Sluk lyset, tænd håbet

Det er Earth Hour tid, og WWF Verdensnaturfondens globale klimakampagne er skudt i gang. Jammerbugt Kommune gør sig klar til at gå i sort lørdag den 19. marts mellem kl. 20.30 og 21.30.

I lige netop dén time slukkes lyset verden over i store og små byer. Sidste år deltog 172 lande, og 10.400 landemærker slukkede lyset. Mange steder i Danmark gik gadebelysningen ud i ”Jordens Time”, og i år forventes den verdensomspændende kampagne at få endnu flere deltagere. Earth Hour-kampagnen handler om at vise, at vi tager klimaforandringerne seriøst og gerne handler for at gøre noget godt for klimaet - også når lyset er tændt de øvrige 8.759 timer af året. Og det gør Jammerbugt Kommune.

"Vi synes, at det er vigtigt at sætte fokus på klimaet og de forandringer, der sker i øjeblikket. Derfor vil vi gerne vise vores engagement ved at deltage i Earth Hour. Samtidigt er det en god mulighed for at lave spændende aktiviteter for alle, der bor i Jammerbugt Kommune, og også vise borgerne, hvad kommunen faktisk gør for at dæmme op for oversvømmelser og andre konsekvenser af klimaforandringerne, som borgerne oplever i deres eget hjem,” siger Borgmester Mogens Gade 

Jammerbugt Kommune arrangerer i forbindelse med Earth Hour, at gadelyset slukkes på udvalgte steder. 

Arendse Dahlstrøm-Kronborg opfordrer samtidig byens borgere og andre virksomheder til at støtte op ved at deltage eller ved at lave egne aktiviteter.

Jo flere, der sætter fokus på klimaet, jo stærkere er signalet. Og så skal vi ikke glemme, at det altid er hyggeligt at samles om gode aktiviteter, der støtter op om et vigtigt emne” siger Arendse Dahlstrøm-Kronborg. 

Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, siger:

”Earth Hour-begivenheden er vokset eksplosivt, siden idéen blev søsat i 2007. En væsentlig årsag er, at tusindvis af byer verden over har taget opfordringen til sig og slukket lyset den ene time under Earth Hour. Det er en manifestation, som også danske kommuner bakker op om. Og nok så væsentligt; kommunernes medvirken er også et udtryk for, at de i resten af årets 8.759 timer tager klimaudfordringen alvorligt. Det er vigtigt, og det glæder mig”.

Hun siger yderligere:

Klimaforandringerne er en realitet. 2015 blev – endnu engang - historiens varmeste år, og både i udlandet og herhjemme oplever vi mere ekstremt vejr med skybrud, storme og oversvømmelser. Earth Hour er en global kampagne, hvor vi over hele kloden sætter fokus på klimaforandringerne.”

Fakta om Earth Hour
Hvert år i marts engagerer WWF millioner af mennesker og tusindvis af virksomheder, kommuner og byer over hele kloden for at sætte fokus på klimaet. 

Læs mere på www.earthhour.dk.