Flere af Vækst- og Udviklings tekniske og mindre rettelser har været relevante at rette i alle fem lokalplaner for sommerhusområdet. Årsagen hertil er ensartethed i lokalplanernes bestemmelsesdel. 

      I vedlagte bilag - "Skema med bemærkninger og kommentarer" er det angivet hvilke rettelser, der foreslås. Opsummeret er følgende forslået rettet i den endelige lokalplan:

       

      • Rettelser til § 5.1 – præcisering af bestemmelser om afstand til skel for udhuse.
      • Rettelser til § 5.4 – præcisering af bestemmelser omkring nærzonen.
      • Rettelser til § 5.5 – tilføjelser omkring bebyggelse af de små grunde.
      • Rettelser til § 7.3 – tilføjelser omkring muligheder for hegn, herunder støttemure i beton.
      • Rettelser til § 7.4 – præcisering af forhold vedr. terrænregulering. 

       

      Kommunikation

      Lokalplanforslag har været udsendt i høring fra den 4. september 2018 til den 30. oktober 2018. Der har den 15. september 2018 været afholdt borgermøde/gåtur i området. Der er i den offentlige høring indkommet to høringssvar.

       

      Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Lokalplan 19-017 vedtages endeligt med ændringer jf. skema.


      Teknik og Miljøudvalget, 3. december 2018, pkt. 140:

      Indstillingen anbefales godkendt.

       



      Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 196:

      Indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Per Halsboe-Larsen

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

    • Bilag

      Bilag Forslag til Lokalplan 19-017: Forslag til Lokalplan 19-017

      Bilag Bemærkninger, samlet: Bemærkninger, samlet

      Bilag Skema med bemærkninger og kommentarer: Skema med bemærkninger og kommentarer

      Bilag Dagsordenskort, LP 19-016 og 19-017: Dagsordenskort, LP 19-016 og 19-017

    • Luk
  • 178

    Endelig vedtagelse af Forslag til lokalplan 27-015 Ervhervsområde, Møllebækken, Aabybro (2. forelæggelse)

    • Beslutningstema

      GENBEHANDLING

      Vedtagelse af Forslag til Lokalplan 27-015 for en ny genbrugsplads ved Møllebækken i Aabybro.

    • Sagsfremstilling

      Lokalplanen er igangsat efter ønske fra Jammerbugt Kommunes Forsyning, med henblik på udvidelse af den eksisterende genbrugsplads i Aabybro. Genbrugspladsen ønskes indrettet mere tidsvarende i forhold til håndtering af borgernes og erhvervslivets affald på en miljømæssig og driftsmæssig bæredygtig måde.

       

      Formålet med lokalplanen er at muliggøre en udvidelse af genbrugspladsen med plads til en mere effektiv opstilling af containere til affaldssortering, et nyt område til haveaffald,et nyt containerlager,samt en ny hal. Derudover udvides en eksisterende bygning, der idag bruges som lager- og mandskabsbygning.

       

      Lokalplanområdet er beliggende i den østlige del af Aabybro, hvor der i forvejen er erhvervsområde, og omfatter matr. nr. 23y, 23n og del af 23l og 23a samt del af offentlig vej litra 7000dl, alle Åby By, Åby. Lokalplanområdet er ca. 2,75 ha stort.

       

      En del af lokalplanområdet ligger i landzone. Ved endelig vedtagelse overføres dette til byzone. Landzonearealet er i dag landbrugsjord med landbrugspligt.

       

      Lokalplanområdet vejbetjenes fra Møllebækken.

       

      Miljøvurdering

      Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget med tilhørende dokumentationsmateriale, og har på baggrund heraf vurderet, at der ikke er væsentlige miljømæssige konsekvenser som følge af den fremlagte lokalplans bestemmelser. Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet

       

    • Lovgrundlag

      Planloven

      Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

       

    • Økonomi

      Ingen

    • Kommunikation

      Planforslaget udsendes i høring i 8 uger.

      Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, kan inden 4 uger fra offentliggørelsen af planforslaget påklages til Planklagenævnet.

       

    • Indstilling

       Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Forslag til Lokalplan 27-015 fremlægges i offentlig høreing i 8 uger.


      Teknik og Miljøudvalget, 13. august 2018, pkt. 89:

      Afbud fra Malou Skeel.

       

      Indstillingen anbefales.


      Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 126:

      Vækst- og udviklingsdirektørens indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Lars Holt

       
      Kommunalbestyrelsen, 30. august 2018, pkt. 119:

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Lars Holt. For Lars Holt mødte Jane Koller.

      ________________________________________________

       

      Teknik- og Miljøudvalget, den 3. december 2018

       

      Beslutningstema

      Endelig vedtagelse af Lokalplan 27-015 for et erhvervsområde ved Møllebækken, Aabybro.

       

      Sagsfremtstilling

      Lokalplanforslaget har været udsendt i offentlig høring. Der er ikke indkommet bemærkninger / indsigelser i høringsperioden, og derfor fremlægges den endlige plan som forslaget uden ændringer.

       

      Retsgrundlag

      Planloven

       

      Økonomi og finansiering

      Ikke relevant

       

      Høring og brugerinddragelse

      Lokalplanforslaget har været udsendt i høring i 8 uger frem til den 9. november 2018. Der er ikke kommet bemærkninger/ indsigelser til forslaget.

       

      Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at lokalplan 27-015 vedtages endeligt.


      Teknik og Miljøudvalget, 3. december 2018, pkt. 141:

      Indstillingen anbefales godkendt.

       



      Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 197:

      Indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Per Halsboe-Larsen

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

    • Bilag

      Bilag Forslag til lokalplan 27-015 erhvervsområde Møllebækken Aabybro: Forslag til lokalplan 27-015 erhvervsområde Møllebækken Aabybro

      Bilag Dagsordenskort: Dagsordenskort

    • Luk
  • 179

    Vedtagelse af Forslag til Lokalplan 23-008, Forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 og VVM for vindmølleprojekt ved Rendbæk Øst (1. forelæggelse)

    • Beslutningstema

      Vedtagelse af Forslag til Lokalplan 23-008 og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 15. Planforslagene er udarbejdet i forbindelse med ønske om etablering af en vindmøllepark med 16 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter.

    • Sagsfremstilling

      Tidligere forhold

      I 2015 blev det besluttet at igangsætte debatfasen forud for den videre planlægning af den nye vindmøllepark i Rendbæk Øst. Der blev i debatfasen afholdt borgermøde. Efter debatfasen blev det besluttet, at der skulle igangsættes en fugleundersøgelse i området.

       

      I 2016 søgte opstiller om at bruge en anden mølletype i området. Ønsket var at anvende en vindmølletype V126 i stedet for en vindmølletype V117. V126 har en rotordiameter på 126 meter og en totalhøjde på 150 meter. Møllen kunne ikke leve op til Helhedsplan13's hamonikrav på 1,1 - 1,35 for forholdet mellem rotordiameter og navhøjde på møller over 100 meter. Mølletypen ville således kræve en ændring af Helhedsplanens retningslinje. Helhedsplan17 er i dag ændret, således den ønskede mølletype kan anvendes.

       

      Forslag til lokalplan og forslag til kommuneplantillæg

      Forslag til Lokalplan 23-008 muliggør, at der kan opstilles 16 vindmøller med tilhørende anlæg og nødvendige vejadgange.

       

      Vindmøllerne forventes hver især at have en effekt på 3,6-4,3 MW og en totalhøjde på op til 150 meter.

       

      Vindmøllerne opstilles på to parallelle nordøst-sydvest-gående rækker med 8 møller i hver række. Møllerne i hver række har en indbyrdes afstand på ca. 360 meter, og mellem rækkerne er der en afstand på ca. 580 meter.

       

      De 16 vindmøller skal udformes med lukkede rørtårne i en lys grå farve. De tre vinger skal være antirefleksbehandlede, så de fremstår med en mat overflade, og skal have omløbsretning med uret, når man som betragter har vinden i ryggen.

       

      Området er udlagt til vindmøllepark i retningslinjerne i Helhedsplan17.

       

      Vest for Rendbæk står i dag 12 eksisterende 600 kW vindmøller. Disse forudsættes nedtaget i forbindelse med, at den nye møllepark etableres.

       

      Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanens rammer og retningslinjer.

       

      Miljøvurdering og VVM

      Der er, jf. Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer, udarbejdet en miljøvurdering af planforslaget.

      Der er, jf. Planloven, udarbejdet en VVM-redegørelse for vindmølleanlægget. Miljøvurdering og VVM-redegørelse er samlet i en Miljørapport. Her er der redegjort for alle miljøpåvirkninger som følge af den nye vindmøllepark.

       

      Fra maj 2017 er hidtidige VVM-regler erstattet af et nyt regelsæt, som i stedet stiller krav om udarbejdelse af en miljøkonsekvensvurdering jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbek. nr. 1225 af 25. oktober 2018. Overgangsbestemmelser medfører dog, at dette projekt, som blev påbegyndt i 2015, er underlagt de tidligere VVM- og miljøvurderingsregler.

    • Lovgrundlag

      Planloven, Miljøvurderingsloven og VVM-bekendtgørelsen.

    • Økonomi

      Ikke relevant

    • Kommunikation

      Lokalplanforslag 23-008, miljørraport og forslag til kommuneplantillæg skal i 8 ugers høringer ved naboer og parter i sagen.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Forslag til Lokalplan 23-008 med tilhørende miljørapport samt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 fremlægges offentligt i 8 uger, og at der i denne periode afholdes et borgermøde i området.


      Teknik og Miljøudvalget, 3. december 2018, pkt. 138:

      Indstillingen anbefales godkendt, idet udvalget forudsætter, at der ved anden behandlingen foreligger en plan for nedtagning af de 12 eksisterende vindmøller ved Rendbæk.

      Malou Skeel deltog ikke i behandlingen af punktet.

      Lisbet Emmery kan ikke godkende at opstille vindmøller i området.



      Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 198:

      Indstilling anbefales godkendt.

      Malou Skeel blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet.

       

      Afbud:

      Per Halsboe-Larsen

       

    • Beslutning

      Godkendt.

      Malou Skeel blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet.

       

    • Bilag

      Bilag Dagsordenspunkt: Valg af alternativ mølletype i Vindmøllepark ved Rendbæk behandlet på mødet 8. august 2016 kl. 08:30 (Administrationsbygningen i Pandrup, Mødelokale 1) i Teknik og Miljøudvalget .docx: Dagsordenspunkt: Valg af alternativ mølletype i Vindmøllepark ved Rendbæk behandlet på mødet 8. august 2016 kl. 08:30 (Administrationsbygningen i Pandrup, Mødelokale 1) i Teknik og Miljøudvalget .docx

      Bilag Forslag 23-008: Forslag 23-008

      Bilag Vindmøller Rendbæk Øst Kommuneplantillæg nr 15: Vindmøller Rendbæk Øst Kommuneplantillæg nr 15

      Bilag Miljørapport-Resume Rendbæk Øst: Miljørapport-Resume Rendbæk Øst

      Bilag Miljørapport Rendbæk Øst: Miljørapport Rendbæk Øst

    • Luk
  • 180

    Godkendelse af Rottehandlingsplan 2018-2020

    • Beslutningstema

      Godkendelse af forslag til handlingsplan for rottebekæmpelse.

    • Sagsfremstilling

      Jammerbugt Kommune skal udarbejde en handleplan for rottebekæmpelse for en treårig periode. Kommunen skal i planen opstille en række mål for bekæmpelsen af rotter, så det tydeligt fremgår, hvilke prioriteringer kommunen har på området. Dette vil synliggøre opgaverne overfor kommunes borgere og virksomheder, samtidig med at kommunen internt gør sig klart, hvad der er væsentligt at fokusere på.

       

      Jammerbugt Kommune vedtog i december 2017 en rottehandlingsplan for perioden 2018-20. Det nye forslag til handlingsplan er en opdatering med nye lovkrav. Opdateringen omfatter.

       

      • Weekendvagt. 1. januar er der krav om igangsættelse af rottebekæmpelse i weekender og på på helligdage ved foreklomst af rotter indendørs i beboelse og på fødevarevirksomheder
      • Jammerbugt Kommune giver tilladelse til privat bekæmpelse af rotter på egen erhvervsejendom, hvis ejer har autorisation
      • Implementering af ny resistensstrategi
      • Opdatering af afsnit om opsætning af rottespærrer på institutioner, så det både omfatter offentlige og private institutioner

       

      Handlingsplanen 2018 - 2020 fokuserer stadig på følgende indsatsområder:

       

      • Informationskampagne om forebyggelse af rotteproblemer ved fuglefodring, hønsehold, kompost og private afløbssystemer
      • Samarbejde med Jammerbugt Forsyning A/S
      • Samarbejde med bekæmpelsesfirmaer, der tegner private sikringsordninger
      • Rottesikring af kommunale institutioner og udstykninger

    • Lovgrundlag

      Bekendtgørelse nr. 1723 af 17. december 2017

    • Økonomi

      Rottebekæmpelsen er gebyrfinasieret over ejendomsskatten. I 2018 opkræves 0,063 promille.

    • Kommunikation

      Handlingsplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende rottehandlingsplanen.


      Teknik og Miljøudvalget, 3. december 2018, pkt. 143:

      Indstillingen anbefales godkendt.

       



      Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 199:

      Indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Per Halsboe-Larsen

       

    • Beslutning

      Godkendt.

    • Bilag

      Bilag Udkast Rottehandlingsplan Jammerbugt Kommune 2018-20 rev. efter TMU: Udkast Rottehandlingsplan Jammerbugt Kommune 2018-20 rev. efter TMU

    • Luk
  • 181

    Nye takster for spildevand, vand og tømningsordning 2019

    • Beslutningstema

      Fastlæggelse af takster for vand, spildevand og tømningsordning for år 2019.

    • Sagsfremstilling

      På baggrund af udmeldte prislofter fra Forsyningssekretariatet, budgetlægningen for 2019-2020 samt det ønskede investeringsniveau til fornyelse og vedligeholdelse af de eksisterende vandforsynings- og spildevandsanlæg, anbefales følgende reguleringer:

       

      • Det variable vandbidrag (drikkevand) fastholdes på samme niveau som for 2018.
      • Det variable vandafledningsbidrag (spildevand) fastholdes på samme niveau som for 2018.
      • Tilslutningsbidrag og de faste bidrag for vand og spildevand indeksreguleres iht. gældende lovgivning og prisindekser udmeldt af DANVA.
      • Taksterne i trappemodellen fastholdes på samme niveau som for 2018.
      • Det kommunale vejafvandingsbidrag fastholdes på 6 % af anlægsudgifterne.
      • Tømningsordningens takster fastholdes på samme niveau som for 2018 med udtagelse af:
        • Taksten for "Aflevering af septisk slam på renseanlæg" hæves fra 125 kr/m3 i 2018 til 150 kr/m3 i 2019 (inkl. moms).
        • Taksten for "Aflevering af slam fra samletank på renseanlæg" hæves fra 21 kr/m3 i 2018 til 25 kr/m3 i 2019 (inkl. moms).
        • Taksten for "Tillæg for varsel dagen før" hæves fra 31,25 kr/SMS i 2018 til 33 kr/SMS i 2019 (inkl. moms).
      • Gebyrerne fastholdes på samme niveau som for 2018.

        

      Vandforsyning:

      Det variable vandbidrag fastholdes uændret på 6,25 kr/m3 inkl. moms.

       

      DANVA anbefaler, at vandforsyninger anvender samme pris- og produktionsudviklingsindeks, som Forsyningssekretariatet anvender i forbindelse med fastlæggelsen af de økonomiske rammer. Dette indekstal baseres på en vægtning af i alt fire indeks, der medfører en samlet prisudvikling for perioden ultimo 2016 til ultimo 2017 på 1,50%, hvilket betyder, at:

       

      • Tilslutningsbidraget stiger til 33.981 kr. inkl. moms i 2019.
      • Det faste bidrag stiger til 792 kr. inkl. moms i 2019.

       

      Drikkevandsbidraget forbliver uændret 0,24 kr/m3 i 2019, jf. Skatteministeriets hjemmeside.

       

      Vandafgiften (statsafgift for ledningsført vand) forbliver uændret 7,73 kr/m3 i 2019, jf. Skatteministeriets hjemmeside.

       

      Den samlede ”variable vandpris" (vandbidrag + drikkevandsbidrag + vandafgift) forbliver derfor uændret 14,22 kr/m3 inkl. moms i 2019.

       

      Forslaget til reviderede vandtakster fremgår endvidere af de til sagen tilhørende bilag (takstbladet).

       

      Spildevand:

      Det variable vandafledningsbidrag fastholdes uændret på 27,50 kr/m3 inkl. moms i 2019.

       

      Iht. Betalingsloven (LBK nr. 633) samt DANVAs anbefalinger reguleres tilslutningsbidraget og det faste bidrag for spildevandsselskaber i overensstemmelse med Danmarks Statistiks indeks for jordarbejder BYG61 (med basisår 2000 = 69,19). Som følge heraf stiger bidragene fra indeks 103,91 (2017K2) til indeks 107,72 (2018K2), svarende til ca. 3,67 %. Denne pristalsregulering betyder, at:

       

      • Tilslutningsbidraget (inkl. regnvand) stiger til 64.508 kr. inkl. moms i 2019.
      • Tilslutningsbidraget (ekskl. regnvand) stiger til 38.705 kr. inkl. moms i 2019.
      • Det faste bidrag stiger til 778 kr. inkl. moms i 2019.

       

      For 2019 fastholdes ligeledes vandafledningsbidraget under trappemodellen, da trappemodellen er fuldt implementeret i 2018, og vandafledningsbidraget for 2018 fastholdes:

       

      Trin 1:  =22,00 kr/m3 ekskl. moms (eller 27,50 kr/m3 inkl. moms).

      Trin 2: (=Trin 1÷20%) =17,60 kr/m3 ekskl. moms (eller 22,00 kr/m3 inkl. moms).

      Trin 3: (=Trin 1÷60%) =8,80 kr/m3 ekskl. moms (eller 11,00 kr/m3 inkl. moms).

       

      Forslaget til reviderede spildevandstakster fremgår endvidere af de til sagen tilhørende bilag (takstbladet).

       

      Vejafvandingsbidrag:

      Vejafledningsbidraget anbefales fastholdt på de nuværende 6 %.

       

      Tømningsordning:

      Tømningsordningens takster i 2019 anbefales fastholdt på samme niveau som for 2018, dog med undtagelse af taksterne for:

      • ”Aflevering af slam fra septiktank på renseanlæg” anbefales hævet fra 125 kr/m3 i 2018 til 150 kr/m3 i 2019 (inkl. moms).
      • "Aflevering af slam fra samletank på renseanlæg" anbefales hævet fra 21 kr/m3 i 2018 til 25 kr/m3 i 2019 (inkl. moms).
      • "Tillæg for varsel dagen før" anbefales hævet fra 31,25 kr./SMS i 2018 til 33,00 kr./SMS i 2019 (inkl. moms).

       

      Når ovenstående takster anbefales hævet, skyldes det en kombination af højere priser for udbringning af slam på landbrugsjord, stigende driftsudgifter pga. stigende elpriser samt indeksreguleringen af entreprenørens priser iht. kontrakten.

       

      Forslaget til takster for tømningsordningen fremgår endvidere af de til sagen tilhørende bilag (takstbladet).

       

      Gebyrer:

      Det anbefales, at gebyrerne for Jammerbugt Forsyning A/S fastholdes på samme niveau som for 2018.

       

      Forslaget til gebyrer for 2018 fremgår endvidere af de til sagen tilhørende bilag (gebyrbladet).

       

      Gebyrbladet skal alene godkendes af Jammerbugt Forsynings bestyrelse.



      Direktionen indstiller, 10. december 2018, pkt. 4:

      til Bestyrelsen, at de fremlagte takster og gebyrer for 2019 godkendes, og takstbladet fremsendes til legalitetsgodkendelse ved Jammerbugt Kommune.



      Bestyrelse Jammerbugt Forsyning A/S, 10. december 2018, pkt. 4:

      Godkendt som indstillet.

    • Lovgrundlag

      Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (LBK nr. 633 af 07/06/2010) og Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v. (BEK nr. 1327 af 10/12/2014). 

    • Beslutning

      Godkendt.

       

    • Bilag

      Bilag Gebyrblad 2019: Gebyrblad 2019

      Bilag Takstblad 2019: Takstblad 2019

    • Luk
  • 182

    Opstart af proces på Folkeskolen i Top20

    • Beslutningstema

      I forbindelse med budgetaftalen for 2019 besluttede kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommunes folkeskole skal i Top 20. Børne- og Familieudvalget skal på mødet drøfte forslaget til procesbeskrivelse og tidsplan for det videre forløb med dialogproces og forhandling af lokal arbejdstidsaftale for lærerne.

    • Sagsfremstilling

      Med budaftalen for 2019 inviterede kommunalbestyrelsen alle interessenter omkring det kommunale skolevæsen til dialog. Kommunalbestyrelsen har med aftalen tilkendegivet et ønske om, at der bliver lokale dialogmøder med fokus på folkeskolen, således Kommunalbestyrelsen bliver klædt på til at vurdere, hvilke mål og indsatser, der skal prioriteres for at nå det ambitiøse mål om Folkeskolen i top 20. Dialogprocessen skal skabe plads og rum til at gå efter forskellen og dyrke den forskellighed og mangfoldighed, der kendetegner de enkelte skoler og lokalsamfund i Jammerbugt Kommune. De anbefalinger, der kommer frem under dialogprocessen skal være med til udarbejdelsen af en ny skolepolitik gældende for det samlede skolevæsen.

       

      Med procesbeskrivelsen foreslås det, at den første del af forløbet bliver et stort kick-off arrangement, hvor alle parter i og omkring folkeskolen samles. Deltagerne vil her drøfte, hvilke pejlemærker der skal være gældende for udviklingen af folkeskolen i Jammerbugt kommune, hvor målet er, at folkeskolen bidrager aktivt til at danne og uddanne sine elever med de bedste muligheder som mennesker og samfundsbevidste borgere. Produktet for aftenens drøftelser vil være anbefalinger til de temaer, der skal arbejdes videre med på de lokale dialogmøder i arbejdet henimod udviklingen af en folkeskole i top 20.

       

      Eleverne fra skolernes elevråd vil efterfølgende blive præsenteret for de forskellige ideer fra kickoff mødet. Eleverne skal derefter komme med yderligere forslag og forholde sig til, hvad det vil få af betydning for deres skolegang, hvis forslag og idéer realiseres. Elevernes input vil blive forelagt på dialogmøderne og vil desuden indgå i det videre arbejde med skolepolitikken i Børne- og Familieudvalget.

      Med afsæt i anbefalingerne fra Kick-off mødet og elevråds Top(20)mødet vil der på fire lokale dialogmøder ske den brede – og lokale – inddragelse, hvor målet er, at diversitet, mangfoldighed og de lokale ressourcer og muligheder kommer i spil og bliver synliggjort i anbefalinger, som skal udgøre fundamentet for udarbejdelsen af en ny skolepolitik.

       

      Forløbet bliver som følgende:

       

       

      Forhandling af arbejdstidsaftale for lærerne

      Som en naturlig del af arbejdet med Folkeskolen i top 20 indledes der sideløbende med den inddragende dialogproces en forhandling om en lokal arbejdstidsaftale for lærerne i Jammerbugt Kommune.

      Forvaltningen er i samarbejde med Midtvendsyssel Lærerkreds i gang med at planlægge en inddragende og involverende proces for arbejdet. Den fremtidige arbejdstidsaftale skal således understøtte lærernes mulighed for at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning med størst mulig kvalitet til gavn for elevernes læring og trivsel. Arbejdstidsaftalen er dermed et vigtigt middel i udviklingen af en folkeskole i Top 20.

    • Lovgrundlag

      Folkeskolelovens formålsparagraf:

      § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

      Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

      Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

      § 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.

      Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

      Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

    • Økonomi

      Der er ingen økonomi forbundet med punktet.

    • Kommunikation

      Future Navigator faciliterer en inddragende proces ude blandt medarbejdere og ledelser på skolene med henblik på at inddrage medarbejderne og skabe engagement omkring processen forud for og i forbindelse med de lokale dialogmøder.

       

      De faglige organisationer inviteres til at deltage i hele dialogprocessen, ligesom formuleringen af skolepolitikken sker i henhold til lokalaftalen om medindflydelse og medbestemmelse i Jammerbugt Kommune og med de faglige organisationer som høringsberettigede.

       

      Den samlede skoleledergruppe informeres løbende om processen.

    • Indstilling

      Børne- og Familiedirektøren indstiller,

      at Børne- og Familieudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forslaget til procesbeskrivelse.



      Børne- og Familieudvalget, 3. december 2018, pkt. 91:

      Børne- og Familieudvalget anbefalede Kommunalbestyrelsen at godkende forslaget til procesbeskrivelse.

    • Beslutning

      Godkendt.

       

    • Bilag

      Bilag Jammerbugt Top 20. Beskrivelse af proces BFU. 3.12.18: Jammerbugt Top 20. Beskrivelse af proces BFU. 3.12.18

    • Luk
  • 183

    Danmarkskort over omgørelsesprocenten i klagesager

    • Beslutningstema

      Drøftelse af Socialministeriets Danmarkskort over omgørelsesprocenter på det sociale område.

    • Sagsfremstilling

      Folketinget vedtog i maj 2018 en ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ændringen betyder, at Kommunalbestyrelsen hvert år skal behandle et danmarkskort, som årligt offentliggøres af Børne- og Socialministeriet. Ændringen indeholder et delegationsforbud ift. kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet, hvilket betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan overlade behandlingen til et politisk udvalg.

       

      Lovændringens formål og indhold 

      Det fremgår af forslaget til lovændringen, at ændringen udgør en delvis udmøntning af handlingsplanen til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet, som skal styrke borgernes retssikkerhed, og at borgerne i højere grad skal opleve, at de får den hjælp, som de har ret til efter lovgivningen.

      Danmarkskortet, som blev offentliggjort første gang den 27. juni 2017 viste, at Ankestyrelsen i gennemsnit på landsplan omgjorde 37 pct. af sagerne - enten fordi kommunalbestyrelsens afgørelse efter serviceloven var i strid med lovgivningen og derfor blev ændret, eller fordi der manglede så mange oplysninger, at Ankestyrelsen ikke kunne vurdere sagen og derfor måtte hjemvise den til fornyet behandling i kommunen. En behandling af danmarkskortet skal derfor sikre en øget lokalpolitisk opmærksomhed på og debat om vigtigheden af lovmedholdelig sagsbehandling og at medvirke til, at kommuner, der har behov herfor, af egen drift tager initiativer til at forbedre sagsbehandlingskvaliteten.

      Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre overholdelsen af gældende lovgivning. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen skal have forelagt danmarkskortet en gang om året, således at kommunalbestyrelsen får kendskab til omfanget af omgørelser af klagesager i kommunen, samt kommunens niveau for sagsbehandlingskvalitet set i forhold til andre kommuner.

      Formålet er samlet at sikre politisk fokus på og ansvar for kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. I og med, at danmarkskortet skal behandles i den enkelte kommunalbestyrelse, vil der således skulle ske en aktiv politisk drøftelse af, om kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller om der bør iværksættes tiltag til forbedringer af kvaliteten i sagsbehandlingen. Forslaget bygger på den forventning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med danmarkskortet får større opmærksomhed på sagsbehandlingen på socialområdet og derfor vil træffe foranstaltninger til at forbedre denne.

      Behandlingen af danmarkskortet skal ske inden udgangen af det år, hvor kortet offentliggøres, således at danmarkskortet bliver behandlet i forlængelse af Børne- og Socialministeriets offentliggørelse heraf.

       

      Danmarkskortet

      Der er udarbejdet tre danmarkskort med omgørelsesprocenter. Omgørelsesprocenten er et udtryk for antallet af ændrede og hjemviste sager i forhold til realitetsbehandlede sager.

       

      Danmarkskortene illustrerer omgørelsesprocenter på hhv. socialområdet, børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet.

       

      Omgørelsesprocenter baserer sig på statistikker fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsen er en styrelse under Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvis hovedopgave er at afgøre klagesager, koordinere praksis og gennemføre undersøgelser om udviklingen inden for social- og beskæftigelsesområdet. Ankestyrelsen behandlede i 2017 ca. 59.500 klagesager, heraf ca. 29.000 kommunale klagesager og ca. 2.700 sager indenfor familieområdet.

       

      Ankestyrelsen opererer med fire typer afgørelser:

       

      Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse

      Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen vurderer at afgørelsen er forkert, og ophæver kommunens afgørelse.

      Hjemvisning: Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, som er førsteinstans. Kommunen skal behandle sagen og afgøre den igen. Grunden til, at en sag hjemvises, kan for eksempel være, at der mangler oplysninger, eller at der er sket alvorlige sagsbehandlingsfejl.

      Afvisning/henvisning: Ankestyrelsen behandler ikke klagen. Det kan for eksempel være, fordi borgeren har klaget for sent, beslutter at opgive klagen eller klagen sendes videre til en anden instans.

       

      Afgørelsessager kan indeholde flere delelementer og dermed flere udfald. Sager, hvor afgørelsen har flere udfald, registreres af Ankestyrelsen med det udfald, som er mest vidtrækkende for underinstansen (altså kommunen). Det betyder, at hvor en del af en sag stadfæstes og en del hjemvises til fornyet behandling, da registreres sagen som hjemvist.

       

      Omgørelsesprocenten udgør andelen af hjemviste og ændrede sager i forhold til realitetsbehandlede sager. Realitetsbehandlede sager er hjemviste, ændrede/ophævede og stadfæstede sager.

       

      Socialområdet

      Det sociale danmarkskort (bilag) omhandler alle bestemmelser i serviceloven, og det fremgår af danmarkskortet, at Jammerbugt Kommune har en omgørelsesprocent på 48 %, hvoraf 8 % er ændringer og 40 % er hjemvisninger.

       

      Omgørelsesprocenten er på landsplan 38 %.

       

      I forhold til de nordjyske kommuner, så ligger Jammerbugt Kommunes omgørelsesprocent på hele det sociale område indenfor serviceloven (både børn og voksne) højt, hvilket ses af nedenstående diagram.

       

       

      Forvaltningen kan oplyse, at fordelingen i Jammerbugt Kommune er således:

      Kilde: Ankestyrelsen

       

      Forvaltningen fremlægger de af Ankestyrelsen udsendte statistikker, som danmarkskortet er baseret på, for Børne- og Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Social- og Sundhedsudvalget blev på møde den 10. april 2018 (pkt. 56) orienteret om statistikken fra Ankestyrelsen. Som en del af orienteringen afgav forvaltningen en uddybende forklaring vedr. omgørelsesprocenten for § 112 (hjælpemidler), hvor der blev set en høj omgørelsesprocent.

       

      Forvaltningen oplyste følgende:

       

      "Forvaltningen kan i forhold til servicelovens § 112 oplyse, at 32 ud af de 46 sager vedrører kropsbårne hjælpemidler - heraf er 21 stadfæstet, 1 er ændret, 6 er hjemvist til fornyet behandling. Af hjemvisningssagerne vedrører to sager produktet Freestyle Libre, som er et nyt blodsukkermålingsapparat på markedet, som når det fungerer som et behandlingsredskab skal bevilges af regionen efter sundhedsloven og når det fungerer som hjælpemiddel skal bevilges af kommunen efter serviceloven. Dette har givet en del sager rundt om i kommunerne, og Ankestyrelsen udsendte på denne baggrund i 2017 principafgørelse 30-17 om, hvornår produktet blev anset for henholdsvis et behandlingsredskab og et hjælpemiddel.  

       

      De resterende 14 sager vedrører øvrige hjælpemidler efter servicelovens § 112, herunder genbrugshjælpemidler, heraf er der stadfæstet 2 afgørelser, 2 er ændret og 7 er hjemvist til fornyet behandling, typisk grundet manglende oplysningsgrundlag, bl.a. omkring kompensering af borger på anden vis. Dette er et område, som forvaltningen har fokus på."

       

      Børnehandicapområdet

      Børnehandicapområdet omfatter følgende bestemmelser i serviceloven:

      • Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
      • Merudgiftsydelse § 41
      • Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43
      • Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 - 45

       

      Det fremgår af Børne- og Socialministeriets danmarkskort, at der er truffet 38 afgørelser i Ankestyrelsen på børnehandicapområdet i 2017 med en omgørelsesprocent på 63 pct.

        

      I hovedparten af Ankestyrelsens omgørelser hjemvises sagen til fornyet afgørelse i kommunen med henvisning til, at sagen ikke har været tilstrækkelig oplyst, eller der har været væsentlige mangler i kommunens begrundelse for afgørelsen.

       

      Forvaltningen har stort fokus på at få nedbragt antallet af hjemvisninger og få skabt større kvalitet i sagsbehandlingen. Som en følge heraf kan der aflæses en positiv udvikling i Ankestyrelsens offentliggjorte tal for 2018. Ankestyrelsen har således behandlet 29 sager på børnehandicapområdet (Servicelovens §§41 og 42) i årets første halvår. Heraf er 66 pct. stadfæstet, 7 pct. ændret og 24 pct. hjemvist. Den foreløbige omgørelsesprocent for 2018 udgør således 31 pct., hvilket er en markant forbedring i forhold til 2017.

       

      Forvaltningens kontinuerlige arbejde med sagsbehandlingen understøttes desuden af det igangværende udviklingsforløb med Socialstyrelsens permanente Task Force på børnehandicapområdet - et forløb der strækker sig fra september 2018 til december 2019. Udviklingsarbejdet bygger på en grundig analyse, som Task Forcen har foretaget på baggrund af sagsgennemgange, procedurer og interviews. I udviklingsforløbet arbejdes der blandt andet med at løfte kvaliteten i oplysning af sagerne og begrundelse for afgørelserne.

       

      Voksenhandicapområdet

      Voksenhandicapområdet omfatter følgende bestemmelser i serviceloven:

      • Voksne - kontante tilskud § 95
      • Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
      • Voksne - ledsageordning § 97
      • Voksne - merudgifter § 100

       

      Det fremgår af Børne- og Socialministeriets danmarkskort, at der er truffet 19 afgørelser i Ankestyrelsen på voksenhandicapområdet med en omgørelsesprocent på 32 pct.

       

      Forvaltningen har dog gennemgået de afgørelser, som danner grundlag for danmarkskortet vedr. voksenhandicapområdet. Forvaltningens gennem gang har vist, at to afgørelser i Ankestyrelsen har været registeret forkert, hvilket betyder, at den reelle omgørelsesprocent på voksenhandicapområdet er 26 pct.

       

      Afgørelserne har primært været hjemvist, fordi sagen ikke har været tilstrækkelig oplyst, eller der har været væsentlige mangler i begrundelsen. Ankestyrelsen har desuden i et enkelt tilfælde udtalt kritik af sagsbehandlingen, idet 4 ugers fristen for genvurdering ikke er blevet overholdt.

       

      Forvaltningen har et stort fokus på at sikre overholdelse af lovgivning og praksis i sagsbehandlingen. Voksenområdet (Servicelovens § 100) har i 1. halvår 2018 fået realitetsbehandlet 5 afgørelser i Ankestyrelsen, heraf er 100 % stadfæstet.

    • Lovgrundlag

      Retssikkerhedsloven § 79b.

    • Kommunikation

      Danmarkskortet fremsendes til Handicaprådet og Seniorrådet med henblik på kommentering, således at rådenes kommentarer foreligger ved Kommunalbestyrelsens behandling.

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren og Børne- og Familiedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget;

      • at danmarkskortet sendes til kommentering i Seniorrådet og Handicaprådet forud for behandlingen i Kommunalbestyrelsen
      • at anbefale til Kommunalbestyrelsens godkendelse at orientering om danmarkskortet tages til efterretning


      Børne og Familieudvalget d. 3. december 2018, pkt.

      Børne- og Familieudvalget besluttede at sende 'Danmarkskortet' til kommentering i Seniorrådet og Handicaprådet forud for behandlingen i Kommunalbestyrelsen, ligesom udvalget anbefalede, at Kommunalbestyrelsen tager orienteringen om 'Danmarkskortet' til efterretning.

       

      Social- og Sundhedsudvalget, 4. december 2018, pkt. 129:

      Indstillingen godkendt. 

       

       

       

       

       

       

       

       

    • Beslutning

      Orientering taget til efterretning

    • Bilag

      Bilag Danmarkskort: Danmarkskort

      Bilag læsevejledning til danmarkskort: læsevejledning til danmarkskort

      Bilag Afgørelser fra Ankestyrelsen - Danmarkskortet: Afgørelser fra Ankestyrelsen - Danmarkskortet

      Bilag Afgørelser fra Ankestyrelsen børnehandicapområdet 2017: Afgørelser fra Ankestyrelsen børnehandicapområdet 2017

      Bilag Udtalelse fra Handicaprådet vedrørende Danmarkskort over omgørelsesprocenten i klagesager.pdf: Udtalelse fra Handicaprådet vedrørende Danmarkskort over omgørelsesprocenten i klagesager.pdf

      Bilag Udtalelse fra Seniorrådet vedrørende Danmarkskort over omgørelsesprocenten i klagesager.pdf: Udtalelse fra Seniorrådet vedrørende Danmarkskort over omgørelsesprocenten i klagesager.pdf

    • Luk
  • 184

    Udskiftning af brandgardiner på Solgaarden Plejecenter

    • Beslutningstema

      Orientering om udskiftning af brandgardiner på Solgaarden Plejecenter efter påbud fra brandmyndighederne, samt indstilling til Økonomiudvalget om godkendelse af, at finansiering af den kommunale andel af udgiften tages i kassen.

    • Sagsfremstilling

      Kommunen er blevet gjort opmærksom på vigtigheden af at brandsikkerheden i kommunale pleje- og ældreboliger er i orden. Dette senest ved hyrdebrev fra Ole Birk Olesen til kommunerne i oktober 2018.

       

      Forvaltningen gennemgår på nuværende, i samarbejde med Nordjyllands Beredskab, brandsikkerheden på samtlige kommunale pleje- og ældreboliger, herunder boliger, som ejes af en privat almen boligorganisation.

       

       

      Forvaltningen er af kommunens administrationsselskab DEAS blevet oplyst om, at der ved brandekspedition i 2017 og 2018 er blevet fundet fejl på plejecenterets brandgardiner (vandrette). I forbindelse med brandekspeditionerne blev der givet påbud om, at fejlene med brandgardinerne skulle være udbedret senest i marts 2018.

      Beredskabet bliver ultimo marts 2018 orienteret om at udbedringen af fejl ikke er sket, og det aftales mellem Beredskabet og den driftsansvarlige at røggardiner trækkes helt ud de 2 steder med fejl, således at sikring af flugtveje ikke sker via aktivering gennem ABA, men som en fast installation. Dette var at betragte som en midlertidig løsning, indtil fejl er udbedret.

      Beredskabet har herefter igen været på tilsyn den 15. november 2018, og brandgardinerne vurderes nu ikke længere at kunne fungere til sikring af flugtveje på de enkelte etager. Der er derfor behov for at brandgardinerne udskiftes hurtigst.

       

       

      Almene plejeboliger

      Solgaarden består af en række almene ældreboliger (plejebolig) med dertilhørende fællesarealer og servicearealer, hvorfra hjælpen udgår.

       

      Boligerne er ejet af Jammerbugt Kommune, men da der er tale om almene boliger, som er opført efter almenboliglovens § 105 a, da organiseres disse i en almen boligafdeling. Den almene boligafdeling skal finansierer sig selv. Det betyder, at alle udgifter, som er forbundet med boligerne skal finansieres indenfor boligafdelingen, normalt via et drifts- og vedligeholdelsesbudget, som årligt godkendes af afdelingen/ beboerne. Afdelingencs godkendelse af drifts- og vedligeholdelsesregnskabet kan påvirke huslejen.

       

      Jammerbugt Kommune bidrager på baggrund af en fordelingsnøgle til drifts- og vedligeholdelsesbudgettet med 23 % for udgifter, som vedr. fælles service og boligarealer.

       

       

      Nye brandgardiner

      Det er af brandmyndighederne blevet pålagt boligorganisationen (Jammerbugt Kommune) at udbedre de fejlbehæftede forhold omkring brandgardinerne. Dette vil kræve en udskiftning af brandgardinerne.

       

      Udgiften til køb og opsætning af nye brandgardiner på Solgaarden Plejecenter anslås at koste 950.000 kr.

       

      I det der er tale om en almen boligorganisation/ afdeling, da skal udgiften afholdes i den almene boligafdeling. Der er dog ikke i drifts- og vedligeholdelsesbudgettet for Solgaarden været indregnet udgifter til på nuværende at udskifte brandgardinerne. Dette betyder, at der ikke er afsat midler til fuld dækning af udgifterne til køb og opsætning af nye brandgardiner.

       

      Da brandgardinerne er opsat i de fælles service- og fællesarealer, da skal Jammerbugt Kommune bidrage til afholdelse af udgiften med 23 % - altså ca. 218.500 kr. den resterende del skal findes blandt afdelingens beboere.

       

      Kommunens administrationsselskab DEAS har peget på, at den resterende del (731.500 kr.) delvist vil kunne finansieres gennem afdelingens henlæggelser til vedligeholdelse, og at den resterende del vil kunne finansieres gennem en så kaldt underfinansiering, hvilket teknisk set betyder, at afdelingen/beboerne låner penge af sig selv i en periode på 10 år. Underfinansieringen vil dog betyde, at beboernes husleje vil stige med underfinansieringen/omkostningen fordelt pr. lejemål over 10 år. Fordelen ved at finansiere udgiften gennem underfinansiering er, at der ikke vil skulle betales renter i forbindelse med finansieringen.

       

      Huslejen vil forventelig pr. bolig skulle stige med 50-70 kr. pr. måned i 10 år. Forvaltningen kan oplyse, at beboerne er varslet en husleje reduktion på 45 kr./ måned fra januar 2019. Huslejestigningen vil således være 5-25 kr. ift. nuværende huslejeniveau.

       

      Forvaltningen foreslår, at der hurtigt muligt indkaldes til ekstraordinært afdelings-/beboermøde, hvor brandinspektionsrapporterne fremlægges og den heraf afledte effekt. 

      Forvaltningen foreslår endvidere, at der indstilles til Økonomiudvalget om at den kommunale andel finansieres ved træk i kassen.

    • Lovgrundlag

      Almenboligloven

    • Økonomi

      Samlet udgift: 950.000 kr.

       

      Kommunal andel: 218.500 kr.

    • Indstilling

      Social- Sundheds- og Beskæftigelsesdirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalgets godkendelse,

      • at orienteringen tages til efterretning, således at beboerrepræsentatonen på plejecenteret Solgaarden indkaldes til ekstraordinært møde hurtigst muligt
      • at det indstilles til Økonomiudvalgets godkendelse at den kommunale andel af udgiften finansieres ved træk i kassen


      Social- og Sundhedsudvalget, 4. december 2018, pkt. 139:

      Indstillingen godkendt


      Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 202:

      Indstilling anbefales godkendt, idet den kommunale andel finansieres af mindre forbrug på ”rammebeløb arbejdsmiljøforbedringer”.

       

      Afbud:

      Per Halsboe-Larsen

       

    • Beslutning

      Økonomiudvalgets indstilling godkendt, idet mail/notat af 20. December 2018 vedlægges som bilag.

    • Bilag

      Bilag Vedr. Brandtekniske installationer på Plejehjemmet Solgården, Aggersundvej 31, 9690 Fjerritslev: Vedr. Brandtekniske installationer på Plejehjemmet Solgården, Aggersundvej 31, 9690 Fjerritslev

      Bilag DBI Rapport 2018.pdf: DBI Rapport 2018.pdf

      Bilag DBI rapport 2017.pdf: DBI rapport 2017.pdf

      Bilag IMG_0080.JPG: IMG_0080.JPG

      Bilag solgården 2.jpg: solgården 2.jpg

      Bilag solgården 1.jpg: solgården 1.jpg

      Bilag IMG_0084.JPG: IMG_0084.JPG

      Bilag IMG_0083.JPG: IMG_0083.JPG

      Bilag IMG_0082.JPG: IMG_0082.JPG

      Bilag IMG_0081.JPG: IMG_0081.JPG

      Bilag Ændringer: Ændringer

    • Luk
  • 185

    Revidering af Værdighedspolitik for Jammerbugt Kommune

    • Beslutningstema

      Genoptagelse efter høring. Revidering af Værdighedspolitik for ældre i Jammerbugt Kommune.

    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med aftalen om finansloven for 2015 var parterne enige om, at styrke kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje gennem en markant tilførsel af midler til ældreområdet.

       

      Aftalen indebar også at kommunerne fremover skulle formulere en værdighedspolitik, hvor den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet.

       

      Den første værdighedspolitik blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

       

      Den første værdighedspolitik skulle vedtages og offentliggøres senest den 1. juli 2016, og derefter skal kommunalbestyrelsen inden for det første år i den kommunale valgperiode vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje.

       

      I og med at der har været kommunalvalg i november 2017, skal kommunalbestyrelsen i 2018 vedtage en værdighedspolitik for kommunens ældrepleje gældende for den nye kommunale valgperiode.

       

      Partierne bag finanslovsaftalen for 2018 er enige om at styrke kommunernes indsatser overfor pårørende til svækkede ældre skal styrkes. Formålet med initiativet i finanslovsaftalen for 2018 er at understøtte kommunernes forpligtigelse til at sørge for tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle eller andre pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

       

      På den baggrund indføres en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til i værdighedspolitikken for ældreplejen at beskrive, hvorledes kommunen understøtter de pårørende til svækkede ældre.

       

      Som følge heraf er bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen ændret, således at ”Pårørende” fremover indgår som et af de områder, som kommunalbestyrelsen som minimum skal beskrive i værdighedspolitikken.

       

      Værdighedspolitikken skal således som minimum beskrive, hvordan ældreplejen kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre:

       

      1) Livskvalitet

      2) Selvbestemmelse

      3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen

      4) Mad og ernæring

      5) En værdig død

      6) Pårørende.

       

      Som for de øvrige områder er det op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvordan der lokalt skal arbejdes med området ”Pårørende”, herunder hvilke konkrete indsatser kommunen iværksætter for at implementere den lokalt fastsatte værdighedspolitik.

       

      For at styrke kommunernes indsatser overfor pårørende til svækkede ældre har partierne bag finanslovsaftalen for 2018 afsat 60 mio. kr. årligt fra 2018 og frem, svarende til 398.400 kr. for Jammerbugt Kommunes vedkommende.

       

      Pengene udmøntes til kommunerne via bloktilskuddet. Midlerne kan eksempelvis anvendes til ansættelse af pårørendevejledere, der kan bidrage til, at pårørende får viden og værktøjer til at hjælpe bedst muligt, samt at de pårørende kan passe bedre på sig selv og være med til at sikre, at de pårørende ikke står alene og dermed forbliver raske.

    • Lovgrundlag

      Servicelovens § 81a, stk. 2

       

      Bekendtgørelse nr. 80 af 29. januar 2018 om værdighedspolitikker for ældreplejen.

    • Økonomi

      Tilsagn om tilskud til en mere værdig ældrepleje i 2016 ydes på grundlag af kommunens udarbejdede værdighedspolitik samt redegørelsen for anvendelsen af midlerne i 2016.

      Umiddelbart vil udmøntningen af midlerne være neutral for kommunen, idet udgifterne vil blive modsvaret af tilsvarende indtægter fra staten.

      I tilfælde af, at midlerne ikke anvendes skal disse tilbagebetales til Sundheds- og Ældreministeriet.

    • Kommunikation

      Udkast til revideret Værdighedspolitik for Jammerbugt Kommune har været i høring i Handicaprådet og Seniorrådet i perioden fra 7. november 2018 til 27. november 2018.

       

       

       

       

       

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & beskæftigelsesdirektøren indstiller at Social- og Sundhedsudvalget;

      • drøfter udkast til revideret Værdighedspolitik med Seniorrådet og Bruger- og Pårørenderådet
      • sender udkast til revideret Værdighedspolitik for Jammerbugt Kommune i høring i Seniorrådet, Bruger- og Pårørenderådet og Handicaprådet i perioden fra 7. november 2018 til 27. november 2018.

       

      Social- og Sundhedsudvalget den 6. november 2018, pkt. 105:

       

      Indstillingen godkendt. På baggrund af dialogmødet med Seniorrådet og Beboer- og Pårørenderådet blev indholdet i værdighedspolitikken justeret og den reviderede værdighedspolitik sendes i høring fra d. 7. november 2018 til d. 27. november 2018.

       

       

      Genoptagelse efter høring - 4. december 2018:

      Sagen har været i høring i Handicap og Seniorrådene.

       

      Handicaprådet har taget høringsudkastet til værdighedspolitikken til efterretning.

       

      Seniorrådet har i deres høringssvar angivet, at de ønsker flere præciseringer, som fremgår af høringssvaret, se bilag.

       

      Forvaltningen har revideret værdighedspolitikken efter høring. Præciseringerne er tilføjet vedlagte version, medmindre det fremgår nedenfor.  

       

       

      Følgende er ikke medtaget

      Afsnit: Selvbestemmelse

      Seniorrådet har drøftet vigtigheden af, at borgeren skal kunne have mulighed for at fravælge de velfærdsteknologiske løsninger,

      med mulighed for en alternativ løsning. Seniorrådet finder det vigtigt at bevare de "varme hænder ", ikke mindst for at bevare

      den sociale kontakt, da mange hjemmeboende ældre er ensomme.

       

      Afsnit: Værdig død

      Efter 14. linje ønsker Seniorrådet følgende tekst tilføjet - som en selvstændig "pind ":

      "Ved nødkald skal hjælpen gives hurtigst muligt. "

       

       

      Forvaltningen har ikke indarbejdet ovenstående. Det skyldes, at der både kommunalt og landsdækkende satses på velfærdsteknologiske muligheder, som bidrag til at sikre en høj effektivitet og kvalitet i de sociale indsatser og herudover understøtter, at borgerne bliver selvhjulpne. Senest har innovationsminister Sophie Løhde i oktober 2018 afsat midler i forbindelse med en digitaliseringsreform, som vil komme til at indeholde en fond til digitalisering af hjemmeplejen.

      Indholdet af digitaliseringsreformen (reformteksten) er endnu ikke kendt.

       

      Forvaltningen har ligeledes ikke indføjet linjen vedr. nødkald. Dette skyldes, at nødkald altid besvares hurtigst muligt enten ved telefonisk kontakt med borger eller ved fysisk besøg. Dette gælder ikke kun ifm. døden, og det ses derfor ikke relevant at indføje her.

       

       

      Høring

      Værdighedspolitikken har været i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Der er afgivet høringssvar (bilag)

       

       

      Indstilling

      Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesdirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale til Kommunalbestyrelsens godkendelse, at værdighedspolitikken godkendes.


      Social- og Sundhedsudvalget, 4. december 2018, pkt. 138:

      Indstillingen godkendt

    • Beslutning

      Godkendt.

    • Bilag

      Bilag Høringssvar fra Handicaprådet vedrørende værdighedspolitikken: Høringssvar fra Handicaprådet vedrørende værdighedspolitikken

      Bilag Høringssvar fra Seniorrådet vedrørende værdighedspolitikken: Høringssvar fra Seniorrådet vedrørende værdighedspolitikken

      Bilag Værdighedspolitik - Revideret 2018: Værdighedspolitik - Revideret 2018

    • Luk
  • 186

    Servicebetalinger 2019. Plejecentre

    • Beslutningstema

      Orientering om og godkendelse af takster for servicebetalinger for 2019.

    • Sagsfremstilling

      Der er udarbejdet takster for servicebetalinger på plejecentre i Jammerbugt Kommune med udgangspunkt i Servicelovens §§ 79,83 og 84.

       

      Taksterne er som tidligere år beregnet som et gennemsnit af udgifterne året før (langsigtede gennemsnitlige omkostninger) set i forhold til de faktiske belægningstal for plejecentrene for samme periode. Der er indarbejdet over-/underskud fra regnskab 2017, som den gældende lovgivning foreskriver.

    • Lovgrundlag

      Servicelovens § 79, stk. 3 og § 161

      Bek. 1576 af 27. december 2014 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.

      Jfr. § 1 træffer kommunen beslutning om betaling for tilbud efter servicelovens §§ 79, 83 og 84. 

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller at Social- og Sundhedsudvalget godkender 2019 taksterne for servicebetalinger

       
      Social- og Sundhedsudvalget, 4. december 2018, pkt. 125:

      Servicebetalingerne indstilles godkendt

    • Beslutning

      Godkendt.

       

    • Bilag

      Bilag Servicebetalinger 2019 takster seniorområdet: Servicebetalinger 2019 takster seniorområdet

    • Luk
  • 187

    Indledende høring vedr. praksisplan for almen praksis

    • Beslutningstema

       Indledende høring af kommunerne i forbindelse med udarbejdelse af praksisplan vedrørende almen praksis

    • Sagsfremstilling

      Praksisplanen for almen praksis udarbejdes af Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalget består af medlemmer udpeget blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer fra kommunerne, medlemmer fra Regionsrådet og medlemmer udpeget blandt de praktiserende læger.

       

      Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger, der beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage samt snitflader til det øvrige sundhedsvæsen. Derudover skal praksisplanen bidrage til at sikre, at den nødvendige lægedækning er til stede i alle regionens områder. Det er hensigten, at praksisplanen skal understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen.

       

      1. Lægedækning og tilgængelighed

      2. Almen praksis’ opgaver og rolle i det regionale sundhedsvæsen

      3. Almen praksis’ opgaver i relation til det tværsektorielle samarbejde

       

      Kommunerne fremsender med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål input til ny praksisplan for almen praksis. Derudover er kommunerne velkomne til at sende yderligere input til praksisplanen.

       

      • Hvad kan bidrage til samarbejdet om at styrke et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen i sektorovergangene mellem kommunerne og regionen med fokus på almen praksis.
      • Hvordan kan kommunerne, regionen og PLO samarbejde om at understøtte almen praksis i at varetage almen praksis’ kerneopgaver og skabe større lighed i sundhed.
      • Hvordan kan praksisplanen understøtte almen praksis’ rolle som gatekeeper og tovholder på patienternes behandlingsforløb, herunder forløb i relation til psykiske problemstillinger.
      • Hvilke tiltag, vil kunne øge og langtidssikre lægedækningen tæt på borgeren, herunder evt. rekrutterings- og fastholdelsestiltag.
      • Hvilke tiltag, vil kunne sikre tilgængeligheden til almen praksis – både for patienter og samarbejdspartnere.

       

      Kommunernes input vil danne baggrund for udarbejdelsen af det oplæg til ny praksisplan, der sendes i høring efter behandling i Praksisplanudvalget. Der gennemføres ligeledes en indledende høring af almen praksis i regionen.

       

      Udkast til høringssvar fra Jammerbugt kommune vedr. praksisplan for almen praksis

      Jammerbugt Kommune har den 16. november 2018 modtaget materiale i forhold til indledende  høring i forbindelse med udarbejdelse af praksisplan vedr. almen praksis. Oplægget har været behandlet i Social- og sundhedsudvalget den 4. december 2018 med følgende bemærkninger:

       

      Jammerbugt Kommune anerkender, at planen allerede i denne indledende fase sendes til høring i kommunerne, idet det fremmer mulighederne for bred indflydelse. Jammerbugt Kommune anser netop praksisplanen, som et helt centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem de privat praktiserende læger, regionen og kommunerne i region Nordjylland.

       

      I forhold til de fremsendte spørgsmål har Jammerbugt Kommune følgende input

       

      Hvad kan bidrage til samarbejdet om at styrke et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen i sektorovergangene mellem kommunerne og regionen med fokus på almen praksis.

       

      Den nye sundhedsaftale er pt. under udarbejdelse. I aftalen er der øget opmærksomhed på at have helt klare aftaler om ansvarsfordelingen i sektorovergange, herunder det lægelige behandlingsansvar som er særligt vigtigt, når patienterne udskrives tidligt, eller behandles i hjemmet.

       

      Det er vigtigt at anerkende de aftaler der ligger i sundhedsaftalen, således at almen praksis henviser til/benytter sig af de kommunale tilbud og opfatter kommunen som en vigtig samarbejdspartner på lige fod med hospitalerne. I sammenhæng hermed skal specielt fremhæves kommunernes forebyggelsestilbud (røg, alkohol etc.) samt akutfunktion.

       

      Samarbejdet mellem sektorerne vurderes derudover også at kunne forbedres ved optimering af de elektroniske kommunikationsveje, således at kommunikation foregår nemt og til tiden. Advisering om udskrivelser bør ikke ske med flere dages forsinkelse ligesom epikriser bør modtages rettidigt. Endelig bør vagtlægernes mulighed for at korrespondere med kommunen forbedres, da de ikke kan sende korrespondancemeddelelser som systemet er nu.

       

      Hvordan kan kommunerne, regionen og PLO samarbejde om at understøtte almen praksis i at varetage almen praksis’ kerneopgaver og skabe større lighed i sundhed.

       

      I kommuner med forskellige praksistyper (PLO og ikke-PLO praksis) bør man skabe bedre mulighed for samarbejde mellem almen praksis og kommune. Ikke-PLO praksis må (ifølge PLO Nordjylland) ikke deltage i KLU-møder. Det medfører, at der skal afholdes parallelmøder. Dels er dette tidskrævende men også ganske uden mening, at afholde 2 møder med præcis samme dagsorden. Uanset praksistype er det vigtigt med et godt samarbejde med kommunen, således at der er kendskab til kommunale tilbud. Lighed i sundhed gælder også for borgere, hvis læge ikke er i PLO-praksis.

       

      I udbudsklinikkerne er der ofte ikke faste læger, hvorved patienterne ikke oplever at have en læge, som kender til dem og deres sygehistorie. For sårbare grupper, herunder mennesker med psykiske lidelser skaber det specielt ulighed i sundhed.

       

      Det er vigtigt at almen praksis har fokus på tidlig opsporing og bl.a. henviser til kommunale forebyggelsestilbud. I nuværende sundhedsaftale er der allerede målsætning for antal henvisninger til disse tilbud, men de er langt fra opfyldt. Kunne dette indskrives mere forpligtende i praksisplanen som i sundhedsaftalen?

       

      Adskillige undersøgelser dokumenterer, at livsstilssygdomme er skævt fordelt i befolkningsgrupperne. Livsstilssygdomme og risikoadfærd fører i høj grad til en række kroniske sygdomme, som derfor også er socialt ulige fordelt – tidlig opsporing, også i almen praksis, er centralt i denne sammenhæng.

       

      Hvordan kan praksisplanen understøtte almen praksis’ rolle som gatekeeper og tovholder på patienternes behandlingsforløb, herunder forløb i relation til psykiske problemstillinger.

       

      For at agere gatekeeper og tovholder er det vigtigt at lægen har kendskab til patienten og kan følge denne i et forløb. Dette er problematisk i lægeklinikker med skiftende læger og der bør så vidt det overhovedet er muligt, være faste læger i almen praksis. Især for kronikere, udsatte og sindslidende borgere er dette centralt.

       

      Hvilke tiltag, vil kunne øge og langtidssikre lægedækningen tæt på borgeren, herunder evt. rekrutterings- og fastholdelsestiltag.

       

      Sundhedshuse hvor man kan skabe attraktive faglige og sociale arbejdsfællesskaber er et muligt tiltag. Sundhedshusene kan give tættere samarbejde mellem f.eks.  almen praksis, andre speciallæger, fysioterapeuter, kommunale tilbud. Sundhedshuse giver mulighed for at drive klinik i lejede lokaler frem for at skulle eje. Herunder giver dette også mulighed for at dele personale og faciliteter.

       

      Hvilke tiltag, vil kunne sikre tilgængeligheden til almen praksis – både for patienter og samarbejdspartnere.

       

      Det allervigtigste tiltag er at sikre, at der er tilstrækkelig antal læger i almen praksis.

       

      Andre problematikker

      Specielt i klinikker med lægemangel er der en tendens til at opgaver overdrages til sygeplejersker. I forhold til nogle opgaver giver dette god mening, men ikke i alle tilfælde. Både de kommunale hjemmesygeplejersker oplever dette når de ringer for at drøfte en patient med lægen, men en anden sygeplejerske faglighed er ikke tilstrækkelig i disse tilfælde. Borgere oplever ligeledes kun at få kontakt til sygeplejersker/praksispersonale, når de forsøger at få kontakt med læge.

       

      Endelig opleves det, at de forskellige aflønningssystemer i forhold til PLO-klinikker og ikke-PLO klinikker kan have betydning for borgernes kontakt med praktiserende læge. PLO-læger aflønnes pr. konsultation og ikke-PLO-læger aflønnes pr. borger. Motivationen for kontakt med borgerne er derfor forskellig, og kan få indflydelse på den behandling lægen yder.

       

      Generelle bemærkninger til høringsmaterialet

      Jammerbugt Kommune er især optaget at punkt 1 – ”Lægedækning og tilgængelighed” samt punkt 3 – ”Almen praksis” rolle i relation til det tværsektorielle samarbejde” i forhold til de obligatoriske punkter i praksisplanen.

       

      Dette skyldes status i Jammerbugt Kommune i forhold lægedækningssituationen og de problematikker dette afføder.

       

      I relation til det tværsektorielle samarbejde herunder sundhedsaftalen kunne det overvejes om konkrete aftaler, som eksempelvis henvisninger til forebyggelsestilbud kunne indskrives mere forpligtende i praksisplanen.

       

      Som ovenfor nævnt hilser Jammerbugt Kommune høringsmaterialet velkommen allerede i denne indledende fase, og ser dette som et godt udgangspunkt for det fremtidige samarbejde.

    • Lovgrundlag

      Den gældende praksisplan er fra 2014 og Praksisplanudvalget har iht. lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsgang indenfor sundhedsvæsenet (lov nr. 904 af 4 juli 2013) besluttet at udarbejde en praksisplan vedrørende almen praksis, der udgør en del af regionens sundhedsplan. Gældende bekendtgørelse (BEK nr. 256 af 19. marts 2014) samt vejledning (Vejledning og principper for udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis, 2013) fastsætter formål, rammer og kompetencer i forbindelse med udarbejdelse af praksisplanen. Ifølge vejledningen skal der minimum én gang i hver valgperiode udarbejdes en Praksisplan.

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender udkast til høringssvar fra Jammerbugt Kommune


      Social- og Sundhedsudvalget, 4. december 2018, pkt. 127:

      Forvaltningens udkast til høringssvar indstilles godkendt

    • Beslutning

      Godkendt.

       

    • Bilag

      Bilag Indledende høring i forbindelse med udarbejdelse af ny praksisplan for a...: Indledende høring i forbindelse med udarbejdelse af ny praksisplan for a...

      Bilag Tidsplan ny praksisplan for almen praksis: Tidsplan ny praksisplan for almen praksis

      Bilag Opsamling Sundhedspolitisk Dialogforum 5okt 2018: Opsamling Sundhedspolitisk Dialogforum 5okt 2018

      Bilag Oplæg om praksisplan Sundhedspol Dialogforum 5okt: Oplæg om praksisplan Sundhedspol Dialogforum 5okt

    • Luk
  • 188

    Høring af oplæg til praksisplan på speciallægepraksisområdet

    • Beslutningstema

      Høring af oplæg til praksisplan på speciallægeområdet

    • Sagsfremstilling

      Som led i udarbejdelse af nærværende praksisplan har den regionale administration blandt andet haft drøftelser med de praktiserende speciallæger i Samarbejdsudvalg for speciallæger samt PLO-Nordjylland ift., hvor de ser behov for mere kapacitet i speciallægepraksis. Både de praktiserende speciallæger og PLO-Nordjylland peger på et behov for øget kapacitet inden for specialerne gynækologi, reumatologi, psykiatri og børnepsykiatri. Et enigt Samarbejdsudvalg tilsluttede sig på møde den 17. september 2018 forslag til udvidelser og reduktioner.

       

      Mulige udvidelser af kapacitet

      Analysen af kapaciteten i afsnit 3 samt bilag viser blandt andet, at aktiviteten inden for specialet gynækologi-obstetrik er steget de seneste år, da der er kommet flere patienter i specialet, hvilket har resulteret i, at flere patienter i 2017 søgte behandling i de øvrige regioner sammenlignet med i 2014. Omkring 22 % af de ydelser, som de nordjyske patienter forbrugte i 2017 blev således leveret af en speciallæge i gynækologi i de øvrige regioner. Denne øgede søgning blandt de nordjyske patienter til speciallæger i de øvrige regioner vidner om, at den nuværende kapacitet med 2 gynækologer ikke alene kan opretholde det nødvendige aktivitetsniveau. Der kan derfor være behov for, at kapaciteten i dette speciale fra år 2020 udvides med én ekstra fuldtidskapacitet. Såfremt der oprettes et ekstra ydernummer i specialet foreslås det, at ydernummeret placeres i den nordlige del af regionen.

       

      Der kan være et lignende behov for, at der oprettes et ekstra ydernummer i Børne- og ungdomspsykiatri. Årsagen hertil er, at mange patienter, som burde tilbydes en monofaglig indsats hos praktiserende speciallæger bl.a. grundet manglende kapacitet i speciallægepraksis, er blevet kanaliseret ind i sygehusets Børne- og Ungdomspsykiatri, hvor der her ses et stadigt stigende patientpres. Ved oprettelse af et nyt ydernummer i speciallægepraksis i børne- og ungdomspsykiatrien vil flere patienter kunne behandles i praksissektoren, hvilket forventes at reducere patientpresset i sygehusets Børne- og Ungdomspsykiatri. Ydernummeret foreslås i givet fald af rekrutteringsmæssige årsager placeret i Aalborg.

       

      Inden for specialet psykiatri blev der i 2017 behandlet 342 nordjyske patienter i andre regioner. Dette svarer omtrent til det gennemsnitlige antal patienter pr. kapacitet inden for specialet på 360. Samtidig skønner Psykiatrien, at der i dag behandles en række patienter i behandlingspsykiatrien, som burde behandles i speciallægepraksis, ligesom en del patienter med behov for behandling ved psykiater i dag behandles i almen praksis, på grund af lange ventetider hos praktiserende psykiatere.

       

      Det bemærkes, at der blandt flertallet af regionens psykiatere kan konstateres relativt lave aktivitetsniveauer og generelt lange ventetider. Dette kan lede til en bekymring om, hvorvidt oprettelse af et ekstra ydernummer inden for specialet anses som overflødigt den dag, hvor aktivitetsniveauet øges i de pågældende praksis med lavt aktivitetsniveau – f.eks. ved generationsskifte. Det fremgår dog af bilag vedr. psykiatri, at der i Region Nordjylland er langt flere borgere pr. kapacitet end i de øvrige regioner, og at dette fortsat vil være gældende, hvis der oprettes et nyt ydernummer i specialet. Set i lyset af ovenstående kan der være behov for, at der oprettes et ekstra ydernummer i specialet psykiatri. Ud fra vurdering af kapacitetsfordeling i specialet og rekrutteringsmuligheder anbefales det, at ydernummeret placeres i Aalborg.

       

      Der er for tiden et ledigt ydernummer i specialet reumatologi i Frederikshavn. Speciallægerne i Samarbejdsudvalget for Speciallæger har peget på, at der ses et behov for ekstra kapacitet inden for specialet. Begrundelsen for dette behov er blandt andet, at flere patienter med behov for reumatologisk behandling på grund af manglende kapacitet inden for specialet og den heraf afledte lange ventetid, i stedet behandles i almen praksis og ved fysioterapeut. Dermed forventes der at eksistere et mørketal over de patienter, der har behov for behandling ved reumatolog. PLO-Nordjylland påpeger endvidere, at en ekstra kapacitet vil gøre det muligt, at nogle patienter kan henvises til udredning og behandling i primærsektoren og frigøre kapacitet til mere komplekse problemstillinger i sygehusregi. På baggrund af disse udmeldinger - sammenholdt med det faktum, at der stadig er en søgning af patienter ud af regionen til behandling i specialet – kan der være behov for, at den ledige kapacitet i specialet reumatologi i Frederikshavn bevares og søges besat.

       

      Anbefalinger til reduktion i kapacitet

      Som beskrevet i bilaget er der i Region Nordjylland på nuværende tidspunkt, ud over det ledige ydernummer i reumatologi, 3 ledige fuldtidsydernumre inden for specialerne pædiatri og ørelægehjælp, to ledige deltidsydernumre inden for specialerne intern medicin og neurokirurgi samt syv ledige overlægeydernumre inden for specialet anæstesiologi.

       

      Da den nordjyske kapacitet af aktive øre-næse-halslæger ikke afviger væsentligt fra kapaciteten i flere andre regioner, og da kun en meget lille andel af de nordjyske patienter søger behandling i de øvrige regioner, anses den nuværende kapacitet inden for specialet som værende tilfredsstillende. Det anbefales på den baggrund, at det ledige ydernummer i Brovst inden for specialet ørelægehjælp nedlægges.

       

      Regionen har pt. 5 ydernumre i pædiatri, hvoraf alene de 3 er besat. Det er til sammenligning væsentligt mere kapacitet end i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Det ene af de ledige ydernumre har aldrig været aktivt. Efter opsigelse af aftaler om ADHD behandling af børn med baggrund i Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området er aktiviteten faldet væsentligt, og det andet af de to ledige ydernumre er lukket. Der vurderes således ikke længere at være behov for, at de ledige ydernumre inden for pædiatri besættes, hvormed det anbefales, at ydernumrene nedlægges.

       

      Det anbefales at de ledige deltidsydernumrene i intern medicin (endokrinologi) og neurokirurgi nedlægges, da der ikke vurderes at være behov for dem. Der har således også i flere år, mens ydernumrene var aktive, været lav aktivitet på ydernumrene.

       

      De 7 ledige overlægeydernumre i specialet anæstesiologi anbefales at blive nedlagt. Begrundelsen herfor er, at den anæstesiologiske aktivitet primært består i bistand til regionens praktiserende øre-næse-halslæger, og at der på nuværende tidspunkt ses en tilstrækkelig dækning heraf. Såfremt der fremadrettet opstår øget behov for anæstesiologisk bistand anbefales det, at Samarbejdsudvalget for Speciallæger tildeles kompetencen til at oprette et eller flere overlægeydernumre i anæstesiologi.

       

      Det bemærkes, at praksisspecialerne patologi, diagnostisk radiologi og plastikkirurgi ikke er behandlet i denne praksisplan. Årsagen hertil er, at der ikke tidligere i Region Nordjylland har været udbudt yder-numre i specialerne, og at der ikke ses grundlag/behov for at oprette ydernumre i specialerne.

       

      Udkast til høringssvar fra Jammerbugt Kommune:

      Jammerbugt Kommune har modtaget høringsversion af ”Praksisplan på Speciallægepraksisområdet” og planen har været behandlet i Social- og sundhedsudvalget den 4. december 2018 samt Beskæftigelsesudvalget den 5. december 2018.

       

      Jammerbugt Kommune finder planen gennemarbejdet, velbeskrevet og velbegrundet. Baggrunden herfor er det store dokumentationsmateriale og analyse, der ligger til grund for planen.

       

      Umiddelbart har Jammerbugt Kommune derfor ikke bemærkninger til de beskrevne behov for kapacitetsudvidelser og reduktioner. Dog bemærker Jammerbugt Kommune, at det især er meget positivt, at der oprettes ydernumre i Børne- og ungdomspsykiatri samt Voksenpsykiatri, da der netop på disse områder opleves stort behov for ekstra kapacitet.

       

      Af planen fremgår der forslag om, at ydernumrene placeres i Aalborg af rekrutteringsmæssige årsager. Jammerbugt Kommune stiller spørgsmålstegn ved denne placering, idet en placering i f.eks. Aabybro vurderes at være hensigtsmæssig. Aabybro ligger kun 18 km. fra Aalborg og det er billigere at drive klinik f.eks. i forhold til lavere husleje sammenlignet med Aalborg. I tillæg hertil er offentlige transportmuligheder gode til Åbybro, og parkeringsforholdene er ligeledes at foretrække frem for Aalborg. Åbybro kan tilbyde et mindre hektisk miljø, hvilket kan være en stor fordel i forhold til målgruppen.

       

      Derudover er der kun 1,5 speciallægepraksis (1 kirurgi og 0,5 kardiologi) i Jammerbugt Kommune, hvilket er væsentligt underprioriteret i forhold til størstedelen af de øvrige kommuner i regionen.

       

      Endelig vil en placering af speciallægepraksis (Børne- og ungdomspsykiatri og/eller voksenpsykiatri) i Jammerbugt kommune formentlig også have en positiv effekt på muligheden for at rekruttere almen praktiserende læger til området.

       

      Generelt ser Jammerbugt Kommune gerne, at de udvidede aktiviteter placeres i kommunen, dels grundet ovenfor beskrevne forhold, dels set i lyset af, at Jammerbugt Kommune i Brovst har et velfungerende sundhedshus bemandet med tværsektorielle faggrupper, såsom genoptræning, almen praksis, psykolog, hjertelæge samt kommunale rehabiliteringstilbud. Det vurderes, at en placering her også vil være attraktiv.

       

      Jammerbugt Kommune finder som ovenfor beskrevet praksisplanen på speciallægepraksisområdet velbeskrevet og veldokumenteret. Planen skal anerkendes for den grundighed, der er lagt i arbejdet og de bagvedliggende analyser på området.

       

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender udkast til høringssvar fra Jammerbugt Kommune


      Social- og Sundhedsudvalget, 4. december 2018, pkt. 128:

      Forvaltningens indstilling indstilles godkendt, med en tilføjelse af Sundhedshuset i Brovst, som mulig placering af speciallægepraksis

    • Beslutning

      Social- og Sundhedsudvalgets indstilling godkendt.

    • Bilag

      Bilag Høringsbrev: Høringsbrev

      Bilag Høringsversion af praksisplan for speciallægepraksisområdet, Region Nord...: Høringsversion af praksisplan for speciallægepraksisområdet, Region Nord...

    • Luk
  • 189

    Kvalitetsstandarder. Sundhed- og Handicapområdet

    • Beslutningstema

      Godkendelse af kvalitetsstandarder for Sundhed- og Handicapområdet

    • Sagsfremstilling

      Som besluttet på SSU-møde d. 30. januar 2018 fremlægges kvalitetsstandarder ofr Sundheds- & Handicapområdet.

      Ændringer er markeret med grønne typer.

      Kvalitetsstandard vedrørende Servicelovens § 95 (BPA)

      Ved en fejl faldt denne kvalitetsstandard ud i forbindelse med sidste revision. Denne fejl er nu rettet. Der er ikke foretaget ændringer i kvalitetsstandarden.

      Kvalitetsstandard vedrørende § 100 (merudgifter)

      Kommunalbestyrelsen har på møde d. 22. november 2018 godkendt specificering vedrørende bevilling af håndsrækninger. Disse er nu tilføjet kvalitetsstandarden. 

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller kvalitetsstandarderne godkendt.

       
      Social- og Sundhedsudvalget, 4. december 2018, pkt. 123:

      Indstillingen godkendt. Ændringerne i kvalitetsstandarderne sendes til orientering i Seniorrådet og Handicaprådet.

    • Beslutning

      Godkendt.

      Winnie Aakjær blevet erklæret inhabil og deltog ikke i behandling af punktet

       

    • Bilag

      Bilag kvalitetsstandarder-sundhed-og-handicap: kvalitetsstandarder-sundhed-og-handicap

    • Luk
  • 190

    Kvalitetsstandarder. Sundhed- og Seniorområdet

    • Beslutningstema

      Godkendelse af kvalitetsstandarder for Sundhed- og Seniorområdet

    • Sagsfremstilling

      Som besluttet på Social og Sundhedsudvalgets møde den 30. januar 2018 fremlægges kvalitetsstandarder for Sundhed- og Seniorområdet med ændringer til udvalgets orientering på det ordinære december møde.

       

      For overskuelighedens skyld er rettelser/tilføjelser markeret med nedenstående farvekoder i bilaget:

      Farve

      Rettelse

       

       

      Gul

      Afsnit hvori der er foretaget rettelser

      Grøn

      Tilføjelse

       

      Der er foretaget nedenstående rettelser/tilføjelser:

      6: Kvalitetsstandard for nødkald

      Serviceniveau
      Sagsbehandlingsfrister fremgik ikke tidligere af serviceniveau og er derfor tilføjet.

      11: Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold

      Serviceniveau
      Tekst vedrørende palliativ behandling ændres, da det er fagpersonalet på det pågældende plejecenter, der vurderer behovet for indsatser omkring palliativ behandling.

      13: Kvalitetsstandard for tilbud på aktivitetsområdet

      Hvilket behov dækker tilbuddet
      Eksklusionskriterier skrives som et positivt udsagn i stedet for negativt.

      Serviceniveau
      Tekststykke slettes, da antal pladser ikke varierer på baggrund af øvrige borgeres funktionsniveau.

      Tekststykke tilføjes, da det praktiseres, men ikke har været tydeliggjort i kvalitetsstandard.

      Særlige forhold
      Punktopstilling slettes, da de er overflødige ved tilføjelse af eksklusionskriterier under afsnittet: ”Hvilket behov dækker tilbuddet”

      16: Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

      Tekst tilføjes, da det ikke tidligere fremgik af kvalitetsstandard.

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller kvalitetsstandarderne godkendt.

       
      Social- og Sundhedsudvalget, 4. december 2018, pkt. 122:

      Indstillingen godkendt. Ændringerne i kvalitetsstandarderne sendes til orientering i Seniorrådet og Handicaprådet.

    • Beslutning

      Indstilling godkendt med tilføjelse af ventetid til visitation af nødkald.

    • Bilag

      Bilag Kvalitetsstandarder 2018 Sundheds- og Seniorområdet - godkendt af KMD - TAL - 060618 1 - rettelser 16-11-2018: Kvalitetsstandarder 2018 Sundheds- og Seniorområdet - godkendt af KMD - TAL - 060618 1 - rettelser 16-11-2018

    • Luk
  • 191

    Kvalitetsstandarder. Sundhed- og Arbejdsmarked

    • Beslutningstema

      Godkendelse af kvalitetsstandarder for Sundhed- og Arbejdsmarkedsområdet

    • Sagsfremstilling

      Der er tale om:

      • Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Jammerbugt
      • Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning
      • Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse

       

      Som besluttet på møder i Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget henholdsvis den 24. og den 25. september 2018, er der sket navneændring fra Behandlingscenter Jammerbugt til Rusmiddelcenter Jammerbugt.

       

      Tilretninger i kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning samt Kvalitetsstandard for Genoptræning efter sygehusindlæggelse er markeret med rød tekst. 

       

      Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Jammerbugt:

      • Navnet er ændret i kvalitetsstandarden
      • Der er ikke foretaget yderligere ændringer.

       

      Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning:

       

      • Der er foretaget redaktionelle ændringer
      • Mulighed for Frit Valg efter 7 dages ventetid er indarbejdet (s. 1)
      • Reglerne for befordring i forbindelse med Frit Valg er indarbejdet (s. 2)
      • De nye tidsfrister i forbindelse med Frit Valg er indarbejdet (s. 2)

       

      Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse

      • Der er alene foretaget redaktionelle ændringer

       

      Kvalitetsstandarderne er vedlagt som bilag

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget;

      • tager kvalitetsstandarderne til efterretning
      • sender kvalitetsstandarderne til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen


      Social- og Sundhedsudvalget, 4. december 2018, pkt. 124:

      Indstillingen godkendt. Ændringerne i kvalitetsstandarderne sendes til orientering i Seniorrådet og Handicaprådet.


      Beskæftigelsesudvalget, 5. december 2018, pkt. 79:

      Indstillingen godkendt. Kvalitetsstandarderne sendes til orientering i Seniorrådet, Handicaprådet, Ungerådet og det Lokale Beskæftigelsesråd.

    • Beslutning

      Social- og Sundhedsudvalgets og Beskæftigelsesudvalgets indstillinger godkendt

    • Bilag

      Bilag Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Jammerbugt 2018: Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Jammerbugt 2018

      Bilag Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning 2019: Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning 2019

      Bilag kvalitetsstandard for Genoptræning efter sygehusindlæggelse 2019: kvalitetsstandard for Genoptræning efter sygehusindlæggelse 2019

    • Luk
  • 192

    Godkendelse af den Nordjyske socialaftale

    • Beslutningstema

      Godkendelse af Nordjysk Socialaftale 2018-2020 og tilbuddene under det forstærkede samarbejde for aftaleperioden 2019-2020.

      Genoptagelse. Høringssvar fra Handicaprådet

    • Sagsfremstilling

      De nordjyske kommuner har sammen med Region Nordjylland ansvaret for at sikre en fælles koordinering af det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Nordjylland. Som del heraf udarbejdes Nordjysk Socialaftale (tidl. ”Rammeaftalen”), som sætter den politiske retning for samarbejdet på det specialiserede socialområde i Nordjylland.

       

      I 2017 blev Nordjysk Socialaftale 2018-2019 godkendt, men som følge af ændringer i Serviceloven skal aftalen være toårig gældende fra 2019. Derfor er den tidligere socialaftale blevet revideret, så den nu også omfatter 2020.

       

      Nordjysk Socialaftale 2018-2020 har været forelagt KKR Nordjylland den 14. september 2018 og formandskabet for Kontaktudvalget den 24. september 2018 og fremlægges nu til godkendelse i de nordjyske kommunalbestyrelser og Region Nordjyllands Regionsråd.

       

      Fortsættelse af vision og fokusområder

      Der er arbejdet efter en minimumsmodel, hvor det er de samme temaer, der indgår, og man dermed benytter det ekstra år til at komme i dybden med temaerne. Der er dermed kun udarbejdet få ændringer til den nye socialaftale herunder et nyt forord samt en række mindre ændringer, fx opdateret Nordjyllandskort og opdateret status på udgiftsreduktionen.

       

      Den overordnede vision i Nordjysk Socialaftale er således fortsat et fokus på, hvordan de nordjyske kommuner og regionen kan styrke samarbejdet omkring borgerens muligheder og potentiale for i højere grad at kunne mestre eget liv. For at understøtte og fokusere visionen om øget egenmestring er der tre fokusområder:

      • Socialfagligt fokus på beskæftigelse
      • Samarbejde mellem kommunerne og behandlingspsykiatrien
      • Nye samarbejdsformer

       

      Udbud/efterspørgsel

      Det indgår, som en del af lovgivningen, at der i rammeaftalen skal indgå en vurdering af, om der er balance mellem udbud og efterspørgsel. Der er lavet en vurdering heraf i august 2018, og på den baggrund konkluderes det, at der overordnet set er balance mellem udbud og efterspørgsel på det specialiserede socialområde i Nordjylland.

       

      Det forstærkede samarbejde

      Det forstærkede samarbejde er en overbygning til Nordjysk Socialaftale, hvor man samarbejder om at holde hånden under de mest specialiserede tilbud. Tilbud er omfattet af det forstærkede samarbejde for to år ad gangen. Næste aftaleperiode gælder for 2019-2020, og det anbefales, at de tilbud der har været omfattet af det forstærkede samarbejde i de seneste to år fortsætter i næste aftaleperiode. Undtaget er dog Taleinstituttet, som har en særlig finansieringsaftale, og som der derfor vil være en særlig proces for. Dette gælder også Strandgården, som er en del af det regionale hjerneskadeområde.   

      Det regionale hjerneskadeområde består aktuelt af to tilbud: Neurocenter Østerskoven (Hobro) og Rehabiliteringscenter Strandgården (Mors). Begge tilbud er omfattet af det forstærkede samarbejde.

       

      Administrationen i Region Nordjylland har indstillet over for Regionsrådet, at den regionale indsats på hjerneskadeområdet fremover samles på ét tilbud. Formålet er at understøtte den fremadrettede faglige og økonomiske bæredygtighed i opgavevaretagelsen med henblik på at sikre, at der fortsat kan leveres en højt specialiseret rehabiliteringsindsats til borgere med medfødt og erhvervet hjerneskade. Der lægges således op til, at indsatsen samles på Neurocenter Østerskoven, og at Rehabiliteringscenter Strandgården som konsekvens heraf nedlægges.

       

      Regionen, som er driftsherre vurderer, at ændringen vil styrke rehabiliteringsindsatsen til gavn for de nordjyske borgere. Der henvises til bilaget for en nærmere beskrivelse af ændringen i Specialsektoren i Region Nordjylland.

       

      Samme faglige vurdering er kommet fra Ekspertpanelet. Ekspertpanelets vurdering er, at en sammenlægning vil øge kvaliteten yderligere af den i forvejen kvalificerede rehabilitering af senhjerneskadede borgere. Herunder begrundes samlingen i Hobro ligeledes fornuftigt ud fra et geografisk hensyn, idet såvel borgere som pårørende ofte oplever Strandgården på Mors som geografisk langt væk fra vante rammer og netværk.

        

      Jammerbugt Kommune er enig i disse betragtninger.  

       

      Regionsrådet den 30. oktober 2018. Beslutning:

      Et flertal på 26 medlemmer besluttede at sagen var tilstrækkeligt belyst og fulgte anbefalingen fra socialudvalgsformand Vibeke Gamst (K) om at lukke Strandgården på Mors den 20. december 2018. Hermed samles regionens specialtilbud til hjerneskadede på Østerskoven i Hobro.

       

      Begrundelsen for at nedlægge Strandgården er, at centret har haft svært ved at fylde sine 10 pladser op, og der har over nogle år også været udfordringer med at få ansat fagligt kvalificeret personale. Derfor har det været svært, at leve op til de retningslinjer, som udstikkes af Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen.

       

      I beslutningen ligger også, at Østerskoven i Hobro skal udvides, og derfor bevilges der 11 mio. kr. til at opføre seks ny boliger til borgere med erhvervet hjerneskade. Centret behandler også patienter med medfødt hjerneskade. Sidstnævnte bliver der hele tiden færre af, mens antallet af patienter med erhvervet hjerneskade er på et uændret niveau.

       

      Indstilling, 6. november 2018, pkt. 111:

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller at;

      • Social- og Sundhedsudvalget sender godkendelse af Nordjysk Socialaftale 2018-2020 i høring hos Handicaprådet
      • herunder, at tilbuddene under det forstærkede samarbejde godkendes for aftaleperioden 2019-2020.  

       
      Social- og Sundhedsudvalget, 6. november 2018, pkt. 111:

      Indstillingen godkendt.

       

    • Lovgrundlag

      Lov om  Social Service § 6

    • Kommunikation

      Høringssvar fra Handicaprådet:

      Handicaprådet har læst høringsmaterialet igennem, og tager materialet til efterretning.

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller at;

      • Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget tager høringssvaret til efteretning


      Social- og Sundhedsudvalget, 4. december 2018, pkt. 134:

      Høringssvaret fra Handicaprådet tages til efterretning. Nordjysk Socialaftale 2018 – 2020 indstilles godkendt.


      Beskæftigelsesudvalget, 5. december 2018, pkt. 83:

      Indstillingen godkendt

    • Beslutning

      Nordjysk Socialaftale 2018-2020 inklusiv høringssvar godkendt

    • Bilag

      Bilag Orientering om strategi for hjerneskadeområdet i Region Nordjyllands Spe...: Orientering om strategi for hjerneskadeområdet i Region Nordjyllands Spe...

      Bilag Høringssvar fra Ekspertpanelet: Høringssvar fra Ekspertpanelet

      Bilag Bilag 1 Nordjysk Socialaftale 2018-2020: Bilag 1 Nordjysk Socialaftale 2018-2020

    • Luk
  • 193

    Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2019

    • Beslutningstema

      Godkendelse af Beskæftigelsesplan for 2019. Genoptagelse af punktet.

    • Sagsfremstilling

      Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. juni 2014 et forlig om at reformere hele beskæftigelsesindsatsen.

      Beskæftigelsesreformen udmøntes gennem to lovforslag, hvoraf det ene er en helt ny lov, der skal erstatte lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

       

      Ved lovforslaget afbureaukratiseres arbejdsprocesser i kommunerne, for så vidt angår beskæftigelsespolitiske mål og beskæftigelsesplaner. Det betyder, at kommunerne ikke længere skal udarbejde beskæftigelsesplanen efter en bestemt skabelon, som er givet fra centralt hold. 

      Kommunerne har derved fået mere indflydelse på form og indhold i beskæftigelsesplanen fremadrettet.

       

      Beskæftigelsespolitiske mål for 2019:

      I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår vejledende ministermål for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år.

       

      Ministeren har primo maj måned 2018 udmeldt seks beskæftigelsespolitiske mål, som udstikker den overordnede retning for den aktive beskæftigelsesindsats på tværs i 2019:

       

      1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse
      2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
      3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende
      4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund.  
      5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes
      6. Udsatte ledige skal have en indsats

       

      Mål nr. 1 til 5 er mål som videreføres fra 2018. Mål nr. 6 er nyt.

       

      Målene understøtter de områder, hvor der efter ministerens vurdering er særligt behov for en styrket indsats de kommende år særligt i lyset af manglen på arbejdskraft.

       

      Ministeren udmeldte desuden, at der inden sommerferien ville blive tilføjet et 7. beskæftigelsespolitisk mål om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. Ministeren har dog ikke udmeldt målet endnu.

       

      Beskæftigelsesudvalgets drøftelse af Beskæftigelsesplan 2019

      I lighed med tidligere år har Beskæftigelsesudvalget drøftet de overordnede indsatsområder og rammer for det kommende år (BEU mødet den 6. juni 2018)

       

      Oplæg til politisk drøftelse af processen og rammerne for Beskæftigelsesplan 2019

       

      Hvordan sikrer vi, at

      • flest mulige borgere bliver selvforsørgende?
      • borgeren får ejerskab for egen indsats – borgeren ved roret?
      • erhvervslivet fortsat er en (endnu mere) aktiv medspiller i beskæftigelsesindsatsen? og at virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft imødekommes?
      • uddannelsesinstitutionerne fortsat er en (endnu mere) aktiv medspiller?

       

      Beskæftigelsesudvalgets beslutninger vedrørende Beskæftigelsesplan 2019

       

      Beskæftigelsesudvalget, 6. juni 2018, pkt. 41:

      Beskæftigelsesudvalget drøftede indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen i 2019. Beskæftigelsesudvalget finder at hovedfokusområderne stadig bør være ungeindsatsen og virksomhedsindsatsen. Ungeindsatsen suppleres med tiltag med henblik på at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet i form af ”små jobs” og der indarbejdes en tidlig indsats allerede i folkeskolen.

       

       Indsatsområderne er følgeligt:

      1. Ungeindsatsen (som det også fremgår af beslutning ovenfor, er der sendt et kraftigt signal om fokus på den tidlige indsats i 2019)
      2. Samarbejdet med virksomhederne

       

      At det er besluttet, at der er to hovedfokusområder i 2019, betyder ikke, at andre målgrupper for beskæftigelsesindsatsen ikke skal prioriteres. Der er eksempelvis også i 2019 fokus på sygedagpengemodtagere og jobparate ledige (særligt fokus på de unge og de 50+ årige), og de indsatser som skal til, for at hjælpe disse grupper af borgere tilbage til arbejdsmarkedet. I lighed med ministerens udmelding er der naturligvis fokus på udsatte ledige samt flygtninge og i denne forbindelse den nye mulighed for at kombinere virksomhedspraktikker med ordinære timer – de såkaldte småjobs.

       

      I forhold til anvendelse af driftsmidler, mentorressourcer, psykologressourcer mv. er der følgende prioritering på tværs af målgrupper:

      1. Unge
      2. Fastholdelse, inkl. sygedagpengemodtagere med arbejdsgiver
      3. Jobparate, inkl. sygedagpengemodtagere uden arbejdsgiver
      4. Flygtninge

      Desuden skal det gode samarbejde med virksomhederne understøtte fokusområderne.

      LBR Jammerbugt 13. juni 2018

      Ønsker til fokus og prioritering:

      • Fokus på de unge - bred og helhedsorienteret indsats
      • Fokus på samarbejdet med virksomhederne. Opsøg gerne virksomhederne i endnu højere grad end det allerede er tilfældet. De vil gerne have besøg, selvom de måske på det givne tidspunkt ikke har behov for hjælp.
      • Gerne fokus på restgrupperne i a-kasserne. Der er ex. fortsat kvalificeret arbejdskraft indenfor metalfagene.
      • Læg vægt på hvad det er der gør Jammerbugt speciel - ex. den tætte kobling mellem Sundhed og Arbejdsmarked. Beskæftigelse har betydning for ens sundhed både fysisk og psykisk.
      • LBR kvitterer for, at Forvaltningen gør et godt stykke arbejde i tilgangen til borgerne

       

      Der er et vist forbehold i forhold til at inddrage frivillige i indsatsen

       

      Beskæftigelsesudvalget, 5. september 2018, pkt. 52:

      Udkastet blev drøftet. Sagen genoptages på næste BEU møde.

       

      Lokalt Beskæftigelsesråd, den 5. september 2018, pkt. 24:

      Orienteringen blev taget til efterretning med følgende bemærkninger;

       

      De gode input fra seneste LBR-møde er forsøgt indarbejdet.

      Herunder vil input fra Direktionen / Vækst- & Udviklingsforvaltningen blive indarbejdet. Der afventes fortsat input fra Børne- & Familieforvaltningen.

       

      Beskæftigelsesplanen 2019 genfremsættes på næste møde i Beskæftigelsesudvalget. LBR skal huske muligheden for at udnytte den kommende høringsperiode.

       

      Der blev stillet forslag om, at den nye FGU (Forberedende GrundUddannelse) indtænkes i Beskæftigelsesplan 2019.

       

       Tidsplan for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2019

      • Den 6. juni 2018. Møde i Beskæftigelsesudvalget, hvor de overordnede rammer for beskæftigelsesplanen samt mål og indsatsområder for 2019, drøftes.
      • Den 13. juni 2018. Tilsvarende drøftelse i LBR.
      • Den 28. august 2018. Direktionen orienteres om udkast til Beskæftigelsesplan 2019
      • Den 5. september 2018.Beskæftigelsesudvalget og LBR Jammerbugt drøfter udkast (høringsgrundlag) til Beskæftigelsesplan 2019.
      • Den 5. december 2018. Beskæftigelsesudvalget indstiller Beskæftigelsesplan 2019 til Kommunalbestyrelsens godkendelse.
      • Den 20. december 2018. Kommunalbestyrelsen godkender Beskæftigelsesplan 2019.

       

      Kommunalbestyrelsen skal umiddelbart efter godkendelsen sende beskæftigelsesplanen til det Regionale Arbejdsmarkedsråd til orientering. 

       

      GENOPTAGELSE – Beskæftigelsesudvalget den 26. september 2018

      Siden seneste behandling i Beskæftigelsesudvalget den 5. september, er der foretaget følgende:

       

      1. Samarbejdet om En Indgang for virksomheder er fremhævet endnu mere
      2. FGU er på foranledning af LBR nævnt i Beskæftigelsesplanen
      3. Kommentarer er modtaget fra Børne- og Familieforvaltningen, men ikke indføjet.

       

      Børne- og Familieforvaltningen skriver:

      Det fremgår af indsatsområde 1 (i sagsfremstillingen), at Ungeindsatsen er et højt prioriteret indsatsområde, og at beskæftigelsesudvalget har sendt et kraftigt signal om, at der skal fokus på den tidligere indsats i folkeskolen i 2019. Det bliver her vigtigt i fællesskab af få defineret, hvad der menes med den tidlige indsats.

       

      I tråd med resultaterne fra Ungeanalysen er det med beskæftigelsesplanen vigtigt at have fokus på, at 40% af de unge ikke har haft deres folkeskolegang i Jammerbugt Kommune, hvorfor en tidlig og forebyggende indsats i folkeskolen i Jammerbugt Kommune desværre ikke har den ønskede effekt i forhold til den gruppe af unge. Der er derfor kontinuerligt behov for at være undersøgende på karakteristika ved denne målgruppe af unge med henblik på at sikre, at flest mulige unge under ét bliver selvforsørgende.    

       

      GENOPTAGELSE – Beskæftigelsesudvalget den 5. december 2018

      Udkast til Beskæftigelsesplan har været sendt i høring hos LBR. Der er ikke modtaget yderligere forslag til ændringer, hvorfor Beskæftigesesplan 2019 nu indstilles godkendt.

       

       

    • Kommunikation

      Det Lokale Beskæftigelsesråd i Jammerbugt Kommune.

       

      Direktionen 28. august 2018:

      Direktionen indstiller Beskæftigelsesplanen til godkendelse. Der fremsendes input til BEU fra BFF vedr. ungeindsatsen, som ønskes indarbejdet i beskæftigelsesplanen.

       

      Det tværgående samarbejde mellem virksomhedskonsulenterne i VUF og SSBF, indstilles uddybet i Beskæftigelsesplanen.

       

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget sender Beskæftigelsesplan for 2019 til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen


      Beskæftigelsesudvalget, 5. december 2018, pkt. 75:

      Indstillingen godkendt


      Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 203:

      Indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Per Halsboe-Larsen

       

    • Beslutning

      Beskæftigelsesplanen godkendt

    • Bilag

      Bilag Beskæftigelsesplan 2019 11.2018: Beskæftigelsesplan 2019 11.2018

    • Luk
  • 194

    Decisionsskrivelse - 2017

    • Beslutningstema

      Decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2017 på områder med statsrefusion for Jammerbugt Kommune.

    • Sagsfremstilling

      Udlændinge- og Integrationsministeriet har gennemgået revisionsberetningen for 2017 og har i den forbindelse alene taget stilling til revisors bemærkninger af betydning for statsrefusion og tilskud på ministeriets sagsområder.

       

      Resultat af gennemgangen på ministeriets område:

      Revisor har ikke forbehold eller revisionsbemærkninger på Udlændinge- og Integrationsministeriets område.

       

       

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget

      • tager orienteringen til efterretning
      • oversender orienteringen til Kommunalbestyrelsen


      Beskæftigelsesudvalget, 5. december 2018, pkt. 82:

      Indstillingen godkendt.

    • Beslutning

      Orientering taget til efterretning

    • Bilag

      Bilag Jammerbugt Kommune - decisionsskrivelse 2017: Jammerbugt Kommune - decisionsskrivelse 2017

    • Luk
  • 195

    Orientering om udbud af madservice

    • Beslutning

      Orientering om proces og fastsættelse af enkeltelementer ift. udbudsmaterialet blev taget til efterretning

    • Luk
  • 196

    Udbud af administration af ældreboliger og alm. udlejningsboliger

    • Beslutning

      Tildelingskriterie og procesplan blev godkendt.

    • Luk

Abonnement

Modtag en mail hver gang, der er ny dagsorden/referat fra kommunens udvalg.

Opret et abonnement HER