Turisterhvervet får servicespark

Tirsdag 19. juni sparkes årets højsæson i gang med Vækst Projekt Blokhus-Løkkens arrangement Kick-off 2018. Arrangementets sætter fokus på en service ud over det sædvanlige, for at skabe en særlig oplevelse for gæster fra nær og fjern og samtidig styrke samarbejdet på tværs af de to byer.

De to nordjyske feriedestinationer Blokhus og Løkken har hver især rigtig godt fat i turisterne, men ved at
samle kræfterne på begge sider af kommunegrænsen, vil området stå endnu stærkere. Vækstchef Anders
Stryhn fra Jammerbugt Kommune forklarer, at god service og oplevelser er meget vigtigt for turister og
gæster, som kommer til Blokhus-Løkken området. Netop derfor er service også valgt som tema for årets Kickoff-
møde, der afholdes for områdets turisterhverv.

Kulturhuset i Blokhus huser arrangementet, hvor erhvervet i Blokhus og Løkken skal klædes på med en masse
servicefifs og inspiration til den forestående turistsæson. Til at hjælpe med dette kommer Meng & Co., som
står bag Fårup Academy og virkelig har fingeren på pulsen, når det gælder service. De vil blandt andet
fremhæve, hvorfor det er en god idé at samarbejde, hvad service overhovedet er for en størrelse, hverdagens
dilemmaer og hvad den enkelte medarbejder kan gøre fremadrettet for at give god service. Anders Stryhn
ser positivt på arrangementet:

”Jeg er sikker på, at det giver værdi, at medarbejdere fra de forskellige
turistvirksomheder i området mødes og får tips og ideer med hjem til brug i den forestående turistsæson.
Som minimum får deltagerne nogle hyggelige timer sammen". 

Med Kick-off-mødet er rammen sat for en eminent service i Blokhus-Løkken denne sommer.

Fakta om Vækstprojekt Blokhus-Løkken

  • Vækstprojekt Blokhus-Løkken vil indfri et stort vækstpotentiale ved at udvikle et sammenhængende
    og attraktivt resortområde
  • Projektet er en del af Dansk Kyst- og Naturturismes ’Masterplan for destinationsudvikling’ under
    indsatsen ’Vækstprojekter i særligt prioriterede destinationer’.
  • Projektet er et samarbejde mellem Jammerbugt og Hjørring Kommuner, Vækstforum Nordjylland
    samt Dansk Kyst- og Naturturisme
  • Projektet er toårigt og løber fra august 2017 til august 2019

Se mere her