Tilsynet vil finde sted den 1. oktober 2024 til den 1. marts 2025
I henhold til bekendtgørelse §2, stk. 15, skal der gennemføres lovpligtigt tilsyn på visse erhvervsejendomme, herunder:
- Ejendomme med dyrehold
- Ejendomme med primærproduktion af fødevarer og foder til dyr
- Ejendomme, hvor der opbevares foderstoffer til dyr
- Ejendomme med opbevaring af planteprodukter til produktion af fødevarer til mennesker
Ved tilsynet vil en rottebekæmper fra A/S Mortalin gennemgå ejendommen sammen med ejeren. Finder bekæmperene spor af rotter, igangsættes bekæmpelse straks. Ejendommen vil blive undersøgt både udvendigt og indvendigt for mulig rotteforekomst. Hvis ingen er hjemme, vil kun de udvendige arealer blive tilset, og der lægges en seddel i postkassen.
Når vi går den mørke tid i møde, vil rottebekæmperne benytte lommelygte under gennemgangen af ejendommene. Mortalin arbejder på vegne af Jammerbugt Kommune og kører i røde firmabiler med tydeligt logo.
Det er alle borgeres pligt at anmelde enhver forekomst af rotter til kommunen. Anmeld rotter
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lts@jammerbugt.dk – Telefon 7257 7876