Velkommen til åbent værksted og fernisering

Hele efterårsferien vil det syde af aktivitet i det kunstneriske værksted på Tranum Strandgård.

Unge fra hele Nordjylland vil sammen med to professionelle kunstnere udfordre sig selv på deres kunstneriske udtryk og originalitet. Dagene er for de unge fyldt med undervisning og kreative udfordringer og alle interesserede er velkomne til at kigge forbi i løbet af ugen og opleve et levende og skabende kunstnerisk miljø. De unge undervises af kunstnerne Marianne Thingholm og Jesper Olsen. ArtCamp 2K16 er et talentudviklingsprojekt indenfor billedkunst og er et samarbejde mellem Jammerbugt og Mariagerfjord Kommuner samt deres kulturskoler. ArtCamp 2K16 er støttet af KulturKANten, der er et samarbejde mellem de Nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Kulturministeriet. 

Der afholdes fernisering på Tranum Strandgård på de værker, deltagerne på ArtCamp 2K16 producerer i løbet af ugen, fredag 21. oktober kl. 16. Formand for Mariagerfjord Kommunes Udvalg for Kultur og Fritid, Jørgen Pontoppidan holder åbningstalen.

Alle er velkomne.

Læs mere om ArtCamp 2K16