Stem på dit favoritsted i Danmark

Hvor er Danmarks mest levende mødested? Er det Gjøl havn, Skipper Klement Plads i Ryå eller noget helt tredje? Det er du med til at bestemme. Den 4. december starter afstemningen på Facebook.

Den nationale afstemning går i luften i dag 4. december og løber til 14. december. Du kan stemme på dit favoritsted på Dansk Arkitektur Centers facebookside – og være med til at afgøre, om hvilket sted, der løber med sejren.

Du stemmer her: https://www.facebook.com/danskarkitekturcenter/app/164167473601477/

Konkurrencen er tæt
I Nordjylland er Gjøl Havn, Skipper Klement Plads og Hjørring Bibliotek blandt andet nomineret. Lone Vad Dam, som har nomineret Gjøl Havn, fortæller:

”Gjøl Havn må ubetinget være Nordjyllands mest levende mødested. Her mødes sejlere, surfere, kitesurfere, vinterbadere, roere, turister, atleter, cyklister, isspisere, krabbefangere, ravfindere. Gjøl Havn er mødestedet for alle livsnydere”.

Præmier på højkant
Hvis du ikke allerede har beslutte dig for, hvilket sted du vil stemme på, kan du blive inspireret af alle de fantastiske nomineringer lige her: dac1.dk/mapping

Fredag 15. december kårer Dansk Arkitektur Center Danmarks fem mest levende mødesteder – ét i hver region. De fem deltagere, der har nomineret vinderstederne, præmieres med en tur for to til København og et besøg i Dansk Arkitektur Center. Hvis flere har nomineret det samme sted, trækker vi lod.