You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Venskabsbyer

Jammerbugt Kommune har venskabsbyer i Polen, Tyskland og Kina.

Kommunens venskabsbyarbejde har til formål at

  • understøtte læring, demokrati og samarbejde
  • fremme interkulturel forståelse og bygge venskaber på tværs af kulturer
  • iværksætte lærende oplevelser for borgere
  • skabe udvikling gennem åbenhed og videndeling

Jammerbugt Kommune arbejder på tre forskellige niveauer i venskabsbyarbejdet:

  1. Det politiske og officielle niveau
  2. Det mellemfolkelige niveau: Udvekslingsbesøg, samvær, oplevelser, kommunikation, læring i fællesskab, idræt, events, foreningssamarbejde, turismesamarbejde
  3. Faglig udvikling: Erfarings- og videndeling blandt venskabsbyernes medarbejdere og strategisk samarbejde

Jammerbugt Kommunes venskabsbyer

  • Strzelce Krajenskie i Polen. Indbyggertal 17.500. Beliggende i Lubuskie-provinsen, ca. 26 km sydvest for Gorzow Wlkp. og ca.177 km øst for Berlin.
  • Stadt Tornesch i Tyskland. Indbyggertal 13.010. Beliggende i Kreis Pinneberg i Schleswig-Holstein, ca. 16 km nordvest for Stadt Hamburg. 
  • Tongzhou, bydel i det sydøstlige Beijing. Indbyggertal 1.300.000. Beliggende ved Grand Canal ca. 20 km. fra Beijing centrum.

Venskabsbypulje – søg tilskud til rejseomkostninger

Foreninger kan søge om tilskud i forbindelse med ture til Jammerbugt Kommunes venskabsbyer og til øvrige foreningsbesøg i udlandet. Der kan desuden søges tilskud ved besøg fra foreninger fra kommunens venskabsbyer og øvrigt udland.

Der gives 150 kr. i rejsetilskud pr. rejsedeltager, og desuden gives der ofte tilskud til afholdelse af almene arrangementer i Jammerbugt Kommune i forbindelse med besøg fra venskabsbyer og udland i foreningsregi. Der kan i nogle tilfælde arrangeres besøg på rådhuset eller andet.

Kontakt Venskabsbysekretariatet for at høre nærmere.

Venskabsbysekretariatet - kontakt

Ulla Tjell
Lundbakvej 5
9490 Pandrup
Mobil: 4191 2936
utd@jammerbugt.dk