Region Nordjylland ændrer testkapaciteten i Brovst

Region Nordjylland nedskalerer løbende testkapaciteten, og fra og med 13. september sker der ændringer på teststedet i Brovst Sport- og Kulturcenter.

Fra og med mandag 13. september vil der ikke længere være hurtigtest i Brovst.

Derudover ændres åbningstiderne for PCR-test i Brovst, så der fra mandag 13. september er PCR-test i Brovst mandage kl. 9-12.30, tirsdage 13.30-17, onsdage 9-12.30, torsdage 13.30-17, fredage 9-12.30, lørdage 13.30-17 og søndage 9-17.

Region Nordjylland kan med kort varsel sætte ind med ekstra testkapacitet, hvis der skulle opstå behov.