Susanne Møller Jensen (A)

Jeg er 47 år og bor på en ejendom 4 km uden for Nørhalne. Her har jeg boet i godt 21 år sammen med min mand Esben og vores 2 børn, Emma på 15 år og Emil på 20 år. 

Jeg er ansat i HK Nordjylland som koordinator for vores Medlems Kontakt Center, hvor vi bl.a. rådgiver vores medlemmer i faglige og juridiske spørgsmål i forhold til deres overenskomst, ansættelsesforhold m.m. 

Jeg har været medlem af Kommunalbestyrelsen siden 1. Januar 2014, men der før har jeg siddet i skolebestyrelsen på Nørhalne skole i 8 år, hvoraf de 6 var som formand. 

Ud over mit arbejde i Kommunalbestyrelsen, så er jeg bl.a. medlem af Børne & Familie Udvalget (BFU), Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget (KFL), næstformand i Ungdomsskolens bestyrelse samt medlem af Domea Aabybros bestyrelse. 

I min fritid er jeg aktiv i vores lokale Idrætsforening, (Idrætsforeningen Fremad Nørhalne, også kendt som arrangør af Nørhalne Cup), jeg danse Zumba, samt er tit at finde i de sportshaller, hvor vores datter spiller håndbold eller fodboldstadioner, hvor vores søn eller min mand spiller fodbold. 

Efter flere år som elevrådsrepræsentant og elevrådsformand på Klarup skole, hvor jeg voksede op, startede min partipolitiske interesse, og jeg valgte at blive medlem af DSU i en alder af 16 år.

I mine yngre dage har jeg bl.a. deltaget og været koordinator for LOs Jobpatrulje i Nordjylland, samt undervist på skoler, om børn og unges rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet. 

I 1987 blev jeg udlært som kontorassistent hos Samvirkende Idrætsforeninger - Aalborg (SIFA), og har efterfølgende været ansat på Arbejdsformidlingen i Aalborg, DSU Aalborg og HK Nordjylland, hvor jeg nu har været ansat i 25 år. 

Jeg synes det er spændende at arbejde i Kommunalbestyrelsen, og vil gerne være med til at gøre Jammerbugt kommune til en dejlig kommune at bo i, bl.a. ved at arbejde for flere fritidstilbud til børn og unge, mere motion og bevægelse i skolerne, styrke folkeskolerne, bedre hjælp til at finde arbejde, mere efteruddannelse, flere lærepladser, samt skabe et godt og trygt liv for vores børn og unge uanset om de har særlige behov eller ej. 

Du kan til en hver tid kontakte mig på telefon 22265026 eller 98265026, mail smj@jammerbugt.dk eller på min privat adresse Engvej 197, Nørhalne, 9381 Sulsted.