Du er her: –› Vores forside
|
|
Velkommen til Frivillighusets HjemmesideHerunder kan du følge med i de seneste nyheder.Vil du se gamle nyheder findes de under seneste nyt - arkiv. Bliv ven med os på Facebook - ligesom 217 andre - og følg med i dagligdagen i frivillighuset.
|
Frivillighuset er lukket fredag d. 24. februar på grund af vinterferie.
|
D. 15. februar kl. 15.30 - 17.30 DemensCafe' i Hune.Nu starter der en Cafe' for mennsker, der er ramt af demens, har anelse om demens eller er pårørende til en dement. Alle er velkomne i Kirkeladen i Hune. Kaffe og kage koster 20 kr - men ellers er deltagelse gratis.
De fremmødte beslutter selv hvilke aktiviteter gruppen skal gå i gang med ud over at hygge sig sammen. Pensioneret psykoterapeut og fysioterapeut Eva Sellin Mortensen er initiativtager og frivillig leder af gruppen. Tilmelding er ikke nødvendig.
Der startede DemensCafe' i Fjerritslev sidst i januar 2011 - og her kom der 11 deltagere den første gang. Du kan hente DemensCafe' i Hunes pjece her.
|
|
|
Overlæge fra Aalborg Sygehus holder oplæg i KOL-gruppen Jammerbugt.Onsdag d. 25. januar kl. 15.30 - 17.30 i Brovst Sports- og Kulturcenter.Her vil du kunne få mere viden om hvad KOL er og hvad du selv kan gøre, når du har fåeet sygdommen. Overlæge Carl Nielsen kommer og holder oplæg og der bliver god tid til at stille spørgsmål. Han er een af de mest vidende på området, så det er en enestående mulighed for både patienter og pårørende til at få svar på de spørgsmål, der må have meldt sig. Efter oplægget er der god tid til at både KOL-patienter og pårørende kan dele erfaringer. Der serveres kaffe og kage for 20 kr. - men - ellers er arrangementet gratis.
Tilmelding sker til Lilian Nørgaard i Frivillighuset - tirsdag til fredag kl. 9.30-12 på tlf. 7257 9030. Se i øvrigt både annonce og omtale i de lokale ugeaviser.
|
Frivillighuset holder igen åbent som vi plejer.Frivillige har knoklet med at installere ventillation i alle rum, isolere det hele og nu går Egon og maler efter arbejdet. Andre frivillige har rengjort hele huset i mandags. Jettes nye kontor er taget i brug og nu mangler vi kun at få indrettet kælderrummene, så printerrummet kommer til at fungere hensigtsmæssigt og så depotrummet bliver ryddet op. Her flytter Natteravnene i Pandrup snart deres ting ind - og JTV skal også bruge depotet.
I det hele taget bliver mødelokalerne booket rigtigt meget. Faste brugere er Dansk Røde Kors Nørklere i Pandrup hver tirsdag og Ældre Sagens nye Franskundervisning hver mandag. I dag holder Ældre Hjælper Ældre arrangement - og nogle af de kommende dage er lokalerne helt booket. Derfor er du nødt til at være i god tid, hvis du vil sikre dig, at du kan få et lokale til dit arrangement, på det tidspunkt du må ønske.
|
Glæd dig til, at der starter nye grupper i begyndelsen af 2012.På siden "Nye grupper" vil du snart kunne finde informationer om alle de nye grupper, der er undervejs. Måske er der også en frivillig social aktivitet, som du synes er spændende at være med til.
Der er tale om følgende: Kamillus Jammerbugt - Besøgstjeneste for uhelbredeligt syge i eget hjem - se mere på gruppens egen side under "Nye grupper". Sorggruppe for voksne der har mistet - mødested i Brovst. Gruppe for yngre førtidspensionister i Pandrupområdet - mødested i Frivillighuset. KOL-gruppe Jammerbugt barsler med et godt forårsprogram med start 25.01. Demens-cafe'er - mødested henholdsvis i Fjerritslev og i Hune - et frivilligt tilbud til mennesker med demenssymptomer og deres pårørende i Jammerbugt. EN at tale med - for dig der bliver ramt af livet og har brug for et andet menneske at tale med - starter i Frivillighuset i februar.
Vi mangler frivillige....
Demenscafe'en i Fjerritslev vil gerne i kontakt med en eller to frivillige der vil lave kaffe og hjælpe med oprydning. Der er tale om een gang pr. måned dog ikke i juni, juli og december.
Frivillighuset vil gerne i kontakt med f. eks. pensionerede socialarbejdere, der kunne tænke sig at hjælpe til med "EN at tale med". Vi har kontakt til en frivillig kvinde og en mand - men vi synes godt, at der kan være flere frivillige, der deler arbejdet.
Dansk Røde Kors Besøgstjeneste i Pandrup mangler besøgsvenner. Akut er der tale om en frivillig, der er meget glad for hunde, da besøgsmodtageren er hundeejer. Men - derudover mangler der også generelt besøgsvenner, da behovet for at få besøg er stort. Har du et par timer om ugen hvor du vil kunne besøge et ældre ensomt medmenneske, drikke en kop kaffe og hygge jer sammen, evt. læse lidt fra ugeavisen eller tage et spil kort - snakke sammen om fælles interesser ... ring til os.
Ring til os og hør nærmere eller opgiv dit telefonnummer - og du vil blive ringet op af aktivitetens kontaktperson.
|
ÅbningstiderTirsdag - fredag kl. 9.30 - 12.00 Torsdag åbent il 18.00 Mandag lukket
Fjerritslev Aktivitetscentret 1.og 3. onsdag i hver måned kl. 14-17
|
KontaktFrivillighuset Bredgade 39, 9490 Pandrup Tlf.: 72 57 90 30 |
TelefontidDu kan ringe til os i åbningstiden - se ovenfor.
Hvis du ringer til os udenfor telefontiden kan du ikke forvente, at vi er her. Meget af vores arbejde foregår nemlig andre steder. Hvis vi er på kontoret tager vi selvfølgelig telefonen. |
Link |