Vaccine af +65 årige som modtager personlig pleje og praktisk bistand

I næste uge – uge 1 – kan borgere, der er +65, og som modtager både personlig pleje og praktisk bistand i Jammerbugt Kommune, begynde at booke tider til corona-vaccination.

Fra starten af næste uge åbner Region Nordjylland for booking af tider til corona-vaccination for alle borgere i Jammerbugt Kommune, der er +65 år, og som modtager både personlig pleje og praktisk bistand.

Tidsbestillingen åbner mandag aften, og det er kun borgere, som modtager brev fra Sundhedsstyrelsen, der kan booke en tid.

Det er kun muligt for et mindre antal borgere at blive vaccineret på vaccinationscentret i uge 1 i Aalborg, Håndværkervej 24C. Antallet af vacciner er nemlig begrænset i denne startfase, mens der stadig vaccineres beboere og personale på kommunale plejecentre.

Forventningen er dog, at det allerede i uge 2 er muligt at skrue op for flere vaccinationer til risikogruppen +65 år, som modtager personlig pleje eller praktisk bistand.

Fra næste uge vil der også være tider at få i vaccinationscentrene i Hjørring og Thisted.

Alle borgere i risikogruppen får besked i e-Boks eller pr. brev, når de får tilbudt vaccination mod Covid-19. I brevet er der information om, hvornår man kan blive vaccineret, og hvordan der bestilles tid, hvis man selv skal bestille tid.

Immobile borgere i målgruppen for vaccinen, får tilbudt kørsel til vaccinationscentre, og vil få nærmere besked herom fra Jammerbugt Kommune. Borgere, der har brug for liggende transport, bliver kontaktet af regionen.

Vaccination af beboere på kommunens plejecentre

Beboere og ansatte på plejecentre i Jammerbugt Kommune bliver tilbudt vaccination ligeledes i næste uge. Det kommer til at ske fra tirsdag 6. januar og onsdag 7. januar 2021.

Ekstraordinære test

I næste uge vil der i Jammerbugt Kommune ligeledes være yderligere fokus på tests. Ud over det 14. dags rul, al pleje- og sundhedspersonale testes efter, vil personalet på plejecentrene blive testet ekstraordinært på lørdag 2. januar og mandag 4. januar 2021. Det sker for at sikre smitteopsporing forinden vaccinationerne. Det er Falck, som gennemfører testene.

Tilbuddet om quick-test i Brovst Hallen udvides også, og dermed kan borgere blive testet uden tidsbestilling både tirsdag 5. januar og onsdag 6. januar 2021 – begge dage fra kl. 9 til 17. Adressen er Brovst Idræts- og Kulturcenter, Damengvej 2. 9460 Brovst. 

Se her...

Corona - Hvad betyder det for dig i Jammerbugt Kommune?

Corona - Få overblik over situationen

Symptomer og hvordan du kan forebygge smitte

coronasmitte.dk

coronasmitte.dk: Coronavirus/covid-19 i Danmark

Sundhedsstyrelsens vejledninger

Ofte stillede spørgsmål og svar om Corona

Følg kommunalbestyrelsesmøderne

Genbrugspladserne er åbne

Læs mere på derforjammerbugt.dk

Fang rotten med musen

Anmeld rotter

Den Digitale Hotline 7020 0000