Maratonsang i Jammerbugt

Kulturelt Samvirke i Jammerbugt Kommune har taget initiativ til at kommunens lokalområder skal synge sammen for at markere Spil Dansk i uge 44.

Via landdistriktsrådet er 12 lokalområder klar og der arrangeres fællessang i deres by. Der synges bl.a. i Dagli’Brugsen i Biersted, i Bålhytten i Ørebro og i Øster Han Herred Egnssamling.

Kulturelt Samvirke har sammensat et sangrepertoire med nye og gamle klassikere, nogle af Benny Andersen og Kim Larsen og andre med et twist af efterår. Der er lavet en skabelon for arrangementerne, et sanghæfte og en tidsplan. Derefter er det de enkelte arrangører, der tilføjer det lokale islæt. Eksempelvis synger man i Aabybro også ”Aabybrosangen” og andre steder inviteres til fællesspisning efter sangen.

Alle dage synges kl. 17-17.30 og arrangementet begynder søndag 28. oktober og slutter fredag 2. november.

Alle er velkomne til at deltage og synge med.

 

Søndag 28. oktober

Trekroner, Præstegården, Skræmvej

Ørebro, Bålhytten 

Mandag 29. oktober

Skovsgaard, Hotellet

Brovst, Biblioteket

Tranum, Egnssamlingen

Tirsdag 30. oktober

Gjøl, Skolen

Øland, Medborgerhuset

Onsdag 31. oktober

Biersted, Dagli’Brugsen

Aabybro, DGI-Huset

Nørhalne, Dagli’Brugsen

Torsdag 1. november

Blokhus-Hune, Kirkeladen

Fredag 2. november

Ingstrup, Løkken Svømmehal

Sange

  • Livstræet
  • Livet er en morgengave
  • Papirsklip
  • Sensommervisen
  • Nu falmer skoven trindt om land
  • Barndommens land
  • Kirsten og vejen fra Gurre
  • Regnvejrsdag i november
  • Go´ nu nat, og gå nu lige hjem