Korsang for borgere med KOL eller anden lungesygdom fortsætter

Jammerbugt Kulturskole og Sundhedsafdelingen i Jammerbugt Kommune er gået sammen om, at gentage det succesfulde Lungekor, der blev startet i 2017.

Jammerbugt kommune tilbyder derfor igen korsang for borgere med en lungelidelse.

”I Lungekoret kan man, i trygge rammer og sammen med ligesindede, dyrke sangglæden. Initiativer fra andre kommuner viser, at korsang kan give mennesker med en lungesygdom bedre kontrol over deres vejrtrækning. Det kan bruges til at tackle hverdagen. Derfor er vi meget glade for, at det succesfulde kor fortsætter”, fortæller kulturskoleleder Henrik Hammer, der er kulturskoleleder.

Sang er godt

Violeta Cmiljanic, der er sygeplejerske ved Sundhudsafdelingen har gode erfaringer med Lungekoret

”Jeg har oplevet, at de borger som sang blev i rigtig godt humør og erfaringer med sang for mennesker med KOL viser, at det giver øget velvære og styrker vejrtrækninger”.

Sygeplejersken bakkes op af deltagerne i den første udgave af Lungekoret, der alle har presset på for at få en fortsættelse af tilbuddet.

”Tilbagemeldingerne fra deltagerne har været, at de bliver glade af at synge og alle kan synge med. Det er gået helt fantastisk med KOL rehabilitering og korsang”, fortæller Violeta Cmiljanic.

Koret giver også mulighed for, at lungesyge kan være sammen med andre i samme situation som dem selv, få rørt sig og skabt et netværk.

Og så er det gratis

Lungekoret er et gratis tilbud for alle kommunes borgere med KOL eller en anden lungesygdom. Borgerne behøver ikke at have sunget tidligere i dit liv – det vigtigste er, at lysten til at synge, være sammen med andre og have det sjovt er til stede. Udover at synge laver sangerne vejrtrækningsøvelser, stemmeøvelser og kropsøvelser.

Koret ledes af sanger og musikpædagog Annemarie Jensen, der har stor erfaring med korundervisning på alle niveauer. Annemarie er til daglig lærer i Kulturskolen.

Hvor og hvornår

15 mandage kl. 11-12.30 (inkl. kaffepause)

Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt, Søparken 2, Aabybro. Mød op første gang mandag 26. februar. 

Violeta Cmiljanic fra Sundhedsafdelingen deltager første gang så der er mulighed for også at hilse på hende.