Valg af læge

Du kan frit skifte til en læge, der har åbent for tilgang af nye patienter. Hvis afstanden er mere end 15 km fra din bopæl, kan du ikke få hjemmebesøg af lægen.

Du skifter læge online på borger.dk.

Du kan se en oversigt over, hvilke læger der er ledige her.

Hvis du ikke har mulighed for at skifte læge på borger.dk, kan du få hjælp i Borgerservice.

Valg af læge for børn under 15 år

Børn under 15 år har som udgangspunkt samme læge/klinik som deres forældre (eller værge).  
 
Har I som forældre fælles forældremyndighed og fælles bopæl, men hver jeres læge/klinik, kan I selv beslutte, hvilken af disse læger/klinikker jeres barn skal være tilmeldt.  
 
Hvis I har hver jeres bopæl, har børnene som hovedregel samme læge som den af jer, hvor børnene er bopælsregistreret.  

Hvis I som forældre skifter læge, fx i forbindelse med flytning, vil jeres børn automatisk få den samme læge, som I vælger. 

Hvad koster det at skifte læge? 

Det er gratis at skifte læge, hvis: 

  • din nuværende læge lukker sin praksis 
  • din nuværende læges praksis deles i flere  
  • du skifter læge i forbindelse med en flytning 
  • du bliver 15 år og ønsker at skifte læge. 

Ellers koster det 210 kr. at skifte læge. 

Har du brug for flere oplysninger, er der hjælp at hente på borger.dk. 

Har du generelle spørgsmål?

Den Digitale Hotline

Få hjælp til generelle spørgsmål og selvbetjening.

Dygtige medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig på telefonen.

Tlf. 70 20 00 00

Telefontider:

mandag-torsdag 8.00-20.00

fredag                8.00-16.00

lørdage og helligdage lukket

søndage            16.00-20.00

Kontakt

Telefontider (tlf. 7257 7777):
Mandag - Onsdag 08.00-15.30
Torsdag 08.00-17.00 
Fredag 08.00-13.00

Læs også