You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Nyhed fra 01.06.2023

Tillæg til kommuneplan vedr. vind, sol og biogas

Kommunalbestyrelsen vedtog på deres møde 27. april 2023 "Kommuneplantillæg nr. 4 – Temarevision vedr. vindmøller, solceller og biogas". Tillægget var i offentlig høring fra 13. december 2022 til 16. februar 2023. Nu er den videre proces kortlagt.

Offentlig høring

I forbindelse med den offentlige høring indkom der 43 bemærkninger, herunder seks nye ansøgninger. Bemærkningerne medførte ændringer i afgrænsningen af interesseområdet for solceller ved Kaasholm og i interesseområdet for Biogas Vest.

Se kort over tilrettede interesseområder

Derudover er retningslinjerne, der vedrører solcelleparker, blevet tilrettet. Det handler om øget afstand til naboer og krav til øget beplantning omkring solcelleparker.

Se det endelige kommuneplantillæg, bemærkninger og kommentarer

Interesseområder og den videre planlægning

Kommuneplantillægget omfatter ikke kommuneplanrammer i interesseområderne. At der udpeges interesseområder - og ikke rammeområder - betyder således, at der ikke er tale om en præcis planlægning i forhold til de konkrete ansøgninger - men mere en ”sortering” af de indkomne ansøgninger og en prioritering af hvilke ansøgninger, Jammerbugt Kommune vil arbejde videre med frem til 2025, hvor hele kommuneplanen skal revideres.

Fremtidig, konkret planlægning for VE-anlæggene (Vedvarende Energi-anlæg) vil derfor omfatte udarbejdelse af kommuneplanramme (nyt kommuneplantillæg), lokalplan og miljøvurdering. Her skal den endelige afgrænsning og udformning af projekterne afklares.

Den videre proces

Når klagefristen for kommuneplantillægget er udløbet, vil de enkelte ansøgninger, der ligger inden for interesseområderne, blive behandlet.

Processen er som illustreret i tabellen herunder.

Da nærværende kommuneplantillæg kun udlægger interesseområder og ikke rammeområder, skal der også vedtages et kommuneplantillæg i hvert interesseområde. Dette kommuneplantillæg indeholder så rammer, der betyder, at der kan vedtages en lokalplan for de enkelte projekter.

Projektudvikler udarbejder ansøgning

Miljøvurdering

Lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg

Ansøgning indsendes af bygherre

Politisk beslutning om igangsætning af udarbejdelse af plangrundlag (Kommuneplantillæg og lokalplan)

Kommunen udarbejder afgrænsningsnotat med angivelse af hvilke miljøemner, miljørapport skal omfatte

Foroffentlighed på kommuneplantillæg

Kommunen hører berørte myndigheder

Opsamling af indkomne idéer

Kommunen meddeler endeligt afgrænsningsnotat til bygherre

Udarbejde forslag til kommuneplantillæg og lokalplan

Bygherre udarbejder og leverer miljørapport

Miljørapport sendes i høring hos offentligheden

< Sker samtidig >

Planforslag sendes i høring hos offentligheden

Udarbejdelse af sammenfattende redegørelse

Behandling af høringssvar

Godkendelse af miljørapport og udstedelse af §25-tilladelse

< Sker samtidig >

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan

Klagefrist: fire uger

Klagefrist: fire uger

Klage

Den endelige vedtagelse af planen kan påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er fire uger fra 1. juni 2023, hvor planen er offentliggjort.

Se klagevejledning