Anne-Mette Ulstrup (O)

Mit navn er Anne-Mette Ulstrup, jeg er 34 år, gift med Anders Ulstrup og sammen har vi to børn.

November 2013 var første gang, jeg stillede op til Kommunalbestyrelsen og jeg var så heldig at komme ind på Dansk Folkeparti’s 2. mandat. Jeg har fået plads i Børne- og Familieudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget og er desuden valgt til bestyrelsen i Skovsgård Multihal.

De politiske mærkesager, jeg gik på valg med var:

  • Bevarelse af lokalområderne
  • Stop for skolelukninger
  • Digital hjælp til borgerne
  • Mere tid og tryghed til de ældre
  • Øget kontrol af indvandrere
  • Bedre kollektiv trafik
  • Bevarelse af lokale arbejdspladser

Synes, det er to spændende udvalg, jeg fremover skal arbejde med og er meget spændt på det kommende arbejde.

Når jeg ikke er politiker, arbejder jeg som administrativ sagsbehandler på ydelseskontoret i Jammerbugt Kommune. Min fritid bruger jeg bl.a. på håndbold og er bestyrelsesmedlem i Skovsgård Borgerforening.