Redaktionel opsplitning af miljøgodkendelsen for Genbrugspladsen Jægerum

Jammerbugt Kommune har gennemført en redaktionel opsplitning af miljøgodkendelsen for Genbrugspladsen Jægerum. Den hidtidige godkendelse afløses herefter af: • Miljøgodkendelse for betonknusepladsen, Jægerumvej 5, 9460 Brovst, og • Miljøgodkendelse af anlæg for håndtering af erhvervsaffald, Jægerumvej 2, 9460 Brovst

 

De nye miljøgodkendelser offentliggøres på Miljøstyrelsens fællesoffentlige portal, Digital Miljø Administration (DMA): https://dms.mst.dk/

Baggrunden for beslutningen er, at de to anlæg ikke længere drives i et selskab under samme driftsherre. De to anlæg er ikke længere teknisk og forureningsmæssigt forbundne, og anlægget er derfor ikke længere en samlet virksomhed miljømæssigt set.

Jammerbugt Kommune vurderer, at miljøtilsyn og sagsbehandling fremover bliver smidigere, når de enkelte anlæg kan håndteres uafhængigt af hinanden. De to nye miljøgodkendelser bliver fulgt op med miljøtilsyn i løbet af 2019.